Her bor jeg ...

Der er kun 1 - puha. Vi troede ellers seriøst, at der ville være et hold tvillinger i Fru Ministerens byggeplads. Men der er en - og hvilken en!

Man må sige, at scanningsteknikken har forbedret sig målbart siden vi første gang så Ida Marie (vores ældste). Da kunne man se konturerne af et barn og at det havde 2 arme, 2 ben, en rygsølje, et hoved og et hjerte.
Nu kan der zoomes, man kan se om barnet skulle have hareskår (man kunne se, at barnet gaber), man kan se blære, mavesæk, nyrer, 4 hjertekamre, 2 symmetriske hjernehalvdele, lårbensmuskel, næsebor og nærmest hvert led i rygsøjlen. Det er helt fantastisk og alt er heldigvis som det skal være - ud fra, hvad der kan ses på scanningen.

Så vi glæder os til omkring d. 20. april og håber, at virkelighed ser mindst lige så godt ud som det førstehåndsindtryk, som vi nu har fået.

Og til de af jer, som muligvis vil mene at kunne se på det ene af billederne, at det er en dreng, til jer vil jeg sige (som sygeplejersken måtte sige til os): Øv - det er bare et ben!