onsdag, september 22, 2004

Ugens Ministerkommentar

I disse tider, hvor rygere må frygte diverse ministres indgreb i forhold til rygning på offentlige steder, hvilket får mig til at tænke på, at jeg aldrig har forstået, hvorfor man skal ryge dér: Det svarer vel til at sadomasochisten siger: Jeg elsker at pine mig selv ... men du skal også lige have et par slag! - men i disse tider, frygter jeg Fru miljøministerens indgreb for at få renset luften.
Fru Ministeren beklager sig over, at min dyne, grundet luftudbrud, blafrer en del om natten. Om hun kan registrere det via et for mig skjult diafanometer eller om det skyldes eventuelle høje lyde i forbindelse med udbrudene, ved jeg ikke. I hvert fald gav det sig udslag i følgende kommentar:

Du slog tre prutter og så fik jeg kvalme
...!
Det er ikke fordi jeg har aerofobi, men siden hvornår er det blevet forbudt at ventilere sine tarme. Jeg kan da ikke gøre for, at det ikke er alle mine kropsfunktioner, der går på standby, når jeg sover ...

Ingen kommentarer: