Kært barn skal kun have ét navn
Bibellæserringen har vist mig den tillid at ansætte mig som redaktør af en ny udgivelse - en overgangsnøgle mellem bibellæseplanen for teenagere, som hedder Sporet (S), og bibellæseplanen for voksne, der hedder Bibelnøglen (B). Det er en opgave, som jeg er gået i gang med med stor glæde og fornøjelse. Jeg har fundet ud af, at jeg elsker at være med, hvor der er nybrud og pionerånd.
Der skal tænkes mange tanker i en sådan proces. Layout. Skribenter. Hvordan kile sig ind på en god måde mellem S og B? Indhold. Og så naturligvis et navn til udgivelsen. Her er alt endnu åbent. Det handler om at finde et navn, som klinger godt, ligger godt i munden, som kan være flertydigt uden at blive misforstået og som ikke lyder helt åndsvagt at erklære sig som abonnent på for en 20 årig m/k.
Ud over Sporet og Bibelnøglen, så er der i Bibellæserrings-regi udgivelser med navne som YES!, Stifinder og Startnøglen.
Jerg har oprettet en afstemning i højre margin - stem på det af forslagene, som du synes bedst om - eller smid en kommentar her med et endnu bedre forslag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar