Den gode vits

Der er ikke noget som en god vittighed. Jeg kan desværre ikke så mange - og når jeg sætter mig ned og læser i fx de gode gamle pille-bøger, så glemmer jeg alt for hurtigt vittighederne igen. Der er kun én, som har bidt sig fast:

Den handler om Brian, som er Brøndby-fan. Han er en eftermiddag i december ude at køre i sin bil og ser en lastbil foran, som bekymrer ham lidt. Han kører op på siden af lastbilen og får chaufføren til at rulle vinduet ned. Så råber han: Jeg hedder Brian, jeg er brøndby-fan. Du taber din last!
Chaufføren kigger måbende på ham, ruller vinduet op og sætter farten op.
Brian bliver lidt irriteret, kører igen op på siden af lastbilen og får manden bag rattet til at rulle vinduet ned.
Jeg "Jeg hedder Brian, jeg er brøndbyfan. Du taber din last!" råber han irriteret.
Chaufføren kiggen igen måbende, ryster på hovedet og sætter farten yderligere i vejret.
Brian er sur nu. Han vil jo bare hjælpe. Stædig er han også, så han kører igen op på siden af lastbilen og kommer i kontakt med chaufføren, som kører med vinduet rullet ned.
Hidsigt råber Brian: Jeg hedder Brian, jeg er brøndbyfan. Du taber din last!
Chaufføren kigger på Brian og siger: Jeg hedder Benny. Jeg kører med vejsalt ...

Har du en vittighed, som er god i en snæver vendning, så fyr løs ...

The Prince and me

I går så vi i mangel af bedre, hvilket egentlig er for latterligt, 'The Prince and me'. Det er i bund og grund en temmelig forudsigelig og pladderromantisk film, som handler om den danske kronprins, der tager til USA for at møde søde piger, men finder sit livs kærlighed. Men midt i alt det ligegyldige kunne man alligevel få et lille boost til nationalfølelsen. Det var sjovt at se, hvordan en amerikansk instruktør portræterede Danmark og monarkiet. Særligt én scene var ret morsom:
Kronprinsen er inviteret med sin udkårne, Paige, hjem til Thanksgiving. Ved middagsbordet er brødrene interesserede i at vide, hvor mange danskere Paige har kendt - for der må da være noget mellem hende og Kronprinsen. Hun kan ikkke rigtigt komme på andre, og Kronprinsen må træde hjælpende til. Han siger ...

Kierkegaard, Niels Bohr, Hans Christian
Andersen

Brødrene kigger spørgende på hinanden og mumler "Hans Christian Andersen".
Kronprinsen fortsætter:

Lars Ulrich - trommeslager i
Metallica?

Brødrene lyser op.

Helena Christensen ...?

Brødrene er nu fyr og flamme og udbryder ...

Wauw ... I er jo en supermagt ...

Tankespind: Den gule fare

'Den Gule Fare' får ikke i første omgang fodboldklokkerne til at ringe hos mig. Derimod ser og lugter jeg tydeligt 4-måneder-gamle Mads Motors brugte bleer ... Se det er en gul fare!

Og så kan jeg konstatere, at jeg kun har delt sommerbeskæftigelse med 33% af læserne på denne blog, nemlig dem, der har set Touren (24%), arbejdet på huset (3%), eller haven (3%) og spillet computer (3%).

Jeg har slet ikke læst bøger (22%), taget solbad (14%), været ved stranden (19%) eller besøgt en sommerforlystelse (10%). De tre sidste muligheder interesserer mig slet ikke!

58 har afgivet en stemme ...

Hvem satte ild på Rom?

Jeg så i går en meget interessant udsendelse på Viasat History med ovennævnte titel. Programmets hensigt var at give et bud på, hvem der i 64 eventuelt stod bag den store og langvarige brand i Rom. Der er flere muligheder:

• Ilden kan være opstået ved en tilfældighed (der kunne være op til 100 brænde i Rom på en dag)
• Ilden kan være opstået ved en tilfældighed, men holdt i live og genstartet af kejser Nero
• Nero startede branden for at få has på ariostokratiet og få plads til byfornyelse og så muligheden for at give den nye religiøse sekt, de kristne, skylden.
• Branden er startet af utilfredse romere
• Branden er startet af profetihungerende jødiske kristne.

