søndag, august 01, 2004

SÅ kører toget igen

I dag er det sidste feriedag! Slutningen på en lang ferie. Slutningen på en dejlig ferie!
Vi har været rigtig effektive her i ferien. Ministeren og jeg har fået ordnet nogle hængepartier, som længe har skreget på at blive ordnet: Bryggers, afblændet dør og tapetsering af døråbning. Derudover har haven fået en omgang, hvilket bl.a gav ministeren en ny udkigspost i form af en ny lille terrasse.
Børnene har nydt ferien rundt om i landet hos bedsteforældrene og ser nu frem til at begynde i skole. Den ene i 2. klasse og den anden i børnehaveklassen. Det bliver spændende.
Helle begynder i morgen på Bøgballe. Hun skal have børnehaveklassen hver mandag. Det bliver spændende.
Jeg begynder sammen med pigerne på onsdag. Jeg skal som noget nyt undervise i kristendom udover de fag jeg har prøvet før: Dansk, idræt og fodbold. Og så er der jo lige det her med informationsmedarbejdertimerne. Det bliver spændende.
Nu bliver det interessant om den nyvundne familieglæde ovenpå et på alle måder hektisk forår står distancen, når hverdagen melder sig med tidlige mødetider (det er hyggeligt at snue til klokken 10!), lektier, aftenarbejde og hvad der ellers er på bedding.
Men det går nu nok. Der er snart efterårsferie ...

Ingen kommentarer: