Uvisheden gnaver

Kender du det? Uvisheden, der gnaver i din hjerne, fortærrer dine kræfter og lægger al konstruktiv tænkning brak?
Det kan forekomme på mange af livets områder - mht. alvorlig sygdom er det nok den værste ... Hvad nu hvis ...? Hvordan? Hvor længe? Og så kan lægen for det meste berolige med, at det blot skyldes noget ganske ufarligt.
Den uvished, jeg vil behandle her er HELT ufarlig! Det drejer sig nemlig om uvisheden i forhold til om der overhovedet er nogen som læser det, som jeg lirer af. Måske sidder jeg som en anden ufolog og sender signaler ud i (cyber)space uden nogen til at opfange dem. Man håber det bedste, men uvisheden gnaver.
Som ufologen håber på en mystisk korncirkel, en grøn geléagtig marsklump, en mammutiseret tallerken eller E.T, håber jeg på blot små tegn på liv på den anden side - en kommentar for eksempel ...
Er der nogen?