Ugens Ministerkommentar

Luftforurening, 2. del:Jeg skal en tur ind på vores soveværelse, hvor Fru Ministeren ligger og slapper af og kobler fra efter en hård dag på jobbet. Med alle hendes kasketter er der jo mange beslutninger, der skal træffes.Her i sommer har vores hus fungeret som konferencehotel for alle de sammenkomster, som områdets fluer, bier og gnavpander har skullet holde. Yndlingskonferencerummene har været lampeledningerne i stuen eller soveværelset omkring midnat. Da jeg åbnede døren var det første der slog mig: Her er ingen fluer! Men straks forstod jeg hvorfor ...Jeg er åbenbart ikke den eneste, som i slumrende tilstand har svært ved at få tarmsystemet på standby. Det tillader jeg mig at kommentere, hvortil Fru Ministeren, som ellers er undskyldt, da hun kommer ud af en familie med kronisk utrolig svag ringmuskel - med flere uheldige episoder og ødelagte underbukser til følge - svarer:

Jamen, jeg får også kvalme af mine egne
prutter

Carpe Diem-kvintetten

• Høstfest i Korning Missionshus - dejligt!
• Hyggelig fødselsdagseftermiddag hos gode venner i Korning
• Super positive og medlevende elever i forbindelse med efterskolernes dag - og hyggeligt afterparty!
• AGF vandt 3-1 over FCM(uh) og ligger nr. 4!
• Her til morgen virkede vores tre prinsesser glade og velafbalancerede og der var slet ingen skrig og skrål, selvom det var faderen, der skulle smøre madpakken m.m.

Ugens elevkommentar

Den er helt uden konkurrence i denne uge. I forbindelse med efterskolernes dag i søndags skulle jeg stå ved indgangen og byde eventuelle gæster velkommen. Omkring mig står de elever, som skal vise gæsterne rundt på skolen - heriblandt Helena fra 10.ø.
Vi står og pjatter i en ledig stund, humøret er højt - åbenbart for højt for Helena. Hun siger:

Nu slapper du af. Vi tager den her dag en dag
ad gangen!

Truman og de døde poeter

Sikke en aha-oplevelse!
Jeg fulgte det ganske glimrende link, som lå i en kommentar forleden fra Mikael, som godt kan tænke tanker i kategorier, som jeg kan være med på. Han var så væmlig at henvise mig til en side for filmfreaks, hvor man kan se, læse alt om film, som man har set og synes om eller synes minus om. Man kan cigar deltage i debatter om disse films.
Hvor er min aha-oplevelse? Jo, den ligger i det simple faktum, at jeg for ikke så længe siden havde en afstemning, hvor jeg spurgte efter bedømmelsen af film, som jeg overvejer at bruge i undervisningen, heriblandt Døde Poeters Klub og The Truman Show. Og AHA! Begge film er instrueret af Peter Weir!
Lad mig finde ud af, hvilke andre film han har lavet - for den mand kan da sit kram!
Sherlock says: Moskitokysten (1986 - Harrison Ford), Green Card (1990 - Gerard Depardieux) og Master and Commander (2003 - Russell Crowe) er dem, jeg har set fra listen.

Fra overdrevets overdrev

Jeg har et indlæg - det er ellers ikke noget, som jeg gerne vil prale af. Jeg mener - det er som regel medlemmer af det svage køn, som går rundt med indlæg (det lunede at skrive "svage køn" - lige indtil amazonerne i 10.ø eller Fru Ministeren ser det, så er det først højre kind og dernæst venstre kind (når jeg har vendt den til ...), der bliver lun).Så jeg har ikke et indlæg alligevel. Et udlæg tror jeg heller ikke min bankmand ville mene, at jeg ville kunne klare - eller også ville Fru Ministeren slå bremserne i.
Så hvad har jeg så? Noget på hjerte ... hmmm. Måske?!I dag har jeg nemlig underholdt 10.ø med forskellen mellem at læse en tekst og tilegne sig en tekst.Umiddelbart lader det til, at de oftest læser deres lektier - og kun hvis de bliver nødet godt og grundigt tilegner de sig det. Hvad er forskellen?Jo, hvis man læser en tekst, så staver man sig bare igennem ordene fra a til z (æ, ø og å) og så lægger man teksten til side uden at forholde sig til, hvad den tekst eventuelt havde at bidrage med ind i ens liv, tilværelse, nuværende situation.
Tilegner man sig derimod stoffet, så holder man teksten op som et spejl og forsøger at spejle sit eget liv på teksten (evt. også en analysemodel) og ser, hvor den evt. bidrager med en nytænkning eller på en anden må adskiller sig fra den opfattelse, man har af tilværelsen.
I dag havde 10.ø en prøve i sagprosa. De havde læst på lektien, javel. Men til på fredag skal de tilegne sig stoffet ...

Den mindste smukke muse

Den sidste fredag i september blev altså dagen, hvor den mindste smukke muse fik sin debut på fire hjul. Godt nok er de to af dem "kun" støttepædagoger - men jeg har hørt, at det også skulle være godt nok at være det ...
Emma Sofie nød i fulde drag turene henover asfalten og det kunne næsten ikke gå stærkt nok. "Far jeg vil cykle stærkt", lød det flere gange.
At få sin debut på så stor en cykel allerede inden man er fyldt 3, ja det synes den meget objektive og stolte far er godt gået!

Big Fish

Nu har jeg set Big Fish! Utroligt, at jeg kunne falde i søvn til den i første omgang ...
Når man har set en god film, så er det som regel en af de bedste, men nogensinde har set - i hvert fald lige efter man har set den. Sådan har jeg det lidt med Big Fish.
Den er tankevækkende, sjov, alvorlig, løssluppen og på et filmteknisk udfordrende plan. Hvad genre angår, så er den lidt svær at placere.
Jeg kan utrolig godt lide den. Ewan McGregor spiller som altid godt - Jessica Lange er også sædvanen tro god. Tim Burton har igen (tidligere bl.a. 'Planet of the Apes', 'Edward Scissorhands' og 'Batman') skabt en superfilm!
Filmen handler om sønnen, der gennem 3 år ikke har talt med sin far. Tidligere har faderen glimret med sit fravær, så sønnen føler, at han ikke kender sin far. Nu er han nødt til at komme hjem, da faderen ligger på dødslejet. Han er syg af kræft. Sønnen vil gerne inden faderen dør lære faderen ordentlig at kende, så han kan fortælle hans historie videre til sine børn - og naturligvis for hans egen skyld: lære sin far at kende ... bedre sent end aldrig. Derfra følger man faderens ungdom og videre i voksen livet - mange af hans fantastiske oplevelser ... men tør sønneke tro dem?
Filmen skal have alle 5 filmruller
Efterfølgende sidder jeg tilbage med tankerne:
* Kender jeg mine forældre så godt, at jeg kan fortælle deres historie videre?
* Kender mine prinsesser mig så godt og er jeg så god en far, at de kan og vil fortælle min historie videre?

Ugens Ministerkommentar

I disse tider, hvor rygere må frygte diverse ministres indgreb i forhold til rygning på offentlige steder, hvilket får mig til at tænke på, at jeg aldrig har forstået, hvorfor man skal ryge dér: Det svarer vel til at sadomasochisten siger: Jeg elsker at pine mig selv ... men du skal også lige have et par slag! - men i disse tider, frygter jeg Fru miljøministerens indgreb for at få renset luften.
Fru Ministeren beklager sig over, at min dyne, grundet luftudbrud, blafrer en del om natten. Om hun kan registrere det via et for mig skjult diafanometer eller om det skyldes eventuelle høje lyde i forbindelse med udbrudene, ved jeg ikke. I hvert fald gav det sig udslag i følgende kommentar:

Du slog tre prutter og så fik jeg kvalme
...!

Det er ikke fordi jeg har aerofobi, men siden hvornår er det blevet forbudt at ventilere sine tarme. Jeg kan da ikke gøre for, at det ikke er alle mine kropsfunktioner, der går på standby, når jeg sover ...

Carpe Diem-kvintetten

• Dejlig weekendvagt, hvor lovsangstræf i Billund var højdepunkt. Dejligt at møde gamle elever til den slags arrangementer.
• Jeg har indhentet knaldtilbud på annoncering i Kristeligt Dagblad og Herning Folkeblad - håber det giver en effekt på Efterskolernes Dag på søndag.
• Jeg fornemmer en gejst hos mig selv til at gå i gang med de ventende opgaver
• I går kl. 11 kunne jeg sige: God weekend!
• Udsigt til 4 aftner i familiens skød

Ugens elevkommentar

I denne uge kunne der være en del at vælge imellem - og man kunne godt have østrogenbomben in spe, Jens Rex-i, mistænkt for simpelthen at tænke i offentliggørelse af mærkelige udsagn. De to første har hans mund produceret:
Den skræmmende:

Dovenskab er en livsstil!

Ak og VB - nogle i 10.(sl)ø(v) har brug for en livsstilsekspert ...

Den filosofiske:

Forskellen er den samme.

Tænk liiige lidt over den.

At GU Kongen, Rex, igen har et par kommentarer, kan så give Miriam lov til atter at udbryde:

Jeg vil også have en
elevkommentar!

To be booked og not to be booked

I morgen drager alle skolens elever - østrogenbomber, aspiranterne - altså hele 10.(b)ø(vl) (sløv, bøv, sød, bøvs osv - kært barn har mange navne ...) af sted til Kjøwenhavnstrup. DSB betaler turen - skolen gildet! Det skal nok blive en god tur for såvel elever som personale, der skal med. I år ligger mine arbejdsopgaver andre steder, så jeg har i princippet 3 fridage. Sådan kunne det i hvert fald se ud!
Men! Sådan spiller klaveret slet ikke. Seminar til IMU's Event, en tale til Høstfest i Kragelund Missionshus næste tirsdag over Salme 51, en artikel til IMT, sange til vores musical (Din ånd - min ånd), plakat til musicalen, rette stile og sidst men ikke mindst forberede mig til næste horror-mandag. Så fridag - næ nej! Man skal være kreativ, aktiv og fremfor alt koncentreret, så den ophobede arbejdsmængde ikke går ud over familien.
Jeg har forresten lige fundet en sjov side på DR's hjemmeside. Her kan man teste hvilken type man er, hvilken type medarbejder man er, om man dur som iværksætter, de 10 trin mod stress, en guide til lønforhandling, en guide mod mobning, om man står lige for at blive fyret med mere - ikke dårligt!
I går skød jeg Gud i skoen, at han var ved at teste sin syndflodssprinkler - i dag fik jeg svar på tiltale. Da jeg skulle hjem fra arbejde stod den mest strålende og tydelige regnbue på himlen over Vejle - og da jeg senere købte ind med prinsesserne, så var den der igen. Som ville Han sige: Bare rolig; løftet til dig og alle andre gælder stadig! Og det er jo skønt! Heldigvis er det ikke kun løftet om passende mængder regn, der gælder, men også løftet om en stadig rindende strøm af kærlighed, omsorg og tilgivelse!

Garfields reinkarnation

Efter en god weekendvagt er det igen blevet hverdag ... og dermed mandag!Og sikke en mandag - jeg tror, hvis jeg troede på den slags, at jeg er reinkarnationen af Garfield. Mandage passer mig lige så godt som slalomski, klæder mig lige så godt som en våddragt og siger mig lige så meget som big bang.
Ikke nok med det er en lang dag (... her ville en tidligere praktikant på GU allerede trække ned i højre kind og spørge: Kan du se toget? ... Hvorfor ...? Spørg mig ikke!), men kopimaskinen starter med at strejke - derefter sætter den alternative kopimaskine, faxen, ud og 10(b)ø(v) har en offday!
Da vi når over middag og den oppustelige svineblære kalder fra Hover Stadion så vælger Gud lige at teste, om han stadig ville være i stand til at effektuere en ny syndflod. Testen varede henved den times tid vi spillede bold ...
Senere på aftenen kaldes jeg hotlineagtigt ud for at fange trojanske heste og andre skadedyr på en computer på landet - vi fanger henved 20 vildfarne krikker! Konen er gået i seng da jeg kommer hjem.
Godt det snart er tirsdag!

Lovsang i Billund

Jeg er på vagt i denne weekend. I går aftes var vi med de 19 elever afsted til lovsangstræf i Billund, bl.a. arrangeret af en af vores tidligere elever, Disbeth Lam.
Det var en rigtig god oplevelse. Vores elever opførte sig pænt. Musikken var god og lovsangen var en herlig blanding af, for mig, nye sange og gamle 'travere'.
Forkyndelsen var nærværende og blev båret frem af et inderligt ønske om at pege hen på Jesus, som ham, der kan pille de rådne kartofler ud af dit liv, inden de når at sprede sig, så hele dit liv bliver råddent. De elever, jeg sad ved, var opmærksomt lyttende.
For de af vores elever, som ikke normalt kommer i kirkelige sammenhænge affødte aftenen dog også et par spørgsmål (og hjælp gerne med at besvare dem ...!), som min medvagt og jeg forsøgte at besvare:Hvorfor står man op, når man synger?Hvorfor løfter de hænderne, når de syngerPersonligt klynger jeg mig til, at hvis Manasse i sin apokryfe bøn kan bøje sit hjertes knæ, så kan en genert person, som mig, også løftes sit hjertes arme ...
Jeg dog også mødt et andet spørgsmål, nemlig hvad der menes med følgende citat fra Hoseas' bog - og jeg har lovet Mette, at finde et svar (HJÆLP mig, Olsen og andre teologer eller psudoteologer!) Sådan elsker Herren israelitterne, skønt de vender sig til andre guder og elsker rosinkager. Hos 3,1.

Janteloven

I forbindelse med emneugen om mobning sluttede vi i dag af med at gennemgå dels janteloven, og endnu mere de mange antijantelove. Man kan se et udvalg her.Jeg bryder mig overhovedet ikke om janteloven. Den er dræbende for ethvert initiativ. Jorder enhver, som har bare en lille vision. Og fremfor alt gør den kål på alt for mange menneskers ret til at være sig selv.
Vi har læst en novelle af Finn Gerdes, som hedder "De andre og Espen". I den beskriver den alvidende fortæller, hvordan alle mennesker er en cirkel med et centrum, hvor de selv oplever, ser og lever fra. I tilfældet Espen, som er udsat for den groveste mobning, man kan tænke sig, er de andre, som befinder sig i periferien af Espens cirkel, rykket så nær på Espens centrum, at han ikke længere kan leve og ånde, som det frie individ, han er.
I Espens tilfælde ender det ulykkeligt. Rygterne tager til og han giver til sidst op på den menneskerettighed, det er, at have lov til at være sig selv. Han kender ikke til de positive anti-jantelove, som sætter en helt anden dagsorden. De minder mange af dem om de værdier, som eleverne på Grejsdalens Ungdomsskole har skulle definere for deres klassesamvær.
Én ting, som jeg undrer mig over, er, at der i janteloven ikke står: Du skal ikke røre mig - så tisser jeg på dig!
Den lov praktiserer vores kanin!

Maskulinitetskursus

Nogle af østrogenaspiranterne i 10.ø har efterspurgt et maskulinitetskursus. De er til dagligt i klassen omgivet af 19 østrogenbomber, som til dato er kaldt amazoner og sirener. Her til venstre ses to af pigerne (tøzerne, zom de ziccert vilde kalde zig zæl ...) i færd med at dramatisere en mobbesituation. Andre billeder fra temaundervisningen kan ses her, hier et here.
Den massive østrogeniske (?) påvirkning lader til at påvirke dem mere end de lige lægger mærke til. I dag havde 50% af aspiranterne således enten perlehalskæde eller armbånd på - og i går fik en af østrogen-wanna-bierne foretaget en manicure. Ikke noget at sige til, at de ønsker sig et kursus, hvor de evt. kunne genvinde lidt af det tabte. Måske lidt af selvrespekten!
Det kunne være helt sjovt at lave et kursus for dem - men har du forslag til, hvad sådan et kursus kunne indeholde?

Carpe Diem-kvintetten

• Møde i Korning Missionshus, hvor der var en ny, ung familie - det er skønt!
• Familiebesøg på skolen med mange hyggelige samtaler og frugtbart forældresamvar. Den efterfølgende cykeltur hjem var heller ikke værst - 24 km på 55.55 min med 25.8 i gnst.
• Dramaforløb, der minder om fortællerouletten, med 10.ø - godt gået piger … ;-)
• Hyggeligt menighedsrådsopstillingsmøde på kroen (!), hvor det blev til den håbede suppleantplads.
• Fodboldstævne i regn, blæst og sol gennem 9 timer med fortrinsvis glade, positivt støjende og fightende elever!

Blacklist og feinschmecker

Straffesparkskonkurrencer må i denne uge blacklistes! Spørg England. Spørg Elkjær. Og spørg nu også pigerne på GU's fodboldhold, der efter en hæsblæsende og utrolig chancerig og dramatisk kamp mod Midtjysk måtte lade livet i semifinalen ved et fodboldstævne i Give. Og når vi nu er ved fodbold, så er Viborg Fodsports Forening absolut også blacklistet!

Emneuge om mobning ligger godt i munden - så godt, at det må blive feinschmeckeren. Vi har emneuge på skolen i denne uge og i 10.ø går de (også) vældig op i det. De har lavet et dramastykke, som skulle indeholde 1 af de 4 mobbemetoder og vi havde en god diskussion om forskellen på selvværd og selvtillid!

Konkurrencemennesker

Du kender dem sikkert. Du har måske konkurreret mod en. Du er måske selv en ... Jeg tror, at vi kan være ret irriterende. At blive nr. 2 er ikke sjovt ... Vicesheriffen fra Grønholt har lagt en reflekstester ind på sin side - irriterende som man skal prøve at slå sin egen rekord.
Men der findes andre test:En anden reflekstest - både med lyd og billede ... (jeg har: 0,15 på syn og 0,10 på lyd) - hvad kan du klare?
Dette link må for alvor slå en kraftig pæl gennem myten om at kvinder er fra Venus og mænd fra Mars ... Hvem der bare var fra månen ...
Er man generelt til tests, så har I form en stor database af tests, som man kan blive klogere af.
Ellers så er det jo søndag og GF spiller på Communale mod Fodsvederne fra Domkirkekollegerne i Viborg. Det er ikke så tit, at GF vinder. En opfyldelse af min profeti i novellen "Det hvide ud af øjnene" ville være fremskridt - men i dag skal vi have dem ned med nakken! Kom så de hviiiiiiie!Men det blev heller ikke denne gang - hvad i al verden skal vi da stille op mod Die Grünes ...

PR

Som informationssekretær på Grejsdalens Ungdomsskoletænker jeg en del i PR. Ved siden af teksten her kan du se skolens manifest. Jeg ved godt, at den ikke er så tydelig, men i det seneste nummer af Udfordringen og forrige nummer af IMT kan du se annoncen, som den skal se ud. Vi er stolte af den på skolen!
Vi er nu i gang med at udvikle en lille annonce - et såkaldt spot - som skal kunne bruges igen og igen i diverse medier. I hovedet på denne side kan du set et af forslagene ved siden af billedet af mig. Det bliver spændende, hvad det ender med.
Nu er vi så blevet officielle sponcorer på den næste Jesusfest, som løber af stabelen i Århus d. 13. november. I den forbindelse skal vi også have lavet noget pr - så kom ikke og sig, at der ikke er gang i pr-maskinen ...
Men nu vi er ved det: Hvad er så det bedste pr-stunt, som du har oplevet? Smid en kommentar!

Ugens Ministerkommentar

Fru Ministeren har igen været i det skarpe hjørne og uddelt verbale øretæver. Hør bare her!

Tiden flyver forbi, når man sidder og skriver til
sin blog. Det er fint med jeres carpe diem, men når I sidder foran skærmen, så
er der jo noget andet, som I bortvælger - og så påstår I, at I lever i
nuet!?

Den er lidt svær at give igen på, når der så senere kommer følgende svada:

Skæld ud er også en form for kommunikation
...

Carpe Diem-kvintetten

• En god oplevelse med min første filmprædiken i Korning Missionshus. Filmen var Bruce Almighty.
• Hvilken lykke at kunne fejre 10 års bryllupsdag med Fru Ministeren
• Fodbold i fjernsynet - for vi kan kun tage DR1 og TV2 …
• En dag med havearbejde - og hækken er næsten lige
• En forlænget weekend som gav mulighed for at lege med powerpointpræsentationer - jeg elsker det program!

Storm P

Robert Storm Petersen (1882-1949) er mest kendt for at være en morsom mand. Med rette. Han var multikunstner, tusindkunstner - tegner, maler, kabaretskuespiller, en af hovedkræfterne i de første danske spillefilm, lavede landets første tegnefilm, skuespiller på det kongelige, punch-line-mester og opfinder. Hvem har ikke lavet en Storm P-opfindelse på et tidspunkt, kendetegnet ved at sirligt system, der løste et problem - jeg havde en omkring vores utætte skorsten ...
Johannes Møllehave er Storm P-ekspert. Han siger, at Storm P-museet er det eneste museum, hvor besøgende højlydt går rundt og griner. Han siger også, at Storm P havde en religiøs dimension i sin kunst. Det kommer til udtryk i en tegning, hvor den anklagede står foran dommeren og siger noget i retning af: "Jamen, hvordan skal jeg så gå fri" og dommeren svarer, at det ved han ikke. Men bag dommeren hænger et kors - for Johannes Møllehave et bevis på, at Storm P var klar over den religiøse dimension i tilværelsen.
Men som sagt er han mest kendt for at være morsom mand. Men for Storm P er morskab flere forskellige ting:
• Humor - man griner med offeret på en medmenneskelig måde, fordi man har en indsigt i tilværelsens grundvilkår. Store humorister: Chaplin, Tommy Kenter.
• Komik - man griner af offeret. Man føler hverken sympati eller det modsatte.
• Satire - fremkalder en nedgørende og hånende latter. Personer, der bliver gjort til grin har efter satirikerens opfattelse selv gjort sig fortjent til det. Meget stand-up bygger på satire.
• Tragedie - hører med her, fordi man jo kun kan more sig, hvis man ved, at der også kommer en tid til det modsatte. Smilet stivner - det sørgelige og smertelige har overtaget. Personerne er uden skyld i deres tragedie.
• Tragikomik - man ved ikke helt, om man skal le eller græde …

Tinbryllup

10 år! Tinbryllup!
Det er ikke så lidt endda!
I skrivende stund er det så små ved at være 10 år siden, at kordegnen måtte give den unge gom et diskret skub i ryggen, så han vågnede fra den drøm, der viste sig at være virkelighed. Med tårevædede øjne tog han imod sin brud ved alteret! Smuk var hun!
Ikke meget har ændret sig siden. Der er naturligvis løbet en masse vand gennem åen - kampen mod strømmen har til tider været sej - andre gange har vi stille ladet os drive med strømmen.
Det har været 10 uforglemmelige år! Tænk hver dag at have lov til at stå op og vide og føle sig elsket af et andet menneske. Det er stort!
Helle bliver her på siden kaldt Fru Ministeren - og minister for udviklingsarbejde kan man også roligt titulere hende. Hun har i hvert fald i mere end 10 år haft Projekt René kørende til stor glæde ikke bare for ham selv, men også for hans omgivelser ... Og dem, der kender mig 10 år tilbage vil sikkert kunne nikke genkendende til en både personlig og gastronomisk udvikling hos Projektet.
Når man tænker på, hvor meget kærlighed, omsorg, tålmodighed, imødekommenhed og velplaceret tugt jeg har været genstand for de seneste 10 år, så bliver jeg næsten helt rørstrømsk. 1-års-, 3-års- og 7-år-kriser er overstået - ikke at de fyldte så meget - de blev spredt jævnt over alle 7 år - og fra 7 til 10 har været et langt triumftog!
Hvad var jeg uden min helle Helle? Hvem skulle tage sig af mig? Hvem skulle samle mig op? Hvem skulle holde mig nede? Hvem skulle bringe så megen lys og glæde ind i min hverdag, hvis ikke det var for hende. Tak Helle!
Og ja - sådan så det ud for 10 år, og for mit vedkommende: mange kilo, siden ...

Carpe Diem-kvintetten

Denne sidste uges oplevelser, som har gjort det helt umuligt andet end at leve i nuet ...
1. Prinsessernes erhvervelse af Ninus - den sorte dværgvædder, som bare ELSKER mit hjemmelavede kaninbur
2. Messenger - hvad det medium ikke har betydet for hyppigere kontakt med gode venner og familie
3. En forrygende kandidatfest i Århus på Menighedsfakultetet
4. Mine prinsessers leg på kontoret udelukkende for at være sammen med deres syge far
5. Carpe Diem-kvintetten - en god opfindelse (en tak til Grønholts vice-sheriff), som hjælper til at have fokus på smilet

Ugens film

Ja, der skal jo noget helt særligt til, hvis Moulin Rouge, som er anmeldt nedenfor, skal slås. Og det særlige har Bruce the Almighty med skuespilleren, som man kun kan enten elske eller hade - Jim Carrey. Jeg hører til den gruppe, som ikke har noget imod ham - Ace Ventura, The Mask og Dum Dummere var måske i kategorien falde-på-halen-comedy. Men siden den fantastiske The Truman Show har han vist andre kvaliteter af sit talent. Bruce the Almighty er ingen undtagelse.
En fantastisk film som får alle filmrullerIkke nok med at den er morsom. Den har faktisk også et godt budskab og sætter tanker i gang - i hvert fald hos mig. For hvad ville jeg gøre, hvis jeg blev i besiddelse af Guds evner og havde frie tøjler (med undtagelse af 2 regler: 1. Ikke fortælle nogen, at jeg er Gud og 2. Ikke overtræde reglen om den frie vilje)? Bruce gør mange sjove ting - og egoistiske ting. Men han møder også sine grænser og må til sidst erkende, at Gud er bedre til at være Gud end han er.Og så gør det da heller ikke noget, at Morgan Freeman og Jennifer Aniston er med ...
Hvad siger du til filmen? Har du fået noget helt andet ud af den?

Moulin Rouge

For et stykke tid siden købte jeg en dvd til Fru Ministeren. Hun havde tidligere lånt filmen fra en anden minister og var blevet meget begejstret. Så jeg tænkte, at hun selv måtte eje den - og så endda med dvd'ens mange ekstra features. Så jeg købte den. Moulin Rouge med Ewan McGregor og Nicole Kidman. Jeg formodede, at det var en konefilm, jeg gad ikke se den. Men som bekendt lærer nøden nøgen kvinde at spinde - og syg mand at se konefilm.
Jeg så den forleden og vurderer den til at skulle have følgende antal filmruller i mit 5-rullesystem:
Det er en god film. En god handling, som veksler flot mellem den fortællende nutid og flashbackets fortid.
En masse forrygende effekter på såvel lyd- som billedside.En bunke dejlige sange, som Ewan McGregor og Nicole Kidman selv synger ganske flot.En dejlig brug af intertekstualitet ...En film, hvis eneste begrundelse for ikke at opnå alle skalaens 5 filmruller, er, at den i slutningen trækker lidt i langdrag.
Er du enig?