Big Fish
Nu har jeg set Big Fish! Utroligt, at jeg kunne falde i søvn til den i første omgang ...
Når man har set en god film, så er det som regel en af de bedste, men nogensinde har set - i hvert fald lige efter man har set den. Sådan har jeg det lidt med Big Fish.
Den er tankevækkende, sjov, alvorlig, løssluppen og på et filmteknisk udfordrende plan. Hvad genre angår, så er den lidt svær at placere.
Jeg kan utrolig godt lide den. Ewan McGregor spiller som altid godt - Jessica Lange er også sædvanen tro god. Tim Burton har igen (tidligere bl.a. 'Planet of the Apes', 'Edward Scissorhands' og 'Batman') skabt en superfilm!
Filmen handler om sønnen, der gennem 3 år ikke har talt med sin far. Tidligere har faderen glimret med sit fravær, så sønnen føler, at han ikke kender sin far. Nu er han nødt til at komme hjem, da faderen ligger på dødslejet. Han er syg af kræft. Sønnen vil gerne inden faderen dør lære faderen ordentlig at kende, så han kan fortælle hans historie videre til sine børn - og naturligvis for hans egen skyld: lære sin far at kende ... bedre sent end aldrig. Derfra følger man faderens ungdom og videre i voksen livet - mange af hans fantastiske oplevelser ... men tør sønneke tro dem?
Filmen skal have alle 5 filmruller
Efterfølgende sidder jeg tilbage med tankerne:
* Kender jeg mine forældre så godt, at jeg kan fortælle deres historie videre?
* Kender mine prinsesser mig så godt og er jeg så god en far, at de kan og vil fortælle min historie videre?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar