Real Life Update
Efter en del dage uden adgang til internettet, er hverdagen igen normaliseret. Vi er kommet hjem fra en dejlig tur nordenfjords i anledning af min svigermors 60-års-fødselsdag. Det var meget hyggeligt - særlig hyggeligt var det, at vi sammen med min svoger og svigerinde havde lejet et sommerhus ca 2 km syd for Hirtshals og i fulde drag kunne nyde aftnerne med lidt plads og ro omkring os. De to store prinsesser sov hos Fru Ministerens Hjørring-søsters børn og svigerforældrene havde den øvrige del af familien boende. Så alt i alt gav det lidt mindre kaos til os alle.
På hjemturen var vi et smut omkring Hirtshals fyr og kastede et blik på de gamle kanon-anlæg og bunkers fra anden Verdenskrig. Imponerende og den ældste smukke muse og kusine Rosa udviste en stor interesse for historien og var næsten ikke til at få med derfra.
Eneste minus for den forlængede weekend var næsten, at øjenbetændelsen, som havde kapret højre øje tidligere på ugen ad omveje indlogerede sig i det venstre og gjorde nætterne lidt trælse at komme igennem ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar