Det amerikanske valg

Jeg må indrømme, at jeg er lidt splittet i, hvem jeg håber på, skal vinde valget i USA på tirsdag. Et eller andet sted synes jeg, at det er fedt, at en præsident kæmper for kristne mærkesager, som Bush gør det. På den anden side bryder jeg mig ikke om måden, han fører sin kamp på. Meget lidt kompromissøgende og meget dominerende. Kerry derimod virker som en mand, der kan samle folk og folket omkring sig.

Jeg har lige læst en artikel i Horsens Folkeblad om selve valget, valgkampen og valgsystemet og jeg synes det er noget af en tilsnigelse at mene, at USA er et demokrati. I 2000 fik Al Gore en ½ mio. flere stemmer end Bush - alligevel afgør en flertal blandt demokratiske dommere i Højesteret, at Bush skal være præsident.

Verdens mægtigste mand vælges af halvdelen af befolkning. Når vi stemmer i Danmark er stemmeprocenten et sted mellem 80 og 90 %. I USA ligger den på 50-55 - måske 60 i år. Hvorfor? Jo, jeg synes ikke der er noget at sige til sså lav en valgdeltagelse. Når man stemmer på den kandidat, som får færrest stemmer i den stat, som man hører hjemme i, ja så går ens stemmer tabt - den anden kandidat får alle de valgmænd, som den stat nu har at byde ind med. Hvis jeg boede i en stat og der her var et klart demokratisk flertal, så ville jeg da heller ikke gide gå hen og stemme republikansk, når min stemme alligevel ikke blev set.
Hvad er det for et system? Her blander vi os i Europa i valgsystemer rundt om på kloden, men lader et meget udemokratisk valgsystem gå upåtalt hen bare fordi landet hedder USA ... Det mener jeg er helt usagligt. Godt at der er nogen, som kæmper for demokratiske valg til verdens største, såkaldte, demokrati. Føj for en hørmer! Man kan da ikke bygge en nation på "The Winner takes it all". Den lille mand skal høres!