Den kløvede mand
Egentlig en tosset, intertekstuel overskrift - men det har ikke noget med en Louis Jensen-novelle at gøre. Ej heller er det et skizofrent låneord. Det er i al sin ligegyldighed bare et udtryk for, hvad jeg skal lave de næste 6 timer: Kløve brænde! Det er koldt, overskyet og ryggen gør sikkert ondt. Men så kan jeg jo varme mig ved tanken om, at det giver varmen 3-5 gange ...
Endnu et bevis på den påstand, som Fru Ministeren, som godt nok er gået på barsel fra sit arbejde på Bøgballe Friskole, men nok aldrig nedlægger sit ministirielle mandat, har sagt: Kvinden har lige siden Evas dage altid vidst, hvordan hun får sin vilje.
Nu om stunder hedder det kvindelist - og den består vel helt enkelt i, at få mænd til at gøre det, som kvinden ønsker, uden at manden gennemskuer, at han gør det, fordi kvinden ønsker det ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar