Formidling
Fredag aften stod sidste afdeling af KPI's kursus for forkyndere på dagsordenen. Temaet for aftenen var formidling og blev præsenteret særdeles inspirerende og vedkommende af journalist og underviser Manuel Vigilius.
Pointen var at give kursusdeltagerne nogle kneb, som ville gøre dem i stand til at blive bedre talere. Han opererer med 10 trin:
- Sæt dig et mål
- Vælg én central pointe
- Sæt dig i tilhørerens sted og lev dig ind i situationen
- Vælg relevante formidlingsredskaber
- Find en god krog at begynde med
- Brug konkrete ord og relevante eksemplet til at illustrere pointerne
- Brug dig selv
- Brug humor undervejs
- Gør pointerne anvendelige for tilhørerne
- Gentag afslutningsvis pointerne
Herunder kommer enkelte løsrevne pointer fra aftenens forløb
- Words alone are not enough ... (citat fra JFK's tale, som han skulle have holdt i Dallas i 1963)
- Der er tre typer tilhørere: Dem med store ører, dem med store øjne og dem med store hænder. Overvej, hvordan du kan give alle typer noget.
- Kom så højt op i abstraktionsstigen som muligt - det engagerer tilhøreren og gør det lettere at forstå, hvad du vil sige.
- Selvhøjtidelighed skaber distance.
- Der må godt være et element af underholdning i en tale - det skal være en god oplevelse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar