Mediekonference
I lørdags holdt jeg det føromtalte seminar (De nye helte - om unge og deres helte fra film og tv + deres menneskesyn og værdier) på Mediekonferencen på Børkop Højskole. Min fornemmelse er, at jeg mødte velforberedt op, og at de ca 25 personer, der frivilligt troppede op, fik noget ud af det - jeg er i hvert fald aldrig tidligere i min forkyndelses- og undervisningskarriere blevet klappet af efterfølgende. Det gjorde mig glad og stolt - men mest at alt fyldt af taknemmelighed til Gud over at han kunne og ville bruge mig og mine evner!
Seminaret var opdelt i en teoridel og en praksisdel.
Teoridelen bestod i at se på ungdommen ud fra en mediesynspunkt. Her var det:
- Thomas Ziehe og nogle af hans mediesynspunkter på ungdommen (fx at medierne er de unges primære kilde til sekundære livserfaringer, som fylder så meget hos dem, og at de unge modsat tidligere, nu skal ud at skabe deres identitet, hvor de før sammen med familien blot skulle finde den)
- Kirsten Drotners statistiske arbejde på unge og medier (fx at unge inden de fylder 16 har tilbragt mere tid foran tv end i skolen)
- Brunstads 3 niveauer, som unge uden problemer manøvrerer på samtidigt (udøver-, afprøver- og betragterniveau)
- Karin Stigbrandt oversigt over de 4 mediesyn (det aristokratisk og elitære, det ideologi-kritiske, det konstruktevistiske og det dekonstruktevistiske mediesyn)
- Hans Hauges oversigt over de 3 menneskesyn (det progressive eller humanistiske, det konservative eller religiøse og det materialistiske menneskesyn) + et mere nuanceret kristent menneskesyn, som Hans-Ole Bækgaard har udfoldet det på Jesusnet.dk.
- Vi så lidt på medierådets anvisninger med censurkoder og det forældre-/voksenansvar, der følger med dem.
- Jeg konkluderede på nogle af spørgsmålene i det spørgeskema, som har været tilgængeligt på nettet
Praksisdelen var:
- Mulighed for at se klip fra 10 forskellige film, som de unge i spørgeskemaet havde stemt ind, fordi de havde påvirket dem eller sat tanker i gang. Her nåede vi dog kun klip fra 4 film - men dejligt, at snakken gik godt ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar