Hvor kragerne vender

Ida Marie og Anna Louise legede i går aftes med en anden pige her fra Korning. Omkring 21.30 kommer hendes far for at hente Sara. Og denne far har virkelig oplevet noget - og forstår at fortælle om sine oplevelser. I går var ingen undtagelse.
Han er ansat ved A. P. Møller. Normalt er han i fjernøstens varme, men for en måneds tid siden skulle de fragte deres boreplatform fra Singapore til Novo Sibirsk - et helt uudforsket område, hvilket betyder, at de skal registrere bølgehøjder, fiskeobservationer m.m. I Novo Sibirsk er der koldt. Rigtigt koldt. Om sommeren er det kun de øverste 40 centimeter af jorden, som tør op - så når vinteren kommer siger det bare pling og området er igen en dybfryser.
Turen fra Singapore til Novo tager lidt mere en 3 uger og på turen får manden tandproblemer, som forplanter sig til kæbebetændelse. Det gør nas. Da de endelig når frem har han spist al smertestillende medicin ombord. Smerterne tager til, så skipper forsøger at få fat i en russisk læge. Det lykkes.
Ombord træder en russisk kvinde, som er læge, men af udseende mere ligner en russisk diskos- eller spydkaster. Hun kigger lidt på manden og gennem tolken siger hun, at hun vil hive fem tænder ud i overmunden. Det er manden ikke helt indforstået med og de forsøger at gøre lægen (som ikke er tandlæge!) klart, at han altså ikke vil have hevet fem tænder ud fordi det ikke vil hjælpe på kæbebetændelsen.Lægen siger så noget til tolken og vores mand kan se på tolken, at det ikke helt giver mening og at han har lidt svært med at skulle sige, hvad lægen har sagt. Vores mand presser ham og får at vide, at lægen har spurgt, om de har en elektrisk håndboremaskine, så hun kan bore i tænderne. Gerne også et helt nyt og rent bor ...
Det var prikken. Vores mand rejser sig og i ly af nogle beholdere kommer han på afstand af lægen. Skipper forsøger nu at få sagt, at de egentlig bare havde håbet på noget mere smertestillende. Lægen dykker ned i sine lommer og hiver en håndfuld ampuller op og åbner en boks og tager en sprøjte frem, som overhovedet ikke er beskytter og steriliseret på noget måde og rækker dem til skipper. Ampullerne er med russisk påskrift, så ingen ved, hvad der er i, så vores mand er ikke interesseret, men skipper mener, at de nu er nødt til at tage imod varerne. Det gør de så, men da lægen er væk ryger indholdet ud i vasken ...
Vores mand beslutter sig for at bide smerterne i sig. Der er kun et par dage til hjemrejse. Troede han. Men der er bøvl med noget visa, så russerne vil ikke lade dem rejse, selv om den afløserne er kommet (de har for øvrigt noget smertestillende ...). Så vores mand i ødemarken formulerer et brev til den danske ambassade, hvilket absolut sætter skub i tingene. Ingen smalle steder i udenrigsministeriet, når en landsmand er fanget, hvor kragerne vender.
Han kommer hjem og tager til tandlægen og får der at vide, at tandlægens bor kører med 20000 omdrejninger i minuttet - en Bosch håndboremaskine kører nok med en ca 1000 ... Det giver helt kuldegysninger at forestille sig, hvilke skader en tømrers værktøj kunne have forvoldt!