På dagen
Jeg sidder her med en af de mærkeligste, og dermed mest udfordrende, noveller i hånden, som jeg nogensinde har læst. Den hedder 'På Dagen' og er skrevet af Jesper Wung-Sung - forfatter til den meget populære ungdomsroman ¨'En, to, tre - NU".
Om ca. 9 timer bliver den afleveret til alle elever i 10.ø - som manuskriptoplæg til en kortfilm, som de egenhændigt skal producere.
Naturligvis skal vi først have snakket novellen igennem. Det kan også være sin sag. Jeg mener, min kollega og jeg måtte for ca 3 år siden kontakte forfatteren, så han kunne bilægge en diskussion, som vi havde kørende om tema og deslige. Jeg er total-spændt på, hvad det ender med, men jeg håber og tror, at eleverne vil bidrage positivt, konstruktivt og arbejdsomt til projektet. Gør de det, så bliver det rigtig godt - og så skal Jesper Wung-Sung se sin novelle udsat for 10.klasseselever på Grejsdalens Ungdomsskole ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar