Praktikantfarvel

Nu er der faktisk gået 7 uger + det løse. Det vil sige, at jeg ikke længere har fri har praktikant mere. Inge Marie stoppe i fredags et meget succesrigt praktikophold, hvor hun fra begyndelsen tog 10.ø med storm, hvilket aftvang en helt fortjent respekt. Bedst udtrykt, da Ida efter et dramaoptrin, hvor Inge Marie havde narret det halve af klassen til at tro, at hun var nervøs, sagde: Hvis du havde været sådan fra starten, så havde jeg været efter dig!

Det var hun ikke. Inge Marie underviste eleverne i kommunikation og billedgenren. På forhånd stillede jeg her på bloggen følgende spørgsmål:
1. Hvordan vil jeg klare at være sat på sidelinjen?
2. Hvordan godt vil samarbejdet med praktikanten blive?
3. Hvor god er jeg til at supervisere?
4. Hvor godt tager 10.ø'erne imod praktikanten?

Hermed kommer svarene:
Ad. 1: Jeg havde det egentlig fint - jeg synes det var spændende at skulle lytte med henblik på at vejlede (rådgive, give konstruktiv kritik, rose og opmuntre). Nu var det en smal sag at være på sidelinjen, når nu undervisningen var så kvalificeret, som den var - det havde nok været temmelig meget svære, hvis eleverne hele tiden var kommet rendende for at brokke sig over niveauet. Så godt og lærerigt - hvad jeg selv havde lært om pædagogik, didaktik og metoder skulle lige hives frem igen. Det tror jeg er sundt.

Ad. 2: Samarbejdet var rigtig godt og præget og båret at en gensidig respekt.

Ad. 3: Supervision var vist ikke det rigtige ord, men ifølge Inge Marie var jeg en ok vejleder.

Ad. 4: 10.ø tog rigtig godt imod Inge Marie og det var dejligt at opleve. Så nu håber jeg ikke de flæsker mig, når jeg for alvor tager over og svinger pisken igen efter jul!

På billedet ser man praktikanterne, Bente og Inge Marie, overrække et par gaver til elevholdet repræsenteret af regentparret (østrogenbomben og østrogenaspiranten) Regina og Rex.