onsdag, januar 12, 2005

Ringe

Sidst i november var jeg fuld af lovord - med rette - overfor Rygcentret i Ringe. Siden vil jeg nok mene, at kvaliteten nærmer sig navnet.

1. undersøgelse d. 30. november supergodt og efterfølgende skal der tages nogle blodprøver.
Jeg venter tålmodigt, hvilket absolut ikke er min stærkes side. Men intet sker.
Først i det nye år ringer jeg for at få klarhed over tidsperspektivet. Men, øh ... Jeg er vist smuttet ud af systemet ved en fejltagelse.
Det beklager de - med rette - og jeg får en ny tid til i morgen.
Nu er jeg så lige blevet ringet op fordi overlægen skal til konference og derfor må tiden aflyses. Han kan kun tirsdage og torsdage, så næste tid kan blive d. 27 januar. Jeg synes det er skod - jeg mener, der er jo en grund til, at jeg har en tid. Det er ikke for at se deres kunst, drikke deres kakao eller læse deres aviser. Det er fordi jeg skal have løst mine rygproblemer. Glemsomhed og udskydelser gavner jo ikke ligefrem dem ...

Har du også prøvet at blive syltet i systemet?

Ingen kommentarer: