Så så eventuelle forbipasserende lige Rambro gå totalt amok i sin indkørsel. Først blev perlegrus, som lå ved siden af fliserne kørt væk - derefter blev der i løbet af tre timer flyttet ca. 3 ton fliser, som i morgen forhåbentlig bliver kørt væk. Så nu skal hjernen lægges i blød af Fru Ministeren, så hun kan bestemme sig for, hvilken indkørsel hun vil have - nu er der i hvert fald ingen vej tilbage ...
Endnu en fantastisk aften med dans på TV2 er overstået. For mig har showet ikke tabt i værdi nu da Skibby er ude - og hold da op, hvor ville det være grinagtigt, hvis han og Julia var blandt de sidste 3. Men respekt til Skibby for at tage "nederlaget" med oprejst pande ...
Mia Lyhne og Thomas Poulsen er mine personlige favoritter. De klæder hinanden, de er sjove og så er det morsomt at opleve dem sammen før, under og efter dansen. Man kan se, at de nyder hinandens selskab og det er bare fedt, når Thomas, som fx i aftes, udbryder: Jeg er bare pavestolt af Mia. Hans smil siger det i forvejen - ordene bekræfter det bare. Spændende om der kommer et 10-tal på næste lørdag. Mon ikke?!
Vi havde sidste skoledag på Grejsdalen i går. I år havde elevrådet arrangeret begivenhederne, men inden det kom så vidt, så skulle eleverne overstå 3 undervisningstimer. Jeg havde mine sidste timer i 10.Ø med kristendom og dansk. Det blev til en god snak om eksamen, is, sodavand og den for mig traditionelle evaluering. Jeg synes det er rart, at få respons fra eleverne - gerne konstruktiv kritik.
Efter evalueringerne at dømme, så er tilfredsheden med undervisningen, teksterne, lektiemængden ok og eleverne føler generelt, at de i år fagligt har bevæget sig fremad. Så det er dejligt.
Da elevrådet tog over betød det middag på terassen, fodbold mellem lærerne og de 3 klassetrin (1-1 mod 8., 0-0 mod 9. og 1-0 mod 10.). Det kan vi vist kun være tilfredse med eftersom vi spillede 8 lærere mod 15-20 elever. Derefter var jeg nødt til at smutte hjem, da Fru Ministeren skulle til 5. ugers undersøgelse med Junior. Så desværre (?!) gik jeg glip af vandkampen ...
Fru Ministeren er også ved at være i fuld vigør igen.Smågutten Mads, som slet ikke er så lille endda, har det med at ligge og skutte sig og lyde som om, at han skal presse den største prut frem til offentlig skue - og nogle gange lykkes det endda. Fru Ministeren har dog en anden forklaring:
Jeg trøster mig selv med, at han siger de lyde så tit, når han
vokser 3 centimeter på 2 timer ...
Det er egentlig længe siden, at en elev er skejet ud med noget, der berettiger til en plads her, men søndag eftermiddag kom Ulrik så på banen.
Bente sidder og fortæller, at undersøgelser har vist, at man har mindre allergi, når man er vokset op i nærheden af heste. Ulrik må dog have taget en koger i solen og siger:
Man kan da ikke vokse op inde i en hest ...
Barn- og ungdommens mantra. Javel ja. Men det lader til, at jeg er temmelig tungnem. Jeg burde have lært af historien og ikke begive mig ud i en konkurrence, hvor indsatsen var, om jeg skulle synge noget eller ej. Det er dog ikke tilfælde.
Forleden tabte jeg, da Danmark vandt retten til at synge i Melodi Grand Prixets finale. Så jeg måtte synge for hele 10.Ø. I går aftes havde jeg forberedt en MGP-Jeopardy med otte kategorier MGP-historiske sange og spørgsmål. Eleverne insisterede på, at jeg kunne nøjes med at synge, hvis jeg sammenlagt vandt (hvis de ikke kunne besvare spørgsmålet, så fik jeg pointene), men hvis jeg tabte, så skulle jeg indspille sangen om, at jeg tænder på dansk. Og det skal jeg så. Jeg fik rockerbank. Der var nogen med en temmelig levende MGP-viden og jeg blev fejet af banen. Det eneste, som jeg efterhånden kan glæde mig over i forhold til det her er, at jeg ikke skal lave en musikvideo ...
Og så kan jeg de næste mange dage more mig kongeligt over Thomas og Dannys, ja lad os bare kalde det, ynkelige forsøg på at være mine dansere ... Det var sjovt!
Jeg var i totalt grand prix-mood i går. Hele vejen til arbejde skrålede jeg i vilden sky på diverse grand prix-slagere. Undervisningen i 10.ø blev præget af dårlige vittigheder a la Peter Mygind-boom-boom og for at det ikke skal være løgn, så lovede jeg i min kådhed, at hvis Danmark gik videre til finalen i morgen, så ville jeg synge en special-version af nummeret på dansk ... Så det var med absolut ambivalente følelser, at jeg så Danmarks navn blive trukket frem af kuverten.
Egentlig synes jeg ikke hr. Sveistrup og co gjorde det særlig godt - i hvert fald ikke lige så godt som i det danske grand prix. Koreografien var håbløs og manden bragede ikke igennem på skærmen - synes jeg og mine Korning-grand-prix-fæller. Men vi tog fejl. Og jeg skulle synge. Så sidst i anden time i dag stod den på Brorson-solo foran hele 10.ø ... uha da da:
Teksten lyder som følger:
Blev pluds'lig sendt til tælling med et slag
Hvor var det jeg kom fra?
Hvor er jeg på vej hen?
Et enkelt fag og jeg var sat til vægs.
Jeg smed mine våben
mit hjerte var åbent:
Jeg kæmper for mit fag
og husker at I sag':
Vi tænder på dansk inden i
tænder på sproget, lyrik og maleri
Vi drømmer om dansk dag og nat
Drømmer om kortfilm - vor's sjæl er som besat
Kan sagtens finde ord
De fylder op vor's tænketank
hænder står på spring …
Prøver på at lære unge dansk
Alt under kontrol, tjah …
men vi er et hold, yeah
Og lig' meget hvad jeg gør
gi'r faget, gi'r dansk jer godt humør …
I tænder på dansk inden i
tænder på sproget, lyrik og maleri
I drømmer om dansk dag og nat
Drømmer om kortfilm - jer's sjæl er som besat
Kan sagtens finde ord
De fylder op jer's tænketank
til hjernen går i sort …
Her gik jeg og troede, at vi levede i et land, hvor man kunne ytre sig frit om hvad man måtte have lyst til. Men det holder altså ikke helt i retten.Træ i Danmark må ikke have lov til at kalde på Flügger. De må kun råbe på Gori ... Den lille sko er blevet endnu mindre.
Jeg har lige overlevet endnu en dejlig vagt på skolen - det er nu et kvalitetsjob med alle de skønne, unge mennesker ...
Nu sidder jeg så og holder 3. halvleg med lidt Pepsi Max, Kims Minimal med havsalt og lidt godt og blandet - sådan som en 3. halvleg skal være. Man skulle jo nødig falde ud af Klub 100.
På Kimspakken står der Minimal og "35% mindre fedt". Og det er såmænd fint nok - men 35% mindre end hvad? En margarine? Smør? eller ...
På bagsiden står der, at der er 22 gr. fedt i - og hvis de 35% ... argh - det går lige op for mig, at det jo nok skal passe, hvis der er omkring de 35 gr fedt i en normal pose ... Så det er bare fjong - jeg tager en håndfuld mere!
Det er da helt fantastisk, som det lige flasker sig lige nu:
Min tidligere gode kollega og nuværende gode ven, Morten Meiner, er præst i Skarrild ved Herning. Efter sigende gør han et godt job - og har mange jern i ilden og sætter mange nye skibe i vandet. Nu er Morten så også i offentlighedens søgelys, hvilket kan ses i, at der i Ekstra Bladets netavis i dag er en artikel med Morten som hovedfigur. Sagen handler om, at Morten har startet en indsamling for at sende stand-upperen Uffe Holm på opdragelsesrejse til Israel. Uffe Holm har i et ungdomsprogram i DR fortalt en blasfemisk vittighed om Jesus, hvilket har fået Morten til at starte indsamlingen. Skulle man ønske at støtte indsamlingen, så finde kontonummeret på EB's hjemmeside.
