Tango, lektier og indoktrinering

Man skulle jo ikke tro, at der skete ret meget i mit liv. Det gør der måske heller ikke i disse olympiske tider. Tiden til fordybelse, læring og oplevelse bliver spist op af fantastiske spurter på 10000 meteren, rå muskelmasse, der brutalt tilbagelægger 100 meter på under 10 sekunder og kvinder, der brækker sig efter at have kværnet en maraton.
Men vores Tango-kat har i mellemtiden fundet nogle andre at danse med. Væk er den i hvert fald. Om det skyldes en vildfaren kofanger, en glubsk hundekæbe eller noget helt tredje vides ikke - men det var sjovt så længe det varede.
Jeg er heller ikke nogen ørn til at planlægge. Jeg arbejder bedst under pres - det er ikke sikkert, det holder, men det bilder jeg mig i hvert fald ind - og specielt søndag aften finder jeg alt for sent ud af, at jeg har en dobbelttime i dansk og en kristendomstime, som skal forberedes. Men i går var den kun 2, da jeg var færdig ...
Og så var det lige kristendomstimen. En svær balancegang, når man som troende forholdvist objektivt skal formidle kristendommens indhold for eleverne. Én ting er andagter på skolen. Der må der meget gerne lyde en appel. Men i kristendomstimen har jeg det bedst med længst muligt at holde mig til objektive facts, som ikke kan diskuteres og helst vente længst muligt med det, som i sidste ende kommer an på tro. Jeg tror, at fakta kan rydde nogle hindringer af vejen, så man hellere kaster sig ud i de tillidsøvelser i forhold til Gud, som troen i sidste ende er.
Har du nogle erfaringer på det område - altså, hvordan undervise uden at indoktrinere ... - så hører jeg gerne!