Dit navn er ...

I dag stod den mindste smukke muse op af middagsluren med et ansigt, der ligner det her ved siden af. Hun var sur. Sagen var den, at hun var faldet i søvn med sin bogkasse i sengen og af frygt for, at hun ville banke hovedet i den, hvade jeg flyttet den over i Fru Ministerens og min seng. Men det passe åbenbart ikke ministeraspiranten. Hun sagde - med strittende pegefinger:

Nu skal jeg sige dig noget: Jeg vil ikke have, at du flytter min bogkasse.

Jeg forklarede sammenhængen, men det var ikke nok for den 3-årige.

Nu skal jeg sige dig noget. Du skal ikke sætte den over i jeres seng. Det vil jeg ikke have.

Igen forsøgte jeg at gyde lidt olie på de oprørte vande, men forgæves.

Dit navn er Dum!

Ak ja - sådan kan det gå, når man skal høre sandheden fra bl.a. børn.