The Fight Club

Jeg har alt for længe haft ovennævnte film til at ligge. Jeg har lånt den af Vicesheriffen fra Grønholt og han er fuld af lovord for filmen.

Men det er jeg ikke. Jeg har aldrig rigtig kunnet se, hvad en film, som har som primære sigte at vise vold, har som berettigelse.

Filmteknisk kan jeg da godt se, at den har nogle kvaliteter. Fotografer, instruktør og klippere er absolut ikke uefne, men plottet giver jeg ikke meget for. Jeg mener: man kan vel godt lave film, som handler om mennesker, der er i splid med sig selv - og både har en mørk og en lys side - uden at skulle dyrke blod og splat. Det har Tom og Jerry og Anders And haft succes med i mange år ...

Filmens budskaber om, at mennesker vil føle næste morgen som den smukkeste i livet, hvis de er blevet truet på eksistensen eller at hvis mennesker brændende ønsker noget, så skal man bare møde dem med negative udsagn om dem selv, så skal de nok være motiverede for at ændre på tingenes tilstand, virker også helt absurde på mig.

Ja, jeg overvejede faktisk at slukke halvvejs, men i respekt for udlåneren blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte se filmen til ende, for det kunne jo være ...

Men nej.
Jeg giver filmen