Tragedie
kilde TV2's hjemmeside
De sidste par dage er gået med at lægge trægulv i en del af huset, mens vi stadig venter på entreprenøren ... Mens jeg knoklede i de lumre lokaler, så svedet drev, hørte jeg TV2's optakt til gårsdagens etape i Tour de France. Og nogle gange mister sportsjournalister fuldstændigt jordforbindelsen. I går indledte studieværten med at sige følgende:Årets første tragedie har ramt Touren ...
Hallo mand! Det er fuldstændigt ude i hampen. Det har da ikke det fjerneste med en tragedie at gøre, at David Zabriskie styrter og mister den gule trøje 1200 meter før mål og 200 meter før styrtet ikke ville have haft nogle tidsmæssige konsekvenser. Det er superærgerligt og et kæmpe uheld. Men en tragedie. Nej. Under ingen omstændigheder.
Det var en tragedie, da Casartelli i 1995 styrtede og senere døde af sine kvæstelser. Det er en tragedie, at Afrika sulter. Det er en tragedie, når mennesker mister deres kære. Men det er ikke en tragedie at styrte i Tour de France - det er en del af gamet ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar