Civilforsvaret

På godnatrunden på vagten i går strandede jeg hos et par piger, som gerne ville snakke lidt. Uvist hvordan havnede samtalen pludselig ved mine seks måneder i Civilforsvaret - først to måneder på kaserne i Thisted og dernæst fire måneder på delingsførerskolen i Herning. Jeg har altid ment, at værnepligten burde være obligatorisk - jeg tror alle ville have godt af - bare en måned at være underlagt disciplinen og strukturen.
Jeg ser tilbage på mit halve år med glæde - og har en del sjove episoder derfra:

Min brandmandseksamen, hvor gården ville være brændt ned til grunden, hvis det havde været virkelighed

Min aften, hvor jeg troede, at jeg var alene på sovegangen og derfor skrålede i vilden sky ... indtil jeg fik vækket en anden tilbageværende.

Røgdykkeruddannelse

Figurant med en mindre skade og derfor mindst tre timer i frostvejr på den bare jord.

Men det som jeg tænker tilbage på med størst morskab, er et morgentjek på kasernen i Thisted. Vi havde en delingsfører, som vi alle frygtede - Philipsen, tror jeg nok, han hed. En morgen var han rigtig ond i sulet og fandt selvfølgelig et eller andet, som ikke var i orden på værelset. "Brorson" sagde han med sin mest strenge stemme. "Hent en kost!"
Jeg skyndte mig ned i kosterummet og fandt en kost, hvorpå jeg ilede tilbage på vores 6-mandsstue, gik hen til Philipsen og sagde: "Værs'go!"
Men det var vist ikke lige meningen ...