Hvad er jeg da gået glip af?

Jeg scannede i dag dr's programoversigt for at se, om der måske skulle komme noget, man bare måtte følge med i.
Her faldt mine øjne på følgende

Horton-sagaen (2486)

Det ville næsten være ærgerligt at se dette afsnit. Tænk hvis man fandt ud af, at serien var helt i top! De 2485 andre afsnit af 50 minutter varighed ville kræve et par videonætter at fortære - eller helt præcist 124250 minutter. Det er næsten 2071 timer, som næsten er 87 døgn, som næsten er 3 måneder. Men man kunne måske også bare hoppe på her. Der er trods alt 8074 afsnit tilbage!
Men måske var det værd at ofre på en serie, der har kørt siden 1965 og har vundet 148 tv-priser og været nomineret til 175 andre ...

Altså 10559 afsnit af 50 minutter = 527950 minutter = ca 8799 timer = ca 367 døgn = ca 1 år! Sikke en udholdenhed!

DVD-amok 2

Siden jeg er begyndt at handle hos macca.dk, så er min dvd-samling udvidet bare en lille smule. Her er en lille up-date:

• Kicking and screaming
• Eternal Sunshine of a spotless mind
• Pride and Prejudice
• Classics from the silver screen - 5xdvd-boks m bl.a. Bster Keaton
• Charlie Chaplin 5xdvd-boks
• Shadow of the sword
• M:i:III
• Dances with wolves
• En god dag at dø
• De nådesløse
• Casino Royale
• The Godfather box
• Indiana Jones box

Så godt jeg snart har ... Ja, hvornår i alverden skal jeg få tid til at se dem? Men det er vel bedre end at leje end film til stort set samme pris og så ikke have tid til at se den alligevel!?

SF Anytime ...

Overskriften er ikke en partipolitisk hensigtserklæring. Derimod er det en online filmudlejer med efternavnet .com.
Jeg har benyttet mig af servicen et par gange.
Først lejede jeg en film, der hedder "When will I be loved?" Jeg håbede på en film, som turde sætte næstekærlighed, egoisme osv. på dagsordnen. Det var ikke tilfældet. Derimod er filmen en intrigistisk langsommelig affære med skuespillere af tvivlsom karakter.
Den får 1 ud af 5 jerngreb.

Den anden film hedder "Shadow of the Sword". Hovedrolleindehaveren er dansk og hedder Nicolai Coster Waldau. Og han gør det glimrende. Filmen foregår i 1600-tallets mørke tid med religionstågerne tungt hvilende over landskabet. Waldaus figur vender tilbage til barndomsbyen efter endt tjeneste i kejserens hær og bliver udnævnt til byen, og kirkens, bøddel. Barndommens ven er blevet kirkens mand og befinder sig som en lus mellem to negle. Pavens håndlangere på den ene side og den spirende protestantisme på den anden. Det kommer der en rigtig seværdig film ud af. Meget vedkommende for teologer og andre med hang til kirkehistorie.
Den får 4 ud af 5 jerngreb.

Sidst óg mindst har jeg været i gang med Bille Augusts "Return to sender" med Connie Nielsen i hovedrollen. Handler om en svindlers kamp for en kvinde på dødsgangen og de lig, som hun har i lasten ... Om det skyldtes det sene tidspunkt for oplevelsen eller filmens langsomme fortælletempo ved jeg ikke. I søvn faldt jeg i hvert fald.
Slutningen kan naturligvis spille afgørende ind på karakteren, men her og nu fortjener den ikke mere end 2 ud af 5 jerngreb.

DVD-amok

I dag var jeg alene på shopping, da jeg skulle bytte nogle sko, som Fru Ministeren havde købt. Det blev også til et par bukser og mens jeg ventede på, at de blev lagt ned, kunne det lige blive til en tur i Stereo Studie. Og sikke mange dejlige, billige, film de har derinde. Det blev il en udvidelse af den i forvejen, ifølge Fru Ministeren, alt for store samling (Jo Kongensholm - hun har foreslået, at vi benytter den forestående flytning til at smide nogle af filmene ud (og bøger, cd'er og video ... argh!)

1. Klassikeren 'Gøgereden' med Jack Nicholson fra 1975
2. Bille Augusts 'Zappa' fra 1983
3. 'O brother, where art thou?' med Clooney og Goodman fra 2000
4. 'Patch Adams' med Robin Williams (så kan jeg endelig vise den scene om formidling til 10+)
5. 'Liar Liar' med Jim Carrey i en special edition
6. 'Thirteen' med Holly Hunter. Kender den ikke, men den må sige noget om den omtalte aldersgruppe.

Så der er noget at gå i gang med i sommerferien 2008 ...

Set: Da Vinci Mysteriet

Her til aften har jeg haft fornøjelsen at se "Da Vinci Mysteriet". Og denne anmeldelse vil forsøge at se bort fra Browns sandhedspostulat.

Filmen holder. Som thriller tåler filmen næsten, og kun næsten, sammenligning med Indiana Jones-filmene.
Hovedrolleindehaverne gør det godt. Nu er jeg i forvejen erklæret Hanks-fan, så der er ikke meget at indvende mod hans præstation. Han får dog godt modspil - primært fra det kvindelige modstykke og "Gandalf".

Plottet fungerer ganske fint - skurkene er flettet ind i hinanden og der er et par artige overraskelser for os, der ikke har læst bogen på forhånd. Sikke en fantasi han har ham Brown.

Havde han vidst, at bogen/filmen ville blive den succes, som den er, så havde han nok stoppet med udtoningen i haven. Så havde han Louvre-aha-oplevelsen gemt til en opfølger.

Jeg følte mig godt underholdt, trods adskillige godnatture med pigerne i familien.
Filmen får derfor 4 ud af 6 jerngreb

Set: Firewall

Efter et hyggeligt besøg hos vicesheriffen i aftes havde jeg to muligheder: 1. Pirates of the Carrabian og 2. Firewall. Nr. to var en præmie fra sf-anytime, hvor man kan leje online film i et døgn.
Jeg valgte 2'eren og så en ganske spændende film med endnu et dansk islæt: Nicolai Coster-Waldau har fået gang i sin internationale karriere og spillede bad guy i denne typiske Harrison Ford film. Der var lidt "Flygtningen" over den uden dog at nå forgængeren til sokkeholderne. De to mandlige hovedroller spiller godt og overbevisende omend Ford efterhånden håndterer actionscenerne som en, der trænger til et iltapparat.
Plottet er, at bankens sikkerhedschef bliver hacket på hjemmebanen, hvor sikkerhedsniveauet ikke når de samme højder som i banken. Nu skal han så forsøge, om han kan sikre homebanken mod angreb udefra.
Bandens leder er en nedrig og ondskabsfuld englænder, der ikke skyr nogle midler for at nå sine mål.
Jeg var underholdt, men så heller ikke mere.
3 ud af 5 jerngreb

Set: 16 blocks

Udvalget ved udlejeren var stort, men valget faldt på 16 blocks.
På rollelisten er det altoverskyggende navn Bruce Willis. Han gør det også rigtig godt i en rolle, som vel kan betegnes som en afd(r)anket Die Hard'er.
Mos Def er en rising star, når man først har vænnet sig til hans nasal. David Morse kender vi i rollen som bad guy.

Plottet er også set før, men bæres godt igennem af de tre ovennævnte. Filmen er tydeligt mærket med hollywoodmodellen og dermed også ret gennemskuelig. Alligevel fænger den og det skyldes vel først og fremmet konfliktoptrapningens fremdrift, som sikrer kontakten mellem film og seer.

Jeg følte mig godt underholdt af denne film, som jeg vil betegne som over middel. Derfor:
4 uf af 6 jerngreb.

Set: History of Violence

Jeg har lånt nogle films af en af mine elever i 10+. Den ene af dem er "History of Violence" (HoV). Da den i sin tid blev lanceret, havde jeg det sådan, at den måtte jeg bare se. Jeg havde været i gang en gang, hvor jeg faldt i søvn. I går nåede jeg hele vejen igennem. Og blev bestemt ikke skuffet.
Resume: Filmen handler om Tom Stall, der ejer en bar, og i øvrigt er højt respekteret i det lokale bysamfund. Hans kone og to børn elsker ham også højt. En dag dukker to suspekte typer op i butikken, men Stall afværger krisen. Dog får hændelsen stor mediedækning, og flere mærkelige mænd kommer til byen. Deres eneste formål synes at være rippe op i den rolige familiefars historie. Det kommer der en ganske medrivende, og blodig, historie ud af.

Viggo Mortensen har hovedrollen som Tom Stall og gør det utrolig godt. Han har talentet til at bevare spændingen i karakteren hele vejen igennem. Mimikken er utrolig talende.

De andre skuespillere gør det også fint, men hr. Mortensen er uden tvivl den store stjerne.

Jeg vil give filmen 5 ud af 6 jerngreb

Intermezzo midt i Football Manager-sæsonen

Sikke en afslappende pinseferie. Computerspil, oprydning, stilretning og så ikke forfærdelig meget mere. Skønt!

Vi har sikkert alle vores soft spots i forhold til film. Selv kan jeg fx ikke stå for:
Jim Carrey, Morgan Freeman, Sylvester Stallone, engelske krimier og et godt følelsesladet dramaepos. Film skal for mig ikke bare underholde, men også tjene et formål eller formidle et budskab - gerne af den subtile slags.

Fru Ministeren er mere til romantiske komedier (a la Notting Hill og hvad Hugh Grant ellers har lavet), danske serier (som krøniken og Matador), engelske krimier og Anne fra Grønnebakken. I dag har hun set en hvad-der-siden-skete-med-Anne-fra-Grønnebakken-film og sædvanen tro fik ordet 'tårekanel' en ny betydning: Den kanal, som tårerne fulgte ned ad kinderne.

Hvad er dine soft spots?

Set: Fluerne på væggen

Forleden så jeg "Fluerne på væggen". En film, som jeg havde glædet mig til at se, da den skulle være på højde med "Kongekabale".
Men jeg blev skuffet ... og træt og faldt faktisk i søvn undervejs.

Plottet virker lidt søgt og tænkt. Det kan godt være, at Brixtofte, som er den oplagte nøgleperson, har lig i lasten, men vel næppe af den kaliber. Og det er da helt utænkeligt, at nogen skulle kunne få lov til at komme så tæt på ham og kunne sætte kameraer op overalt. Den køber jeg ikke.

Desuden havde jeg forventet meget af Trine Måneskin, da hun vidst fik en Bodil for sin præstation i filmen. Men heller ikke den synes jeg var ekstraordinær.
Kurt Ravn vil for altid for mig være Røde, der banker Agnes og optræder ved julekoncerter som håbefuld tenar - så heller ikke han brænder igennem hos mig.
Brygman er den eneste, som spiller overraskende godt, men han kan slet ikke bære filmen selv.

Så alt i alt en kedelig film, som slet ikke levede op til forventningerne. Jeg ærgrer mig bare over, at jeg ikke så Crash først - for den fik jeg aldrig set, da jeg faldt i søvn ...

2 ud af 5 jerngreb

Set: King Kong

I går havde jeg et af mine sjældne biografbesøg. Jeg var i det nye Megascope i Horsens for at se King Kong. Vi var så få i salen, 5, at jeg lagde mig ned på gulvet foran forreste række og tog første del af filmen på nærmeste hold - det var en speciel oplevelse.

Ellers må jeg sige, at jeg er lidt skuffet over filmen. Jeg synes ikke, den formår at holde spændingen hele vejen igennem - den virker på mig lidt langtrukken. Det skyldes måske de meget uddybende personbaggrunde inden filmen for alvor skydes i gang. Det lader til, at Peter Jackson (instruktør på Ringenes Herre) ikke kaster sig ud i film, med mindre de kan vare mere end 3 timer.

Der er naturligvis positive elementer i filmen:

• King Kong er helt fænomenal. Utroligt, hvad man kan lave med computeranimation nu om stunder.
• Humoren i filmen er gennemtrængende og absolut et plus. Der er forskellige figurer, som holder den humoristiske fane højt, hvilket gør filmen bedre. Kokken er mest fremtrædende, hvad det angår, men også adskillige scener i løbet af filmen overlever på de humoristiske indslag.
• Den kvindelige hovedrolle, Jack Driscoll og Hayes er gode og troværdige filmen igennem - gedigene skuespilpræstationer.

Men. Der er også elementer, som irriterer mig:

• Peter Jacksons univers er enormt og i denne film synes jeg, han overdriver. Dinosaurusser fylder for meget - scenen med de fede langhalsede er ligegyldig, hvorimod scenen med Rex'erne er god og sigende. Jeg synes han spilder megen tid på at vise, hvor stor en fantasi han har - særligt omkring King Kongs sidste opgør med de opdagelsesrejsende.
• Der er absolut set bedre filmhåndværk, når det drejer sig om scenerne med de forhistoriske dyr. Den computeranimerede virkelighed er alt for tydelig - og kan man ikke lave det ordenligt, så skær det dog væk - man kan få en snak med Richard Raskin om hans 7. parameter for filmproduktion.
• Enkelt roller i filmen irriterer mig. Jeg synes ikke de brænder igennem og virker troværdige.

Alt i alt en lidt skuffende film, men måske mest fordi man sætter sig til rette med enorme forventninger. Jeg sidder tilbage med mange sjove scener i hukommelsen, en unik King Kong og fornemmelsen af endelig at have fundet en film som passer bedst på den kvindelige berettermodel.

3 ud af 5 jerngreb!

Polarekspressen

I går havde vi en total stenerdag herhjemme. Om aftenen drog Fru Ministeren til staden for at leje films - og det gjorde hun godt. Først så vi alle Polarekspressen "med" Tom Hanks af Robert Zemeckis. En ganske fremragende film. Hold da op! Man sidder med hagen på brystet konstant i begejstrin og forundring over den teknik som gør den film mulig!
Handlingen er ret banal - en dreng, som skal finde juleglæden sammen med andre børn og derfor kommer med polarekspressen til Nordpolen. Det kommer der meget godt ud af - og i biografen må det have været en helt fænomenal oplevelse - i hvert fald da toget passerer den stejle del af turen ...
Som kristen forkynder rummer filmen utrolig mange muligheder. Filmen er spækket med situationer og klip, som ville kunne bruges til at formidle det kristne budskab.
Så alt i alt: Super underholdning og fantastisk teknik!
5 ud af 5 jerngreb!

Film-mini-maraton

Jeg skal da lige love for, at jeg får set nogle film som forberedelse til næste weekends mediekonference ... og gode film skulle jeg måske tilføje.

• Luther: God film med godt fokus og gode skuespilpræstationer. Giver virkelig et godt indblik i middelalderens magtfikserede liv og levned - selvfølgelig, som det var dengang, med afsæt i kirkens (ak og) ve og vel(-levned). [4 ud af 5 jerngreb]
• A walk to remember: Den havde jeg hørt meget om fra østrogenbomberne i sidste års 10. klasse på Grejsdalens. En rigtig teenagefilm ved første øjekast, men ved nærmere eftersyn en superfilm med supertema og virkelig godt skuespil. Men vær parat med kleenex! Minder mig meget om Jesper Wung-Sungs "En, to, tre - NU!" [5 ud af 5 jerngreb]
• Million Dollar Baby: De Oscars er virkelig fortjente. Rigtig god film og tilmed atypisk hollywood. Clinten bliver ved med at overraske omend han er ved at være gammel. Freeman er også god, men Swank er fantastisk! [5 ud af 5 jerngreb]
• 13 going on 30: En teenagefilm, som igen vinder som den skrider frem - dog ret forudsigelig, men med gode pointer undervejs. Var ikke på listen over film, som respondenterne i min spørgeskemaundersøgelse havde lavet, men gav i hvert fald ét klip til konferencen. [3 ud af 5 jerngreb]

De næste film på listen: Bænken, Der Untergang, Butterfly Effect og en hurtig gennemspoling af Ringenes Herre.

The Prince and me

I går så vi i mangel af bedre, hvilket egentlig er for latterligt, 'The Prince and me'. Det er i bund og grund en temmelig forudsigelig og pladderromantisk film, som handler om den danske kronprins, der tager til USA for at møde søde piger, men finder sit livs kærlighed. Men midt i alt det ligegyldige kunne man alligevel få et lille boost til nationalfølelsen. Det var sjovt at se, hvordan en amerikansk instruktør portræterede Danmark og monarkiet. Særligt én scene var ret morsom:
Kronprinsen er inviteret med sin udkårne, Paige, hjem til Thanksgiving. Ved middagsbordet er brødrene interesserede i at vide, hvor mange danskere Paige har kendt - for der må da være noget mellem hende og Kronprinsen. Hun kan ikkke rigtigt komme på andre, og Kronprinsen må træde hjælpende til. Han siger ...

Kierkegaard, Niels Bohr, Hans Christian
Andersen

Brødrene kigger spørgende på hinanden og mumler "Hans Christian Andersen".
Kronprinsen fortsætter:

Lars Ulrich - trommeslager i
Metallica?

Brødrene lyser op.

Helena Christensen ...?

Brødrene er nu fyr og flamme og udbryder ...

Wauw ... I er jo en supermagt ...

VIld med dans

Endnu en fantastisk aften med dans på TV2 er overstået. For mig har showet ikke tabt i værdi nu da Skibby er ude - og hold da op, hvor ville det være grinagtigt, hvis han og Julia var blandt de sidste 3. Men respekt til Skibby for at tage "nederlaget" med oprejst pande ...

Mia Lyhne og Thomas Poulsen er mine personlige favoritter. De klæder hinanden, de er sjove og så er det morsomt at opleve dem sammen før, under og efter dansen. Man kan se, at de nyder hinandens selskab og det er bare fedt, når Thomas, som fx i aftes, udbryder: Jeg er bare pavestolt af Mia. Hans smil siger det i forvejen - ordene bekræfter det bare. Spændende om der kommer et 10-tal på næste lørdag. Mon ikke?!

Nye films på DVD

Jeg har været ude og købe et par nye dvd'er igen.
Daddy Day Care med Eddie Murphy
Mona Lisa Smile med Julia Roberts.

Den første har sine humoristiske momenter, men er temmelig forudsigelig.

Den anden er ok - særligt hvis man kender til at have med unge mennesker at gøre. Det virker på mig lidt som et forsøg på at lave en ny Døde Poeters Klub - problematikerne er de samme: Det handler om identitet, om at blive/være noget og om at leve sine drømme ud. De unge pige i denne film møder et forbillede i Julia Roberts, som bare gerne vil gøre en forskel - lige som Keating i Døde Poeter gerne vil for drengene på skolen der.
Hvis forsøget er at skabe en ny Død Poet, så mislykkes det - så skulle man have flyttet dramaet frem i tid og ikke ladet det afspille sig i samme fortælletid som Døde Poeter.
Så dommen:
En meget lille 3'er

Kongekabale

Så nåede Kongekabale endelige til mit fjernsyn - et længe ventet møde. Forventningens glæde var stor og med alle de roser, priser og skulderklap, som filmen har fået, kunne den kun skuffe ... og det gjorde den så.
Ingen tvivl om skuespilspræstationerne er af høj kvalitet - plottet er som sådan også ganske godt og spændende.
Men jeg savner noget spænding - det var lidt lige som et Columbo-afsnit - man vidste hele tiden, hvem der var synderen ...
Forudsigeligheden var også til at få øje på ... en trist ting.
Så det kan desværre ikke blive til mere end 3 ud af 5 mulige himmelvendte tommeltotte.

The Butterfly Effect

I går så Fru Ministeren og jeg "The Butterfly Effect". Vi var ikke helt enige i bedømmelsen. Den ministerielle dom var "langtrukken". Mine fire thumbs up er vist klar tale mod den bedømmelse. Filmen udfordrede mig og fængede.
Hvad kalder man fx rent analytisk en historie, som benytter tankereferater til at skabe flash backs, der bliver en ny nutid for at ende op som en slags rammefortælling med udtoning?

Et andet interessant perspektiv i filmen er naturligvis, at kaoseffekten bliver implementeret i interpersonelle relationer. Uanset hvad man gør, så får det konsekvenser. En har sagt, at man ikke kan "ikke-kommunikere". Filmen gør måske skridtet videre og siger, at man ikke kan "ikke-agere". En aktion giver en reaktion.

Filmens slutning er også en tolkning værd. Ikke at jeg skal afsløre noget - blot at jeg tror, at instruktøren med slutningen vil sige, at liv og lidelse hører uløseligt sammen. Man kan ikke leve sit liv uden i et vist omfang at møde lidelsen.
Har du endnu ikke set filmen, så gør det! Hvis du har set den, er du så enig?

Alf - min ungdoms helt

Er der en komisk figur, som jeg husker fra mine yngre dage, så er det runvæsnet fra Planeten Melmac - Gordon Shumway - alias Alf. Jeg sad bænket til skærmen, når han kom vraltende henover gulvet, når han bøvsede, når han hylede hele familien Tanner ud af den eller når han med et hårdt slag i bordet udbrød: HA!
Ingen tvivl om den sag. Alf sad lige i øjet - og i går sad han der igen. Hos mine svigerforældre tonede han frem på skærmen og jeg nød gensynet! Heldigvis har jeg båndet en 5-7 afsnit med ham, så jeg kan få stillet længslen, hvis den opstår.

Man kan også kigge forbi på hans hjemmeside - her er linket.
Ud over Alf så jeg:

• 'Dick Turpin'
• 'Skum'
• 'Colorado Sagaen'
• 'De uheldige helte'
• 'Dallas'

Gjorde du også det - eller så du noget helt andet?

Along came a spider ...

Morgan Freeman kan sit kram. Om han skal spille muslim i Robin Hood, Gud i Bruce Almighty eller hvad som helst andet, så er han bare ikke til at skyde igennem. Suveræn!

Det er han også i 'Along came a spider', hvor han spiller politimand med evner udi profiltegning. I løbet af filmen har han et par filosofiske betragtninger, som man derude kan reflektere lidt over:

Det eneste et menneske ikke kan, er at tilgive
sig selv.

Og det andet - som fungerer bedst, som det blev sagt:

You do what you are.