onsdag, april 06, 2005

Forårsrengøring

Der sker mange ting om foråret: Amor starter sine skyttegravskrige, jorden flækker i glæde over de mange skud og der skal gøres rent.

Herhjemme har Fru Ministeren en masse tid og vil gerne sætte tingene lidt i system. Forleden mente hun, at det måkke kunne lade sig gøre, at smide de fleste af vores videofilm ud, da vi jo aldrig ser dem. Hallo! Man smider da ikke guld ud.

Jeg sagde, at det ikke ville blive ret mange, som kunne dumpes - og så satte jeg mig for at dele vores film ind i 4 kategorier: Perler - Superfilm - Godefilm - Dumpet.
De første to bunker blev absolut størst og der var vist kun 3, som røg ud. De to af dem, fordi de er købt på dvd siden ...

Men hvilken film er så den bedste - og her synes jeg det er rigtig svært. Der er mange om budet. I højrespalten har jeg lavet en liste med de film, som trænger sig mest på, som jeg ser det. Giv den, du synes er bedst en stemme ... Er der film, som mangler på listen?

Følgende var lige ved at komme med: Cape Fear, Ondskabens Øjne, JFK, Regarding Henry, Patch Adams, Moulin Rouge, Windtalkers, Notting Hill, Grease, Planet of the Apes, Blinkende Lygter ...

Ingen kommentarer: