tirsdag, november 30, 2004

En lille test

Mens jeg havde noget ventetid på Ringe Sygehus læste jeg lidt videre i den danskfaglige bog, som jeg har gang i. Den hedder "Danskfagets håndbog" og er skrevet af Martin Jørgensen og Else Waitz Mosegaard. Den er meget god og brugbar.

Det jeg læste, handlede om sproget og dets opbygning fra tekst, sætninger, ord, morfemer og bogstaver. I den sammenhæng stod der noget om prototyper og her kommer testen ind i billedet:
Du skal nu tænke på et stykke værktøj!

Gå ikke videre før du har bestemt dig for et stykke værktøj ...

Dernæst skal du bestemme dig for en farve til dette stykke værktøj!


Forfatterne har undersøgt svarene og det viser sig, at du er normal, hvis du ligenu sidder og tænker på en rød hammer ...

Er du normal?

Gigt

... var det med stor sandsynlighed ikke.

I dag var ventetiden opbrugt og tiden for et besøg på Ringe Sygehus var inde. Og sygehuset lever slet ikke op til sit bynavn! Sikke en behandling - UG med kryds, bolle og slange. Utrolig venlig og kompetent læge og kiropraktor + kontorpersonale, som gav penge til cacao i min ventetid!

Konklusionen er:

  • Jeg har muskler i benene! De presser på nogle nerver. Det skal der gøres noget ved.
    Jeg har lidt bøvl med albuerne.
    Jeg har nedsat bevægelighed i øverste del af ryggen på nederste del af brystbenet.

Derfor skal jeg til Ringe igen og under kærlig behandling af kiropraktoren og hendes medhjælp!
Men først skal jeg til lægen i morgen og have taget en blodprøve, som skulle kunne vise om der er noget betændelse i området - der skal testes for ca. 30 ting, så det er omfattende!

mandag, november 29, 2004

Slagplan


Af forskellige årsager skal jeg kun møde på arbejde på fredag i denne uge. Og hvad er så bedre end en slagplan for, hvad der skal laves i hytten, når tiden er der til det. Og der er nok at se til - ikke så underligt, at toppen af listen forsvinder i mørket, for den er virkelig lang ...

Dit navn er ...

I dag stod den mindste smukke muse op af middagsluren med et ansigt, der ligner det her ved siden af. Hun var sur. Sagen var den, at hun var faldet i søvn med sin bogkasse i sengen og af frygt for, at hun ville banke hovedet i den, hvade jeg flyttet den over i Fru Ministerens og min seng. Men det passe åbenbart ikke ministeraspiranten. Hun sagde - med strittende pegefinger:

Nu skal jeg sige dig noget: Jeg vil ikke have, at du flytter min bogkasse.
Jeg forklarede sammenhængen, men det var ikke nok for den 3-årige.
Nu skal jeg sige dig noget. Du skal ikke sætte den over i jeres seng. Det vil jeg ikke have.
Igen forsøgte jeg at gyde lidt olie på de oprørte vande, men forgæves.
Dit navn er Dum!
Ak ja - sådan kan det gå, når man skal høre sandheden fra bl.a. børn.

lørdag, november 27, 2004

Fødselsdage og hukommelse

Fru Ministeren hører til de mennesker, som er rigtig god til at huske mærkedage. Hun husker venners, venners børns, søskendes, søskendes børns og min families fødselsdage og mærkedage - og hun er god til at gratulere på dagen.

Det er jeg ikke - der er nogle enkelte datoer, som sidder fast: Mine børns, Fru Ministerens og gamle venners mærkedage + voers egen bryllupsdag (som sjovt nok har lidt svært ved at fæstne sig i Fru Ministerens hukommelsesdatabase ...). Af sammer årsag har jeg heller ikke de store forventninger til at blive husket på fx min fødselsdag med opringninger og deslige.

Jeg kunne så ønske mig, at det forholdt sig anderledes med Fru Ministerens fødselsdag - at hun fik lidt tilbage af den opmærksomhed, som hun tildeler andre. Selv er hun heldigvis ikke så nøjeregnende. Men når fx hendes forældre ikke husker dagen og hendes svigerinde taler tre kvarter i telefon med hende uden at gratulere, så bemærkes det trods alt ... Som hun siger: "Det er lidt sjovt."

