Peter Møller og landsholdet ...
Morten Olsen har udtaget Peter Møller, manden med de største splinter i måsen, som reserve for Peter Madsen, som har lagt sig syg.
Umiddelbart har jeg lidt svært ved at forstå beslutningen: Manden får ikke særlig meget spilletid i FCK (men der er så mange af landsholdsspillerne, som ikke får spilletid) og har ikke scoret for nylig, han er gammel og der er ingen fremtid i ham.
Man må formode, at Jon Dahl skal ligge på toppen med Claus Jensen bag sig. Så Møller skal nok slet ikke regne med spilletid.
Hvorfor så ikke tage en spiller med, som dels har spilletid i sin klub og som der er lidt fremtid i?
Hvem er der at vælge imellem fra superligaen, når kravet er en boksspiller?
- Randers har ikke noget at byde på. Lundberg er over and out
- Herfølge har ikke noget at byde på. H¨bertz er nok ikke lige den Olsen søger ...
- FC Rødvin har ikke noget at byde på. Tommy Olsen og Junker er nok heller ikke typerne.
- Silkeborg kan heller ikke hoste op med det store. Iddi Alkhag er ikke løsningen.
- Esbjerg kunne bidrage med Jess Thorup, men han er ældre en Møller
- AGF har alt. Duncan kunne være løsningen, men er nok lidt rusten i øjeblikket. Havde han nettet et par gange i sidste kamp, så var han måske blevet valgt.
- AAB har ingen danskere på toppen
- Viborgs spil passer ikke til det danske landshold, hvor der spilles pasningsspil og holdet er spilstyrende.
- OB har Højer, men han er måske ikke boksspiller ... men han scorer mål.
- FCK har en udenlandsk duo som førstevalg. Jesper Bech ville være mit foretryukne fremtidsvalg, men er desværre ikke boksspiller - men som anført er der måske slet ikke brug for det.
- FCM har intet at komme med
- Brøndby har vel dem med, der er relevante.
Udenfor landets grænser er Tommy Bechman, Tømrer, ham den store i Brescia og sikkert flere, som jeg ikke kan huske - og Zidan, men han er jo ikke dansk ...
Hvad mener du - har Olsen truffet det rigtige valg eller fedter han bare for Danmarks mest pengestærke klubber?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar