Gensynsweeeeekend
I denne weekend har "Natteholdet" indtaget skolen. Natteholdet er eleverne fra sidste skoleår. Hvert hold navngiver sig selv og indtil i år har den dåbsproces ikke været noget at råbe hurra for og af samme grund har jeg ikke før i år villet købe en trøje med holdets navn på. I år kalder holdet sig for ... ja det kan jeg faktisk ikke lige huske. Men mon ikke der kommer en kommentar på det.
Tilbage til denne weekend. Det er nu rigtig hyggeligt at se og genopleve den tid, der er gået. De gamle elever kommer tilbage og udstråler en glæde over at have været del af den proces, som rigtig mange gennemgår, når de er på efterskole - og det er dejligt at møde de smil.
Tiden fordrives med samlinger omkring poolbordet, bordfodboldspillet, bold i haven, brætspil, årsvideo, 2 timer i hallen (med det mest humoristiske krampeanfald, jeg nogensinde har set ...) og bare hygge, snak og en god tur ned at memory lane.
Nu er weekenden snart gået - vi mangler en brunch og en søndagsfejring med lovsang, forkyndelse og samvær!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar