søndag, februar 06, 2005

Melodi Grand Prix

Lige så længe jeg kan huske, har jeg gået op i MGP med krop og sjæl. Jeg har stemt og lavet statistikker. Jeg har væddet og jeg har siddet i venners skød og ladet forargelse, glæde, overraskelse og forudseenhed gå hånd i hånd.

I næste weekend rykker cirkus til byen - til Horsens. Og jeg skal for første gang nyde den direkte duft af savsmuldet i manegen. Jeg har sammen med min Friisiske ven købt billet til 8. række midtfor og skal fredag aften forhåbentlig nyde generalprøven på det store show. Poppedrenge skal virkelig have sukker!

At det så sker samtidigt med Stjerne for en aften er eneste minus - men den taper Fru Ministerens og den Friisiske ditto til os - og så tager vi den, når Jarlen har sagt stop i Forum Horsens!
Hvem får i øvrigt de to wildcards fra dommerpanelet? Jeg tipper på Julie Bech Spillemose og Jan Nielsen ...

Ingen kommentarer: