Olsen

Egentlig er det lidt vemodigt. Men alligevel festligt. Vores lille husalf, som han er blevet døbt af Vicesheriffen i Vejle, lagde vejen forbi Korning her søndag/mandag. Det er altid hyggeligt, når han kommer - det nyder både store og små. På billedet nyder gudbarnet Orakulus' spæde røst inden hun og søsteren skal til soveland.

Forud for hyggen med oplæsning var gået et sandt festmåltid, som lå lige lovlig tungt i maverne bagefter. Jeg citerer med løbende tænder:
Andebryst, Brune, kogte og flødekartofler, Brun sovs, Chips, Rødvin og Rødkål

Mums! Det havde Fru Ministeren gjort godt!
Sædvanen tro så så vi også lidt fjernsyn - Olsen har de seneste måneder overrasket ved at have vakt et ellers slumrende romantisk gen til live. Det giver sig udslag i, at han, hvis han keder sig ved sit eget selskab, sætter 'Notting Hill' på videoen (han kan den udenad ...). Han ser film med Julia Roberts, Hugh Grant, Meg Ryan, Cameron Diaz - og alt i den genre, som de nu repræsenterer. Derfor var et af aftenens programpunkter også gennemsyn af 'Love actually' - da den var set, tyggede Wolle også lige bonusmaterialet igennem ...

Manden så det færdigt uden at mellemlande i Slumstrup, som han (eller en af os andre) har for vane at gøre.

Så alt i alt var det som det plejer at være - og det var godt!

Dagen efter, mandag, tog vores gode ven fra Korning med bus - og næste gang vi ser ham, står han solbrun og annoncerer, at han har hjembragt et stk. østrogenhærget kosmopolit, så drømme kan blive til virkelighed ...

God tur, velsignet arbejdslyst og ... god jagt - vi vil savne dine hyppige besøg!

Praktikantfarvel

Nu er der faktisk gået 7 uger + det løse. Det vil sige, at jeg ikke længere har fri har praktikant mere. Inge Marie stoppe i fredags et meget succesrigt praktikophold, hvor hun fra begyndelsen tog 10.ø med storm, hvilket aftvang en helt fortjent respekt. Bedst udtrykt, da Ida efter et dramaoptrin, hvor Inge Marie havde narret det halve af klassen til at tro, at hun var nervøs, sagde: Hvis du havde været sådan fra starten, så havde jeg været efter dig!

Det var hun ikke. Inge Marie underviste eleverne i kommunikation og billedgenren. På forhånd stillede jeg her på bloggen følgende spørgsmål:
1. Hvordan vil jeg klare at være sat på sidelinjen?
2. Hvordan godt vil samarbejdet med praktikanten blive?
3. Hvor god er jeg til at supervisere?
4. Hvor godt tager 10.ø'erne imod praktikanten?

Hermed kommer svarene:
Ad. 1: Jeg havde det egentlig fint - jeg synes det var spændende at skulle lytte med henblik på at vejlede (rådgive, give konstruktiv kritik, rose og opmuntre). Nu var det en smal sag at være på sidelinjen, når nu undervisningen var så kvalificeret, som den var - det havde nok været temmelig meget svære, hvis eleverne hele tiden var kommet rendende for at brokke sig over niveauet. Så godt og lærerigt - hvad jeg selv havde lært om pædagogik, didaktik og metoder skulle lige hives frem igen. Det tror jeg er sundt.

Ad. 2: Samarbejdet var rigtig godt og præget og båret at en gensidig respekt.

Ad. 3: Supervision var vist ikke det rigtige ord, men ifølge Inge Marie var jeg en ok vejleder.

Ad. 4: 10.ø tog rigtig godt imod Inge Marie og det var dejligt at opleve. Så nu håber jeg ikke de flæsker mig, når jeg for alvor tager over og svinger pisken igen efter jul!

På billedet ser man praktikanterne, Bente og Inge Marie, overrække et par gaver til elevholdet repræsenteret af regentparret (østrogenbomben og østrogenaspiranten) Regina og Rex.

En lille quiz

Det har været meget oppe i medierne med disciplinen i skolen - eller måske manglen på samme. Og at denne disciplin ødelægger elevernes muligheder for at modtage undervisning. Der er sikkert noget om snakken - 17%! 17% lyver i hvert fald ikke - altså det, at hver 6. forlader skolen uden at kunne læse tilfredsstillende. Det er skræmmende - og så er jeg egentlig lidt ligeglad med hvilken placering Danmark har i diverse undersøgelser. At så mange ikke kan læse ordentligt - det skal der gøre noget ved.

Om dette er årsagen til, at de historiestuderende ved Århus Universitet klarede sig så forholdsvist dårligt i en lille test, melder historien ikke noget om - men ved at følge følgende link, så kan du selv afprøve prøve og teste, om du er klogere eller dummere end flertallet. Testen findes nederst i højrespalten.

Jeg udfordrede Fru Ministeren ... og det skulle jeg aldrig have gjort. 21-18 i hendes favør! Så tilbage til studenterkammeret med mig - jeg kan ikke klare at tabe til hende!

Skriv til Avisen II

I dag var der en journalist og en fotograf fra Vejle Amts Folkeblad for at snakke med 10.Ø på Grejsdalens Ungdomsskole - min klasse ...

Det har, som jeg skrev i går, vundet førstepræmien i en konkurrence, hvor man skulle lave en 4 A3 sider lang avis over emnet "tro".

Nu er der lidt flere detaljer. De blev nr. 1 i konkurrence med 28 andre 8.-10.-klasser - godt gået!
De vandt 1500 kroner, som skal bruges på et klassearrangement - paintball, Tysklandstur og andre mere eller mindre seriøse bud har været nævnt!

Dommernes bedømmelse lyder som følger:

Fin forside med godt layout. Fint portræt af Mette. I har fokus på mange
forskellige vinkler af emnet "at tro". Mathias Hansen-interviewet er flot og
modigt. Fornem og gedigen avis. I har vundet "Skriv til avisen"-konkurrencen for
ældste gruppe!

Carpe Diem-kvintetten

• Hyggelig skolefest med juleforestilling på Korning Skole - de ældste muser var hhv. nissebarn og dansende og xylofonspillende rotte.
• Mega-hyggelig fredagsvagt på skolen med gallafest og et godt dagen-derpå-arrangement - adventshygge med forældre og deslige.
• Dejlig opstartsaften i vores nye bibelkreds
• Konstruktivt lærer/bestyrelsesmøde med vores pædagogiske hvidbog på programmet
• Hyggelig eftermiddig med de tre smukke muser, hvor vi fældede juletræ, satte den på fod, hængte lysdioder på træet - og til Fru Ministerens overraskelse (og til dels væmmelse) - på huset.

Ugens elevkommentar

Denne uges elevkommentar bliver på ingen måde ydet retdærighed ved at blive skrevet ned. Den skulle opleves.

Situationen er en dansktime i 10.ø, hvor Inge Marie, den dygtige erhverspraktikant, gennemgår et billede med klassen, som hedder 'Udslidt'. Helena skal kommentere noget på billedet og siger bl.a.

Da maleriet blev til var jeg jo ikke så gammel. Jeg
var vel ikke mere en 6-7 år.

Hvad Helena ikke lige have bidt så tydeligt mærke i, var, at der med småt stod 1889 og ikke, som hun troede, 1989. Så Helena blev kunstnerens, Brendekilde, samtidige - så udslidt var ikke en helt forkert titel på et maleri til en 115-årig.

Andre kandidater til titlen kunne være: Nena for at tale i en telefon, mens den stadig ringer, Miriam for at have så brændende et ønske om at danse på bordene, at hun glemte at tjekke, at det var slået ordentligt op ... og sikkert mange flere!

Skriv til avisen

Halli hallo og lige et øjeblik.

10. ø på Grejsdalens Ungdomsskole har vundet konkurrencen for sin aldersgruppe blandt de skoler, der indsendte deres bidrag til Vejle Amts Folkeblad!

HURRA og stort tillykke til klassen, der for en del vedkommende knoklede for et fejende flot eksemplar af avisen Østrogen - eller rettere: Ø's tro-gen!

I morgen kommer der et par stykker fra VAF og skal tage billeder, så det bliver rigtig sjovt for klassen og en god oplevelse af gå på juleferie med.ø

Hvad de har vægtet siden 10.ø skulle løbe af med sejren, melder historien endnu ikke noget om - men vi er måske alle meget klogere i løbet af i morgen.

Galla og advent

Jeg haavde fredagsvagt i ... nå ja ... fredags! Det var rigtig godt.
GU's regentpar - Regina (Kathrine er den første regina i GU's historie, som indtil i år har været super patriakalsk!) og Rex - havde arrangeret en storslået gallafest med alt hvad hjertet begærer af godt til øjet, ganen og ørerne! Rejecocktail, mørbradsbøffer og florentinerbunde med hjemmelavet kanelis - så fås det vist ikke bedre!

Først skulle alle elever marchere ind parvis og få kommenteret roberne af 10.ø's skøre hofrapportere. Dernæst middag og taler. Efter middagen stod den på lancier i gymnastiksalen - et fejende flot syn, der første over i en boogie woogie rundt på skolen! Festligt og fornøjeligt! Herligt, når der fra elle leder og kanter er 100% opbakning til et arrangement, som der er lagt kræfter og idérigdom bag!

Lørdag middag troppede forældre, bedsteforældre og søskende op til en omgang adventshygge på skolen. Hyggen bestod i god mad, julesange ved kor, duetter og solister, julefortælling og andagt. Alt i alt en hyggelig dag.

Jeg havde julefortællingen og i anledning af det snarlige H.C. Andersen-jubilæum, så valgte jeg at læse et HCA-eventyr. "Snemanden" - kender du det? Det tror jeg ikke, at der var mange, der gjorde. Som du kan se nederst i højrespalten, så er mit seneste cd-køb hele 15 cd'er med berømte skuespillere, som læser eventyr op. Jeg havde lyttet til Karl Steggers oplæsning af 'Snemanden' - meget inspirerende og jeg kunne høre, at jeg var nødt til at agere som han - altså lave stemmerne om ved de forskellige figurer - ellers ikke noget, jeg bryder mig specielt meget om foran en forsamling. Men jeg gjorde det med et hæst stemmebånd til følge!

Julekalendere

Egentlig synes jeg ikke, der er så meget at skrive om i forhold til dette års udbud af julekalendere. Det var noget helt andet i gamle dage. Dengang kunne man lave julekalendere. Jeg havde en lille "fejde" med en af vores venner omkring antallet af genudsendelser - altså hvilken julekalender er blevet genudsendt flest gange.
Ovennævnte ven - Jacob - er et omvandrende årstal- og titelleksikon. Derfor var det heller ikke den store opgave for ham at snævre feltet af julekalendere, som er blevet genudsendt flest gange, ned til "Jul på Slottet", "Jullerup Færgeby", Jul i Gammelby" og "Nissebanden".

På denne hjemmeside kan man se en kronologisk rækkefølge over alle de julekalendere, som er sendt og med den i hånden er det slet ikke noget problem at finde frem til, at Jullerup Færgeby er sendt fire gange - de andre tre.

Men i stedet for at sende den småbørnsfjendske "Jul på Kronborg", så kunne man sende "Jul i Gammelby". Den er faktisk ikke sendt siden 1994. Der gå mange børn i alle børnealdre, som ikke aner, hvad verdens bedste julekalender handler om!

Eller er der en anden, som er verdens bedste?

Her bor jeg ...

Der er kun 1 - puha. Vi troede ellers seriøst, at der ville være et hold tvillinger i Fru Ministerens byggeplads. Men der er en - og hvilken en!

Man må sige, at scanningsteknikken har forbedret sig målbart siden vi første gang så Ida Marie (vores ældste). Da kunne man se konturerne af et barn og at det havde 2 arme, 2 ben, en rygsølje, et hoved og et hjerte.
Nu kan der zoomes, man kan se om barnet skulle have hareskår (man kunne se, at barnet gaber), man kan se blære, mavesæk, nyrer, 4 hjertekamre, 2 symmetriske hjernehalvdele, lårbensmuskel, næsebor og nærmest hvert led i rygsøjlen. Det er helt fantastisk og alt er heldigvis som det skal være - ud fra, hvad der kan ses på scanningen.

Så vi glæder os til omkring d. 20. april og håber, at virkelighed ser mindst lige så godt ud som det førstehåndsindtryk, som vi nu har fået.

Og til de af jer, som muligvis vil mene at kunne se på det ene af billederne, at det er en dreng, til jer vil jeg sige (som sygeplejersken måtte sige til os): Øv - det er bare et ben!

Traktorer vs Traktåååår

Jeg er dansklærer! Med stort D. Jeg nyder, elsker og inspireres af mit fag og vil gerne blive bedre til det ...

Men det kan give lidt bagside engang imellem. Grammatiske fejl springer i øjnene (derfor har jeg fået briller), stavefejl bemærkes, barrikaden (hvor alle nationalsproglige nørder, befinder sig) har min fulde opbakning og udbredelsen af budskabet om, at dansk er et flot og nuanceret sprog, der fortjener indlevelse og fordybelse, er højt placeret på min dagsorden.

Derfor er rider følgende problemstilling mig som en mare ... (og hvad betyder den metafor egentlig?): Hvordan udtaler man ord som radiator, elevartor, traktor, respirator, junior, monitor og andre ord, som ender på -or.
Ingen tvivl om, at de staves radiatorer, elevatorer osv. Men så snart de skal udtales melder problemet sig.

Selv mener jeg, at man skal udtale dem, som de staver - altså med tydelig udtale af -orer - men det vækken ingen genklang og falder absolut ikke i god jord hos særlig mange. Næ nej - så lyder man højrøvet, snobbet og bedrevidende. Disse ignoranter, sproglige amøber og medlemmer i FSF (Foreningen til Sproglig Forfladigelse) mener i stedet, at ordene skal udtales: Traktåååår, elevatåååår osv.

Men hvad med dig - er du sprogligt korrekt eller en sproglig amøbe (hvis du ikke ved, hvad en amøbe er, så bare brug ordet 'dværg' - ikke helt dækkende, men ...)

Carpe Diem-kvintetten

• Dejligt bestyrelsesmøde, hvor en sten faldt fra mit hjerte, da jeg fik fortalt, at jeg ikke genopstiller til bestyrelsen igen - istedet ser jeg meget frem til forhåbentligt at komme i gang med at arbejde i KPI.
• Inspirerende forkynderkurses i Herning
• Hele familien i kirke første søndag i advent
• Godt endelig at føle, at der sker noget i forhold til mine muskulære problemer
• Hyggeligt impulsinitiativ som gav aftensmad hos gode venner

Ugens elevkommentar

Ugens elevkommentar er egentlig mere et scenarium, som du skal forestille dig:

Forestil dig en elev bag en skærm, hvorpå FIFA et eller andet kører og afspiller kampen mellem Brøndby og Liverpool - vi taler om playstation ...

Aktørerne på banen styres af to alfahanner - eleven (lad os bare kalde ham 'Ulrik') og undertegnede. Jeg var inden kampen begyndte blevet hånet, ydmyget og nedgjort og var egentlig blevet stillet øretæver i udsigt ... MEN!

Forestil dig nu et jubelbrøl fra den voksne undertegnede og samtidigt skal du se et joystick flyve gennem luften, et forholdsvist stort korpus af en 10. klasses østrogenaspirant i stor hast på vej bagover, fødderne på himmelflugt samtidigt med at han meget højlydt beklager sig. Kampen er tabt ... men desværre var der tid til at vinde tre nye

Ugens Ministerkommentar

I morgen skal vi på Horsens Sygehus for at få Fru Ministerens Ekspansionsområde scannet. Det bliver interessant.

