Hvem satte ild på Rom?

Jeg så i går en meget interessant udsendelse på Viasat History med ovennævnte titel. Programmets hensigt var at give et bud på, hvem der i 64 eventuelt stod bag den store og langvarige brand i Rom. Der er flere muligheder:

• Ilden kan være opstået ved en tilfældighed (der kunne være op til 100 brænde i Rom på en dag)
• Ilden kan være opstået ved en tilfældighed, men holdt i live og genstartet af kejser Nero
• Nero startede branden for at få has på ariostokratiet og få plads til byfornyelse og så muligheden for at give den nye religiøse sekt, de kristne, skylden.
• Branden er startet af utilfredse romere
• Branden er startet af profetihungerende jødiske kristne.

I denne rækkefølge blev mulighederne fremlagt. Der var forskellige forskere og arkæologer, som gav deres besyv med. Desuden havde man en øjenvidneskildring fra Tacitus, en romersk historiker. Han skrev blandt andet, at ilden blev næret af bander, som løb rundt og skulle have sagt, de var bestilt til at gøre jobbet. Det udelukker mulighed et.
Arkæologen var meget sikker på, at Nero var den skyldige, da han efterfølgende kunne realisere alle sine by- og byggemæssige drømme. Nero var i forvejen kendt for at være skånselsløs og uhyre magtsyg.
Men den, der fik det sidste ord, var en tysk forsker, som havde udarbejdet en teori, som gik ud på, at det var et nøje planlagt indgreb fra de kristne, som skulle være alt andet end pacifistiske. Tværtimod ville de gøre alt for at fremskynde profetierne. Da datoen for branden, 19. juli, passede med en ægyptisk eskatologisk profeti, benyttede de muligheden.

Den hopper jeg dog ikke på. Jeg tror simpelthen ikke, at de kristne har gjort det. Der er godt nok i historien løb sket mange uhyrligheder i Jesu navn, men den her er for langt ude. Tyskeren mener godt nok, at det skulle være en ekstremist, men nej. Den er for langt ude.

Nu ligger tyskeren sig jo ikke direkte ud mod Tacitus, men ellers synes jeg, der er en uheldig tendens til, at forskere på 2000 års afstand af begivenhederne sætter sig over øjenvidneskildringer og gør sig utrolig kloge på, hvad der rent faktisk kunne være sket. Jeg synes, det er hovent, bedrevidende og ufattelig usympatisk - det er som om, man har glemt alt om Ockhams ragekniv ...