Pædagogisk Kursus for forkyndere

I går aftes var jeg afsted til mit første - og kursets anden - kursusaften. Et pædagogisk kursus for forkyndere arrangeret af Kristent Pædagogisk Institut i samarbejde med de 3 missionsforeninger. Aftenens foredragsholder var Jens Ole Christensen (JOC). Og hold da op, hvor var det inspirerende! Den gejst, livsglæde og erfaring, som JOC, formidler med, er i allerhøjeste grad smittefarlig.

Temaet for aftenen var forkynderen - ikke så meget hans åndelige ve og vel, men mere det håndværk, som han skal kunne, nemlig at formidle. Så der var fokus på, hvad forkyndelse er og hvordan man bedst muligt får det formidlet det glade budskab. Vi så bl.a. 7 kyskhedsløfter for prædikanter, som JOC har forfattet og talte om dem. De er, som han udtrykker det, et middel mod kunstige stimulanser i forkyndelsen - et middel mod, at den maske, som man som forkynder til en vis grad bærer, ikke bliver falsk.

Afslutningsvis havde vi en meget interessant diskussion om floskler, som blev defineret som døde ord, der er blevet kolde. Vi var enige om, at vi skál ud og generobre flosklerne - vi skal have fundet varmen i ordene igen. De kraftsudtryk, som vi bruger rundt omkring i missionshuse skal vi passe på med. Hvorfor kalde en aften for en velsignet aften, når den "bare" har været god? Vi er vænnet til at bruge så store ord, at de faktisk er gået hen og blevet floskler, der har mistet deres reelle indhold og ikke længere gør noget ved os, fordi de er blevet indholdsløse. Så vi skal ud og generobre flosklerne - ud og gøre dem nærværende, varme og meningsfulde igen.

Andre spørgsmål, som står åbne efter i går kunne være:

  • Er der forskel på en kliché og en floskel?
  • Skal en forkynder helst bruge 'man' eller 'du' i sin forkyndelse?
  • Hvor meget skal man puste sig op på en talerstol?
  • Hvilke træk ved en taler kan komme til at stå i vejen for budskabet?

onsdag, november 24, 2004

Carpe Diem-kvintetten

  • Dejlige samtaler på skolen, hvor elever stiller eftertænksomme spørgsmål og er åbne for svarene og tager ansvar for hinanden
  • Hyggeligt besøg af venner fra Korning
  • Dejlig fodboldaften i Vejle med Vicesheriffen, som også mundede ud i et fond, som teen- og juniorklubber i IM kan søge - og så var der samtidigt et vellykket ministermøde i Korning.
  • Herligt stadigt at kunne overraske fru Ministeren efter mere end 10 års ægteskab
  • Hyggeligt besøg fra Århus

Ugens elevkommentar

Der er flere om buddet i denne uge - og det endda med den samme kommentar.

Av - jeg har ondt i min krop - mest min mave
...

Pigerne i 9. og 10. + drengene på mit fodboldhold har haft cirkeltræning, som i al sin enkelthed går ud på, at de skal lave forskellige øvelser for ryg-, mave-, arm- og benmuskulartur. 13 øvelser enten på tid eller som maksimaløvelse, hvor man skal lave så mange gentagelser som muligt på tid. Det giver en dejlig fornemmelse på dagen, men knapt så dejlig de følgende dage.

Følgende ømme stakler kan nævnes: Anders, Dorthe, Joan, Diana, Martin (som lagde sig syg dagen derpå ...) og sikkert flere.

Ugens Ministerkommentar

Egentlig var kommentaren i denne uge ikke tænkt som endnu en sjov, spidsfindig eller på anden måde kvalificeret kommentar fra multiministeren. Det var mere tænkt som en hyldest. Hun havde nemlig fødselsdag i går og blev ... ældre.
I den anledning skulle der ikke ske noget. Hun er med i noget projektarbejde på sit arbejde og har derfor en længere arbejdsuge end normalt og om onsdagen møder hun klokken bæ. Så derfor skulle vi bare have noget godt at spise og så ellers slappe af. Men nej ...

Jeg har tidligere forsøgt mig med surprisearrangementer med Fru Ministeren - med større eller mindre held. I går var det med held. Jeg havde fået lov til at bestemme menuen og den var sat sådan sammen at jeg godt kunne lave ekstra uden at det virkede mærkeligt, så det gjorde jeg - hun undrede sig over de mange grøntsager, men det var hvad det var.

Kl. 19.30 dukker vores gode venner fra Århus - Teen-Jørgensen med frue og sønneke - til pandekager med fyld af forskellig slags. Fru Jørgensen er vegetar - derfor grøntsagerne. Men besøget var altså til Helles store overraskelse en realitet - og det var dejligt.

Så som hun sagde ...

Du har da rigtig haft travlt!

mandag, november 22, 2004

Skriveblokering

Pausen i indlæg her på bloggen kunne nærmest minde om en skriveblokering. Hele 4 dage uden opdateringer ...

Jeg har haft fri. Helt og aldelies fri! Altså lige med undtagelse af nye ministerresolutioner, som krævede mig i noget, der minder om tvangsarbejde - fra rengøring til at hente juletingeltangel på loftet, hvor der var minusvarmt (det hjælper heller ikke på det, at jeg var i shorts ...).

Men så tog jeg hævn ... Har ikke lavet det, der ligner siden lørdag eftermiddag. Nothing. Keines. Rien! Jeg købte et pc-spil, da vi var ude at handle (Football Manager 5) og det har lagt beslag på mange timer siden da. Men det er sjovt og lidt mere realistisk end Championship Manager - og så er spillerne opdateret, så man kan spille med hele det fantastiske AGF-hold, som i går gav BIF en julegave på forskud.

Min kat den danser disco

Så er den gal igen!

Vi kan bare ikke med frysende dyr hjemme hos os. En sort kat har den seneste uge ligget ude på kaninburet for at få en smule varme - og i går blev det så for meget for Fru Ministeren og de små ministeraspiranter. Dyret blev lukket ind.

Og den så ud til at nyde det. Fik noget at spise. Lå og slangede sig i varmen og lød og så i det hele taget meget veltilfreds ud.

Kort efter aftenmad begyndte den så at mjave temmelig kraftigt og blev lukket ud ... og så har vi ikke set den siden.

Jeg ved ikke, hvad det er med os og dyr. Den sidste løse kat, vi tog ind skred også ret hurtigt igen.

Har du nogen erfaring på området? Gør katte bare sådan eller hvad?

onsdag, november 17, 2004

Carpe Diem-kvintetten

  • Rigtig hyggeligt at fejre den yngste Sørensen
  • Dejlig familieaften i missionshuset med besøg af Gylleguruen og hans ældste bagefter
  • Formidabel musicaloplevelse på en dejlig gensynsweekend
  • Hyggelig vagt med gode samtaler om vigtige emner
  • Dejligt med nogle fridage, hvor jeg kan være sammen med børnene

Ugens Ministerkommentar

Fru Ministeren møder kl. meget tidligt om onsdagen - og nogle daeg kommer hun lige hjem i et par mellemtimer. Sådan en dag er det i dag.
Da hun skal afsted igen, siger den mindste smuke muse til hende, at hun snart skal komme hjem igen.
Dertil siger Fru Ministeren for interne anliggender:

Jeg kommer hjem, når I har ryddet op - hvis jeg da
ikke har født inden ...

Hvad skal man sige: Her kommer fatter med kost og spand på sine ellers skattede fridage - men ordet skemafridag har fået en ekstra dimension.

Ugens elevkommentar

Helena, der før har manet til at tage det roligt og tage en dag en dag af gangen, har i denne uge givet masser af stof til dette indlæg. Hun er en sjov fætter!
Som fx da hun i går skulle have hjælp til tysk på lektierunden. Lektien bestod i at bøje ord af forskelligt køn og efter hvert ord står kønnet beskrevet i en parentes, som fx (m) for maskulinum og (f) for femininum. Helena spørger:

Det m der, mand. Står det for mandkøn? Og står f for flerkøn?
Lidt senere siger hun:
Jeg har bare så ondt i mit knæ, mand. Det er så varmt, at jeg kan stege et
spejlæg på det ...

tirsdag, november 16, 2004

Tage til og tage på

Hvert lærermøde på Grejsdalens Ungdomsskole begynder med et DRYP af en eller anden slags. I går havde Vicesheriffen dryppet, der var en gennemgang af forskellige kompetencer, som vil lette en lærers lærerliv.

En af kompetencerne er kompetencen til at kunne tage kritik til sig uden at tage den på sig - altså forholde sig til kritikken, så den evt., hvis kritikken er konstruktiv, kan forbedre dele af undervisningen eller pædagogikken, uden at man lader sig personligt påvirke af kritikken og lader den få indflydelse på ens selvværd.
Jeg kan godt se, at det er en god kompetence, og føler mig egentlig som en lyttende lærer, der meget gerne vil lytte til elevernes indspark, så vi sammen kan bevæge os mod nye faglige mål.

Mens Vicesheriffen talte, kom jeg til at tænke på noget andet - det gør jeg ofte og jeg havde læst hans indlæg på hans blog om emnet. For en ting er, at man skal lære at tage kritik til sig uden at tage den på sig. Men hvordan er det med ros? Der er det vel egentlig omvendt. Rosen må man gerne tage både til sig og på sig. Dog tror jeg, at alt for mange har det med ros som med kritik. De tager den til sig, men ikke på sig.
Det giver sig udslag i, at mange har svært ved at sige tak, når de bliver rost for ting, handlinger, frembringelser eller noget helt fjerde. Man nøjes med at konstatere, at det gik godt denne gang.
Tag rosen på dig. Lad den ros, som du får, få positiv indflydelse på din dag, dit liv og din selvopfattelse. Og hvis det er ros til dig som person, så tro på det og lad det få indflydelse på dit selvværd!

The Fight Club

Jeg har alt for længe haft ovennævnte film til at ligge. Jeg har lånt den af Vicesheriffen fra Grønholt og han er fuld af lovord for filmen.

Men det er jeg ikke. Jeg har aldrig rigtig kunnet se, hvad en film, som har som primære sigte at vise vold, har som berettigelse.

Filmteknisk kan jeg da godt se, at den har nogle kvaliteter. Fotografer, instruktør og klippere er absolut ikke uefne, men plottet giver jeg ikke meget for. Jeg mener: man kan vel godt lave film, som handler om mennesker, der er i splid med sig selv - og både har en mørk og en lys side - uden at skulle dyrke blod og splat. Det har Tom og Jerry og Anders And haft succes med i mange år ...

Filmens budskaber om, at mennesker vil føle næste morgen som den smukkeste i livet, hvis de er blevet truet på eksistensen eller at hvis mennesker brændende ønsker noget, så skal man bare møde dem med negative udsagn om dem selv, så skal de nok være motiverede for at ændre på tingenes tilstand, virker også helt absurde på mig.

Ja, jeg overvejede faktisk at slukke halvvejs, men i respekt for udlåneren blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte se filmen til ende, for det kunne jo være ...

Men nej.
Jeg giver filmen

mandag, november 15, 2004

Velkommen til overfladen

Jeg er lige et smut ved overfladen inden jeg dykker ned igen - i søvnen ...

Det har været en lang arbejdsdag. Fra lørdag kl. 18 til mandag kl. 17.30. Første nat tilbragt på gulvet på et kontor med 5 timers søvn - næste nat på vagtværelsets herlige madras med samme antal timer - dels pga. stile der skulle rettes og elever, som stod alt for tidligt op!

Men det var en god weekend:

  • Musicalen gik rigtig godt. Eleverne kan nogle ting, når de skal ...
  • Dejlige gensyn med gamle elever
  • Jeg var SÅ tæt på at vinde i et RISK-spil med deltagelse af 5 meget overtrætte deltagere + en, der var med på en kigger og hvis største præstation det var at pille fødderne af hestene i spillet ...

Men hjemme igen gik luften af ballonen ... men jeg kæmpede mig igennem Fight Club - anmeldelse følger.


fredag, november 12, 2004

Bekvemmeligheden længe leve

Så skete det Hæve/sænkebordet er ankommet og stillet op - det er dejligt og allerede nu føler jeg en lindring i muskulaturen med udsigt til muligheden for at variere arbejdsstillingerne. Det er bare guld! Det har dog også givet en del rod i huset, da hele kontoret var nødt til at rotere for at bordet kunne være der.

I dag er så dagen, hvor der skal rettes stile fra 10.ø og hvor undertegnede skal være mødeleder til familieaften i missionshuset før den i morgen står på weekendvagt ...

God weekend derude!

onsdag, november 10, 2004

Carpe Diem-kvintetten

  • Hyggeligt besøg af Fru Ministerens forældre og søster
  • Dejlig tur i skoven i pragtfuldt efterårsvejr
  • Fantastiske praktikanter, som gav mig en friaften
  • Udsigt til 1½ uges fri pga. musical
  • Dejlig alfa-aften i Øster Snede

Ugens elevkommentar

Denne uges elevkommentar er venligst genfortalt af Kath ..., som havde taget Moulin Rouge med ned på skolen.
Jakob fra 9. spørger Kath, hvad det er for noget, hvortil Kath'en svarer: Det er en musical.
Dertil siger Jakob:

Det var da et underligt navn til en kat ...

Den unge mand troede Kath'en sagde 'missekat' ...


Ugens ministerkommentar

Så er den gal igen. Og jeg som troede forbrugsfesten var aflyst og udsat på ubestemt tid ...

Men Fru Ministeren har igen trukket økonomiministerdresset på og kom forleden med den særdeles overraskende proklamation:

Vi skal have nye sofaer!

Ikke at jeg er uenig med den ærede minister, men jeg troede bare, at vi måtte nøjes med det bras, som vi pt. har, i mange år fremover. Men nu kan det være, at der er håb forude.

tirsdag, november 09, 2004

Kampen om den gyldne bold

Jeg har lige tjekket listen over de 50 nominerede fodboldspillere til at modtage kåringen "Den Gyldne Bold" - en journalistkåring.

Som altid, når der skal kåres et eller andet, så kan der være delte meninger om dem, der er på listen, og dem, der glimrer med deres fravær. Her synes jeg de går hånd i hånd. Fx:

Hvad i alverden laver Snotti på listen - en lama af hans kaliber burde har diskvalificeret sig selv - både når han gør
sådan og sådan. En mand, der burde være en rollemodel, men som gang på gang kommer i medierne pga. sine tåbeligheder frem for sit fodboldspil, bør ikke være på denne liste - ikke i år i hvert fald.

Barthez - kunne ikke bruges i Manchester Unied og har egentlig ikke vist noget, der er værd at skrive hjem om ...

Men hvor er Jon Dahl, som efter EM-slutrunden var på all-star-holdet? Hvor er Ballack, som er ene om at vise styrke på Tysklands hold? Og sikkert mange flere.

Kigger man ned over listen, så synes jeg mest af alt, at listen rummer alle kändisser - spillere, som har været på toppen længe, men som ikke nødvendigvis er det mere. Men de er stadig populære og har et navn i branchen. Men det havde Laudrup også - og han fik den aldrig.

Jeg er enig med hans tidligere holdkammerat i Barcelona - Guardiola - som sagde, at da Laudrup ikke fik prisen midt i 90'erne, så havde den for altid mistet hans respekt!

Musical


Så er elever og nogle af lærerne og alle 4 praktikanter i gang med at stable årets musical på benene. Skuespillere, mediearbejdere, musikere og sangere har været i gang i et stykke tid - ligesom diverse tekstforfattere har været det. Nu skal det hele sættes sammen og der skal tænkes store tanker om kulisser, sminke og kustumer. Vi spiller tre gange: Til elevstævnet på lørdag, i Hinnerup på næste torsdag og i Fredericia næste fredag.
Musicalen handler om en bibelsmugler, der ved et tilfælde kommer til at røbe nogle kristne i det tidligere Sovjet. Herefter følger vi konsekvenserne af den brøler og konsekvenserne for den hårde og meget statstro overkommisær, der jagter alt der lugter lidt af fisk ...

Mød op og få en oplevelse!

mandag, november 08, 2004

Bamse og Kylling

I går aftes morede vores tre smukke muser sig kongeligt over børnetimen - som i øvrigt kun er halv ...
Undervejs siger Fru Ministeren om Kylling, at hun er sjov. Hun?! Jeg har altid ment, at Kylling er en dreng - men hvorfor egnetlig? Er der nogen, som kan argumentere for det ene eller det andet?

Om ikke andet så kan man stemme i højrespalten ...

Resultatet af de forrige afstemninger:
Hvis vi får endnu en pige i 4. hug, så skal hun, hvis I derude skal bestemme hedde Eva, som første navn (Eva 16, Erla 14, Thyra 7 --> i alt 54 stemmer)

Men resultatet af den anden afstemning synes at signalere, at der slet ikke bliver brug for pigenavne - tværtimod. Af de 83 afgivne stemmer mener de 47, at vi får en dreng. Noget helt andet er så, at muligheden for tvillinger slet ikke var med i mulighederne (og det er bestemt ikke urealistisk ...). Hvad nu hvis vi får 2 piger? Puha! Jeg tror jeg går ind for et langt pigenavn. Jeg mener ... jeg roder jo allerede rundt i de 3 navne, som vi har givet vores 3 ældste.

AGF

Sælg ikke skindet før bjørnen er skudt, løverne nedlagt og plæneklipperen er slukket.
Disse livssandheder beviste De hvide fra Fredensvang i går den eviggyldige sandhed i! Fantastisk comeback. Fantastisk moral. Så gælder det Horsens på onsdag - jeg ville give næsten alt for at kunne være med der. Lige i baghaven. Men jeg skal holde alfakursus om evangelisation - og skulle jeg ikke det, så ville jeg sidde, af alle steder, netop i Århus til ordinationsgudstjeneste af min mangeårige ven og TC-mester i hammerkast, Olsen - i øvrigt ledes gudstjenesten af en anden GF'er - Baatz.
Og så er det OB på søndag - og Brøndby ugen efter. De gode kampe vil ingen ende tage ... Og det vil pointhøsten forhåbentlig heller ikke.

torsdag, november 04, 2004

Bæ til hverdag og fest

Dette indlæg er egentlig bare til dem, der mener, at jeg fylder min blog med en masse bæ. Nu skulle der være hold i anklagerne.
Denne omgang indvortes tarmindhold er det udvortes resultat af den mindste smukke muses eftermiddagslur. Undertøj og tøj smurt ind - og soveværelset lugtede som en forårsmorgen i april - af gylle.

Det fik minderne om en meget tidlig morgen frem, hvor jeg i mørke famlede mig fra badeværelse til soveværelse i vort tidligere hjem - i bare tæer, og der jokkede i en ordentlig gang tynds***, som vores hund havde lagt for fodenden ...

Velfærdssamfundet

Er det en skrøne eller er følgende lille historie fra det virkelige liv bare et bevis på, at vi er utroligt behagesyge ...?

Jeg er af min læge sendt videre til en gigtlæge, som skal undersøge min skulder. Jeg ringer og får besked om, at lægen først tager stilling til, hvornår jeg skal for ugen efter. Jeg ringer ugen efter og får besked om, at der er en ventetid på 9 (!!!!!) måneder for en tid. Hallo mand, som en af mine elever ville sige. Det er da helt hen i vejret. Sekretæren siger til mig, at det er muligt, at der i Horsens er kortere ventetid fordi de er flere af disse speciellæger.

Jeg ringer derfor til egen læge, som kan oplyse, at ventetiden i Horsens er 6 måneder. Heller ikke acceptabelt. Lægen beder mig ringe til Patientvejledningen for at høre, om der er steder med kortere ventetid.

3 timer senere har jeg en tid i Svendborg, hvor der godt nok er langt at køre, men hvor der kun er op til 4 UGERS ventetid.

Jeg fatter ikke, at man vil vente så længe på at komme til, hvis man går og har ondt. Både i Gråsten, Åbenrå og altså Svendborg er det uger vi taler.

Gad vist, hvad deres pasningsgaranti lyder ...

Bush vs Kerry

Jeg har fulgt en del med i valget i USA. Det har været spændende og jeg må vel bare, som så mange andre, acceptere, at Bush vandt en suveræn sejr. Flere stemmer end nogen anden siddende præsident taler vel sit tydelige sprog. Om det er godt for verden, ja det må Bush jo selv give svaret på i de kommende måneder ...

På en anden blog faldt jeg over en meget sjov "musikvideo". Den tager sikkert lidt tid at downloade, hvis man ikke har en 2064 mb-forbindelse, men den der venter på noget godt, kan aldrig vente længe nok, som Bjørn Tiidemann sang engang før han slog sig ind på små sommerfugle.

Se den her.

onsdag, november 03, 2004

Ugens elevkommentar

Denne uge er der egentlig ikke en specielt kommentar, der har skilt sig ud, så jeg har overvejet om den skulle her på siden. Men der har været et par episoder eller flere med eleverne, som var meget morsomme.

For at den første er morsom, så skal man være ret vild med Mr. Bean og kunne huske hans tur i indkøbscenteret, hvor kan kravlende må forcere parfumeafdelingen for ikke at dø af iltmangel og unaturlige dufte. Sådan en oplevelse havde jeg i går aftes på vagt, da jeg var på lektierunde og skulle ind på et pigeværelse. Kun ved hjælp af den teknik, som soldater kommer under pigtrådsnet med kom jeg frem og kunne tilbyde min lektiehjælp. Men den var uønsket. De vaskede op.

Samme aften på samme runde fik jeg syn for sagn om, at selv om man er blevet konfirmeret, så kan man være barnlig - og heldigvis for det. Hvad skulle vi dog gøre, hvis ikke vores indre børnehavebarn engang imellem havde lyst til at titte frem ...?

Carpe Diem-kvintetten

  • 10. ø fik afleveret en flot avis til aviskonkurrencen
  • Den mindste smukke muse ligger 2 timer sovende i min arm - halvvejs vågner hun op i et kort øjeblik og siger: "Min far", hvorefter hun putter sig bedre til rette.
  • Mine forældre, som havde tid og lyst til at redde os ud af en træls situation - og redde en fødselsdag.
  • Mange uventede gæster til Emma Sofies fødselsdag. Og ventede ... Hyggeligt!
  • Udsigt til et hæve/sænke-bord, så jeg kan variere mine arbejdsstillinger

Ugens ministerkommentar

Fru Ministeren har været ramt af halsproblemer af anseeligt omfang. Fredag i sidste uge måtte hun melde sig syn - og flere gange har jeg overvejet, om vi skulle have fået husdyr igen - i hvert fald har det lydt som om en sælhund havde forvildet sig inden for dørene. Men det er altså bare Fru Minsteren som nok en gang tog kvælertag på den gigantiske tudse, som havde forskanset sig mellem drøbel og kraveben.

Efter endnu en brydekamp med tudsen - med en bakterieudladning, som ville gøre flere mellemøstlige bakterieeksperter misundelige, til følge, udbrød Fru Ministeren:

Det er utroligt, at jeg ikke har hostet mine indvolde op endnu ...

Hvis det kunne lade sig gøre, så var det da en mulighed at føde på den måde, hvis tudsen får lov at leve så længe ...

tirsdag, november 02, 2004

Den mindste smukke muse

I går var det lillepigens fødselsdag - og af alle dage har Fru Ministeren og hendes tro undersåt, undertegnede, en travl dag, hvor ingen af os kan være hjemme før spisetid om aftenen.
Heldigvis var de vestjyske bedsteforældre klar i kulissen og henter alle tre smukker muser på skolen og gør maden klar derhjemme, så Fru Ministeren og jeg egentlig bare skal komme hjem og sætte os til bordet. Det var bare dejligt og total uundværligt!

At lillepigen også bliver beæret med telefonopkald fra morgenen og flere besøg i løbet af dagen er ikke ringere. Sjovt nok var den nu 3-årige helt med på, at hun var dagens hovedperson - og nød det i fulde drag - i hvert fald indtil hun helt udkørt skulle i seng ...

Og så er det jo i dag, at amerikanerne går til valg. Go Kerry!