I denne rækkefølge blev mulighederne fremlagt. Der var forskellige forskere og arkæologer, som gav deres besyv med. Desuden havde man en øjenvidneskildring fra Tacitus, en romersk historiker. Han skrev blandt andet, at ilden blev næret af bander, som løb rundt og skulle have sagt, de var bestilt til at gøre jobbet. Det udelukker mulighed et.
Arkæologen var meget sikker på, at Nero var den skyldige, da han efterfølgende kunne realisere alle sine by- og byggemæssige drømme. Nero var i forvejen kendt for at være skånselsløs og uhyre magtsyg.
Men den, der fik det sidste ord, var en tysk forsker, som havde udarbejdet en teori, som gik ud på, at det var et nøje planlagt indgreb fra de kristne, som skulle være alt andet end pacifistiske. Tværtimod ville de gøre alt for at fremskynde profetierne. Da datoen for branden, 19. juli, passede med en ægyptisk eskatologisk profeti, benyttede de muligheden.

Den hopper jeg dog ikke på. Jeg tror simpelthen ikke, at de kristne har gjort det. Der er godt nok i historien løb sket mange uhyrligheder i Jesu navn, men den her er for langt ude. Tyskeren mener godt nok, at det skulle være en ekstremist, men nej. Den er for langt ude.

Nu ligger tyskeren sig jo ikke direkte ud mod Tacitus, men ellers synes jeg, der er en uheldig tendens til, at forskere på 2000 års afstand af begivenhederne sætter sig over øjenvidneskildringer og gør sig utrolig kloge på, hvad der rent faktisk kunne være sket. Jeg synes, det er hovent, bedrevidende og ufattelig usympatisk - det er som om, man har glemt alt om Ockhams ragekniv ...

Ordet frit - slankekure

Da jeg i sin tid debuterede i cyberspace, havde jeg en intention om at have et "ugens hadeord". Det idé blev af forskellige grunde droppet. Nu er der dog et begreb, som presser sig på. Slankekur. Ikke at slankekure kan være nødvendige for nogle - at man simpelthen er kommet vægtmæssigt så langt op, at vægttabet skal sættes i system med tal, opskrifter, kalorietabeller, motion og så videre. Jeg er dog af den opfattelse, at bruger man sin sunde fornuft og spiser det, som man ved er sund og nærende kost og skærer ned på det, der indeholder for meget fedt og for mange kalorier - og derudover holder sig aktiv og i bevægelse - så bliver ens bmi forholdsvist naturligt inden for de rette rammer.

Da jeg boede i Århus kunne jeg spise en del mere usundt end jeg kan i dag, fordi jeg cyklede meget mere rundt. Med firehjul, der er drevet frem af et hoben heste forholder det sig anderledes. Men jeg ved det jo godt - det er selvdisciplin, det handler om.

Som forælder ser jeg også en risiko omkring slankekure, nemlig at børn delagtiggøres i tanker omkring vægt, udseende, fedme, sygdomme med relation til fejlernæring osv - tanker, som de som børn overhovedet ikke burde konfronteres med. Det kan tids nok komme. Børn bør lære af deres forældres eksempel, og hvis det eksempel, der sættes, er, at man spiser sund og nærende kost og holder sig aktiv, så har man givet sine børn et godt afsæt. Så kan de, når de er modne og parate til bevæggrundene for den leve- og koststandard, der har været norm i hjemmet, høre om dem - men heller ikke før!

Jeg siger ikke, at slankekure udelukkende er en givtig pengemaskine for de diætister, som er guruer på det emne. Jeg siger heller ikke, at slankekure er unødvendige - jeg siger bare, at man kan komme langt med almindelig sund fornuft ... hvis man gider!

Skuffelser i flere kategorier

I kirken i dag talte præsten om forskellige former for skuffelser. Han delte dem op i tre lag:

1. De banale
2. De personlige
3. De åndelige

Som med så meget andet har manden fat i noget. Jeg kunne i hvert fald let genkende nogle af eksemplerne fra mit eget lille liv.
Til de banale hører, at jeg er skuffet over ...

• manglen på orden på mit kontor - og i særdeleshed mit skrivebord
• at jeg aldrig kommer til at opleve glæden ved at have sparet op til en længe ønsket genstand
• at jeg ikke får færdiggjort mit projekt 'katalogiser mine bøger'

Til de personlige hører ...

• at jeg gang på gang overrasker mig selv i disciplinen overspringshandlinger
• at min generthed kommer til udtryk i afvisende attituder
• at jeg ikke er bedre til at sige fra og nej
• at jeg ikke i højere grad giver udtryk for min taknemmelighed over mine venner af nyere og specielt ældre dato
• at jeg ikke formår at leve op til det optimale i mine mangeartede roller som far, ægtemand, søn og bror - og kollega

Til de åndelige hører ...

• at jeg ikke formår at skabe ordnede forhold omkring mit andagtsliv
• at jeg ikke er bedre til at være smittende kristen
• at jeg ikke tager større ansvar i menighedslivet

Præstens pointe var, at vi formår alt i Ham, som giver os kraft. Vi kan ikke finde kraften til bestige alle disse bjerge i os selv, da vi alt for ofte kommer til kort af forskellige årsager - den hyppigste den, at vi er mennersker i bund og grund med alt, hvad det indebærer. Men vi skal kæmpe i og med Ham!

PS: Lidt skuffet er man vel også over, at GF igen smed point(s) væk! Denne skuffelse hører under kategorien "de uforståelige" ...

Ugens ministerkommentar

Fru Ministeren kan ikke vente til Folketingets åbning en tirsdag i oktober. Hun tager ordet nu ...

Jeg har fået en muskel ... jeg holder øje med den
hver dag!

Mads Motor tilhører ikke ligefrem letvægtsklassen for babyer og det mener fruen sætter sine spor.

Pastor Brorson

Just hjemkommet fra en lang køretur over bælterne til Djævleøen, hvor min lillebror i dag blev indsat som præst ved Vigerslev Kirke i København. En festlig dag.

Man kan ikke sige, at det lå i kortene for bare 7-8 år siden. Da var det mig, som læste teologi og brormand var vel omtrent lige begyndt at læse statskundskab. Siden er meget vand løbet i åerne og i tirsdags blev Henri ordineret og i dag så indsat ved en festlig og velbesøgt gudstjeneste i Valby.

Lillebror skulle prædike og det gjorde han meget godt - jeg var ellers lidt spændt, for vi har i årenes løb haft mange diskutioner, hvor den lille ofte har taget det modsatte standpunkt af mig for diskutionens skyld - åbenbart!

Ved meddelelserne bagefter var den nyudnævnte sognepræst på slap line. Bla. skulle han introduceres motetten efter prædiken. Det gjorde han sådan:

Nu skal vi høre en motet af en fyr ved navn Mendelsohn. Han kommer og synger ...
øh ... den synges efter ...

Det morede mig meget! En dejlig dag - ærgerligt, at det er så langt væk!

Carpe Diem-kvintetten

Her på den sidste dag, der smager bare lidt af ferie, vil jeg lige lave en oversigt over sommerens hændelser, hvor der har været flow, momentum - eller bare øjeblikke, som har prentet sig fast i hukommelsens kringelkroge:

• Projekt indkørsel og have blev en realitet med god hjælp fra gode venner og meget arbejde
• Pigerne har nydt deres ferieophold rundt om i landet
• Der er blevet tid til en masse tenniskampe og et enkelt slag golf
• Jeg har koblet helt fra mit normale arbejde - det har været helt fantastisk
• Vi har haft en sommer uden psykosomatiske og reelle sygdomstilfælde
• Vi har set en masse venner, som vi normalt ikke ser så ofte

Negativsiden vil vi ikke ofre så meget fokus. Den kunne ellers se sådan ud:

• Sønneke er særdeles morglad og kan næsten kun opholde sig på hendes arme og gerne have flere daglige, hysteriske skrigeture - naturligvis præget af den megen østrogen, som er her i hytten
• Jeg skulle have oversat en masse sider i The Last Star. Det blev ikke tilfældet
• Jeg tabte i golf
• Garagen og vinduerne er der ikke sket noget med (godt der snart er musicaluge, praktikuge, udlandstur for hele skolen og IT10, barselsuge, praktikantophold (?) + de ferier, som der i skoleverdenen er så FÅ af ...

Alt i alt har det været en fantastisk sommer, hvor vi herhjemme har nydt hinanden og friheden til at lave det, som vi gerne ville. Vi har ikke været på ferieophold - den tager vi en uge, hvor det er billigt at leje et sommerhus - og så tager jeg den sidste uge af mine 14 dages barsel.

Indkørsel med mere

Og lidt mere - der er også sket ting og sager i haven ...

Indkørsel - final edition

Der er nogen, som har udtrykt ønske om at se hvordan det lige ser ud med ny indkørsel - så vær så god. Der er lidt før og efter; ikke som det så ud med de gamle fliser, men som det så ud, da vi lige havde fået gravet ud.

Brormand præst

I går blev min lillebror ordineret. Han har søgt embede et stykke tid og har været til mange prøveprædikener her i Jylland - men embedet blev på Djævleøen - nærmere bestemt ved Vigerslev Kirke. Tillykke med det!

På søndag skal han indsættes og hele familien drager over broerne. Det bliver spændende at være med til den store dag ... og høre bror præst prædike.

Arbejdet kalder

Så er ferien forbi! Jeg tror aldrig, at jeg har holdt så meget ferie før - forstået på den måde, at jeg har koblet helt fra arbejdet. Jeg har ikke tænkt tanker om undervisning, pr, tillidsarbejde osv - ikke bevidst i hvert fald. Det har været utrolig dejligt - og der er jo også kommet en del arbejde ud af det herhjemme ...

Men nu er det så slut med det hårde fysiske arbejde, som faktisk har givet mig hård hud på hænderne - det er mange år siden jeg sidst har haft det. Det bliver lidt underligt at skulle vænne sig til at sidde stille, lytte, snakke og slet ikke få brugt noget rå muskelkraft. Godt der er en uges omstillingstid inden eleverne kommer på tirsdag.

I dag tager vi så ud i Torn Trines Hus i sted omkring Vejle, hvor vi har lærermøde, overnatning og så kommer der et par stykker fra DGI i morgen, som har arrangeret nogle teambuildingsøvelser for os. Det bliver spændende ...

Godtroende

Fru Ministeren har længe talt om, at hun gerne ville have et nyt tæppe til stuen, og da det i går regnede i lårfede stråler, så jeg alligevel ikke kunne komme videre med mit nye haveprojekt, som inkluderer fliser, blomsterkasser, stenbed og gyngestativer, så skulle det være.

Vi kørte i Idémøbler og fandt hurtigt et tæppe med 50%'s rabat og stillede os i køen. Tæppet var lidt tungt, så vi spurgte en fortravlet ekspedient, om jeg måtte gå ud i bilen med tæppet. Fru Ministeren havde jo prisskiltet, som havde siddet på tæppet ... Jeg slentrede ud til bilen i regnvejret og på vejen tænkte jeg, at nogle butikker gør det lidt for nemt, hvis man ikke er ærlig, har beskidt mel i posen og bare gerne vil stjæle ... Vi kunne nemt have undgået at betale for tæppet, for ekspedienten kunne ikke huske, at jeg var gået med et tæppe og det kunne jeg også have glemt i mellemtiden. Men naturligvis betalte vi! Og Fru Ministeren fik sit tæppe.

Men kan det passe, at himlen er blå nu?! Så må jeg vist hellere komme i gang!