lørdag, marts 12, 2005

AGF - forårets hold ...

Så skydes superligaen i gang ovenpå noget, der for en gangs skyld har levet op til sit navn: Vinterpausen.
Dagens opgør er et nyklassisk domprovsti hadeopgør: De Grünes fra håndboldbyen mod De Viiiiiiiiii fra Smilets by.
Og jeg skal afsted skal jeg. Forhåbentlig bliver det ikke et deja vu af min egen novelle "De hvide ud af øjnene". Eller rettere: Det gør det ikke. For i dag vinder AGF. På fanklubbens hjemmeside kan man se 100 gode grunde til at århusianerne løber af med sejren. Nr. 101 kunne være, at sidst jeg så de to klubber mod hinanden, da vandt GF 4-0.

Jeg glæder mig ret meget - specielt til at se de mange, spændende nyindkøb i aktion. Opvarmingskampene har givet løfter om noget stort. Kom så de viiiiiiiiiiiiiiiiiiii!

Ingen kommentarer: