onsdag, april 18, 2007

Ud af lederskabet

Jeg er lige blevet færdig med min første bog om ledelse. Den er kort, letlæst og meget god!

Bogen hedder "Ud af lederskabet" og er udgivet på Børsens Forlag.

Forfatteren er Per Thygesen Poulsen og han har fået selskab af Claus Seidel, der har lavet nogle fantastiske illustrationer.

Man kan næppe sige, at bogen er en dybsindig dykken ned i lederrollen - snarere en humoristsk betragtning over forskellige sider af samme. På den ene side sidder jeg med en naturlig fornemmelse af at være en novice på det område - samtidig har jeg stor lyst og vilje til at kaste mig ud i udfordringerne.

Bogen byder på mange guldkorn i form af defnitioner af story-telling, branding, ledelse osv og formuleringer, som jeg sagtens synes jeg kan finde anvendelse for i det daglige. Smag fx lige på denne sætning:

Viljen til at ville, skaber evnen til at
kunne.

Køb bogen og få en på opleveren!

mandag, april 09, 2007

Hvad er jeg da gået glip af?

Jeg scannede i dag dr's programoversigt for at se, om der måske skulle komme noget, man bare måtte følge med i.
Her faldt mine øjne på følgende

Horton-sagaen (2486)

Det ville næsten være ærgerligt at se dette afsnit. Tænk hvis man fandt ud af, at serien var helt i top! De 2485 andre afsnit af 50 minutter varighed ville kræve et par videonætter at fortære - eller helt præcist 124250 minutter. Det er næsten 2071 timer, som næsten er 87 døgn, som næsten er 3 måneder. Men man kunne måske også bare hoppe på her. Der er trods alt 8074 afsnit tilbage!
Men måske var det værd at ofre på en serie, der har kørt siden 1965 og har vundet 148 tv-priser og været nomineret til 175 andre ...

Altså 10559 afsnit af 50 minutter = 527950 minutter = ca 8799 timer = ca 367 døgn = ca 1 år! Sikke en udholdenhed!

torsdag, april 05, 2007

10X

Så skal vi på den igen.

Sidste år gjaldt det 10+ på Grejsdalen. I år gælder det 10X på Søndbjerg.

Efter sommerferien håber vi at lancere 10X på Søndbjerg Efterskole. Det kræver ikke, at der kommer voldsomt mangle elever til klassen. Vi er faktisk tilfredse med 3. Men de elever, der kommer bliver forkælet med bl.a. en ekstra udlandsrejse. Her kan du se forsiden til den folder, som vi om en uges tid regner med at sende ud til udvalgte, potentielle kunder. Spred rygtet - og man kan også gå i 11. klasse i 10X.

lørdag, marts 31, 2007

DVD-amok 2

Siden jeg er begyndt at handle hos macca.dk, så er min dvd-samling udvidet bare en lille smule. Her er en lille up-date:

  • Kicking and screaming
  • Eternal Sunshine of a spotless mind
  • Pride and Prejudice
  • Classics from the silver screen - 5xdvd-boks m bl.a. Bster Keaton
  • Charlie Chaplin 5xdvd-boks
  • Shadow of the sword
  • M:i:III
  • Dances with wolves
  • En god dag at dø
  • De nådesløse
  • Casino Royale
  • The Godfather box
  • Indiana Jones box
Så godt jeg snart har ... Ja, hvornår i alverden skal jeg få tid til at se dem? Men det er vel bedre end at leje end film til stort set samme pris og så ikke have tid til at se den alligevel!?

tirsdag, marts 27, 2007

Ugens elevkommentar

Denne feature har ligget stille et stykke tid, men i forbindelse med min aftenvagt har endnu en elev gjort sig fortjent til at blive fremhævet: Rebekka Donslund. Siger følgende, da jeg vil genne hende til lektielæsning. Følgende ordskifte:

Rebekka, du skal gå til lektielæsning ...
Ja, men jeg skal lige hen og lugte til GG!
Tøhø.

Bvdr!

I går var jeg et smut i Viborg for at besøge min far. De døjer lidt med at slå hans feber ned, men ellers han det efter omstændighederne godt.

På vej hjem ville Anna gerne helt om bagi i det nye dollargrin, så vi holdt ind på en tankstation på vejen. I kiosken solgte de bagervarer - bla. romerkugler i forskellige størrelser. Den største på størrelse med en håndbold. Vægt 1,5 kilo! hmmm

lørdag, marts 24, 2007

Det er bare ikke det man gider at høre ...

Navnet på en selv-fed schweisisk dommer, der lefler for en tidligere fodboldstormagt i vanskeligheder. Typisk, at det danske fodboldlandshold bliver nægtet adgang til de gode resultater, fordi en dommer har behov for at sætte sig i respekt! Collina gjorde det i Ukraine. Sofus Krølben gjorde det i tyverne og ham den engelske anden-rangsdommer gjorde det i Parken.

Fodbold er en uretfærdig sport, hvor et forkert dommerskøn kan ødelægge en fodboldkamp. Så er håndbold trods alt mere lige ud ad landevejen. Her bliver holdet ikke straffet på samme måde for en spillers personlige fejl

Øv. Gylle og 0-2 i Spanien. Aldrig før har det været så vigtigt at tage tyren ved hornene! Kom så Leon og vis, hvad det ægte hviee kan udrette!

tirsdag, marts 20, 2007

Det er vist lidt nørdet

Langt om længe er jeg ved at få taget mig sammen til at lave en rigtig hjemmeside, hvor der også er mulighed for at uploade stort set alt, hvad hjertet begærer, til.
Du kan følge de små skidt for mennesket Brorson og de mikroskopiske skridt for menneskeheden på www.ramlovbrorson.dk

mandag, marts 19, 2007

Et par idéer

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et par hjemmesider:
1. www.macca.dk - muligheden for at gøre en rigtig god handel på forskellige auktioner
2. www.natfilm.sweetlemon.dk - for en filmnørd som mig er det en meget morsom filmquiz med mulighed for at tryne både sjællændere og fynboer.

God fornøjelse!

fredag, marts 16, 2007

Viborg Update

I går var jeg på besøg hos min far på intensivafdelingen på Viborg Sygehus. Vi har en lang periode kørt på de høje nagler herhjemme, så det er faktisk første besøg siden sidst i vinterferien. Men hold da op en forandring.
Far er vågen, smiler, forsøger at tale og så må vi mundaflæse, da respiratorslangen forhindrer lyde. Det var et rigtig dejligt besøg, som sluttede af med et andagtsstykke og fadervor, som far tydeligt bad med på. Far var træt, men nærværende.

Han skal blive liggende en rum tid, men er begyndt på fysioterapeutens genoptræning og er oppe at sidde i en stol i dagens løb.

På vej hjem fra Viborg fik jeg en sms, som fortalte, at vores reserve-bedste, min mors moster, i går døde. Hun har været meget omkring os i tidens løb og var en dejlig kvinde, som fulgte med i vores liv og behandlede os, som sine egne børnebørn (hun levede som single og havde ikke sine egne). Hun skal sikkert begraves i næste uge - men lur mig om det ikke bliver en fest. Der er i hvert fald hos mig ikke et sekunds tvivl om, at hun lige nu er til fest i det fjerne, hvor David har gang i sin harpe og Samson tumler omkring med den stærkeste løve.
Æret være Moster Sines minde!

Det tager form

Forleden var vi igen et smut på vores fremtidige arbejdsplads på Thyholm og igen var det en positiv oplevelse. Dejlige mennesker, som snart skal være vores kollegaer, fælles visioner, stor varme for efterskolesagen, omstillingsparate.

Vi glæder os til at skifte og samtidig glæder vi os over, at der er et stykke tid til. Men den første følelse bliver efterhånden mere dominerende. Først og fremmest fordi vi efterhånden er godt engagerede i planlægningen af næste skoleår. Det er dejligt, at kunne være med til at planlægge, men det tærer også lidt på kræfterne, når vi begge er indstillede på, at levere max på vores nuværende arbejdspladser. Foreløbigt går det godt begge steder.

Lige nu glæder vi os meget over, at det ser ud til, at elevtallet fortsat ligger et pænt stykke over de sidste par års elevtal. Og vil glæder os også over, at vi i medarbejderstaben er enige om, at Projekt 10X gerne må skydes igang. 10X minder en del om projekt 10+ på Grejsdalen, som jeg for et års tid siden fik idéen til. Den har været ind indholdsmæssig succes på Grejsdalen og lader til også næste år at have det rigtige elevtal.
På Søndbjerg ønsker lærerne at satse lidt mere på projektet. Fx vil man gerne have eleverne koblet på et indsamlingsprojekt, hvor de som afslutning tager afsted for at overlevere de indsamlede midler det pågældende sted og samtidig får en social, diakonal og personlig oplevelse ud af det. Desuden skal der planlægges lidt mere brobygning til klassen og gerne et uges ophold i klostret ved Ringkøbing Fjord. Jeg er spændt på, hvad bestyrelsen siger til det - opbakningen er der i hvert fald i lærerrådet.

søndag, marts 11, 2007

Ganske morsom satire

I min søgen efter relevante billeder kommer jeg forbi en del totalt ligegyldige hjemmesider. Der er dog også nogle, som er ret sjove - også selvom de ikke lige bidrager med noget som helst til Broen. Prøv for eksempel at følge dette link - det er satire med skarp pen.

mandag, marts 05, 2007

Hygsom weekend


Weekenden har stået i fejringens tegn. Lørdag skulle vi lige sove ud. Den sidste gæst gik kl. 5.15, hvorefter jeg ryddere op og satte i opvaskemaskinen. Lørdag aften var vi på Korning Kro. En blandet oplevelse. Maden var ok, men børnene valgte en forkert ret, så de kunne ikke spise op - dyr middag med halvtomme maver som resultat.

Søndag tog vi til et solskinsramt Odense. Zoologisk have var målet for turen og det var alle penge værd. De to mindste har ikke før været af sted og særligt Mads Motor var helt oppe at ringe. Særligt da hans helte-film dyr tårnede sig op foran ham: Fartstribers zebra, pelikan, ged og hest. Det var stort.

Omkring aftensmadstid dukkede vores venner fra Horsens op og en aftale om Dolly Parton-koncert blev truffet. TC-Torben gad ikke rigtig af sted, så Fru Ministeren tager med derind og han passer alle 6 børn ... Gute Vergnügung til alle!

lørdag, marts 03, 2007

Kobberbryllup

Ved midnatstide i går troppede venner, familier og kollegaer op og skabte en fantastisk ramme for de første timer af Fru Ministerens og mit kobberbryllup. Tænk at vores lille hjem kan hus 50 gæster i en sen nattetime. Tak til alle jer, der troppede op. Det var bare rigtig, rigtig hyggeligt og dejligt!
Helt utroligt, at Helle og jeg i dag har kunnet fejre så mange års ægteskab. Har jeg nogensinde truffet en god beslutning, så var det, da jeg i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring for 12½ år siden sagde ja til den smukke brud, som gik den storflæbende gavflab i møde. I årene, der er fulgt, har hun været strømmen til min computer og luften i min fodbold - den vigtigste årsag til, at jeg har kunnet have et liv og en karriere, som jeg indtil nu har haft. Fantastisk kvinde! Fantastisk kone! Fantastisk mor! Godt hun er min.

I kobberbryllupsgave havde Fru Ministeren købt et smukt kors og jeg gav hende et armbåndslignende ur.



torsdag, marts 01, 2007

Nu er jeg jo ikke til tal ...

... men her kommer alligevel nogle stykker

  • ca 300 - tallet her henviser til en omtrentlig opmåling af vores fremtidige hjem nordenfjords. Det er dejlig meget plads at boltre sig på - for både børn og voksne.
  • 12 er antallet af elever, som ved udgangen af februar overstiger sidste års antal på samme tidspunkt sidste år - altså mhp næste skoleår
  • 10 er antallet af lærere på Søndbjerg, som vi i går havde et planlægningsmøde med. Der kunne helt sikkert siges en masse om dem. Vores umiddelbare indtryk er: Humor, klart fokus, utrolig kompetente, fantastisk sammenhold, søde og venlige. Dejligt, for det lyder jo som mine nuværende kollegaer.
  • 1 er tallet på min fantastiske kone, som om et døgns tid har haft mig under pædagogisk opsyn gennem 12½ år. Utroligt!
Og som om det ikke er nok med tal, så er jeg så småt begyndt en genoplivningsproces af de ganske få hjerneceller, som engang for mange år siden satte mig i stand til at klare mig gennem folkeskolens matematiktimer med udmærkede resultater. Det bliver der brug for. Skema, arbejdstidsaftaler, regnskab osv bliver en del af hverdagen om ikke så længe. Spændende.

fredag, februar 23, 2007

Daddy Update

I et vejr, der burde give snefri, er der under alle omstændigheder muligheder for lige at opfatere bloggen.
Min far har det bedre. Han er trappet ned på stort set al den medicin, han får. Desuden er han nu frisk nok til at få foretaget en operation, der flytter respirationen fra munden, hvor han har haft en slange i 14 dage, til et hul i halsen. Det er alt sammen meget fint. Så der er stadig fremskridt og al mulig grund til optimisme.

Ellers går tiden herhjemme med de forskellige arbejdsopgaver omkring pr, undervisning, Broen og rådgivning. Om 5 dage skal vi til første reelle planlægningsmøde på Søndbjerg mhp næste skoleår. Vi er utrolig spændte på at opleve stemning, arbejdsklimaet og omstillingsparatheden. Det bliver bare godt at få sat noget konkret på en masse abstrakte tanker.

søndag, februar 18, 2007

Hektisk vinterferie

Nu er vinterferien ved at være passé. Og den er ikke gået stille af.
Fredag måtte jeg tjuhej afbryde mit arbejde på GE, da jeg blev kaldt til intensiv afdeling på Viborg Sygehus. Min far var blevet indlagt om formiddagen og hans tilstand blev stadig mere kritisk. Jeg nåede at komme derop inden plejepersonalet lagde ham til at sove. De var meget i tvivl om, hvad han fejlede og øsede en masse penicillin og antibiotika på ham.
Kort efter skulle han have hjælp til vejrtrækningen af en respirator.
Jeg tog hjem deroppefra, hvilket kun kunne lade sig gøre pga venligt udlån af bil fra Stidsens, omkring midnat. Kort tid efter hjemkomsten ringede min bror og sagde, at lægerne mente, at vi skulle komme igen, da de ikke kunne garantere, at far ville overleve natten. Igen trådte Stidsens til. Annegrethe kom hen og sov ved børnene og Fru Ministeren og jeg daffede til Viborg, hvor der dog ikke skete mere i nattens løb.
Næste formiddag kaldte vi dog på en lokal præst, som forestod et par sange og en bøn for far, inden vi kunne tage afsted. Han skulle på operationsbordet, da hans ben var blevet grimmere. Lægerne var i tvivl om, hvorvidt han ville klare turen på OP.
Det gjorde han gudskelov. Han hang stadig i en tynd tråd og vi fik stillet 5% overlevelsesmuligheder i udsigt.
Dagene falder lidt sammen. I korte træk kan vi sige, at far har fået sat venstre ben af lige over knæet pga en meget agressiv hæmolytisk streptokok - altså en helt almindelig streptokok, der er gået i blodet og der har spredt giftstoffer, der ødelagde huden. Han har fået kæmpe mængde medicin for at holde blodtrykket oppe og fået tilført ca 50 l væske.

Nu siger lægerne, at der er al mulig grund til optimisme. Tidligere sagde de, at der skulle et mirakel til - og det tror vi på, vi har været vidner til. Gud er stor - og det har omsorgen for min mor og resterende familie også været. Tak til jer, der har været i forbøn!

Far har været meget uheldig. 70-80% af dem, der kommer så langt ud som far, dør. Tilstanden er meget sjælden. I USA er der på 100 år registreret 500 tilfælde. Nu lader det til, at far klarer den. I hvert fald har det fremragende personale på intensiv afdeling på Viborg Sygehus skruet ned for stort set alle apperater og via dialysen er de begyndt at lede noget af den kæmpe mængde væste ud igen. Vi følger det fortsat spændt og intenst.

Oven på denne oplevelse virker en maveinfluenza som en latterlig lille ting. Det er det også. Men den forårsagede under alle omstændigheder lidt samtale i den store telefon i går og udsætter arbejdet med i mindst 1 dag.

På positivsiden kan jeg sige, at vi har været på Søndbjerg Efterskole og har dér haft mulighed for at komme rundt og se vores fremtidige hjem og arbejdsplads. Det var dejligt. I samme omgang fik vi også sat et læsfuld bagage fra, så vores hjem i Korning er knapt så proppet.

lørdag, februar 03, 2007

Interessant uge

Ugen, der nu er gået, har været en af de mærkeligere af slagsen. Mads har været syg hele ugen. Øjenbetændelse og feber. Da vi ikke er så heldige at have bedsteforældre i nærheden, så har Fru Ministeren mingeleret med sine arbejdstider og taget nogle afspadseringsdage. Selv har jeg taget en omsorgsdag og torsdag havde jeg 10+ i Korning, hvor deres undervisning var henlagt hele dagen. Vi sluttede af med en stemningsfyldt oplevelse sammen med håndboldherrerne. Desværre med et polsk antiklimaks til sidst.

Fredag havde jeg så selv hovedpine hele eftermiddagen, så jeg måtte melde pas på skolefest på Bøgballe, hvor den ældste smukke muse skulle spille bas.

Kvaliteten af Melodi Grand Prixets anden semifinale var klart bedre end første. Det lover godt for finalen i Horsens. Jeg skal sammen med et par Friis'er og de 2 ældste smukke muser ind og se generalprøven på fredag. Det glæder mig, at Stig Rossen og James Sampson er videre. Dem glæder jeg mig til at opleve live.

Og så er det jo i dag, at der kun er en måned til kobberbryllup i Korning. Vi mangler stadig at finde ud af, hvad vi skal lave den weekend. Typisk os.

lørdag, januar 27, 2007

SF Anytime ...

Overskriften er ikke en partipolitisk hensigtserklæring. Derimod er det en online filmudlejer med efternavnet .com.
Jeg har benyttet mig af servicen et par gange.
Først lejede jeg en film, der hedder "When will I be loved?" Jeg håbede på en film, som turde sætte næstekærlighed, egoisme osv. på dagsordnen. Det var ikke tilfældet. Derimod er filmen en intrigistisk langsommelig affære med skuespillere af tvivlsom karakter.
Den får 1 ud af 5 jerngreb.

Den anden film hedder "Shadow of the Sword". Hovedrolleindehaveren er dansk og hedder Nicolai Coster Waldau. Og han gør det glimrende. Filmen foregår i 1600-tallets mørke tid med religionstågerne tungt hvilende over landskabet. Waldaus figur vender tilbage til barndomsbyen efter endt tjeneste i kejserens hær og bliver udnævnt til byen, og kirkens, bøddel. Barndommens ven er blevet kirkens mand og befinder sig som en lus mellem to negle. Pavens håndlangere på den ene side og den spirende protestantisme på den anden. Det kommer der en rigtig seværdig film ud af. Meget vedkommende for teologer og andre med hang til kirkehistorie.
Den får 4 ud af 5 jerngreb.

Sidst óg mindst har jeg været i gang med Bille Augusts "Return to sender" med Connie Nielsen i hovedrollen. Handler om en svindlers kamp for en kvinde på dødsgangen og de lig, som hun har i lasten ... Om det skyldtes det sene tidspunkt for oplevelsen eller filmens langsomme fortælletempo ved jeg ikke. I søvn faldt jeg i hvert fald.
Slutningen kan naturligvis spille afgørende ind på karakteren, men her og nu fortjener den ikke mere end 2 ud af 5 jerngreb.

fredag, januar 26, 2007

Synonym med succes

Nogle danskere er nærmest synonyme med succes. Alt, hvad de giver sig i kast med, bliver bemærket og det, de laver, eller dem, de har med at gøre, har fremgang. Det kunne være:

  • Ulrik Wilbek - nærmere præsentation er næsten overflødig. Den mand kan bare et eller andet, og er super grundig med alt, han foretager sig. Og så var han engang en lovende trespringer.
  • Michael Laudrup - kræver heller ikke den store præsentation. Både som spiller og træner havde han succes. Var en gentleman.
  • Flemming Østergaard - manden er en moderne Midas. Alt, han rører ved, bliver til guld. Gennem professionel og visionær. En dygtig leder.
  • Brian Steen - som spiller fik han det optimale ud af sit talent og sin fight. Var en af de bærende kræfter og fansenes helt, da han spillede i Tyrkiet. Som sportschef i AGF viser han lovende takter og er absolut i bestræbelserne på at få AGF tilbage i toppen af dansk fodbold.
  • Mogens Palle - man kan mene, hvad man vil om manden, men gennem en menneskealder har han fostret stjerner i forskellige vægtklasser. Med Kessler lader det til, at manden får lidt kredit.

Har jeg glemt nogen?

torsdag, januar 25, 2007

Dantax Finans

I dag har den mindste smukke muse fået brev. Hun bliver altid så glad, når der er brev til hende. I dag indeholdt brevet til den 5-årige et tilbud om at optage forskellige lånetyper, så hun kan indfri sin dyre klatgæld gennem Dantax-finans. Hvad sker der for dem? At sende den slags breve til børn er vel på grænsen til det ulovlige! Usmageligt!

Det ligner en tanke

Var der ikke noget med en kroatisk mafia i forbindelse med fodbolddommerskandalen i Tyskland? Jeg mener: Kroatisk mafia og østeuropæisk dommerpar ... Det ligner en tanke!

Under alle omstændigheder er det utroligt, hvor ringe en dommerpræstation i håndboldkampen i går. Flere gange gik det begge veje, men i de tætte situationer virkede det som om, de bevidst undlod at dømme til Danmark.

Det bliver spændende mod spaniolerne i dag!

mandag, januar 22, 2007

Fantastisk

Når håndbold bliver spillet på det niveau, med den intensitet, de kommentatorer, de tilskuere, den tænding og man kunne sikkert fremhæve flere elementer, ja så er der i mine øjne ingen sportsgrene, der når dette dansk-opfundne spil til sokkeholderne. Jeg begynder at forstå, hvorfor englænderne altid i fodbold regner sig selv blandt favoritterne. De har jo opfundet spillet. Vi gør det samme i håndbold.
Der er virkelig meget positivt at fremhæve i aften: Oechsler med højreøksen, Wilbek med de wilde eksperimenter og modet til at bruge dem i praksis, Jern-Henriksen med feberredningerne og Leegaards eksplosioner.

Nu har Wilbek chancen for at skifte to spillere. Claus Møller Madsen er blevet lovet den ene på bekostning af Jesper Jensen - og dog lød det ikke til, at Jesper Jensen skulle væk. De to, som jeg umiddelbart helst ville bytte, er Spellerberg og Nøddesbo - men er Nøddesbo ude, så skal der indkaldes en ny streg og når nu Jørgen Gluver stoppede for mange år siden, så er der ikke umiddelbart nogen, der stikker snotten frem. Umiddelbart kunne jeg også tænke mig en ny højreback. Søndergaard har ikke imponeret og Leegaard så lettere skadet ud - men hvem er lige substitutten. Wilbek melder ud i morgen og jeg venter spændt.
Det var slutningen på mit indlæg nr. 500!

lørdag, januar 20, 2007

Det var da lige godt ...

Jeg har glædet mig SÅ længe til VM i herrehåndbold. Sikke en skuffelse! Så god en begyndelse og så skidt en afslutning ... i begge halvlege. Men det kan da stort ikke lade sig gøre, at sætte en føring over styr til sidst, brænde et straffekast, en friløber + det løse. Come on!
Det er så nemt at gøre det hele sort og Hvidt og i aften er der ingen grund til ikke at gøre det.

Tilbage er der nogle spørgsmål:

  • Boldsen underspiller betydningen af, at han åbenlyst er i dårlig form. "Hvis jeg kun vejede 90 kg kunne jeg jo ikke være med i det her game." Den holder ikke, eller hva'?
  • Har Spellerberg sat sig selv over holdet, da han meldte sig klar til VM? Bomber-Lars (Møller Madsen) var i hvert fald savnet?
  • Hvem var ham den sjove, tykke med Ivan Lendl-pandebåndet?
  • Kan man indkalde en ny målmand, hvis Henriksens finger ikke kan klare mere?
  • Hvad ville fodboldspillere sig til at skulle spille 3 mega-betydende kampe på 3 dage?
  • Ryger Wilbek, hvis holdet ikke går videre til mellemrunden? Det tror jeg nok, han gør - og så vil vi have ham medkommentatoren med overskægget.

Lads os få Fenger, Roebstorff, Veje, Berg, Dahl, Stig og alle de andre på banen igen!

lørdag, januar 13, 2007

DVD-amok

I dag var jeg alene på shopping, da jeg skulle bytte nogle sko, som Fru Ministeren havde købt. Det blev også til et par bukser og mens jeg ventede på, at de blev lagt ned, kunne det lige blive til en tur i Stereo Studie. Og sikke mange dejlige, billige, film de har derinde. Det blev il en udvidelse af den i forvejen, ifølge Fru Ministeren, alt for store samling (Jo Kongensholm - hun har foreslået, at vi benytter den forestående flytning til at smide nogle af filmene ud (og bøger, cd'er og video ... argh!)

  1. Klassikeren 'Gøgereden' med Jack Nicholson fra 1975
  2. Bille Augusts 'Zappa' fra 1983
  3. 'O brother, where art thou?' med Clooney og Goodman fra 2000
  4. 'Patch Adams' med Robin Williams (så kan jeg endelig vise den scene om formidling til 10+)
  5. 'Liar Liar' med Jim Carrey i en special edition
  6. 'Thirteen' med Holly Hunter. Kender den ikke, men den må sige noget om den omtalte aldersgruppe.

Så der er noget at gå i gang med i sommerferien 2008 ...

lørdag, januar 06, 2007

Oprydning-fund


Midt i oprydningen efter første omgang pakning dukker der lige pludselig en motionscykel op ... Ny og fin tilbudscykel, der tjener ét formål: Bringe kampvægten ned.


Der er flere grunde til, at kampvægten skal ned:

Mistede kilo skulle være lig med lavere blodtryk. Det skal bevises.

Erkendelsen af, at jeg ikke kommer ud og dyrker motion pga vejr, vind og mest dovenskab.

Maven skal væk inden 1. august.


Der er givet håndslag med missionshusgartneren - hans deadline er dog for skrap. Jeg ville aldrig kunne nå det inden marts ... og jeg er allerede 2k bagud. Men jeg skal komme efter ham!

Tidligt ude


Jeg er ved at læse '7 gode vaner' og har købt den 8. på tilbud. Målet er at læse den før vicesheriffen bliver færdig. Nå, første vane af de 7 er at være proaktiv - noget jeg ikke er særlig god til. Alt for mange ting sker som en konsekvens af, at tiden er ved at løbe fra mig. Men det skal være slut. Første bevis på det er, at vi er ved at pakke! Jo vi er tidligt ude i betragtning af, at vi skal være ude af huset pr. 1. august. Men til den tid skulle vi jo også gerne have en køber til herligheden. Derfor det (u)tidige pakkeri. Hoveddørens entre har altid for os været lukket af og jeg har haft kontor dér. Det er blevet pakket i kasser - det som vil kunne undværes i løbet af de næste måneder. Det er der skræmmende meget, som kan. Planen er, at vi håber at kunne få lov til at opmagasinere det andetsteds tættere på det kommende gerningssted. Dermed skulle kommende interesserede købere gerne få indtrykket af et godt hus med masser af plads. Alle boligprogrammer har ikke været forgæves ...

onsdag, januar 03, 2007

Man undres ...

Må man nyde cherry-tomater på et afholdshotel?

Set: Da Vinci Mysteriet

Her til aften har jeg haft fornøjelsen at se "Da Vinci Mysteriet". Og denne anmeldelse vil forsøge at se bort fra Browns sandhedspostulat.

Filmen holder. Som thriller tåler filmen næsten, og kun næsten, sammenligning med Indiana Jones-filmene.
Hovedrolleindehaverne gør det godt. Nu er jeg i forvejen erklæret Hanks-fan, så der er ikke meget at indvende mod hans præstation. Han får dog godt modspil - primært fra det kvindelige modstykke og "Gandalf".

Plottet fungerer ganske fint - skurkene er flettet ind i hinanden og der er et par artige overraskelser for os, der ikke har læst bogen på forhånd. Sikke en fantasi han har ham Brown.

Havde han vidst, at bogen/filmen ville blive den succes, som den er, så havde han nok stoppet med udtoningen i haven. Så havde han Louvre-aha-oplevelsen gemt til en opfølger.

Jeg følte mig godt underholdt, trods adskillige godnatture med pigerne i familien.
Filmen får derfor 4 ud af 6 jerngreb

lørdag, december 30, 2006

Endelig

Så blev jeg endelig, endelig, færdig med Broen 3. Det har været en lang og omstændelig fødsel, men nu mangler jeg kun at klippe navlestrengen.

fredag, december 29, 2006

Set: Firewall

Efter et hyggeligt besøg hos vicesheriffen i aftes havde jeg to muligheder: 1. Pirates of the Carrabian og 2. Firewall. Nr. to var en præmie fra sf-anytime, hvor man kan leje online film i et døgn.
Jeg valgte 2'eren og så en ganske spændende film med endnu et dansk islæt: Nicolai Coster-Waldau har fået gang i sin internationale karriere og spillede bad guy i denne typiske Harrison Ford film. Der var lidt "Flygtningen" over den uden dog at nå forgængeren til sokkeholderne. De to mandlige hovedroller spiller godt og overbevisende omend Ford efterhånden håndterer actionscenerne som en, der trænger til et iltapparat.
Plottet er, at bankens sikkerhedschef bliver hacket på hjemmebanen, hvor sikkerhedsniveauet ikke når de samme højder som i banken. Nu skal han så forsøge, om han kan sikre homebanken mod angreb udefra.
Bandens leder er en nedrig og ondskabsfuld englænder, der ikke skyr nogle midler for at nå sine mål.
Jeg var underholdt, men så heller ikke mere.
3 ud af 5 jerngreb

tirsdag, december 26, 2006

Columbo-ansk kommunikation

Jeg har de sidste to nætter set Columbo. Fascinerende serie. Forleden medvirkede Johnny Cash ... Samme nat begyndte jeg at bemærke den måde, som Columbo kommunikerer på, og jeg vil hævde, at man vil kunne lære meget af hans kommunikationsform - og faktisk komme ret langt med den. Måske jeg skulle overveje at lade 10+ se et afsnit i formidling.

Det som jeg bed mærke i første aften og som blev forstærket i går nat var følgende (egentlig meget grundlæggende, gode, kommunikationsregler):

  • Columbo er høflig - han spørger pænt om han må ryge, låne noget at skrive med osv. Han tager aldrig noget for givet.
  • Columbo er god til at forklare, hvorfor han gør og siger, som han gør og det afføder positive reaktioner fra dem, der er genstand for hans forvirrende optræden.
  • Columbo spørger, hvis der er noget, som han er det mindste i tvivl om - han antager ikke at vide noget på forhånd og lader altid tvivlen komme den anklagede til gode.
  • Columbo viser igen og igen empati. Det slår aldrig fejl.
  • Columbo er meget hensynsfuld i sin optræden og er oftest opmærksom på ikke at irritere og genere nogen.
  • Columbo tør vise andre, at han er i tvivl og undrer sig - det vækker tillid.
Det er muligt, at du er uenig. Det er også muligt, at du har bidt mærke i andet eller kan supplere. Du kan jo selv tjekke efter i nat.

mandag, december 25, 2006

Gammelt nyt

Jeg faldt lige over denne nyhed - for alle fans af FCM eller des lige var det måske værd at kigge på - godt initiv ...

tirsdag, december 19, 2006

Ugens elevkommentar

Efter lang tids dvale har en elev igen udvist vid, humor eller mangel på samme.
Rebekka Donslund kommer gående med hænderne fulde af et eller andet spiseligt. Jeg spørger interesseret, hvad hun spiser, hvortil hun svarer:
Det lå lige derinde ...
Man må da have større ambitioner på sine madvarers vaner.

Så blev det ganske vist

For en uge siden fik Helle og jeg afklaring på et spørgsmål, som har reddet os som en mare gennem længere tid. Vores fremtidige jobsituation blev afklaret.
Forud er gået en afklaringsperiode, som ikke har taget oceaner af tid, men har krævet oceaner af overvejelser og ressourcer.
For et par måneder siden blevjeg opfordret til at søge stillingen som forstander på Søndbjerg Efterskole på Thyholm. Det var ikke lige, hvad jeg havde i tankerne. Jeg mener: Jeg er glad og udfordret på mit nuværende arbejde på Grejsdalens Efterskole. Jeg kunne dog ikke slippe tanken. Den rumsterede dag og nat i min bevidsthed og Helle og jeg drøftede det indbyrdes.
Til sidst besluttede vi os for at søge stillingen og sandelig om vi ikke blev kaldt til samtale med et ansættelsesudvalg og konsulent Per Søgaard. Efter 2 timer og 40 minutter satte vi kursen sydpå igen, men inden vi nåede Oddesundbroen fik vi besked på, at de gerne ville se os igen 14 dage senere. Ved denne lejlighed skulle vi også møde personalet og den samlede bestyrelse.

Efter 2½ time med personalet og 4 mere bestyrelsen var sagen klar. Fra 1. august skal Helle og jeg være forstanderpar på Thyholms Kristne Efterskole: Søndbjerg Efterskole.

Det er med blandede følelser. Dels glæder vi os helt vildt til at komme og komme i gang. Dels er det med en god del vemod, at vi skifter arbejdsplads og kollegaer.

Vi er dog overbeviste om, at Gud har en plan med os ved Limfjorden. Vi er spændte på, hvad den indebærer.

søndag, december 17, 2006

Friweekend

Overskriften får næsten duften af forår til at piple i hukommelsen. Fru Ministeren har taget børnene, Berlingoen og sig selv med til Hjørring og efterladt mig i mit eget selskab. Dejligt!
Til lejligheden har jeg købt 2 pc-spil og så ellers for første gang i lang tid givet mig selv lov til at slappe af for fulde gardiner. Dog vil jeg sige, at Fifa Manager ikke er så god som Football Manager - ærgerligt!

søndag, december 10, 2006

Førlederkursus

Fredag og lørdag har jeg været på førlederkursus i efterskoleregi. Det var bare godt!
I overskrifter kan man sige: Komprimeret program, god forplejning, kompetente undervisere og stort udbytte.
Målsætningen på dette første modul var at finde frem til hvilke præferecer man har som leder. Med afsæt i Coveys 7 gode vaner arbejde vi på at opdage vores typologi. Dernæst havde vi det sjovt med at lege med lego serious play - et redskab, hvor vi gennem leg med lego skulle visualisere de redskaber, som gør en god leder. Det var rigtig sjovt og spændende.

Lørdag stod også i ansøgningens og samtalens tegn. En af underviserne skulle guide os gennem den gode ansøgning og de gode råd til en samtale - noget som satte tingene i perspektiv og giver stof til eftertanke og brug i 10+'s arbejde med formidling.

Alt i alt et program, som er med til at bekræfte mistanken om, at jeg går rundt med en lille leder i maven ...

torsdag, december 07, 2006

Kloster

I aften er jeg lige kommet tilbage efter 3 dage i kloser. Sammen med GE's ledertræningsklasse var jeg med i Hellig Kors Kloster i vestjylland. En meget spændende oplevelse med god tid til fordybelse, bøn og samvær.

Desuden bød dagene på livserfaringer ved stedets leder, Rosa, og en gudstjeneste og tidebønner i den fantastiske klosterkirke. Nu forstår jeg, hvorfor refugier er i så høj kurs. Det er usammenligneligt i dagens stressede og tidsfikserede samfund at kunne sætte tiden i stå og i stedet tage sig tid til at gøre det, man har lyst til.

tirsdag, december 05, 2006

Set: 16 blocks

Udvalget ved udlejeren var stort, men valget faldt på 16 blocks.
På rollelisten er det altoverskyggende navn Bruce Willis. Han gør det også rigtig godt i en rolle, som vel kan betegnes som en afd(r)anket Die Hard'er.
Mos Def er en rising star, når man først har vænnet sig til hans nasal. David Morse kender vi i rollen som bad guy.

Plottet er også set før, men bæres godt igennem af de tre ovennævnte. Filmen er tydeligt mærket med hollywoodmodellen og dermed også ret gennemskuelig. Alligevel fænger den og det skyldes vel først og fremmet konfliktoptrapningens fremdrift, som sikrer kontakten mellem film og seer.

Jeg følte mig godt underholdt af denne film, som jeg vil betegne som over middel. Derfor:
4 uf af 6 jerngreb.

onsdag, november 22, 2006

Boogie Woogie

10+ skal de næste par dage hjælpe KLF Kirke og Medier med at analysere 4 ungdomsprogrammer fra DR1. Det er musikprogrammet Boogie, som skal underkastes de 10 elevers analytiske blik og skarpe vurdering. Det bliver spændende, hvad de når frem til og om de kan blive enige om formuleringer i grupperne.

Det hele munder ud i en rapport fra KLF, som så vil blive sendt til DR1.

tirsdag, november 21, 2006

Tillid er en sjov størrelse

I dag har Biskop Nissen i Viborg fældet dom i arvesagen fra Løgstør. Han har bl.a sagt om præsten, der har arvet af sine sognebørn:

"Sognepræstens handlemåde har imidlertid medført, at han efter min vurdering
ikke længere kan nyde den tillid og agtelse, som er nødvendig, for at en præst i
folkekirken kan varetage sit embede."

Så er det bare jeg tænker: Hvordan kan hr. Grosbøl, fx, stadig have tillid og agtelse, der gør, at han kan varetage sit embede? Mister man ikke tillid, hvis man den ene dag siger, at Gud ikke eksisterer, og den næste dag siger, at det gør han da ...
Det skulle jeg mene ...

søndag, november 12, 2006

Set: History of Violence

Jeg har lånt nogle films af en af mine elever i 10+. Den ene af dem er "History of Violence" (HoV). Da den i sin tid blev lanceret, havde jeg det sådan, at den måtte jeg bare se. Jeg havde været i gang en gang, hvor jeg faldt i søvn. I går nåede jeg hele vejen igennem. Og blev bestemt ikke skuffet.
Resume: Filmen handler om Tom Stall, der ejer en bar, og i øvrigt er højt respekteret i det lokale bysamfund. Hans kone og to børn elsker ham også højt. En dag dukker to suspekte typer op i butikken, men Stall afværger krisen. Dog får hændelsen stor mediedækning, og flere mærkelige mænd kommer til byen. Deres eneste formål synes at være rippe op i den rolige familiefars historie. Det kommer der en ganske medrivende, og blodig, historie ud af.

Viggo Mortensen har hovedrollen som Tom Stall og gør det utrolig godt. Han har talentet til at bevare spændingen i karakteren hele vejen igennem. Mimikken er utrolig talende.

De andre skuespillere gør det også fint, men hr. Mortensen er uden tvivl den store stjerne.

Jeg vil give filmen 5 ud af 6 jerngreb

torsdag, oktober 26, 2006

Domænekøb

Efter at have arbejdet med denne weblog og redigeret andre hjemmesider, så er jeg nået til den konklusion, at jeg på sigt gerne vil lave en rigtig hjemmeside med webhotel og hele moletjavsen. Derfor har jeg købt et domæne, som vi så kan oprette hotellet på. Domænet er ramlovbrorson.dk - så inden så længe vil der nok ske en ændring af bl.a. emailadresser.

fredag, oktober 20, 2006

Fuldfør løbet

Jeg har gennem et par år forsøgt at få læst bogen med ovennævnte titel. Det er ikke rigtig blevet til noget. Jeg er stoppet ved det første kapitel. Nu er jeg så færdig med kapitel 2 og nu er bogen næsten ikke til at lægge fra sig. Hold da op den er god. Det burde være et must for alle kristne, mandlige ledere at læse denne bog!

søndag, oktober 15, 2006

Kaosteorien i fuldt flor

I går havde vi endnu en god tur til Uglev i det kolde, men smukke Thyholm. Men jeg må bare sande, at hjemturen var en virkeliggørelse af den sorteste udgave af kaosteorien.

  • I den første rundkørsel kørte vi forkert
  • I den anden rundkørsel ville jeg tjekke et skilt ud af rundkørslen med det resultat, at jeg kørte ind i midterrabattens kantsten
  • Det udløste en ægteskabelig uoverensstemmelse
  • ... og en punktering
  • ... og et langtrukkent dækskifte, som ikke gjorde stemningen lysere kl. 22.30 en lørdag aften
  • Da vi igen var godt på vej og roen var ved at indfinde sig igen brækkede Mads Motor sig ud over sig selv - yummi!
  • Oven i det hele havde vi fået en kanin hos The Donslunds, som vi skulle have med hjem - og hvem kommer på sigt til at skulle passe den?!
God start på efterårsferien!

søndag, oktober 08, 2006

Det er i hvert fald en om'er

Om igen Morten Olsen.
Nu når mandens forkærlighed for Brøndby-spillere nye højder. Manden, der om nogen blev klandret for Brøndbys europæiske exit sidste sæson, er blevet udtaget til landsholdet som erstatning for Thomas Sørensen. Selvsagt ville Charlton-målmand Andersen være selvskrevet, hvis han havde spillet, men hvor må Jimmy Nielsen fra AaB og Peter Skov fra Bochums bundesligamandskab føle sig forbigået. Efter min mening har Ankergren ikke kvaliteten til at stå på landsholdet. Nen hva' - det er vel bare en af Olsens automatismer ...

onsdag, oktober 04, 2006

Ultimativ udfordring

Jeg har den store og udsøgte fornøjelse at have en del timer i vores 10+klasse - en klasse, som fokuserer på kristen ledertræning og gerne vil udstyre de 10 elever med redskaber, som de både menneskeligt, fagligt og åndeligt kan gøre brug af.

Vi har i en del af timerne talt noget om synd og dens forskellige udtryksformer. Vi har også talt om kampen mod syndes tilstedeværelse i dagligdagen.
Det har provokeret nogle i klassen, at jeg kan tale om, at vi skal kæmpe mod synden af al kraft, men at jeg selv dagligt kører for stærkt. Nu mener jeg godt nok, at der er forskel at køre for stærkt og så andre synder, som kunne listes op, men jeg har givet mig selv en udfordring:
Jeg har lovet klassen, at jeg max kører 10% over det tilladte i den næste måned!

Desuden hørte jeg et fedt citat på GOD's Channel i dag: Satan's weapons of mass distraction

onsdag, september 27, 2006

Puha og synkronisering

Det har godt nok været en travl tid. Besøgsweekend, efterskolernes dag og Broen 2, som krævede en del opmærksomhed. Nu er jeg på den anden side og det er tid til at trække lidt luft igen. I morgen står den på forkyndelse i Århus. Der er lidt nerver på.

Ellres har jeg haft noget bøvl med at synkronisere mine 2 computere. Jeg har indstillet filerne til at kunnedeles, men jeg har ikke kunnet gøre dem til offline-filer. Om det er fordi, jeg har XP Home-versionen på computerne ved jeg ikke. Nu har jeg imidlertid gjort noget helt andet.
Jeg har fundet et synkroniseringsprogram, som hedder SYNCTOY. Det er meget nemt at administrere og der er hele 5 muligt synkroniseringsmetoder. Så nu kan jeg sikre mine filer noget nemmere end ved at søge i windows efter filer, som er opdateret i løbet af den seneste måned.

mandag, september 18, 2006

Befriende

I en verden, hvor alt hurtigt kan blive for alvorligt og trist, så er det da rart med en dag som den 19. september - Tal-som-en-pirat-dag.
På denne dag må man tale som en pirat - det er officielt - se det her.
Jeg møder kl. 8 på tirsdag og har vagt om aftenen. Der bliver altså rig mulighed for at gå Kaptajn Haddock og Jack Sparrow i bedene ...

mandag, september 11, 2006

Test nationen

Som sidste gang har jeg ikke set udsendelsen direkte. I stedet har jeg taget testen på nettet. Resultatet blev:
55 svar ud af 70 spørgsmål var rigtige - vurderes som flot.

  • 10 ud af 10 i sprog
  • 9 ud af 10 i samfund
  • 8 ud af 10 i historie
  • 8 ud af 10 i matematik (!!!)
  • 7 ud af 10 i kultur
  • 7 ud af 10 i naturvidenskab
  • 6 ud af 10 i geografi
Konklusion: Godt jeg ikke underviser i naturvidenskab, men i stedet i dansk!

mandag, september 04, 2006

Hvor er nyheden?

Der må være agurketid på landets aviser. Hvordan kan en såkaldt nyhed, som linket her henviser til, ellers formå at blive forsidestof. Det er da ingen nyhed - det har været kendt længe. Det eneste, som ikke nødvendigvis er rigtigt er vist det med lønnen ...

søndag, september 03, 2006

A tjili lalala

Det vores bryllupsdag i dag.
A tjili lalala
Dem har vi haft nogle stykker af ...
12 for at være helt præcis. Det var en stor dag, som i sagens natur er fortrudt nogle gange - af kortere tids varighed medens agressionerne lagde sig - men generelt set har været den bedste beslutning, jeg har haft indflydelse på nogen sinde!

Vi er i gang med et større oprydningsprojekt - det indebærer at sortere i vores fotos. 8 mapper med ca 300 fotos i hver og 1 mappe med 200 fotos er det blevet til. Derudover er næsten 500 fotos blevet kasseret. Pludselig forstår man, hvorfor digitalkameraet er så god en opfindelse. Nu mangler vi bare en mappe til med de fotos, som lagde ud som et digitalfoto ...

lørdag, september 02, 2006

Brormand i vælten

Og vupti kunne man se Brormand Præst omtalt og citeret i Kristeligt Dagblad. Tak til den blog-dvalende Vicesheriff for linket ...

fredag, september 01, 2006

AAAAAArgh

Min søn render rundt med en dukke!

torsdag, august 31, 2006

Hvor uheldig har man lov at være?

I går morgen skulle jeg møde kl. 7 og have morgentjansen på efterskolen. For en gangs skyld mindede min vej til skolen ikke om en træningsrunde på Monza, for jeg var kommet af sted i god tid. Hvad var så straffen for det.

  1. På vej ned gennem skoven i Grejsdalen kører jeg helt ude ved kanten til skrænten. En stor kassevogn mener, at den har ret til at køre midt på vejen og slam! Venstre sidespejl smadret! 2 andre gange har det været udsat, men der er ikke sket det store, men denne gang stod det ikke distancen.
  2. 200 længere nede af bakken møder jeg endnu en modkørende, der hvirvler en sten op - en af de større - og bam! Stenslag lige midt i synsfeltet i forruden!
Er der nogen, som kan slå den?

søndag, august 27, 2006

Hvad byder du uventede gæster?

Alle odds var imod:
AGF var igen igen bagud i første division - hvad sker der lige?!
Hjemmet lignede en bombet garage
Forberedelsen til morgendagens arbejde var godt igang
Alligevel blev det meget hyggeligt, da en nuværende og to tidligere elever overraskende dukkede op på vores bopæl søndag eftermiddag. Kath I, Statsminister Kristensen og Rune I havde lige klemt et fransk visit ind før det skulle se 'Venner'.

Og svaret på overskriftens spørgsmål: Jeg bød en toffeefee.

søndag, august 20, 2006

Politisk korrekt

Forleden hørte jeg i morgennyhederne, at kommunerne bruger alle de penge, de har fået til ældrepleje, på ældrepolitiske cykelstier ...
Hvad vil det sige?
Er det stier med god plads til en motoriseret rolator? Eller cykelstier med gelænder, som de har noget at holde ved? Eller cykelstier med medvind og ned ad bakke (det går først opad efter plejehjemmet ...)? Eller hvad er det?

onsdag, august 16, 2006

Toget kører

Jeg skal undlade at grinagtiggøre DSB (De Sinker Bare). Det klarer de så fint selv. Nej dette indlæg skal handle om vores skolestart i går.

Det var en fantastisk dag. Først gensynet med de 27 2., 3. og sågar en 4. års elev og dernæst invasionen af 70 sprit-nye elever. De smilede. Forældrene virkede glade. I det hele taget var der bare en dejlig, forventningsfuld og positiv atmosfære, som bare animerer til at komme i gang med dette skoleår.

97 elever. Det højeste antal i 10 år - og andre står på venteliste. Det er en dejlig og ny situation for Grejsdalens Efterskole - og vi glæder os over det!

mandag, august 14, 2006

Klare forbedringer

I dag har jeg igen været ude at golfe. Denne gang i blæst og regn. For en uges tid siden købte jeg mit eget golfsæt. Jeg er venstrehåndet og rimelig høj, så jeg fik en tommes forlængelse, en bag og en vogn med i prisen. Siden har jeg så øvet. Man kan roligt sige, at der var plads til forbedringer. 81 slag brugte jeg på de første 9 huller.

I dag var jeg så af sted igen efter at have øvet i haven. Det gik meget bedre. 54 slag! Så godt har jeg aldrig gået rundt før - og der var sjuskefejl at fjerne og så drillede hul 6 som sædvanlig. Roughen virker som en Bermudatrekant på mine bolde på det hul. Der er efterhånden kommet en psykologisk barriere! Men nu vandt jeg over JP. Fryd!

søndag, august 13, 2006

Haveproblemer

I mange situationer får man valget mellem pest og kolera. I andre situationer får man uforvarende både smidt pest og kolera i hovedet!
Det gør vi i haven i øjeblikket.

Dræbersneglene har I hør om før. Der er ikke så mange som tidligere år - så det er bedre end ventet. Men nu har vi fået besøg af en eller flere muldvarpe! Come on! Vores have er hævet i forhold til de andre i kvarteret og haven har ikke set en muldvarp så længe man kan huske tilbage. Så fis af lille kryp. I aften sætter jeg fælder for dig!

søndag, august 06, 2006

Hulemandssport

Golf må være den ældste danske sportsgren, når man ser bort fra spydkast og bueskydning. Mænd, der går rundt med en kølle for at ramme et mål. Egentlig burde kvinder formenes adgang til denne sport, for er der noget, som er en herresport, så er det da golf.

I dag var jeg igen ude at få smæk af Vicesheriffen, som brillerede med et hul i par og en fantastisk afslutning på 18. hul med et indspil over en bunker direkte i hul. Jeg bukker mig i respekt!

Undervejs rundt i det strålende solskin kunne jeg undre mig over, at granvoksne mænd, med tatoveringer, øreringe og veltrimmede biceps, uden at rødme kan sige til hinanden:

Nå, skal vi lige puttetræne?

Og så endda fortjene respekt for den bemærkning!

lørdag, august 05, 2006

Ugens Ministerkommentar

Så skete det! Fru Ministeren er på banen igen.
Hr. Mads har været en rigtig bølle de sidste par nætter. Han har astmatisk bronkitis og sover i et tre timers træk, hvorefte rhan vågner og skriger. Vi har deltes om opgaven, men Fru Ministeren er i dag mest træt.
Hr. Mads traskede kl. 14.30 rundt med en pakke rugbrød (STORT vink med en vognpark) og jeg krævede min ret til at forberede mit arbejde i næste uge, så jeg mente, at Fru Ministeren skulle ordne maden til sønneke. Hun derimod holder siesta - uden at have fået lov ... Jeg spørger ydmygt, diskret og tilbageholdende (som jeg efterhånden har lært, at hun skal have det), hvad hun laver, hvortil kommentaren er:

Jeg forsøger at få mine hjerneceller til at arbejde sammen. De løber
skrigende væk hver gang de ser hinanden ...
Se - det forklarer jo en del!

Ferien er ved at være ovre

Lige nu kunne jeg godt tænke mig lidt længere ferie. Jeg mener: Jeg har jo kun haft ferie siden sidst i juni ...
Men der er nogle projekter, som jeg ikke helt er færdig med endnu - eller rettere, som jeg ikke har nået at få begyndt på. Så er det jo godt, at jeg har fri i uge 42, 43 og 46 - mon ikke jeg kan nå lidt der!

De smukke muser har haft ferie, så det batter! 29 feriedage uden for huset. Det er alligevel noget. Det har jeg vist aldrig selv prøvet.
Men inden det er helt slut og vi skal have 4 børn passet uden for hjemmet, så skal det blive til en fisketur, minimum en golftur + det løse!

torsdag, juli 27, 2006

Hvor meget kan man nå?

Hvor meget et det lige man kan nå fra kl. 15 til 23?
Jo, jeg tror i hvert fald, vi satte ny rekord i går:
Kl. 15 ankommer svoger og svigerinde fra Århus med sønnen Samuel.

  • Kaffe og anti-fedtfattig føde indtages
  • Tennis
  • Aftensmad
  • Daugaard Strand
  • Kaffe
  • Fodbold i flimmerkassen
  • Hyggelig snak
Det var i hvert fald ikke en om'er, men kalder på en gentagelse.

tirsdag, juli 25, 2006

Dødsdømt

Det er godt, at man ikke kan straffes for at slå fluer og myrer ihjel. I så fald stod jeg foran en dom på flere gange livstid. I disse dage er jeg ikke kun insektmorder af første grad. Vi oplever en invasion i varmen, som tvinger mig ud i et serieforløb af tennistræning - blot med en fluesmækker i hånden. Fru Ministeren kom her til aften ned efter at have puttet hr. Mads og troede, at jeg var gået i gang med en sømpistol ...
Så vidt er det ikke kommet endnu, men hvis spyfluerne bliver meget større, så er det næste våben på listen!
Flueensemplet her i huset synger:

Jeg er fluen. Jeg har vinger på. Derfor gider jeg *** ikke gå. Jeg er ikke
skabt til noget stort. Derfor sætter jeg mig på en l... KLASK SLAM BAM!
Ikke mere summen fra den kant!

søndag, juli 23, 2006

En cykelrytters ordbog

Et spændende TdF er ved at nå sin afslutning. Det har været dejligt med nyt blod i stedet for den evigt kontrollerende Armstrong. Det har til tider været meget spændende at følge rytterne over bjerge og gennem dale. Det skulle man ikke have troet, da den store spanske cykelskandale tog fart, og cykelsporten helt forståeligt tog sine forholdsregler.
Set i det lys er jeg blevet inspireret til at lave en lille lommeordbog for den cykelinteresserede. Med den i baglommen kan man snildt lave sin egen palør:

  • Holdkammerater = Blodbrødre
  • Løn = Blodpenge
  • Teammøde = Blodansamling
  • Medicinskab = Blodbank
  • Det jagtende felt = Blodhunde
  • Styrt = Blodsudgydelse
  • Spurt =Blodtryk
  • Manden, der i et udbrud ikke laver noget som helst = Blodsuger

fredag, juli 21, 2006

Ferie er en dejlig ting

Familien er just hjemkommet fra tre dages ferie på Fanø. Det er slet ikke et tosset sted at tilbringe nogle dage. Her kommer opholdets opture:

  • Dejligt værelse med mulighed for at se Tour'en
  • De ældste muser er blevet så selvstændige, at de selv har været 10 gange i badeland
  • Badeland inkluderet i prisen - en sikker vinder
  • Lækker badestrand
  • Gode priser i tøjbutikker
  • Dejligt at fejre Anna på hendes fødselsdag. Det er første gang i fem år, at hun har været hjemme på den.
Ferien bød dog også på enkelte nedture:
  • Total hede på Fanø. 33 grader i skyggen! PUha
  • Nabobiksen holdt natparty med levende musik til klokken 2
  • Angreb af flyvende myrer, da vi ville spille lidt minigolf!

I eftermiddags var der besøg af nogle gode venner og her til aften var vi på Korning Kro. Det kan absolut også anbefales. Lige fra pommes frites, fisk, burger over grillstegt kylling til engelsk bøf var det en kulinarisk oplevelse til en ok pris. Nu bliver det ikke til så meget ferie mere. Fru Ministeren skal snart begynde at arbejde igen og jeg skal snart til at forberede næste skoleår, hvor vi på GE har venteliste! Dejligt.

Pigerne skal dog med Momsemor Kisser og kusinerne på Sæby Bibelcamping og på tre dages ophold hos Famsemor og Famsefar.

onsdag, juli 12, 2006

Pausefisk

Det er gået rigtig fint i dag med at sætte loftet op. Den mindste smukke muse har leget fint med hr. Mads. Det har givet den ekstra tid, som vi har brug for til at smække nogle brædder på. Dagens eneste irriterende indslag var, da vi blev invaderet af gnavpander. Tordenfluer kaldes de også. Kært barn har mange navne. De generende monstre, som næsten er usynlige for det blå(tte) øje gav sig straks til at overfimse vores nye loft. Og så vil de, som altid, se om glasset på vores billeder er ordentlig pudsede. De tjekker fra indersiden ... med det resultat, at vi efter en sådan invasion altid har 50-100 af de små, sorte, slanke, 'man-kan-ikke-se-hvad-der-er-for-og-bag' dyr til at sidde mellem glasset og selve billedet. Skal man havde dem ud, så fedter man altid glasset til ...
Men det er trods alt ikke en katastrofe. Men nu, mens jeg skriver, kravler der to af monstrene rundt på min computerskærm. På indersiden. Hvordan sørensen er de kommet derind? Jeg troede, sådan en skærm var lukket! Så var det alligevel bedre med pausefiskene i gamle dage.

Ægteskabelig prøvelse

Intet kan sætte Fru Ministerens og mit ægteskab på prøve, som det at skulle udføre et stykke arbejde sammen.
Jeg gør i disse situationer alt korrekt og Fru Ministeren synes ikke at kunne forudse, hvor jeg har brug for en hjælpende hånd ... som jeg ser det.
Jeg har overdreven megen tiltro til egne evner og burde uddele kvajelemonade hvert 5. minut og Fru Ministeren holder sig klogeligt tilbage for at afvente situationernes udvikling ... som Fru Ministeren ser det.
I hvert fald er vi lige nu ved at hjælpes ad med at sætte loft op i stuen. Det kræver sit at få fjer og not til at passe sammen, når det er et loftpanel på ca 5 meter, vi kæmper med. I går nåede vi en tredjedel og lige om lidt fortsætter kampen.
Anphiff!

lørdag, juli 08, 2006

Når katten er ude

Fru Ministeren har taget de fire lobbyister med til Vendsyssels fantatastiske "vi-ligger-i-læ-bag-de-norske-fjelde-sommervejr". Jeg er blevet hjemme, da jeg gerne skulle have noget fra hånden. Planen er, at der skal isoleres og sættes loft op i garagen og så skal loftet pilles ned i stuen og et nyt og dér også. Fru Ministeren tror ikke på, at jeg kommer langt. Diverse sportsfinaler taler imod, men en uomtvistelig selvdisceplin skulle gerne bære mig et godt stykke.

I dag har jeg forkælet mig selv med en ny cd, 2 magasiner og en lille pose chips for at fejre, at jeg nåede mit første delmål på slankekuren: Under 105 inden vejning mandag morgen. Her til morgen viste vægten 104,7. Målet er stadig 95 kg og i det her tempo, så skulle det ikke være helt umuligt, at jeg inden arbejdet begynder efter ferien, i hvert fald er ude af Klub 100. Det bliver helt mærkeligt. Her har jeg ellers oparbejdet en anseelig ancinitet ...

tirsdag, juli 04, 2006

En dræbernegl


Mens vi venter på, at Fru Ministeren får ferie, så vi for alvor kan nyde sommeren, så må vi glæde os over de små, men dejlige optrin de næste dage ... og over, at Mads har fået sin forbinding af og igen frit kan plaske i vand og lege i sandkasse. Det tager lidt af opsynspresset af.

Ellers skal Broen II snart påbegyndes. De fleste bidrag er indsendt og jeg venter kun spændt på nogle enkelte.

Og sidst men ikke mindst er det anmeldelses-tid. Jeg er anmelder på hjemmesiden Film og Tro og mangler at anmelde følgende 4 film, inden jeg er færdig: Bruce Almighty, A walk to remember, Bænken og Shadowlands. Jeg har anmeldt døde poeter Klub ...

onsdag, juni 28, 2006

Opsummering

14 dage uden opdatering - tiden flyder!
Men det er ikke fordi der er sket det helt store i Korning. Ingen nævneværdige store eller skæve tanker, ingen nævneværdige humoristiske situationer eller noget som kunne berettige en særskilt plads på siden.
Siden sidste opdatering har vi på Grejsdalen sagt farvel til dette skoleårs elevhold, vi har her i hjemmet sagt goddag til vores israelske ven og vi har været med Mads Motor ved lægen. Fingeren ser "fin" ud og heler godt. Sidst på ugen forventes det, at han får en mindre forbinding på.
I dag begynder fru Ministeren en ca 14 dages periode med arbejde på Bøgballe. Så for mig står den på børnepasning.
Og så venter vi ellers bare på en afklaring med bank og ejendomsmægler på vurdering af vores hus, så vi evt. kan få noget friværdi til at lave nye ting på huset.

PS: Og så har jeg tilmeldt mig en slankeklub for lemonadevommens udrydelse!

torsdag, juni 15, 2006

En børnesang

Lillefinger, lillefinger, hvor er du?
Her er jeg, her er jeg.
Goddag, goddag, goddag!

Sådan lyder den kendte børnesang - som i går fik en helt anden betydning. Mads Motor fik sin lillefinger i klemme i terrassedøren og græd meget højt. Fru Ministeren tog affære og råbte pludselig, at spidsen af fingeren var væk. Jeg måtte ud og lede efter den. Den sad stadig i døren. Føj. Blod, skrig og skrål. Og meget hurtig kørsel med katastrofeblink mod Horsens.

Drengen tager det meget pænt og snittet var rent og uden knogle involveret, så lægen mente, at fingeren næsten bliver uden mén. Men han skal have bandage på i minimum 10 dage. Den må ikke blive våd og beskidt. Hmm - svært med en nysgerrig 1 årig!
Han vågnede så i nattens løb med smerter - forståeligt. Vi andre ville nok ikke lade os aflede af en vanilleis, en hospitalslampe og lidt røntgenstråler, hvis det var os, der havde mistet en centimeter af fingeren!

mandag, juni 05, 2006

Intermezzo midt i Football Manager-sæsonen

Sikke en afslappende pinseferie. Computerspil, oprydning, stilretning og så ikke forfærdelig meget mere. Skønt!

Vi har sikkert alle vores soft spots i forhold til film. Selv kan jeg fx ikke stå for:
Jim Carrey, Morgan Freeman, Sylvester Stallone, engelske krimier og et godt følelsesladet dramaepos. Film skal for mig ikke bare underholde, men også tjene et formål eller formidle et budskab - gerne af den subtile slags.

Fru Ministeren er mere til romantiske komedier (a la Notting Hill og hvad Hugh Grant ellers har lavet), danske serier (som krøniken og Matador), engelske krimier og Anne fra Grønnebakken. I dag har hun set en hvad-der-siden-skete-med-Anne-fra-Grønnebakken-film og sædvanen tro fik ordet 'tårekanel' en ny betydning: Den kanal, som tårerne fulgte ned ad kinderne.

Hvad er dine soft spots?

søndag, juni 04, 2006

Tillykke

I dag er det kirkens fødselsdag. Hu-jah hu-jah hujah ... og så det lange: hujaaaaaaaaaaaaaaaaaah!

Det må have været en speciel oplevelse at være i Jerusalem, da apostlene pludselig talte en masse nye sprog. Og hvor må menigheden have været omstillingsparat, da der den første dag kom 3000 nye mennesker med i flokken.

Et andet tillykke skal lyde til den mindste smukke muse, som i dag har smidt støttehjulene og modig har kastet sig ud i livet på to hjul.

Et tredje tillykke skal lyde til mig selv. Tillykke med, at du har fået en søn, der deler din passion for bolde. Han kan ikke se noget rundt uden at sparke til det. I dag gik det ud over noget opvask til opvaskemaskinen. I går legede han med tennisketcheren. Der er begrundet håb om, at han kommer til at tjene millionerne her i huset.

fredag, juni 02, 2006

Tilbudskrig

I øjeblikket kører tilbudskampagnerne og fødselsdagstilbud. SPar op til 90% på dagligdagsvarer - sko, mad, tøj, osv osv.
Det er bare ikke alle, der hopper på tilbudsvognen.

  • Benzinselskaberne. Deres tilbud er en hån mod forbrugerne. Ikke noget med at give 25% rabat. Næ, det er 8 ører, man kan spare. Det er totalt latterligt. Hvor mange butikker ville sætte tilbud, hvor mange butikker ville skilte med, at man kunne spare 8 ører på en halv liter sodavand eller på en pose slik. Ingen ville skænke det et blik. Men det er, hvad benzinselskaberne kan hoste op med. Det er en OM'er.
  • Forsikringsselskaberne hører til i samme gruppe. Der er heller aldrig slagtilbud fra deres side. Det handler om at skumme fløden fra kunderne og generere overskud.
  • Det samme gøre sig gældende for bankerne. Hvor er deres tilbud, som man kan få øje på? De er væk. I stedet opkræver de gebyrer for serviceydelser, som man burde tilbyde at gøre gratis - særligt, når man tænker på den kapital, som de hvert år kan skrive på overskudskontoen. Det burde de også kunne gøre lidt bedre.
  • Kommunernes tilbud lader også meget tilbage at ønske. Hvad med tilbud på børnepasning, vandafledning og affaldsafhentning? De er ikke til at få øje på.
Konklusion: De gode tilbud komme altid på varer, som vi reelt kan undvære. Derfor er vi nødt til at blive lokket til at købe dem. De varer, vi skal bruge, er der aldrig tilbud på - der kommer vi rendende alligevel. Men derfor kan man da godt please kunderne i ny og næ.

Kan du komme på andre brancher, som aldrig laver ordentlige tilbud?

onsdag, maj 31, 2006

Kan man udskifte en dommer?

Her i pausen mellem Danmark og Frankring kan man undre sig over, at dommeren er så fornærmende ringe. Er han hyret for at være venner med de franske værter eller er han ansat til at dømme en fodboldkamp, hvor man fløjter for de forseelser, der begås og giver kort for de slemme.

Pt. er Danmark blevet snydt for et straffespark og franskmændene er sluppet for minimum to gule kort. Hvorfor har FIFA ikke en dommer på udskiftningsbænken, så de kan sætte ham ind, hvis kvaliteten er for ringe hos den man har sat på.

PS: Lad os lige få en ny højreback og Søren Larsen. Ud med Graversen og Priske.

tirsdag, maj 30, 2006

Mount Everest

Lige nu er jeg på vej mod toppen af Everest. Det er en udfordring og en præstation i sig selv. Luften bliver tyndere og skridtene tungere. Men jeg vil klare den - der er ikke så lang vej igen. Torsdag skulle jeg gerne være fremme.

Indtil videre har turen varet ca. 10 dage og har budt på oplevelser, udfordringer og forhindringer. Viljen til sejr og overlevelse skal trække det sidste læs. Det skal nok gå.

I et sammensurium af dekaden af dage lyder summen af oplevelser, udfordringer og forhindringer (den hellige treklang) som følger:

  • Familiefødselsdag
  • GE-Open
  • 50 timer+ med Broen i Kristi Himmelfartsferien
  • Tivoli Friheden
  • Pædagogisk dag
  • Eksamen
  • Forsinkelse på censorpapirer
  • Vagt
  • Børnefødselsdag

søndag, maj 21, 2006

The day the music died!

Nu vil jeg for tredje gang i træk som overskrift citere en sangtekst. Denne gang er det Madonnas coverversion af et gammelt hit. Jeg vil dog tage mig den frihed at ændre lidt i teksten.

The day the Eurovision died!

Det var en sorgens dag i går. Melodi Grand Prixet mistede sin sidste rest af uskyld ved at kåre det finske monsterhit som vinder. Vi så MGP med vores venner fra Korning. Vi deler en fælles passion for dette udstyrsstykke af en årligt tilbagevendende begivenhed. Og i går aftes delte vi den samme sorg over grand prixets skæbne. Det, der før var et familieanliggende, hvor de små kunne se med og have det sjovt med det, er ovre. Nu skal man sidde og forklare, hvorfor tøjstilen bliver mere og mere minimalistisk og hvorfor mænd, klædt ud som taget ud af en omgang Dungeons and Dragons-rollespil, kan få så mange points.
Eneste forsonenede element var de danske speakere, som var de bedste i årevis - og Mads Vangsøes kommentar, da Finlands sejr var hjemme, hører til blandt de bedre i grand prixets historie.
Det lader altså til, at den megen snak om bar hud ikke betyder noget
alligevel.
Her i huset holdt vi i går naturligvis med Danmark, men også Norge, Bosnien og Armenien lå højt på vores interne liste.

tirsdag, maj 16, 2006

Når jeg bli'r gammel

Den mindste smukke muse, Emma Sofie, er en pige med mange sjove kommentarer på repertoiret. I øjeblikket er hun meget optaget af, hvem der bestemmer. Forleden stod vi ude i garagen og vi diskuterede et eller andet. Jeg hævdede, at jeg bestemmer. Her følger ordskiftet:

ES: Hvorfor?
RB: Fordi jeg er din far.
ES: Bestemmer jeg, når jeg flytter hjemmefra?
RB: Ja ... Hvornår flytter du hjemmefra?
ES: Det ved jeg ikke ... måske når jeg bliver 80!

søndag, maj 14, 2006

Vi kipper lidt med flaget og råber højt hurra

Efter min halvrundt fødselsdag, så nåede vi i dag til en fuldmåne. For 10 år siden måtte vi afbryde midt i Braveheart, jeg måtte tømme vasken for bræk på Århus Fødselsstiftelse og Fru Ministeren skulle have skiftet drop, da hendes hånd hævede til dobbelt størrelse, før Ida Marie, vores første smukke muse, så eftermiddagens lys. Selv mener hun, at hun nu har overstået sine 10 dårlige år, så nu venter der 10 gode.

Hun har haft besøg af sin kusine Natasja efter kusina Malies konfirmation i fredags. Hun bliver senere i dag hentet + der kommer besøg fra Horsens.

I øvrigt har lillesøster Anna fået ørenringe og knejser stolt med en mariehøne i hvert øre. Den kan udskiftes med en sommerfugl.

mandag, maj 08, 2006

Glædeligt gensyn


I denne weekend har østrogenbomber og -aspiranter lagt vejen forbi vort domicil i Gammelbyen. Det blev et hyggeligt gensyn med rundbold og fodbold mod Bøgballe Friskoles 8. klasse, bålhygge til langt ud på natten, søndagsfejring plus det løse.

Jeg må nok engang beundre min kone for at rumme alle de mennesker, som mit arbejde på Grejsdalen fører med sig - kom ikke og sig, at jeg ikke er meget godt gift!

tirsdag, maj 02, 2006

Be careful out there!

Hvem i min aldersgruppe husker ikke slutsalutten fra den overordnede i Hill Street Blues, inden betjentene skulle ud til dagens dont: Be careful out there!

Sådan tænker jeg nogle gange, når mine gamle elever med stolthed i blik og stemme fortæller, at de har fået kørekort.

Samme følelse ramte mig i går. Mads Motor tog de første skridt ud i det frie rum. Han er meget stolt og er ikke til at stoppe, når han har fundet ud af, at han er sprunget ud i noget nyt. I forvejen kravler han meget stærkt, så hvordan skal det ikke gå, når han skruer op for blusset og sig "mik mik" og suser derudaf. Det skal nok blive sjovt!

mandag, maj 01, 2006

Hvorfor har du ikke sikkerhedssele på?

Det er fordi jeg er fritaget for at køre med styrthjelm!

Denne og 34 andre dårlige undskyldninger for at blive snuppet for at køre uden sikkerhedssele har politiet offentliggjort. De kan læses på BT's hjemmeside.

Lederskab

Bil Swanson, erhvervsleder for 80000 mand, har formuleret reglen om lederskab, der aldrig slår fejl:
Se hvordan en person behandler manden på gulvet (tjenere, receptionisten eller ekspedienten). Behandler han (m/k) dem godt, vil han være en god leder og vice versa.

En anden regel, som betegnes som den vigtigste for ledere: Bevar din humoristiske sans!

Reglerne er uddrag af 33 uskrevne regler for ledere - en lidt længere omtale af bogen, som gratis kan downloades fra nettet, findes på dette link.

søndag, april 30, 2006

Har du glemt os?

Sådan lød spørgsmålet fra en af mine gamle elever. Hun ringede klokken 10.40 og jeg skulle have holdt en forlænget morgenandagt for hende og hendes venner i Børkop IMU klokken 10.30. Det har altid været skrækscenariet - at glemme en taler-aftale. Men nu har jeg så også prøvet det.
Undskyldningerne er der selvfølgelig. Jeg blev bestilt, da jeg sad i bilen og havde derfor ikke noget at skrive med og på. Det var på forhånd dømt til at blive glemt.

Vi lavede hurtigt en ny aftale om klokken 11 og det blev en fin formiddag ... trods alt!

søndag, april 23, 2006

Et nødvendigt link

Jeg er nødt til at smide dette link ud i æteren igen. Via min site-detektiv fandt jeg ud af, at jeg får besøgende qua dette link og et besøg genskabte igen nysgerrigheden og herhjemme en undersøgelse og diskussion om, hvis efternavn, der er bedst.

Tjek selv: Navneleg

Ramlov: 70
Brorson: 71
Engholm: 284
Buchhave: 224
Dahl: 7316
Pedersen: 183935

Der er noget i luften

I løbet af den sidste uges tid har der været mange bolde i luften.

  • Skolens infofolder har skullet gøres færdig. Det blev den trods nye problemer med samfundets fjende nr. 1: Vores kopimaskine på arbejdet. Den kan kun være sat i verden for at gøre livet surt for mig!
  • Mads blev i går et år. Han fattede ikke så meget af festivitasen, men syntes bare, at flaget så godt ud i vinden. Han fik en gåvogn og kan nu for alvor udfordre gulvet på to fødder.
  • Fru Ministeren er i forårshumør. Stuen skal males. Den trænger og det ser godt ud.
  • Selv er jeg også i ramt af pollenfeber. Såles er husets ask blev jordet, i går købte vi 30 rummeter træ via DBA og garagen stod for en større omgang, som bla. kostede porten og reolsystemet livet. I løbet af kort tid skulle det gerne blive et lukket rum med dør i stedet.
Lige nu er jeg ved at lave undervisningsmateriale til Drabet, som er en fantastisk tankevækkende film - særligt hvis man tager sig tid til at kigge på komposition og dramaturgi.

mandag, april 17, 2006

Påske

I dag er påskens sidste dag. Det er har været en dejlig højtid her i hjemmet. Tid til hinanden og til til fritidssysler som vandskuring, træfældning og fodbold. Det er altid godt! I år har jeg også fpr første gang i umindelige tider været med i kirkens fejring af påsken. Skærtorsdag, langfredag og påskedag var med min deltagelse, hvilket dem, der kender mig, ved er ualmindelig ualmindeligt.

Spørgsmålet i dag er, om du fejrer påske eller holder påske. På BT's netavis' hjemmeside var der et spørgsmål om hvordan danskerne holdt påske: Mulighederne var havearbejde, påskefrokoster og lignende. Ikke et ord om kirkefejring ... Sekulariseringen er trods forlydender om det modsatte stadig yderst intakt. Tilfældige danskeres manglende kendskab til påsken begivenheder underbygger det faktum.

Men hvad med dig - holder du påske eller fejrer du påske. Lidt hjælp til overvejelserne kan du få ved at læse mit essay "kildevæld", som har et link i højrespalten.

tirsdag, april 11, 2006

Ugens Elevkommentar(er)

På turen til Færøerne skilte Michelle Pedersen sig mærkbart ud fra de andre elever med en perlerække af morsomme kommentarer.
Første kommentar knytter sig til billedet til dette indlæg. Vi er på besøg hos storbonden Rasmus på Kongsgården ved Selastrand. Vi har lige set rummet, hvor han hænger forårets slagtede lam til lufttørring, og kommer atter ud i det fri. Michelle udbryder:

Øh ... den spiser af dine baller. Altså dem af hø!
Af andre kommentarer kan nævnes:
London er ikke hovedstaden i Skotland. London er
hovedstaden i Paris!

Fårebonden Rasmus har lige forklaret, hvordan man ikke længere må spise fårehjerne på grund af Kreutzfeldt-Jacob-sygdommen (mund- og klovsyge). Michelle føler behov for lige at uddybe for de andre:
Det er kyssesyge ...
Eller kommentar til Sandra, som lytter til musik i sin mp3:
Du må ikke spille for højt. Det er ikke godt for dine
øretrommer!

Og den sidste blev fyret af på færgeturen, da vi diskuterer, om vi har været forbi Shetlandsøerne. Michelle øser igen af sin geografiske kunnen:
Nej, vi er ikke kommet forbi Shetland endnu. Vi er ikke
engang kommet forbi Tyskland!

søndag, april 09, 2006

Færøerne - paradis på jord

Så er er jeg landet efter to fantastiske oplevelser:

  1. Turen til Færøerne. Nu er jeg ikke videre berejst, men Færøerne må være noget for sig selv. Helt fantastisk natur og vi var utrolig heldige med vejret. Høj sol og masser af bjerge. Turen bød på total afstressende begivenheder som naturvandringer, rundvisninger og højdepunktet, som ikke kan planlægges: Grindedrab. 138 grinder på stranden i Gyør. Det fås ikke bedre! Der må jeg have familien med op engang.
  2. Forsinket fødselsdagsfest for mine mandlige venner og familiemedlemmer! Fru Ministeren og svigerforældrene havde planlagt dagen rent kulinarisk ned til mindste detalje, mens jeg var i Nordatlanten og ingen gik sultne herfra. Dagen bød også på en god fodboldkamp på Bøgballe Friskole, hvor der blev svedt! Dejligt at tilbringe 12 timer fra 15 til 03 med gode venner!

lørdag, april 01, 2006

Ingen aprilsnar

Selvom jeg på bedst 1.-april-manér fik bildt fru Ministeren ind, at dagens afrejse til Færøerne var aflyst pga. sygdom, så er det efterfølgende ingen and - slet ikke i disse influenzatider ...
Vi kører fra Vejle Banegård i dag kl. 11.26 med kurs nordpå. I aften sejler færgen fra Hanstholm over Bergen til Torshavn. Turen tager ikke mindre end 36 timer, så der er masser af tid til arbejde, spil og læsning. Undervisning skal eleverne heller ikke snydes for på turen. Det er jo snart eksamen. Spændende om jeg er søstærk nok til at modstå en hård atlanterhavsvind.
Når vi på Færøerne har set de lokale seværdigheder og den smukke natur, så vender vi torsdag aften næsen mod syd og returnerer til Hanstholm næste lørdag ved middagstid. Der står ekspressen klar - der er fest i huset kl. 15. Så det skal gå lidt stærkt fra Hanstholm.

Jeg håber på en fantastisk oplevelse på alle måder!

Og så er det i øvrigt i dag også 12 år siden Fru Ministeren og jeg blev forlovet. Den gang var det, sjovt nok, også første april ... og langfredag.