I går var det den ældste smukke muses fødselsdag. 9 år! Det er ikke til at fatte, at det er så længe siden, at hun så dagens lys. Det er ikke til at fatte, at tiden er gået så hurtigt. Dagen - eller rettere - dagene omkring hendes fødsel står stadig mejslet ind i vores hukommelse. Elementer som maden fra Bøf og vin på Silkeborgvej i Århus, der først kom ned og senere på natten op igen, Braveheart i flere etaper, droppet, der ikke sad i Fru Ministerens blodåre, men havde ramt ved siden af, så hånden svulmede op, det skønne vejr og mange flere detaljer. Men klarest i erindringen står det øjeblik, da Ida Marie kiggede ud og tog os alle med storm.
Det er nu alt sammen 9 år og mange dejlige oplevelser siden. Tillykke min store pige!
Så dukkede det langt om længe op - med et års forsinkelse godt og vel. Det endegyldige bevis på, at jeg nu kan kalde mig BA Teologi! Som Fru Ministeren sagde:
Tillykke - nu kan du kalde dig noget. Du har gjort en uddannelse færdig!
Det er helt rart at stå med beviset i hånden og kunne kigge ned over listen med beståede eksaminer - alle i første hug og aldrig med karakter under 8 ... Jo, jeg vil tillade mig i dag at være temmelig udansk og være stolt over min bedrift!
Det var vist rimelig tæt på. Jeg var ved at forberede mig til arbejde i morgen og syntes måske nok, at det begyndte at lugte lidt brændt. Et stykke tid forventede jeg, at det kom udefra - her på landet kan alt jo brænde. Lidt senere spørger jeg Fru Ministeren, om hun har glemt at slukke for et eller andet. Det har hun ikke. De smukke muser begynder at gå på jagt efter lugten og i soveværelset er den rimelig stærk. Jeg skynder mig derind og lokaliserer hurtigt en lampe i en kasse med strømper, undertøj m.m. Den er glohed og det ryger fra tøj og halstørklæder. Jeg tør slet ikke tænke tanken til ende: Hvad hvis jeg, som planlagt, var taget i byen og døren indtil soveværelse/kontor havde været lukket ...
Det kan irritere mig temmelig meget, når jeg ser reklamer for Viasat Sport og alle deres forskellige fodboldkampe. Måske er irritationen størst, fordi jeg ikke kan se noget af det. Men ud over det, så synes jeg, at de vildleder kunderne. I reklamen siger de:
Få Viasat for 199 kr. om månedenDet, som de glemmer at informere om, når manden speaker, er, at den ene pris selvfølgelig er pr. måned - det siger han jo ligesom, - men den anden pris er pr. år. Det står der godt nok på skærmen, men hvor lang tid er det lige det taget også at sige det ...?!
Spar 1200 kroner.
Jeg har været fan af AGF gennem efterhånden 13 år. De første glade år med Martin Jørgensen, Håvard Flo, Tøffedrengen, pokaltitler og topkampe - og de sidste mange år med middelmådige resultater og bundgysere.
Lige nu er AGF så igen i medierne pga andet end fodbold - det er jo også set før. Nu handler det om 7 spillere, som efter en rigtig dårlig kamp i Aalborg, festede forskellige steder i landet. De syv spillere har alle fået 5000 kr. i bøde mede den besked, at hvis de ikke betaler, så har de ikke nogen fremtid i klubben. Desuden har de 6 af spillerne fået en spilledags karantæne. Den eneste, som er sluppet er Steffen Rasmussen, pt klubbens førstemålmand. Begrundelsen er, at andenmålmanden, Rune P, også var i byen og ved at give begge målmændene karantæne, frygter man at skade den uge tredjemålmands karriere.
I dag forlyder det så i aviserne, at Rune P gik tidligt hjem fra det værtshus i Randers, hvor nogle af spillerne var, mens Steffen R, Morten R og Søren P blev, kom i skænderi med de lokale og slutteligt blev smidt ud fra værtshuset. Det, der undrer mig, er, Rune P, som forlader festen tidligt med sin kæreste, får karantæne, mens Steffen R, som bliver og ender med at blive smidt ud, får lov til at spille. I mit hovede burde det da være anderledes (hvis man vil beskytte sin 3.-målmand).
I dag er jeg begyndt på arbejde igen efter barselperiodens første (og i denne omgang eneste) uge. Det er dejligt. Der venter nu ca en måneds arbejde før det, igen, er ferie og fri - men der skal nås en del på de uger: Som informationsmedarbejder, skal jeg udarbejde GU-Nyt og annoncer; som tillidsmand skal jeg forhandle med ledelsen om næste års tjenestetid og ny løn-aftale og som lærer skal jeg have min klasse til danskeksamen og selv ud og censurere.
Faktisk sidder jeg med en lidt underlig fornemmelse - en fornemmelse af, at dette skoleår har været lidt mærkeligt. Vi havde en supergod optakt og det kørte fint frem mod efterårsferie - så skulle jeg have en praktikant. Det gav et opbrud på et par måneder. Og nu igen i forbindelse med Mads' fødsel og udlandstur - igen en måneds opbrud. Desuden har jeg ikke været med eleverne i København og var heller ikke med omkring skolens musical. Så jeg har haft mange pauser i løbet af året og det gør det lidt svært at have en helhedsfornemmelse af det arbejde, som er udført - men det er måske bare mig ...
Jeg er målløs! Det er en skandale. I "Vild med dans" bruger værterne meget tid på at forklare reglerne for pointgivningen. Dommernes stemmer og bla bla bla. Seernes stemmer og bla bla bla. I går stemte dommerne således ifølge TV2's hjemmeside:
29 point: Mia Lyhne / Thomas E. Poulsen
24 point: Klaus Bondam / Soffie Dalsgaard
24 point: Stine Stengade / Lars Christensen
23 point: Erik Peitersen / Marianne Eihilt
11 point: Jesper Skibby / Julia Petrovic
Seerne stemte parrene ind på følgende måde:
1. plads: Mia Lyhne / Thomas E. Poulsen
2. plads: Erik Peitersen / Marianne Eihilt
3. plads: Jesper Skibby / Julia Petrovic
4. plads: Klaus Bondam / Soffie Dalsgaard
5. plads: Stine Stengade / Lars Christensen
Det giver følgende resultat - siger TV2:
1. Mia Lyhne / Thomas E. Poulsen
2. Erik Peitersen / Marianne Eihilt
3. Klaus Bondam / Soffie Dalsgaard
4. Jesper Skibby / Julia Petrovic
5. Stine Stengade / Lars Christensen
Men det er en fejl! Stengade/Christensen skulle ikke have været ude! De får en delt 2. plads af dommerne (altså 2 point) og en 5. plads af seerne (5 point). Det giver tværsummen 3,5. Skibby/Julia får en 5. plads af dommerne (5) og en 3. plads af seerne (3). Det giver tværsummen 4. Altså skulle de hjem! Man kan kun sende Stengade-parret hjem, hvis de ikke medregnes den delte 2. plads, men derimod en 3. plads, som pointene slet ikke giver hjemmel for. Så indrøm det TV2! I har lavet en pinlig fejl!
In a couple of weeks I'm having my class to the final exam. And I need a little help to a brainstorm: What is Denmark known for worldwide. It can be connected to sports, persons, buildings, art, artists, events, places - you name it - sole criteria: You know, that "the thing" is connected to Denmark. Go ahead, start the storm - throw a comment ...
I forbindelse med den nært forestående eksamen, hvor jeg skal have 10.ø op og præstere max, har jeg brug for lidt hjælp til en brainstorm. Det drejer sig om det, som Danmark er verdenskendt for. Det kan både være sport, personer, bygninger, kunstværker, kunstnere, begivenheder, steder - you name it. Eneste kriterium: Du ved, at "tingen" har forbindelse til Danmark. Så fyr løs - lad stormen bryde løs i dit hovede ...
"Vild med dans" lagde godt ud. Direkte fjernsyn. Ærligt fjernsyn. Men de sidste to lørdage har det været latterligt - ikke programmet men afstemningen. Det kan ikke passe, at Skibby skal blive ved med at gå videre - come on alle jer der stemmer ham ind på 1. eller 2. pladsen lørdag efter lørdag! Det er på bekostning af hårdtarbejdende dansere, at han går videre.
Nu er det sådan set ikke Skibbys skyld - derimod TV2's. Hvordan kan det ikke aflæses i resultatet, at Skibby får 12 point færre end nr. næstsidst. Man kan da ikke bare tage summen af placeringen og halvere det - det er for uretfærdigt.
Så TV2 - det her skal laves om:
Uha, der kunne være rigtig mange punkter på denne liste, men jeg skal forsøge at komprimere ...
Jeg havde sat vækkeuret til kl. 7. Jeg skulle se bordtennis. Maze i en kvartfinale ved verdensmesterskaberne i Kina.
Efter de første 3 sæt var jeg klar til at gå ind på bloggen og skrige min skuffelse ud. Maze var tung, ineffektiv, stresset og handlingslammet. Når han havde chancerne, greb han dem ikke.
Men så i 4. sæt overvandt han 3 matchbolde til Hao. Den ene af dem vandt han endda siddende. Og så vendte kampen. Sikken et drama. Pludselig var der ikke kinesiske verbale udbrud efter hver vunden kinesisk bold. De kinesiske holdkammerater sprang ikke op af sædet som lynkinesere, når kammeraten vandt. Maze tog over. Servede godt og satte sig på kampen. Fuldt fokus.
Sikke et comeback. Jeg håber de sender semifinalen på DR.
I går i nyhederne så jeg et indslag om kartoflens vilkår i Danmark. Den er ikke så heldig endda. For på trods af, at et hotel i Horsens betaler 1000 kr. kiloet for de første kartofler, så har kartoffelavlerforeningen holdt krisemøde, hvor man skulle diskuetere, hvordan kartoflen får det bedre.
En pr-mand var ikke så negativ - som han sagde:
Man skal ikke hænge med hovedet, når man står i lort til halsen ...
Det er egentlig begrænset, hvad man får tiden til at gå med, når man har barselsorlov og opholder sig i Korning - der er ingen parken, ingen indkøbsmuligheder, ingen gågade ... ingenting.
I dag holdt jeg en times frivillig peptalk for 10.ø inden de kl. 13.30 skulle til skriftlig eksamen i dansk - en lille afpudsning af de færdigheder, som de gerne skulle kunne. Alle mødte op - og det var endda frivilligt. Godt gået - det er nogle stræbsomme hoveder, som opholder sig der. Og faktisk var det lidt af en sensation, for de første tre elever i klassen var aspiranter - drengene. Det er aldrig sket før og vil nok næppe nogensinde gentage sig.
Fra Vejle gik turen hjem (jeg fik mig lige købt et elektronisk dartspil på vejen hjem - nu skal Fru Ministeren have nogle dart-bank) og sundhedsplejersken lagde vejen forbi. Det er helt normalt, hvis et nyfødt barn taber 10% af sin fødselsvægt inden for de første 2 uger. Men det er Mads kold overfor. Han vejede 4800 gram - altså 220 gram MERE end fødselsvægten - så gang i ham! Pigernes barnepige - den skøre færing Oddbjørg - havde været så sød at købe Mads den første fodbold (i babystørrelse forstås) og en rigtig drengebamse. Dem er der ikke for mange af her i huset ...
Jeg har i dag været i haven - slået græs og gjort køkkenhaven sommerklar - men jeg har også haft tid til at sidde og se lidt fjernsyn.
Først så jeg Slagelses håndboldkvinder slå Ikast ud i ´semifinalen - det gør mig egentlig ikke noget, for så er jeg fri for at blive belært af min familie i Ikast, om ALLE byens fortræffeligheder ... Men to ting - kvinder - generer mig voldsomt i løbet af sådan en håndboldkamp.
