En tand for meget
Her gik, eller rettere sad, man og troede, at dagen i dag ville blive super duper. Hygge for alle penge. Slik, popcorn og tv2's spillehjemmeside. Ludo var på programmet og popcornene var så småt på vej ned i løgneren, da det pludselig sagde knæk. Jeg havde knækket en hjørnetand! AV!
Nå - til telefonen, men tandlægen havde lukket på grund af vejret - kun i Horsens kunne de lige presse mig ind, hvis jeg skyndte mig derind. Som sagt så gjort. Siden jeg fik fjerne en visdomstand, som havde slået rod omkring kæbebenet har jeg ikke været så pylret hos tandlægen. Det kan vel ikke blive værre end at ligge 60 minutter med munder helt åben og blodet flydende. Men indrømmet. Det gjorde fisme ondt, da de sprøjtede koldt vand på udboringen ...
Slutteligt sagde gebisdoktoren, at jeg nok skulle overveje at få sat en guldkrone på tanden om et års tid ... Det lyder dyrt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar