Viser opslag med etiketten Forkyndelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forkyndelse. Vis alle opslag

søndag, april 30, 2006

Har du glemt os?

Sådan lød spørgsmålet fra en af mine gamle elever. Hun ringede klokken 10.40 og jeg skulle have holdt en forlænget morgenandagt for hende og hendes venner i Børkop IMU klokken 10.30. Det har altid været skrækscenariet - at glemme en taler-aftale. Men nu har jeg så også prøvet det.
Undskyldningerne er der selvfølgelig. Jeg blev bestilt, da jeg sad i bilen og havde derfor ikke noget at skrive med og på. Det var på forhånd dømt til at blive glemt.

Vi lavede hurtigt en ny aftale om klokken 11 og det blev en fin formiddag ... trods alt!

onsdag, februar 08, 2006

Man må undres

Det synes mere og mere tydeligt, at det eneste, biskop Kjeld Holm og jeg kan blive enige om, er, at AGF er en spændende klub at støtte. Men så hører enigheden nok også op. Man skulle ellers tro, at jeg som kristen kunne blive enig med en biskop i mangt og mange spørgsmål - særligt dem, der hører hjemme under kategorien "religiøse" - men igen: Nej.
Tværtimod har biskoppen igen formået at bringe mit p** i kog over sin arrogance og bedrevidende måde at debattere på - og sin åbenbare dis-respekt for Bibelen, som Guds åbenbaring og Jesus som Guds søn.
I verdens mest omtalte avis blev biskoppen interviewet som noget, der ligner et sandhedsvidne til en artikel om den moderne bibelkritik. I interviewet skulle biskoppen angiveligt have sagt:

Altså er det svaret, man søger, som er afgørende. Og ikke i denne
sammenhæng ligegyldige fortællinger om, at nogle svin var dæmonbesatte, eller at
nogle mennesker tog på slanger uden at dø, eller om Maria var jomfru.
Tænk at den kirkelige tilsynsførende kan kalde bibelske beretninger for ligegyldigheder. Han den mand da ingen evne til at lukke munden på sig selv, når andre ikke kan?

Den 6. februar tager forstanderen på Pinsevækkelsens Højskole til genmæle over artiklen som helhed. Men. Helt ekstraordinært mener redaktionen på JP, at de skal sætte forstanderen på plads ... Hvor var de, da biskoppen skulle antastes?

søndag, januar 29, 2006

Ny Konference

Så har jeg for alvor prøvet at være vikar - oven i købet for en lydhør klasse.
En time inden jeg tog til forældrekonsultation i fredags blev jeg ringet op af Pædagogisk Forening, der ville spørge, om jeg kunne agere vikar lørdag mellem 14 og 17 og dermed dække et afbud. Jeg skulle holde et seminar på en konference om Pædagogik og Kristendom over emnet "Film i undervisningen". Eftersom det er et område jeg brænder for og desuden i efteråret stod for et seminar, der minder om det, så takkede jeg ja.
Nu ca. et døgn senere sidder jeg med en god smag i munden. Jeg er glad for at jeg tog udfordringen op, og da seminarlederen som en del af responsen sagde, at jeg nu risikerede at blive ringet op en anden gang, så tolker jeg det som om hun også var tilfreds. Så det er jo godt ...

fredag, januar 27, 2006

Dæmoner

I decemberudgaven af Tjeck så jeg følgende udsagn fra biskop Kjeld Holm:

Der findes ingen djævelske væsner. Det tror jeg ikke på, men mennesker kan være
dæmoniske i deres handlinger.
Der er ikke noget at sige til, at der er så megen palaver om folkekirken, når én af dem, som har mest at skulle have sagt, og som har aflagt ed på at holde sig til den bibelske lære, så åbenlyst udtaler sig imod den. Jeg mindes, Jesus stille et retorisk spørgsmål, der lød på, om en blind kunne lede en blind ... Men gad vide om Jesus har levet, hvis man spørger Kjeld Holm.

mandag, oktober 31, 2005

Mediekonference

I lørdags holdt jeg det føromtalte seminar (De nye helte - om unge og deres helte fra film og tv + deres menneskesyn og værdier) på Mediekonferencen på Børkop Højskole. Min fornemmelse er, at jeg mødte velforberedt op, og at de ca 25 personer, der frivilligt troppede op, fik noget ud af det - jeg er i hvert fald aldrig tidligere i min forkyndelses- og undervisningskarriere blevet klappet af efterfølgende. Det gjorde mig glad og stolt - men mest at alt fyldt af taknemmelighed til Gud over at han kunne og ville bruge mig og mine evner!

Seminaret var opdelt i en teoridel og en praksisdel.
Teoridelen bestod i at se på ungdommen ud fra en mediesynspunkt. Her var det:

  • Thomas Ziehe og nogle af hans mediesynspunkter på ungdommen (fx at medierne er de unges primære kilde til sekundære livserfaringer, som fylder så meget hos dem, og at de unge modsat tidligere, nu skal ud at skabe deres identitet, hvor de før sammen med familien blot skulle finde den)
  • Kirsten Drotners statistiske arbejde på unge og medier (fx at unge inden de fylder 16 har tilbragt mere tid foran tv end i skolen)
  • Brunstads 3 niveauer, som unge uden problemer manøvrerer på samtidigt (udøver-, afprøver- og betragterniveau)
  • Karin Stigbrandt oversigt over de 4 mediesyn (det aristokratisk og elitære, det ideologi-kritiske, det konstruktevistiske og det dekonstruktevistiske mediesyn)
  • Hans Hauges oversigt over de 3 menneskesyn (det progressive eller humanistiske, det konservative eller religiøse og det materialistiske menneskesyn) + et mere nuanceret kristent menneskesyn, som Hans-Ole Bækgaard har udfoldet det på Jesusnet.dk.
  • Vi så lidt på medierådets anvisninger med censurkoder og det forældre-/voksenansvar, der følger med dem.
  • Jeg konkluderede på nogle af spørgsmålene i det spørgeskema, som har været tilgængeligt på nettet

Praksisdelen var:

  • Mulighed for at se klip fra 10 forskellige film, som de unge i spørgeskemaet havde stemt ind, fordi de havde påvirket dem eller sat tanker i gang. Her nåede vi dog kun klip fra 4 film - men dejligt, at snakken gik godt ...
Så alt i alt en oplevelse, som jeg med glæde ser tilbage på!

tirsdag, september 21, 2004

To be booked og not to be booked

I morgen drager alle skolens elever - østrogenbomber, aspiranterne - altså hele 10.(b)ø(vl) (sløv, bøv, sød, bøvs osv - kært barn har mange navne ...) af sted til Kjøwenhavnstrup. DSB betaler turen - skolen gildet! Det skal nok blive en god tur for såvel elever som personale, der skal med. I år ligger mine arbejdsopgaver andre steder, så jeg har i princippet 3 fridage. Sådan kunne det i hvert fald se ud!
Men! Sådan spiller klaveret slet ikke. Seminar til IMU's
Event, en tale til Høstfest i Kragelund Missionshus næste tirsdag over Salme 51, en artikel til IMT, sange til vores musical (Din ånd - min ånd), plakat til musicalen, rette stile og sidst men ikke mindst forberede mig til næste horror-mandag. Så fridag - næ nej! Man skal være kreativ, aktiv og fremfor alt koncentreret, så den ophobede arbejdsmængde ikke går ud over familien.
Jeg har forresten lige fundet en sjov side på
DR's hjemmeside. Her kan man teste hvilken type man er, hvilken type medarbejder man er, om man dur som iværksætter, de 10 trin mod stress, en guide til lønforhandling, en guide mod mobning, om man står lige for at blive fyret med mere - ikke dårligt!
I går skød jeg Gud i skoen, at han var ved at teste sin syndflodssprinkler - i dag fik jeg svar på tiltale. Da jeg skulle hjem fra arbejde stod den mest strålende og tydelige regnbue på himlen over Vejle - og da jeg senere købte ind med prinsesserne, så var den der igen. Som ville Han sige: Bare rolig; løftet til dig og alle andre gælder stadig! Og det er jo skønt! Heldigvis er det ikke kun løftet om passende mængder regn, der gælder, men også løftet om en stadig rindende strøm af kærlighed, omsorg og tilgivelse!

søndag, september 19, 2004

Lovsang i Billund

Jeg er på vagt i denne weekend. I går aftes var vi med de 19 elever afsted til lovsangstræf i Billund, bl.a. arrangeret af en af vores tidligere elever, Disbeth Lam.
Det var en rigtig god oplevelse. Vores elever opførte sig pænt. Musikken var god og lovsangen var en herlig blanding af, for mig, nye sange og gamle 'travere'.
Forkyndelsen var nærværende og blev båret frem af et inderligt ønske om at pege hen på Jesus, som ham, der kan pille de rådne kartofler ud af dit liv, inden de når at sprede sig, så hele dit liv bliver råddent. De elever, jeg sad ved, var opmærksomt lyttende.
For de af vores elever, som ikke normalt kommer i kirkelige sammenhænge affødte aftenen dog også et par spørgsmål (og hjælp gerne med at besvare dem ...!), som min medvagt og jeg forsøgte at besvare:Hvorfor står man op, når man synger?Hvorfor løfter de hænderne, når de syngerPersonligt klynger jeg mig til, at hvis Manasse i sin apokryfe bøn kan bøje sit hjertes knæ, så kan en genert person, som mig, også løftes sit hjertes arme ...
Jeg dog også mødt et andet spørgsmål, nemlig hvad der menes med følgende citat fra Hoseas' bog - og jeg har lovet Mette, at finde et svar (HJÆLP mig, Olsen og andre teologer eller psudoteologer!) Sådan elsker Herren israelitterne, skønt de vender sig til andre guder og elsker rosinkager. Hos 3,1.

fredag, august 27, 2004

Svære spørgsmål

Så har der været kristendom på skemaet igen! I dag stod den på en undersøgelse af den danske gudstjenesteordning sammenholdt med de forordninger bl.a. Paulus har til menighedens sammenkomster. Vi blev ikke færdige, men fortsætter på mandag.
Undersøgelserne af de 3 skriftsteder og alterbogens forskrifter gav dog læreren nogle spørgsmål, som skal undersøges til på mandag.

Spørgsmål, som umiddelbart hører til i den svære ende af skalaen - har du forslag til besvarelser eller mellemregninger, så læg gerne en kommentar.
* Hvad er forhærdelse?
* Må en præst gerne, som det er nu, bruge sin kirke til at velsigne et homofilt par?
* Hvorfor skal kvinder tie stille i forsamlinger?
* Hvorfor er Paulus mandschauvenist?
* Må en lægmand gerne lyse den aronitiske velsignelse?
* Giver Gud nogensinde op i forhold til et menneske?

torsdag, august 05, 2004

Muligheder ved forkyndelse

Bruce The Almighty
En tale, som inddrager forskellige scener fra filmen af samme navn og ud fra dem forkynder budskabet om Guds omsorg og kærlighed. Forkyndelse.

Jesus og Julemanden
Med afsæt i en sammenligning af Jesus og julemanden gøres der rede for, hvor meget mere Jesus betyder for juleglæden. Forkyndelse

Bamsefar, Søn og Helligånd
Kært barn har mange navne. Sådan også med Gud – og ikke bare navne. Forståelsen af, hvem Gud er, er også forskellig fra person til person. Det moderne gudsbillede er udgangspunktet for denne tale om Bibelens Gud. Forkyndelse.

Den store læge
En tale om Guds kærlighed og tilgivelse i Jesus Kristus, hvor også Guds konkrete omsorg i hverdagen berøres. Forkyndelse.

Julen er hyrdernes fest
Juletale om, hvorfor hyrderne på marken skulle blive de første fødselsvidner, og hvorfor vi også i dag er hyrder. Forkyndelse.

Hvad skal jeg med Gud?
Hvor er Holger? Ham kan vi alle finde … Men Gud?! Hvor er han? Og hvordan skal vi finde ham, når vi ikke ved, hvordan han ser ud? Hjælp til selvhjælp for at kunne leve livet fuldt ud. Forkyndelse.

At forkynde for teenagere
Teenagere er en udefinerbar størrelse. Alligevel kan man have større eller mindre held til at nå ind til sagens kerne uden at tabe dem på vejen. Undervisning.

Idol, ideal og idioti
Vi har nok alle, mere eller mindre bevidst, nogen, som vi ser op til – ja ligefrem sætter på en piedestal. Er der forskel på idoler og idealer og hvordan skruer man sin identitet sammen? Kan jeg selv være et forbillede og hvordan håndterer jeg det? Undervisning/forkyndelse

Jesusglæde
Midt i en verden, som ofte har fokus på alt andet end noget glædeligt, siger Bibelen, at vi skal glæde os i Herren. Hvordan gør man det? Forkyndelse.

Johannesevangeliet kapitel 20
Tekstnær bibelundervisning i opstandelseskapitlet i Johannesevangeliet.

Guds fulde rustning
Paulus siger i Efeserbrevet, at vi skal iføre os Guds fulde rustning. Hvad er det for en størrelse og hvad skal vi med den? Forkyndelse.

Bøn og tilbedelse gennem lovsang
Vi har ikke de store problemer med at rose dem, der fortjener det i hverdagen. Men husker vi at rose Gud og hvordan kan man gøre det? Forkyndelse.

Salme 51
David var en stor konge, men han var også et menneske, som vi andre, der kunne fejle. Profeten belærte David om hans fejltrin og lod ham møde Guds store nåde og skaberkraft. Forkyndelse.

De 5 B’er
Guds nådemidler udspringer af hans kærlighed. Kender du dem? Hvad skal jeg bruge dem til? Forkyndelse.

Hvad er synd og hvad er nåde?
De to for kristendommen helt centrale begreber er mere end tomme ord. De er liv og virkelighed. Men hvad er det egentlig, de dækker over? Forkyndelse.

Bibelen med på det grå marked
Dans, alkohol og kortspil … gråzoner! Eller er de? Bruger Bibelen selv udtrykket og hvad vil det sige, at noget befinder sig i en gråzone? Forkyndelse/Undervisning

Jesus og Josefine & Martha og Maria
Med afsæt i julekalenderen for et par år siden kommer vi rundt og nutidens Martha’er og Maria’er. Forkyndelse.

Kolossenserbrevet
Bibeltimer over 5 aftner til Paulus’ brev til menigheden i Kolossæ. Bibelundervisning.

De unge og medierne
De unge kender medierne ud og ind. De ser mange film og lader sig påvirke af dem. I dette kursusoplæg stifter du bekendtskab med nutidens unge og deres værdier. Vi skal også snakke om de film, som betyder noget for dem.

søndag, juli 25, 2004

En fisk, der forpligter ...

Hold da op! En ny bil er bare lækker. Nu har vi de seneste 6 år kørt rundt i biler fra 1989. De har været ok - men nu har vi så købt en Berlingo fra 1999. Det er en helt anden sag. Sikke en comfort. Jeg kan fx sidde oprejst i bilen uden at skulle bruge et eventuelt tagvindue ...
Nu er det i Danmark forbudt for fx rockere at bære rygmærker. Efterskoleelever må dog gerne med rygmærker reklamere for deres tilhørsforhold. En anden "ryg"-beklædning, som er tilladt, er dekoration af bilers bagparti:Nummerpladen og markatet 'DK' er obligatoriske - derudover er der frit slaw. Det kan der komme meget ud af - lige fra humoristiske til sjofle streamers.På vores Opel havde vi på bagsmækken to klistermærker. En som fortalte om mit tilhørsforhold til AGF Fanclub og en anden, som viste, at førerne i bilen er kristne - fisken.På Toyotaen var der ikke noget fodboldklistermærke, men derimod fulgte fisken med. Denne gang en af de hersens søvfisk, som ikke kun bevæger sig ud på fugtige toiletgulve ved aftenstid. En sølvfisk, hvor der i midten stod 'Jesus' - bare for at ingen skulle være i tvivl om, hvad fisken betyder. Fisken var forholdsvis stor - 15-20 centimeter lang. Det forpligter! Ikke noget med at køre hensynsløst i trafikken, ingen hasarderede overhalinger, ikke noget med at give fingeren til lastbilchaufører, traktørførere, campister og mejetærskere, når man efter 5 minutters stilleleg endelig kan overhale, ikke noget med at parkere råddent i byen og ikke noget med at blive stoppet ved grænsen med for meget nikotin i bagagerummet ... Når der nærmest står bøjet i neon, at 'her kører en kristen - en Jesus-soldat', så forpligter det.
Nu er Toyotaen så væk og med den den store signal-fisk. På den nye bil ville vi også gerne have en fisk og vi var enige om, at den dels ikke behøvede at være så stor og der behøvede heller ikke ligefrem stå Jesus middt i fisken. Vi overvejede i kort sekund at dekorere hele den store bagsmæk på Berlingoen med en kæmpe hval og skrive 'Jonastegnet' i gabet på den - men kom dog hurtigt fra den idé igen. Vi endte med på Sæby Bibelcamping, da vi i går hentede pigerne, at købe en 4-5 centimeter lang sølvfisk. Næste mulighed bestod i, at sætte den på kølerhjelmen i stedet for bagsmækken - så ville jeg ikke have så dårlig samvittighed, når jeg kører råddent ... Men den kom på bagsmækken.
Jeg kan godt lide at have fisken på. Den har en lang historie, en god signalværdi og hvis andre kristne bliver lige så begejstrede for at se fisken på vores bil, som jeg bliver for at se en fisk på andres bil, så vil jeg gerne være med til at sprede den glæde.
Til dem, der måske undrer sig over, hvor vi kristne har fisk på bilen og ikke engle, kors, duer eller ligefrem hvaler, så kan jeg da lige som en lille serviceforanstaltning oplyse, at fisken bliver brugt, fordi fisk på græsk staves således (transskriberet): IXTYS.

Hvert bogstav i det ord står for noget andet: I = Jesus (Jesous), X = Kristus (Xristos), T = Guds (theou), Y = Søn (hyos), S = Frelser (såtér).Fisken fungerede som kode for de kristne under forfølgelser, hvor man ikke bare kunne proklamere sit tilhørsforhold til Jesus uden at ende sit liv - enten som løvemad i Colosseum eller lygtepæl et andet sted i Rom ... Med fisken gav man sig altså til kende overfor hinanden ved at tegne det i hånden, i sandet, i katakomberne i Rom eller ...
Den historie vil jeg gerne være en del af. Så jeg kører med en fiks fisk.