Fedt at være udansk

Nogle gange mærker man mere end andre, at man er dansker. Jeg har som regel i løbet af et skoleår et forløb om patriotisme. Der får den hele armen med fædrelandssange, nationalromantik, Shu-bi-dua og Oehlenschläger i en sådan grad, at Grauballe manden truer med at rejse sig fra sit aflåste sideleje ...
Men der er også noget, som får mavesyren til at boble lidt kraftigere, når man taler om det at være dansk: Sandemoses Jantelov! Føj for en stinker! Falsk ydmyghed! Lugter heller ikke for godt! Så langt hellere Bibelens ord om ikke at sætte sit lys under en skæppe (om end det nok rummer lidt mere dybde end som så ...)
Nej. Man får nu engang de bedste oplevelser, når man er lidt udansk og tør tro på, at det man har lavet er godt.
Min makker Henrik og jeg var i i foråret meget optagede af vores opgave på seminariet om "Kortfilm og relevans". Og den gik rigtignok godt - ligesom forsvaret af den. Min falske ydmyghed forbyder mig at nævne karakteren. Men den var ok (jeg er jyde!).
I en opstemt nattetime fik jeg så den idé, at sende en mail til Professor i Informations- og Medievidenskab ved Århus Universitet Richard Raskin, som har skrevet en bog om emnet, som Henrik og jeg var meget inspirerede af. Bare lige for at høre, om han kunne være interesseret i at læse opgaven og kaste et nærmere blik på de spritnye analysemodeller, som vi egenhændigt har fremstillet og som har fået meget god respons! Det synes jeg var udansk!
And guess what! 10 minutter efter at have sendt mailen, tikkede en mail ind fra Richard Raskin! Og ja! Han vil gerne se både opgave og analyseark!
Kan næsten ikke vente på hans respons - håber da han vil give lidt konstruktiv kritik.
Ellers vil jeg være udansk igen og bede om den!