The Last samurai
I forgårs så jeg "The Last Samurai". Det bliver ikke ugens film, men jeg vil gerne anmelde den alligevel.
Først. Den skal have et antal filmruller - 5 er det maksimale.Jeg giver den:
Der er sikkert dem, der vil mene, at det ikke er meget for sådan et stort epos, som filmen er. Grundene følger.
Filmen handler om Kaptajn Ahlgren, som udstationeres i Japan for at nedkæmpe en oprører - en samurai, som ifølge Kejserens rådgiver, truer Kejseren. Ahlgren tages efter et slag til fange af denne rebel og må opholde jeg vinteren over i hans lejr. I det tidsrum for han gjort op med sine indre dæmoner (han har tjent under General Custer i hans kamp mod indianerne og har i den forbindelse slået kvinder og børn ihjel). Naturligvis forelsker han sig mens han er der og falder for samuraiernes livsstil - og det i en sådan grad, at han kæmper på deres side mod Kejserens tropper.
Filmen rummer mange - rigtig mange - flotte indstillinger. Smuk natur. Flotte kostumer. Men. Handlingen er gennemskuelig, forudsigelig og tynd. Har man set "Danser med Ulve", så er man med på Ahlgrens forvandling. Har man set "Braveheart" og "Gladiator", så er kampscenerne ikke overraskene. Har man set "Shogun", så er der ikke noget ved den japanske kultur, som kan overraske. Det synes jeg er skuffende. Filmen bliver for mig blot en kliché, hvor instruktøren ikke har formået at tilføre genren noget nyt.
Derfor de 2 filmruller. Måske har du også set filmen. Måske er du af en anden opfattelse. Måske skulle du give din mening til kende ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar