Retro: Ugens Ministerkommentar

Vores Mads Motor slår for alvor turboen til, når han bliver placeret på puslemåtten og skal skiftes. Han gider ikke og vender og drejer sig i håbet om at kunne kravle væk. I går havde Fru Ministeren æren af at skulle skifte en ble, Model Gyllelugt. Mads'en snor sig og vil helst undgå konfrontation, hvortil Fru Ministeren udbryder:

Mads, du kan ikke bare skide i bukserne og gå væk fra det!

Denne kommentar ville jeg gerne bringe som ministerkommentar, men Fruen mener, at hendes trængende publikum hellere skal vente på en bedre.

Af skade bliver man klog

Er der nogen, der ved, hvordan skade smager? Jeg gør ikke. Man kan dog heldigvis blive klog af andre ting - en beskikket censor for eksempel. Jeg har de seneste par håbet på, at jeg ville blive udtrukket i lodtrækningen om en beskikket censor ved eksamen. Jeg har hørt, at man skulle lære en masse ved at have en censor, som er betalt af staten til at tage rundt og vurdere lærerstandens undervisning(sforsikring). Og d. 12. og 13. juni dukker en af slagsen op helt fra Rønne og skal være censor, når mine danskelever skal til eksamen. Det bliver meget spændende at få vurderet prøveoplæg, mine eksamensevner og hvad der ellers falder indenfor censorens opgaver.

Alligevel er det lidt mærkeligt, for det er altid nemmere at ønske sig noget, når man ikke rigtig forventer at få det. Når ønsket går i opfyldelse, begynder tvivlen på egne evner at melde sig - men det går nu nok alligevel.

Jura og katte

Den skarpe læser vil måske kunne huske, at vi på et tidspunkt fodrede en kat, som gennem længere tid sad på vores trappe. Det var koldt, men vi havde hjertevarme. Staten belønner sådan en hjertevarme med retten til katten. Vi hænger på den.

Nå, børnene tog den til sig og kaldte den Felix. I november forsvandt den og vi har ikke set den i 3 måneder ... før den i dag kommer hjem med et kæmpesår ved venstre øre. Vi kører til dyrelægen med katten, som skal på antibiotikakur. Regning: ca. 500 kr. - og så slap vi endda for helligdagstillæg fordi vi var så rare at tage katten til os. Havde vi i stedet valgt at aflive, så havde vi sikkert skullet betale det ekstra tillæg og var nået på samme pris. Men nu er vi officielt katteejere. Næste behandling: Ormekur! Gad vide om staten vil belønne os med noget?!

For meget skodfjernsyn

Mads har i disse dage ufrivilligt, formoder jeg, valgt at lægge sig syg med hoste, raller på lungerne og begyndende mellemørebetændelse. Det betyder, at han ikke får sovet særligt regelmæssigt og at jeg har en tjans i løbet af natten, hvor jeg sidder med ham. I det tidsrum kører flimmerkassen og der er godt nok meget fjernsyn, som ikke kan sendes på andre tidspunkter. Det eneste, som til nød kan ses, er verdens vildeste politivideoer fra USA (siger noget om deres verdenssyn). Der sker virkelig vilde ting derude. Ikke noget at sige til, at dem, der har ressourcerne til at bygge bomber og det, der er værre, gøre det endnu vildere.

Hverken ko, gris eller gammelfed gnu på isen

Mens kriserne raser rundt omkring i verden og vi stadig her i Danmark mest indtager tilskuerens rolle, så leves der et stilfærdigt liv her på min lille matrikel i cyberspace. Der er ikke de mest sindsoprivende nyheder (ingen baby, ingen retsager og endnu ingen ugleinfluenza i blandt husets høns), kedelige elever, der ikke leverer morsomme elevkommentarer og en Fru Minister, som af uransalige årsager mest går op i, at min praktikant har kaldt hende for sur. Kommentarerne vælter ikke ind, som hos Kongensholm, så alt i alt, så noterer man sig vel bare udladningerne fra den brorsonske vandladning (fra øret altså) med et panegyrisk skuldertræk.
Men er der noget, som kan få mine trofaste cybergæster, der frekventerer siden på en gang zapperkulturs fransk visit, op af stolen, så er det, at der igen er et billede af Fru Ministeren på siden. Det har afstedkommet en del spørgsmål fra bekymrede læsere, som med ængstelse i stemmen bare lige ville sikre sig, at der var givet tilladelse i Ministeriet. Og det er der. Det holdt hårdt. Efter lange og udmarvende forhandlinger, hvor særligt andenbehandlingen rippede op i fortrængte fejltagelser fra denne sides administrators side, lykkedes det endeligt med et snævert flertal at sikre denne side mere æstetik og tiltrækningskraft.

Så sker der noget

Så bliver pallerne afhentet - ærlighed i cyberspace er åbenbart det, der skal til.

Safri Duo

Nu har jeg endelig løst et af verdens store mysterier: Hvorfor er det lige, Safri Duo er så populære?

Svaret: Fordi deres musik er skræddersyet til vores trommehinder ...

Operation varme ører og hede tæer

Det har været en kold vinter i Danmark - og i sidste uge slap vores brænde op. Ikke den bedste kombination. Så i dag gik turen til min søster og svoger - proprietæren ved Kjellerup - som er i besiddelse af en del træ. Eller rettere var. For med god hjælp fra den mindste og mellemste smukke muse + deres ældste fætter på den fædrene side fik vi bakset og savet to trailerfulde, som nu i nærmeste fremtid skal ligge lunt i brædeovnssvinget.

PR

Kender du fornemmelsen af at få afsluttet nogle projekter, som har fyldt gennem længere tid? Den første uges "ferie" er ved at være ovre for mit vedkommende - men det har været mere skemafri end ferie. I hvert fald har jeg fået nogle ting fra hånden, som har ligget og ventet. Nu er det så blevet tid til at lave en præsentations- og informationsfolder om vores nye projekt på Grejsdalens Efterskole - muligheden for to tiende klasser. Med det pr-projekt får jeg virkelig chancen for at øve mig i at bruge mit InDesign-program. Det er både lærerigt og frustrerende. Men efter mere end 10 timers arbejde og en times professionel rådgivning hos min gode ven Friiseren, er forsiden så småt ved at tage form - lige nu ser den ud som på skærmen ... i hvert fald lige indtil jeg næste gang begynder at flytte lidt rundt og lege med gennemsigtigheden.

Man må undres

Det synes mere og mere tydeligt, at det eneste, biskop Kjeld Holm og jeg kan blive enige om, er, at AGF er en spændende klub at støtte. Men så hører enigheden nok også op. Man skulle ellers tro, at jeg som kristen kunne blive enig med en biskop i mangt og mange spørgsmål - særligt dem, der hører hjemme under kategorien "religiøse" - men igen: Nej.
Tværtimod har biskoppen igen formået at bringe mit p** i kog over sin arrogance og bedrevidende måde at debattere på - og sin åbenbare dis-respekt for Bibelen, som Guds åbenbaring og Jesus som Guds søn.
I verdens mest omtalte avis blev biskoppen interviewet som noget, der ligner et sandhedsvidne til en artikel om den moderne bibelkritik. I interviewet skulle biskoppen angiveligt have sagt:

Altså er det svaret, man søger, som er afgørende. Og ikke i denne
sammenhæng ligegyldige fortællinger om, at nogle svin var dæmonbesatte, eller at
nogle mennesker tog på slanger uden at dø, eller om Maria var jomfru.

Tænk at den kirkelige tilsynsførende kan kalde bibelske beretninger for ligegyldigheder. Han den mand da ingen evne til at lukke munden på sig selv, når andre ikke kan?

Den 6. februar tager forstanderen på Pinsevækkelsens Højskole til genmæle over artiklen som helhed. Men. Helt ekstraordinært mener redaktionen på JP, at de skal sætte forstanderen på plads ... Hvor var de, da biskoppen skulle antastes?

Wellness

Et populært begreb i ferieverdenen er, at man tilbyder sine gæster wellness. Familien er lige hjemkommet fra 4 dage i syden - nærmere bestemt syd for Kongeåen i Arrild Ferieby Center. Der var ikke wellness, men det var alligevel well-gørende. For under 1000 kroner havde vi adgang til sommerhus, badeland og den skønne, historiske sønderjyske natur.
Vi fik kørt en tur over grænsen, besøgte min mormor og hendes søster, min farfar og farmors gravsted, et pizzaria, en McDonald og slappede ellers bare af i det hyggelige, men ikke specielt rengjorte sommerhus. Højdepunktet var Danmarks længste vandrutschebane i badelandet ved Feriebyen - den var hyl og vi prøvede den næsten alle sammen - men mest mig og den største smukke muse. Den kan anbefales!

God weekend

Jeg vil bare lige benytte lejligheden til at ønske alle derude en god weekend. Min weekend varer frem til den 20. februar ...

Det har vi da vidst længe ...

Hvorfor bringe det som en nyhed - det er vi da flere, der længe har vidst. Det rangerer på linje med, at vi venstrehåndede er mere kreative end gennemsnittet.
PS: Jeg måler 196 cm

Set: King Kong

I går havde jeg et af mine sjældne biografbesøg. Jeg var i det nye Megascope i Horsens for at se King Kong. Vi var så få i salen, 5, at jeg lagde mig ned på gulvet foran forreste række og tog første del af filmen på nærmeste hold - det var en speciel oplevelse.

Ellers må jeg sige, at jeg er lidt skuffet over filmen. Jeg synes ikke, den formår at holde spændingen hele vejen igennem - den virker på mig lidt langtrukken. Det skyldes måske de meget uddybende personbaggrunde inden filmen for alvor skydes i gang. Det lader til, at Peter Jackson (instruktør på Ringenes Herre) ikke kaster sig ud i film, med mindre de kan vare mere end 3 timer.

Der er naturligvis positive elementer i filmen:

• King Kong er helt fænomenal. Utroligt, hvad man kan lave med computeranimation nu om stunder.
• Humoren i filmen er gennemtrængende og absolut et plus. Der er forskellige figurer, som holder den humoristiske fane højt, hvilket gør filmen bedre. Kokken er mest fremtrædende, hvad det angår, men også adskillige scener i løbet af filmen overlever på de humoristiske indslag.
• Den kvindelige hovedrolle, Jack Driscoll og Hayes er gode og troværdige filmen igennem - gedigene skuespilpræstationer.

Men. Der er også elementer, som irriterer mig:

• Peter Jacksons univers er enormt og i denne film synes jeg, han overdriver. Dinosaurusser fylder for meget - scenen med de fede langhalsede er ligegyldig, hvorimod scenen med Rex'erne er god og sigende. Jeg synes han spilder megen tid på at vise, hvor stor en fantasi han har - særligt omkring King Kongs sidste opgør med de opdagelsesrejsende.
• Der er absolut set bedre filmhåndværk, når det drejer sig om scenerne med de forhistoriske dyr. Den computeranimerede virkelighed er alt for tydelig - og kan man ikke lave det ordenligt, så skær det dog væk - man kan få en snak med Richard Raskin om hans 7. parameter for filmproduktion.
• Enkelt roller i filmen irriterer mig. Jeg synes ikke de brænder igennem og virker troværdige.

Alt i alt en lidt skuffende film, men måske mest fordi man sætter sig til rette med enorme forventninger. Jeg sidder tilbage med mange sjove scener i hukommelsen, en unik King Kong og fornemmelsen af endelig at have fundet en film som passer bedst på den kvindelige berettermodel.

3 ud af 5 jerngreb!