Og helt i overensstemmelse med de faktiske forhold, er Fru Ministeren gået helt i barndom og er begyndt at synge børnesange.

Der var en, der var to, der var tre, der var fir', der var fem ...

En lille test

Mens jeg havde noget ventetid på Ringe Sygehus læste jeg lidt videre i den danskfaglige bog, som jeg har gang i. Den hedder "Danskfagets håndbog" og er skrevet af Martin Jørgensen og Else Waitz Mosegaard. Den er meget god og brugbar.

Det jeg læste, handlede om sproget og dets opbygning fra tekst, sætninger, ord, morfemer og bogstaver. I den sammenhæng stod der noget om prototyper og her kommer testen ind i billedet:
Du skal nu tænke på et stykke værktøj!

Gå ikke videre før du har bestemt dig for et stykke værktøj ...

Dernæst skal du bestemme dig for en farve til dette stykke værktøj!


Forfatterne har undersøgt svarene og det viser sig, at du er normal, hvis du ligenu sidder og tænker på en rød hammer ...

Er du normal?

Gigt

... var det med stor sandsynlighed ikke.

I dag var ventetiden opbrugt og tiden for et besøg på Ringe Sygehus var inde. Og sygehuset lever slet ikke op til sit bynavn! Sikke en behandling - UG med kryds, bolle og slange. Utrolig venlig og kompetent læge og kiropraktor + kontorpersonale, som gav penge til cacao i min ventetid!

Konklusionen er:

• Jeg har muskler i benene! De presser på nogle nerver. Det skal der gøres noget ved.
  Jeg har lidt bøvl med albuerne.
  Jeg har nedsat bevægelighed i øverste del af ryggen på nederste del af brystbenet.

Derfor skal jeg til Ringe igen og under kærlig behandling af kiropraktoren og hendes medhjælp!
Men først skal jeg til lægen i morgen og have taget en blodprøve, som skulle kunne vise om der er noget betændelse i området - der skal testes for ca. 30 ting, så det er omfattende!

Slagplan

Af forskellige årsager skal jeg kun møde på arbejde på fredag i denne uge. Og hvad er så bedre end en slagplan for, hvad der skal laves i hytten, når tiden er der til det. Og der er nok at se til - ikke så underligt, at toppen af listen forsvinder i mørket, for den er virkelig lang ...

Dit navn er ...

I dag stod den mindste smukke muse op af middagsluren med et ansigt, der ligner det her ved siden af. Hun var sur. Sagen var den, at hun var faldet i søvn med sin bogkasse i sengen og af frygt for, at hun ville banke hovedet i den, hvade jeg flyttet den over i Fru Ministerens og min seng. Men det passe åbenbart ikke ministeraspiranten. Hun sagde - med strittende pegefinger:

Nu skal jeg sige dig noget: Jeg vil ikke have, at du flytter min bogkasse.

Jeg forklarede sammenhængen, men det var ikke nok for den 3-årige.

Nu skal jeg sige dig noget. Du skal ikke sætte den over i jeres seng. Det vil jeg ikke have.

Igen forsøgte jeg at gyde lidt olie på de oprørte vande, men forgæves.

Dit navn er Dum!

Ak ja - sådan kan det gå, når man skal høre sandheden fra bl.a. børn.

Fødselsdage og hukommelse

Fru Ministeren hører til de mennesker, som er rigtig god til at huske mærkedage. Hun husker venners, venners børns, søskendes, søskendes børns og min families fødselsdage og mærkedage - og hun er god til at gratulere på dagen.

Det er jeg ikke - der er nogle enkelte datoer, som sidder fast: Mine børns, Fru Ministerens og gamle venners mærkedage + voers egen bryllupsdag (som sjovt nok har lidt svært ved at fæstne sig i Fru Ministerens hukommelsesdatabase ...). Af sammer årsag har jeg heller ikke de store forventninger til at blive husket på fx min fødselsdag med opringninger og deslige.

Jeg kunne så ønske mig, at det forholdt sig anderledes med Fru Ministerens fødselsdag - at hun fik lidt tilbage af den opmærksomhed, som hun tildeler andre. Selv er hun heldigvis ikke så nøjeregnende. Men når fx hendes forældre ikke husker dagen og hendes svigerinde taler tre kvarter i telefon med hende uden at gratulere, så bemærkes det trods alt ... Som hun siger: "Det er lidt sjovt."

Pædagogisk Kursus for forkyndere

I går aftes var jeg afsted til mit første - og kursets anden - kursusaften. Et pædagogisk kursus for forkyndere arrangeret af Kristent Pædagogisk Institut i samarbejde med de 3 missionsforeninger. Aftenens foredragsholder var Jens Ole Christensen (JOC). Og hold da op, hvor var det inspirerende! Den gejst, livsglæde og erfaring, som JOC, formidler med, er i allerhøjeste grad smittefarlig.

Temaet for aftenen var forkynderen - ikke så meget hans åndelige ve og vel, men mere det håndværk, som han skal kunne, nemlig at formidle. Så der var fokus på, hvad forkyndelse er og hvordan man bedst muligt får det formidlet det glade budskab. Vi så bl.a. 7 kyskhedsløfter for prædikanter, som JOC har forfattet og talte om dem. De er, som han udtrykker det, et middel mod kunstige stimulanser i forkyndelsen - et middel mod, at den maske, som man som forkynder til en vis grad bærer, ikke bliver falsk.

Afslutningsvis havde vi en meget interessant diskussion om floskler, som blev defineret som døde ord, der er blevet kolde. Vi var enige om, at vi skál ud og generobre flosklerne - vi skal have fundet varmen i ordene igen. De kraftsudtryk, som vi bruger rundt omkring i missionshuse skal vi passe på med. Hvorfor kalde en aften for en velsignet aften, når den "bare" har været god? Vi er vænnet til at bruge så store ord, at de faktisk er gået hen og blevet floskler, der har mistet deres reelle indhold og ikke længere gør noget ved os, fordi de er blevet indholdsløse. Så vi skal ud og generobre flosklerne - ud og gøre dem nærværende, varme og meningsfulde igen.

Andre spørgsmål, som står åbne efter i går kunne være:

• Er der forskel på en kliché og en floskel?
• Skal en forkynder helst bruge 'man' eller 'du' i sin forkyndelse?
• Hvor meget skal man puste sig op på en talerstol?
• Hvilke træk ved en taler kan komme til at stå i vejen for budskabet?

Carpe Diem-kvintetten

• Dejlige samtaler på skolen, hvor elever stiller eftertænksomme spørgsmål og er åbne for svarene og tager ansvar for hinanden
• Hyggeligt besøg af venner fra Korning
• Dejlig fodboldaften i Vejle med Vicesheriffen, som også mundede ud i et fond, som teen- og juniorklubber i IM kan søge - og så var der samtidigt et vellykket ministermøde i Korning.
• Herligt stadigt at kunne overraske fru Ministeren efter mere end 10 års ægteskab
• Hyggeligt besøg fra Århus

Ugens elevkommentar

Der er flere om buddet i denne uge - og det endda med den samme kommentar.

Av - jeg har ondt i min krop - mest min mave
...

Pigerne i 9. og 10. + drengene på mit fodboldhold har haft cirkeltræning, som i al sin enkelthed går ud på, at de skal lave forskellige øvelser for ryg-, mave-, arm- og benmuskulartur. 13 øvelser enten på tid eller som maksimaløvelse, hvor man skal lave så mange gentagelser som muligt på tid. Det giver en dejlig fornemmelse på dagen, men knapt så dejlig de følgende dage.

Følgende ømme stakler kan nævnes: Anders, Dorthe, Joan, Diana, Martin (som lagde sig syg dagen derpå ...) og sikkert flere.

Ugens Ministerkommentar

Egentlig var kommentaren i denne uge ikke tænkt som endnu en sjov, spidsfindig eller på anden måde kvalificeret kommentar fra multiministeren. Det var mere tænkt som en hyldest. Hun havde nemlig fødselsdag i går og blev ... ældre.
I den anledning skulle der ikke ske noget. Hun er med i noget projektarbejde på sit arbejde og har derfor en længere arbejdsuge end normalt og om onsdagen møder hun klokken bæ. Så derfor skulle vi bare have noget godt at spise og så ellers slappe af. Men nej ...

Jeg har tidligere forsøgt mig med surprisearrangementer med Fru Ministeren - med større eller mindre held. I går var det med held. Jeg havde fået lov til at bestemme menuen og den var sat sådan sammen at jeg godt kunne lave ekstra uden at det virkede mærkeligt, så det gjorde jeg - hun undrede sig over de mange grøntsager, men det var hvad det var.

Kl. 19.30 dukker vores gode venner fra Århus - Teen-Jørgensen med frue og sønneke - til pandekager med fyld af forskellig slags. Fru Jørgensen er vegetar - derfor grøntsagerne. Men besøget var altså til Helles store overraskelse en realitet - og det var dejligt.

Så som hun sagde ...

Du har da rigtig haft travlt!

Skriveblokering

Pausen i indlæg her på bloggen kunne nærmest minde om en skriveblokering. Hele 4 dage uden opdateringer ...

Jeg har haft fri. Helt og aldelies fri! Altså lige med undtagelse af nye ministerresolutioner, som krævede mig i noget, der minder om tvangsarbejde - fra rengøring til at hente juletingeltangel på loftet, hvor der var minusvarmt (det hjælper heller ikke på det, at jeg var i shorts ...).

Men så tog jeg hævn ... Har ikke lavet det, der ligner siden lørdag eftermiddag. Nothing. Keines. Rien! Jeg købte et pc-spil, da vi var ude at handle (Football Manager 5) og det har lagt beslag på mange timer siden da. Men det er sjovt og lidt mere realistisk end Championship Manager - og så er spillerne opdateret, så man kan spille med hele det fantastiske AGF-hold, som i går gav BIF en julegave på forskud.

Min kat den danser disco

Så er den gal igen!

Vi kan bare ikke med frysende dyr hjemme hos os. En sort kat har den seneste uge ligget ude på kaninburet for at få en smule varme - og i går blev det så for meget for Fru Ministeren og de små ministeraspiranter. Dyret blev lukket ind.

Og den så ud til at nyde det. Fik noget at spise. Lå og slangede sig i varmen og lød og så i det hele taget meget veltilfreds ud.

Kort efter aftenmad begyndte den så at mjave temmelig kraftigt og blev lukket ud ... og så har vi ikke set den siden.

Jeg ved ikke, hvad det er med os og dyr. Den sidste løse kat, vi tog ind skred også ret hurtigt igen.

Har du nogen erfaring på området? Gør katte bare sådan eller hvad?

Carpe Diem-kvintetten

• Rigtig hyggeligt at fejre den yngste Sørensen
• Dejlig familieaften i missionshuset med besøg af Gylleguruen og hans ældste bagefter
• Formidabel musicaloplevelse på en dejlig gensynsweekend
• Hyggelig vagt med gode samtaler om vigtige emner
• Dejligt med nogle fridage, hvor jeg kan være sammen med børnene

Ugens Ministerkommentar

Fru Ministeren møder kl. meget tidligt om onsdagen - og nogle daeg kommer hun lige hjem i et par mellemtimer. Sådan en dag er det i dag.
Da hun skal afsted igen, siger den mindste smuke muse til hende, at hun snart skal komme hjem igen.
Dertil siger Fru Ministeren for interne anliggender:

Jeg kommer hjem, når I har ryddet op - hvis jeg da
ikke har født inden ...

Hvad skal man sige: Her kommer fatter med kost og spand på sine ellers skattede fridage - men ordet skemafridag har fået en ekstra dimension.

Ugens elevkommentar

Helena, der før har manet til at tage det roligt og tage en dag en dag af gangen, har i denne uge givet masser af stof til dette indlæg. Hun er en sjov fætter!
Som fx da hun i går skulle have hjælp til tysk på lektierunden. Lektien bestod i at bøje ord af forskelligt køn og efter hvert ord står kønnet beskrevet i en parentes, som fx (m) for maskulinum og (f) for femininum. Helena spørger:

Det m der, mand. Står det for mandkøn? Og står f for flerkøn?

Lidt senere siger hun:

Jeg har bare så ondt i mit knæ, mand. Det er så varmt, at jeg kan stege et
spejlæg på det ...

Tage til og tage på

Hvert lærermøde på Grejsdalens Ungdomsskole begynder med et DRYP af en eller anden slags. I går havde Vicesheriffen dryppet, der var en gennemgang af forskellige kompetencer, som vil lette en lærers lærerliv.

En af kompetencerne er kompetencen til at kunne tage kritik til sig uden at tage den på sig - altså forholde sig til kritikken, så den evt., hvis kritikken er konstruktiv, kan forbedre dele af undervisningen eller pædagogikken, uden at man lader sig personligt påvirke af kritikken og lader den få indflydelse på ens selvværd.
Jeg kan godt se, at det er en god kompetence, og føler mig egentlig som en lyttende lærer, der meget gerne vil lytte til elevernes indspark, så vi sammen kan bevæge os mod nye faglige mål.

Mens Vicesheriffen talte, kom jeg til at tænke på noget andet - det gør jeg ofte og jeg havde læst hans indlæg på hans blog om emnet. For en ting er, at man skal lære at tage kritik til sig uden at tage den på sig. Men hvordan er det med ros? Der er det vel egentlig omvendt. Rosen må man gerne tage både til sig og på sig. Dog tror jeg, at alt for mange har det med ros som med kritik. De tager den til sig, men ikke på sig.
Det giver sig udslag i, at mange har svært ved at sige tak, når de bliver rost for ting, handlinger, frembringelser eller noget helt fjerde. Man nøjes med at konstatere, at det gik godt denne gang.
Tag rosen på dig. Lad den ros, som du får, få positiv indflydelse på din dag, dit liv og din selvopfattelse. Og hvis det er ros til dig som person, så tro på det og lad det få indflydelse på dit selvværd!

The Fight Club

Jeg har alt for længe haft ovennævnte film til at ligge. Jeg har lånt den af Vicesheriffen fra Grønholt og han er fuld af lovord for filmen.

Men det er jeg ikke. Jeg har aldrig rigtig kunnet se, hvad en film, som har som primære sigte at vise vold, har som berettigelse.

Filmteknisk kan jeg da godt se, at den har nogle kvaliteter. Fotografer, instruktør og klippere er absolut ikke uefne, men plottet giver jeg ikke meget for. Jeg mener: man kan vel godt lave film, som handler om mennesker, der er i splid med sig selv - og både har en mørk og en lys side - uden at skulle dyrke blod og splat. Det har Tom og Jerry og Anders And haft succes med i mange år ...

Filmens budskaber om, at mennesker vil føle næste morgen som den smukkeste i livet, hvis de er blevet truet på eksistensen eller at hvis mennesker brændende ønsker noget, så skal man bare møde dem med negative udsagn om dem selv, så skal de nok være motiverede for at ændre på tingenes tilstand, virker også helt absurde på mig.

Ja, jeg overvejede faktisk at slukke halvvejs, men i respekt for udlåneren blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte se filmen til ende, for det kunne jo være ...

Men nej.
Jeg giver filmen

Velkommen til overfladen

Jeg er lige et smut ved overfladen inden jeg dykker ned igen - i søvnen ...

Det har været en lang arbejdsdag. Fra lørdag kl. 18 til mandag kl. 17.30. Første nat tilbragt på gulvet på et kontor med 5 timers søvn - næste nat på vagtværelsets herlige madras med samme antal timer - dels pga. stile der skulle rettes og elever, som stod alt for tidligt op!

Men det var en god weekend:

• Musicalen gik rigtig godt. Eleverne kan nogle ting, når de skal ...
• Dejlige gensyn med gamle elever
• Jeg var SÅ tæt på at vinde i et RISK-spil med deltagelse af 5 meget overtrætte deltagere + en, der var med på en kigger og hvis største præstation det var at pille fødderne af hestene i spillet ...

Men hjemme igen gik luften af ballonen ... men jeg kæmpede mig igennem Fight Club - anmeldelse følger.

Bekvemmeligheden længe leve

Så skete det Hæve/sænkebordet er ankommet og stillet op - det er dejligt og allerede nu føler jeg en lindring i muskulaturen med udsigt til muligheden for at variere arbejdsstillingerne. Det er bare guld! Det har dog også givet en del rod i huset, da hele kontoret var nødt til at rotere for at bordet kunne være der.

I dag er så dagen, hvor der skal rettes stile fra 10.ø og hvor undertegnede skal være mødeleder til familieaften i missionshuset før den i morgen står på weekendvagt ...

God weekend derude!

Carpe Diem-kvintetten

• Hyggeligt besøg af Fru Ministerens forældre og søster
• Dejlig tur i skoven i pragtfuldt efterårsvejr
• Fantastiske praktikanter, som gav mig en friaften
• Udsigt til 1½ uges fri pga. musical
• Dejlig alfa-aften i Øster Snede

Ugens elevkommentar

Denne uges elevkommentar er venligst genfortalt af Kath ..., som havde taget Moulin Rouge med ned på skolen.
Jakob fra 9. spørger Kath, hvad det er for noget, hvortil Kath'en svarer: Det er en musical.
Dertil siger Jakob:

Det var da et underligt navn til en kat ...

Den unge mand troede Kath'en sagde 'missekat' ...

Ugens ministerkommentar

Så er den gal igen. Og jeg som troede forbrugsfesten var aflyst og udsat på ubestemt tid ...

Men Fru Ministeren har igen trukket økonomiministerdresset på og kom forleden med den særdeles overraskende proklamation:

Vi skal have nye sofaer!

Ikke at jeg er uenig med den ærede minister, men jeg troede bare, at vi måtte nøjes med det bras, som vi pt. har, i mange år fremover. Men nu kan det være, at der er håb forude.

Kampen om den gyldne bold

Jeg har lige tjekket listen over de 50 nominerede fodboldspillere til at modtage kåringen "Den Gyldne Bold" - en journalistkåring.

Som altid, når der skal kåres et eller andet, så kan der være delte meninger om dem, der er på listen, og dem, der glimrer med deres fravær. Her synes jeg de går hånd i hånd. Fx:

Hvad i alverden laver Snotti på listen - en lama af hans kaliber burde har diskvalificeret sig selv - både når han gør sådan og sådan. En mand, der burde være en rollemodel, men som gang på gang kommer i medierne pga. sine tåbeligheder frem for sit fodboldspil, bør ikke være på denne liste - ikke i år i hvert fald.

Barthez - kunne ikke bruges i Manchester Unied og har egentlig ikke vist noget, der er værd at skrive hjem om ...

Men hvor er Jon Dahl, som efter EM-slutrunden var på all-star-holdet? Hvor er Ballack, som er ene om at vise styrke på Tysklands hold? Og sikkert mange flere.

Kigger man ned over listen, så synes jeg mest af alt, at listen rummer alle kändisser - spillere, som har været på toppen længe, men som ikke nødvendigvis er det mere. Men de er stadig populære og har et navn i branchen. Men det havde Laudrup også - og han fik den aldrig.

Jeg er enig med hans tidligere holdkammerat i Barcelona - Guardiola - som sagde, at da Laudrup ikke fik prisen midt i 90'erne, så havde den for altid mistet hans respekt!

Musical

Så er elever og nogle af lærerne og alle 4 praktikanter i gang med at stable årets musical på benene. Skuespillere, mediearbejdere, musikere og sangere har været i gang i et stykke tid - ligesom diverse tekstforfattere har været det. Nu skal det hele sættes sammen og der skal tænkes store tanker om kulisser, sminke og kustumer. Vi spiller tre gange: Til elevstævnet på lørdag, i Hinnerup på næste torsdag og i Fredericia næste fredag.
Musicalen handler om en bibelsmugler, der ved et tilfælde kommer til at røbe nogle kristne i det tidligere Sovjet. Herefter følger vi konsekvenserne af den brøler og konsekvenserne for den hårde og meget statstro overkommisær, der jagter alt der lugter lidt af fisk ...

Mød op og få en oplevelse!

Bamse og Kylling

I går aftes morede vores tre smukke muser sig kongeligt over børnetimen - som i øvrigt kun er halv ...
Undervejs siger Fru Ministeren om Kylling, at hun er sjov. Hun?! Jeg har altid ment, at Kylling er en dreng - men hvorfor egnetlig? Er der nogen, som kan argumentere for det ene eller det andet?

Om ikke andet så kan man stemme i højrespalten ...

Resultatet af de forrige afstemninger:
Hvis vi får endnu en pige i 4. hug, så skal hun, hvis I derude skal bestemme hedde Eva, som første navn (Eva 16, Erla 14, Thyra 7 --> i alt 54 stemmer)

Men resultatet af den anden afstemning synes at signalere, at der slet ikke bliver brug for pigenavne - tværtimod. Af de 83 afgivne stemmer mener de 47, at vi får en dreng. Noget helt andet er så, at muligheden for tvillinger slet ikke var med i mulighederne (og det er bestemt ikke urealistisk ...). Hvad nu hvis vi får 2 piger? Puha! Jeg tror jeg går ind for et langt pigenavn. Jeg mener ... jeg roder jo allerede rundt i de 3 navne, som vi har givet vores 3 ældste.

AGF

Sælg ikke skindet før bjørnen er skudt, løverne nedlagt og plæneklipperen er slukket.
Disse livssandheder beviste De hvide fra Fredensvang i går den eviggyldige sandhed i! Fantastisk comeback. Fantastisk moral. Så gælder det Horsens på onsdag - jeg ville give næsten alt for at kunne være med der. Lige i baghaven. Men jeg skal holde alfakursus om evangelisation - og skulle jeg ikke det, så ville jeg sidde, af alle steder, netop i Århus til ordinationsgudstjeneste af min mangeårige ven og TC-mester i hammerkast, Olsen - i øvrigt ledes gudstjenesten af en anden GF'er - Baatz.
Og så er det OB på søndag - og Brøndby ugen efter. De gode kampe vil ingen ende tage ... Og det vil pointhøsten forhåbentlig heller ikke.

Bæ til hverdag og fest

Dette indlæg er egentlig bare til dem, der mener, at jeg fylder min blog med en masse bæ. Nu skulle der være hold i anklagerne.
Denne omgang indvortes tarmindhold er det udvortes resultat af den mindste smukke muses eftermiddagslur. Undertøj og tøj smurt ind - og soveværelset lugtede som en forårsmorgen i april - af gylle.

Det fik minderne om en meget tidlig morgen frem, hvor jeg i mørke famlede mig fra badeværelse til soveværelse i vort tidligere hjem - i bare tæer, og der jokkede i en ordentlig gang tynds***, som vores hund havde lagt for fodenden ...

Velfærdssamfundet

Er det en skrøne eller er følgende lille historie fra det virkelige liv bare et bevis på, at vi er utroligt behagesyge ...?

Jeg er af min læge sendt videre til en gigtlæge, som skal undersøge min skulder. Jeg ringer og får besked om, at lægen først tager stilling til, hvornår jeg skal for ugen efter. Jeg ringer ugen efter og får besked om, at der er en ventetid på 9 (!!!!!) måneder for en tid. Hallo mand, som en af mine elever ville sige. Det er da helt hen i vejret. Sekretæren siger til mig, at det er muligt, at der i Horsens er kortere ventetid fordi de er flere af disse speciellæger.

Jeg ringer derfor til egen læge, som kan oplyse, at ventetiden i Horsens er 6 måneder. Heller ikke acceptabelt. Lægen beder mig ringe til Patientvejledningen for at høre, om der er steder med kortere ventetid.

3 timer senere har jeg en tid i Svendborg, hvor der godt nok er langt at køre, men hvor der kun er op til 4 UGERS ventetid.

Jeg fatter ikke, at man vil vente så længe på at komme til, hvis man går og har ondt. Både i Gråsten, Åbenrå og altså Svendborg er det uger vi taler.

Gad vist, hvad deres pasningsgaranti lyder ...

Bush vs Kerry

Jeg har fulgt en del med i valget i USA. Det har været spændende og jeg må vel bare, som så mange andre, acceptere, at Bush vandt en suveræn sejr. Flere stemmer end nogen anden siddende præsident taler vel sit tydelige sprog. Om det er godt for verden, ja det må Bush jo selv give svaret på i de kommende måneder ...

På en anden blog faldt jeg over en meget sjov "musikvideo". Den tager sikkert lidt tid at downloade, hvis man ikke har en 2064 mb-forbindelse, men den der venter på noget godt, kan aldrig vente længe nok, som Bjørn Tiidemann sang engang før han slog sig ind på små sommerfugle.

Se den her.

Ugens elevkommentar

Denne uge er der egentlig ikke en specielt kommentar, der har skilt sig ud, så jeg har overvejet om den skulle her på siden. Men der har været et par episoder eller flere med eleverne, som var meget morsomme.

For at den første er morsom, så skal man være ret vild med Mr. Bean og kunne huske hans tur i indkøbscenteret, hvor kan kravlende må forcere parfumeafdelingen for ikke at dø af iltmangel og unaturlige dufte. Sådan en oplevelse havde jeg i går aftes på vagt, da jeg var på lektierunde og skulle ind på et pigeværelse. Kun ved hjælp af den teknik, som soldater kommer under pigtrådsnet med kom jeg frem og kunne tilbyde min lektiehjælp. Men den var uønsket. De vaskede op.

Samme aften på samme runde fik jeg syn for sagn om, at selv om man er blevet konfirmeret, så kan man være barnlig - og heldigvis for det. Hvad skulle vi dog gøre, hvis ikke vores indre børnehavebarn engang imellem havde lyst til at titte frem ...?

Carpe Diem-kvintetten

• 10. ø fik afleveret en flot avis til aviskonkurrencen
• Den mindste smukke muse ligger 2 timer sovende i min arm - halvvejs vågner hun op i et kort øjeblik og siger: "Min far", hvorefter hun putter sig bedre til rette.
• Mine forældre, som havde tid og lyst til at redde os ud af en træls situation - og redde en fødselsdag.
• Mange uventede gæster til Emma Sofies fødselsdag. Og ventede ... Hyggeligt!
• Udsigt til et hæve/sænke-bord, så jeg kan variere mine arbejdsstillinger

Ugens ministerkommentar

Fru Ministeren har været ramt af halsproblemer af anseeligt omfang. Fredag i sidste uge måtte hun melde sig syn - og flere gange har jeg overvejet, om vi skulle have fået husdyr igen - i hvert fald har det lydt som om en sælhund havde forvildet sig inden for dørene. Men det er altså bare Fru Minsteren som nok en gang tog kvælertag på den gigantiske tudse, som havde forskanset sig mellem drøbel og kraveben.

Efter endnu en brydekamp med tudsen - med en bakterieudladning, som ville gøre flere mellemøstlige bakterieeksperter misundelige, til følge, udbrød Fru Ministeren:

Det er utroligt, at jeg ikke har hostet mine indvolde op endnu ...

Hvis det kunne lade sig gøre, så var det da en mulighed at føde på den måde, hvis tudsen får lov at leve så længe ...

Den mindste smukke muse

I går var det lillepigens fødselsdag - og af alle dage har Fru Ministeren og hendes tro undersåt, undertegnede, en travl dag, hvor ingen af os kan være hjemme før spisetid om aftenen.
Heldigvis var de vestjyske bedsteforældre klar i kulissen og henter alle tre smukker muser på skolen og gør maden klar derhjemme, så Fru Ministeren og jeg egentlig bare skal komme hjem og sætte os til bordet. Det var bare dejligt og total uundværligt!

At lillepigen også bliver beæret med telefonopkald fra morgenen og flere besøg i løbet af dagen er ikke ringere. Sjovt nok var den nu 3-årige helt med på, at hun var dagens hovedperson - og nød det i fulde drag - i hvert fald indtil hun helt udkørt skulle i seng ...

Og så er det jo i dag, at amerikanerne går til valg. Go Kerry!

Det amerikanske valg

Jeg må indrømme, at jeg er lidt splittet i, hvem jeg håber på, skal vinde valget i USA på tirsdag. Et eller andet sted synes jeg, at det er fedt, at en præsident kæmper for kristne mærkesager, som Bush gør det. På den anden side bryder jeg mig ikke om måden, han fører sin kamp på. Meget lidt kompromissøgende og meget dominerende. Kerry derimod virker som en mand, der kan samle folk og folket omkring sig.

Jeg har lige læst en artikel i Horsens Folkeblad om selve valget, valgkampen og valgsystemet og jeg synes det er noget af en tilsnigelse at mene, at USA er et demokrati. I 2000 fik Al Gore en ½ mio. flere stemmer end Bush - alligevel afgør en flertal blandt demokratiske dommere i Højesteret, at Bush skal være præsident.

Verdens mægtigste mand vælges af halvdelen af befolkning. Når vi stemmer i Danmark er stemmeprocenten et sted mellem 80 og 90 %. I USA ligger den på 50-55 - måske 60 i år. Hvorfor? Jo, jeg synes ikke der er noget at sige til sså lav en valgdeltagelse. Når man stemmer på den kandidat, som får færrest stemmer i den stat, som man hører hjemme i, ja så går ens stemmer tabt - den anden kandidat får alle de valgmænd, som den stat nu har at byde ind med. Hvis jeg boede i en stat og der her var et klart demokratisk flertal, så ville jeg da heller ikke gide gå hen og stemme republikansk, når min stemme alligevel ikke blev set.
Hvad er det for et system? Her blander vi os i Europa i valgsystemer rundt om på kloden, men lader et meget udemokratisk valgsystem gå upåtalt hen bare fordi landet hedder USA ... Det mener jeg er helt usagligt. Godt at der er nogen, som kæmper for demokratiske valg til verdens største, såkaldte, demokrati. Føj for en hørmer! Man kan da ikke bygge en nation på "The Winner takes it all". Den lille mand skal høres!

KPI

Øv øv øv!

Jeg skulle have været på KPI's kursus for forkyndere i dag. I min kalender havde jeg for længst noteret mig, at kurset var fra 9-13.30 - til min store overraskelse finder jeg meget sent ud af, at kurset er flyttet til 16-19 - hvilket desværre i dag kolliderer med elevsamtaler på skolen. Godt der er 3 kursusdage tilbage - bare ærgerligt at skulle gå glip af dagen i dag med Erik Dahl fra KG, som underviser.

Carpe Diem-kvintetten

• Gode tilbagemeldinger på mine kontaktelevers praktik
• The neverending story om smertene fra min skulder flytter sig - senest viste røngten ikke noget ...
• Rigtig hyggelig aften i familiens skød
• Dejlig cykeltur til Grejsdalen i strid modvind
• 10.ø's avisprojekt skrider fremad

Ugens elevkommentar

Vi har fået ny østrogenbombe i klassen. Tamar! Første gang jeg talte med hende leverede hun denne kommentar.
Jeg siger: Hej. Jeg hedder René. Jeg er din dansk-, idræts- og kristendomslærer, hvortil Tamar siger med løftet pegefinger:

Dig har jeg hørt om ...

Ugens Ministerkommentar

Bare for at man kan forstå det interne pres, som jeg ligger under for her i huset:

Hvis ikke jeg flytter om engang imellem, så får jeg en depression

Ryg, Borge, Krøll på Linje 3

I forbindelse med en kommentar fra Mojo på et tidligere indlæg var jeg lige mine gemmer igennem for at se, hvad jeg har på Cd i den humoristiske genre (jeg mener også, at jeg har et par gamle vinylplader liggende et sted ...). Samlingen tæller ikke meget, men godt!

• Jørgen Ryg: Skolesøgende pensionist (1978)
• Victor Borge: Live i Tivolis koncertsal (1971)
• Victor Borge: Live at the London Palladium (1972)
• Flemming Krøll: I live (1987)
• Linje 3: 10 års jubilæum (1989)

Dem glæder jeg mig til at høre!

Der kommer også lige i dag en Dirch Passer punchline, som må kunne bruges af adskillige lærere og undervisere:

Tag vattet ud af vokskabinettet og lyt efter!

Dirch Passer

Mhp. på undervisningsbrug næste kalenderår, så er jeg ved at lytte en gammel Dirch Passer-cd igennem. Han har altså mange rigtig sjove punchlines.
Fx:

Hvis din hjerne var lavet af bomuld, så var der ikke garn nok til at strikke et par underbukser til en undulat

Jørgen Ryg står også for tur senere - jeg har desværre bare ikke "Enlig far", som ellers er en Ryg-klassiker.

Skriv til avisen

Avisen i Undervisningen har igen lanceret sin konkurrence, som hedder "Skriv til Avisen". Skoleklasser landet rundt har kunnet tilmelde sig til konkurrencen, som går ud på at lave den bedste avis på 4 A3-sider over temaet "Tro". 30000 unge mennesker vil ugen ud tænke over emnet i utallige afskygninger.

Det er så også første uge for min praktikant foran klassen og vi havde aftalt at begynde med at vise en video, som gerne skulle kunne tænde eleverne. Jeg skulle tage den med hjemmefra.
Jeg så videoen i går og tog her til morgen så bare videoen ud af maskinen og drog af sted mod Vejle. Da vi kom ind i fællessalen, hvor vi skulle vise filmen, så jeg til min - og praktikantens - store ærgrelse, at videoen ikke var noget, som havde med avisproduktion at gøre. Det var i stedet "Jul i skovriddergården" ...

Min ældste datter har åbenbart arvet Fru Ministerens julegen, der giver sig udslag i juleforberedelse fra sidst i oktober.

Uden videoen kom vi dog alligevel videre og klassen har døbt deres avis 'Østrogen' - sjovt nok! Klassen hedder jo 10.ø (ø for østrogen, da der er 20 piger i klassen på 24). Men det skal ikke bare udtales østrogen, men derimod på denne underfundige måde: Ø's tro gen - altså klassens gen til at tro. Flot navn, som var resultatet af en hurtig pingpong mellem Ida og Kathrine.

Spændende hvad resultatet bliver.

Min skatter datter

Her til aften skulle den mindste smukke muse og jeg skrælle kartofler. Det var rigtig hyggeligt. På et tidspunkt kalder jeg på Fru Ministeren og spørger hende, om hun ikke kunne tænke sig at forevige det hyggelige øjeblik af mig og min datter.

Emma Sofie spørger stille og roligt, om hun er min datter, hvilket jeg heldigvis kan bekræfte. Hertil siger den mindste smukke muse:

Nej, jeg er ikke din datter. Jeg er din skatter!

Det kan jeg jo så også heldigvis bekræfte!

Ser lige igennem mig

Ovenpå gårsdagens mærkelige besked fra lægen besluttede jeg som beskrevet at tage til kiropraktor i dag. Jeg var der senest for ca to år siden - med skulderen. I dag kunne han så sige, at det har bredt sig til lænd og nakke - og så skal jeg ellers love for, at jeg blev revet og vredet i med store knoglebrag til følge. Men det gjorde godt, og han kunne faktisk beskrive og forklare alle de symptomer, som det giver.

Kiropraktoren mente, at jeg skulle få foretaget en røngtenfotografering - hvilket lægen ikke har ment.
Jeg skyndte mig dog over til lægen, som havde fri og var afløst af en vikar - efter 15 minutter tog jeg derfra med en røngtentid i baglommen.
Over middag var jeg på Give Sygehus, hvor jeg blev kigget lige igennem og resultatet foreligger på onsdag! ;S Det bliver spændende!

Da jeg kom ud i bilen og tændte for radioen lød James Sampsons smørtenorstemme i højtalerne med sangen "Dream on". Omkvædet har en dejlig meddelelse til os alle - se den på denne side hovede lige under hovederne.

Ekstraordinær modtagelig

Jeg har i dag fået det sidste svar fra den blodprøve, som jeg fik taget i sidste uge, som skulle kunne vise, om jeg havde underskud af D-vitamin, borelia eller andet som kunne give de muskelsymptomer, som jeg har. Der var dog intet umormalt, hvorfor lægen siger:

Jeg kan altså ikke finde en fysisk forklaring på,
at du har det, som du har det. Kun at du er ekstraordinær modtagelig overfor
kroppens signaler.

WHAT!?! NOT! Jeg har ondt i skulderen - det spreder sig til ryg og ben - det har både fysioterapeut og kiropraktor vedgået. Så må der da kunne findes en fysisk forklaring på problemet - måske en røntgenfotografering kunne give et svar.

Jeg føler mig lidt taget ved næsen og har næsten lyst til at skifte læge, men vi har gennem mange år været tilfreds med med den, vi har nu. Så nu ser jeg, hvad kiropraktoren siger i morgen.

Har du prøvet at skifte læge og hvordan var overgangen - for det er da et spørgsmål om tillid, som man på en eller anden måde skal gøre sig fortjent til.

Carpe Diem-kvintetten

Nye sider = nye tiltag
Derfor ryger "Ugens film" og "Ugens Blacklist og Feinschmecker" ud, som fast bestanddel - men film anmeldes stadig ved lejlighed og jeg vil til enhver tid harcelere over åndsvage eller lækre ord.
Ugens Carpe Diem-kvintet - listen over begivenheder, som har gjort det muligt kun at leve i nuet - består og kommer her:

• Biograftur med den største og mellemste smukke muse - 'Min søsters børn' er absolut anbefalelsesværdig.
• En fabelagtig golfkamp med Vicesheriffen af Grønholt med efterfølgende hyggeligt samvær
• Smertefri indkøring af den mindste smukke muse i børnehaven
• To meget givende lærermøder, hvor vi bl.a. diskuterede en pædagogisk hvidbog
• Hyggeligt fransk visit hos min barselsramte kollega

Ugens Ministerkommentar

Der er faktisk et par stykker af forskellig karakter.

Den skræmmende:

Jeg tror, vi får tvillinger ...

Hjælp - det kan hverken bil eller hus klare - eneste plus: 3xbørnecheck!

Den sjove:
Fru Ministeren kommer ind og spørger mig om et eller andet, som hun vil, at jeg skal lave. Her i huset er det kun Fru Ministeren, der har sæde i Sikkerhedsrådet og dermed er i besiddelse af vetoret, men jeg kæmper en indædt kamp for retten til at sige nej - og det gjorde jeg så. Hvortil Fru Ministeren siger:

Du er ikke "the knight who says 'ni'", men "the husbond who says
'no'"

Ugens elevkommentar ...

Selv om det har været efterårsferie og eleverne i denne uge er i praktik, så har en kommentar dog alligevel forvildet sig herind.
Jeg spillede pool med et par elever i går på vagten. Første kamp gik fantastisk og jeg lavede det bedste stød længe - virkelig fantastisk. Derefter udfordrede min Viborgmodstander mig - DD - som jeg har utrolig svært ved at slå ... og i går gik det pludselig op for mig hvorfor. Det er simpelthen min underbevidsthed, der nægter mig at vinde. Klappen gik op, da DD var ved at blive forstyrret og han sagde:

Lad være. Jeg er ved at vinde 40 armbøjninger!

Jeg kan ikke klare at vinde ...

Kulturskat

Jeg har haft vagt her til aften - og på godnatrunden falder jeg i snak med et par piger og samtalen drejer sig over på Dirch Passer og humor i det hele taget. Og det viser sig, at ingen af dem kender til en klassiker som "Tømmerflåden". Den skal man da kende! Den og manden, der spriger fra hajen til kajen i vandet ...

Gad vist om de så kender "Urban Olsen", "That's how jazz was born", "Op å då", "Kulmulen" og sådan kunne man jo blive ved! SÅdan en kulturskat skal man da kende!

Og så er den foreløbigt mindste smukke muse begyndt i børnehaven. Det var i går. Og hun giver sig åbenbart hurtigt til kende. Som en af pædagogerne sagde:

Hun er fisme en bestemt dame ...

Men hun er jo også Fru Ministerens datter!

Inspiration til hjemmesiden

Nogle gange kan en hjemmeside godt trænge til lidt pift. På www.dynamicdrive.com er der meget pift at hente. Det være sig lige fra billedbehandling til ændringer i templaten. Men måske du allerede synes, at din site er god nok, som den er.

Jeg har et problem med den hersens nye udbyder, og det er, at jeg ikke kan uploade filer til siden. Så min løsning på det problem er, indtil en anden og bedre løsning tilbyder sig, at lægge indlæg ind som indlæg på bloggen i juni og så linke til dem i højrespalten ...

Har du et bedre forslag?

Praktikuge

Så er vi nået til uge 43 og dermed praktikuge. I denne omgang betyder det lidt mere end det plejer.
Elevernes praktik har været som altid, næsten. Jeg havde vovet at give mine kontaktelever chancen for at vise, at de magtede at gå ud at søge job på (næsten) egen hånd. Det er lykkedes glimrende for de fleste. Det betyder, at jeg i næste uge skal høre, hvordan det er gået for lastbilchaufføren, kokken, skovridderen, tøjekspdienten, tømreren, computernørden og butiksassistenten. Det bliver spændende!

Noget helt andet er det, at jeg fra og med næste uge selv skal have en lærerstuderende i praktik. I dansk. Hun skal stå for undervisning fra uge 44 (som godt nok er en avisuge, hvor eleverne skal lave en avis som led i en konkurrence, der hedder 'Skriv til avisen') og ca 7 uger frem.

Jeg er ret spændt på flere ting i forbindelse med at skulle være praktiklærer:

• Hvordan vil jeg klare at være sat på sidelinjen?
• Hvordan godt vil samarbejdet med praktikanten blive?
• Hvor god er jeg til at supervisere?
• Hvor godt tager 10.ø'erne imod praktikanten?

og sikkert mange flere ting, som jeg ikke lige formår at sætte ord på ...
Alt dette og meget mere er jeg sikkert klogere på omkring juletid.

Risiko for oversvømmelse i smeltevand

Ovenpå den rigtig spændende fodboldkamp i onsdags var Peter Skov Jensen naturligt nok et samtaleemne i dagens Radiosport. Han blev bl.a. også interviewet og spurgt, om han var landet igen (eller noget i den stil). Han svarede, at han ikke rigtig havde været oppe at flyve, hvortil rapporteren naturligt nok spurgte, hvad der så kunne få ham op at flyve:

Det må være min søns fødsel eller min datters. I
hvert fald noget på hjemmefronten!

Sikke et svar! Sympatisk mand - og hvor kan jeg følge ham! Det kan varme helt ind i den dybeste afkrog i sindets labyrint, når mine prinsesser:

• Sender mig et smil, der siger alt
• Kommer ind, mens jeg arbejder, og lægger armene omkring mig
• Synger glade, dejlige sange
• Leger intenst med hinanden
• Svømmer hen i Morten Korch-idyl foran flimmeren

Det får et faderhjerte til at smelte!
Godt der er et hjertekammer mere, når nr. fire kommer! Terminen er i øvrigt foreløbigt fastsat til 21. april - men med Fru Ministerens sædvanlige sans for at komme for sent (som resten af familien), holder den nok ikke - men hvem ved: Måske er terminen bare sat for sent ...

Mormor

Den mellemste smukke muse er begyndt i skolen i sommers og er så småt begyndt at kaste sig ud i at skrive og lydere.

I dag kommer hun ned på kontoret og viser mig et stykke papir, hvorpå der står "Helle Helle". Hun spørger mig, hvad der står og jeg siger, at der står "Helle Helle". Den mellemste smukke muse protesterer og siger, at der står "Mormor". Det diskuterer vi lidt og så forklarer hun, at Fru Ministeren havde fortalt hende, at hvis hun skulle skrive "Mormor", så skulle hun bare skrive "Mor" to gange.

Derpå smiler den mellemste smukke muse og afslører igen igen, at hun har tabt den ene fortand og siger "nååå ..."

Golf

Ja, så har jeg prøvet det med. Det havde jeg alligevel aldrig troet - men på den anden side, så lovede jeg også mig selv, at jeg aldrig ville hoppe med på computer-, dvd- og husejerbølgen.

Men jeg har prøvet at spille golf. Det var hyl! 9 huller med Vicesheriffen af Grejsdalen, som han godt nok samlet set vandt, men som jeg sluttede af med at gå et par 3-hul i 3 slag - og sikke slag.

Sådan var der absolut intet, der havde givet løfter om. På driverrangen gik det nogenlunde, men da jeg skulle til at tie ud fra hul 1 gik det galt. Jeg svang jernet og spejdede ud i horisonten efter bolden - men et nannosekund senere hørte jeg grene give lyd og et lille plop. Min bold var havnet i gylletanken direkte til højre for mig. Surt.

Jeg brugte 17 slag mere end vicesheriffen på de første 3 huller, men derefter var det jævnbyrdigt - og vi har begge vores skavanker, som vi skal have rettet op på næste gang - for en næste gang bliver der.

Men jeg nægter at hoppe på golfbølgen ...

Carpe Diem-kvintetten

• Hyggeligt besøg hos familien i Ringkøbing
• Endelig frigivelse af den dejlige nyhed
• Hurtig erstatning af den eksisterende blog
• Festlig fest i Århus hos svoger og svigerinde
• Dejlig udsigt til en god sidste halvdel af efterårsferien med golf og biograftur med prinsesserne

Ugens Ministerkommentar

Denne uges ministerkommentar er egentlig nogle uger gammel. Men af forskellige årsager, så bliver den ikke publiseret før nu ...

Den var positiv ...!

Det er ikke en eller anden form for indstilling eller henvisning til et eller andet resultat. Det er simpelthen kommentaren til graviditetstesten!
Hurra - jeg skal, forhåbentlig, være far til fire i sneen, på Bornholm, i juleland og alle andre steder.

Så kører vi igen ...

Så kører vi igen!

Mblog er kommet i økonomisk uføre og alle hjemmesider dér er nedlagt - min egen gamle inkl..

Derfor denne nye, som jeg lige skal bruge lidt tid til at få op at køre ...

Som B1 sagde til B2: SÅ er det efterårstid

Efterårstid selvom termometret nærmest viser vintertid ...Men med efterårsferie, så er der vel ikke noget at tage fejl af.
Mig bekendt så hed efterårsferien førhen kartoffelferie - sikkert fordi man høstede kartofler. Det var i hvert fald en arbejdsferie.
Måske jeg har erhvervet mig en kartoffelferie. I hvert fald ligger der 4 store kartofler og venter på at blive tilset - 4 sange til skolens musical "Din ånd - min ånd".
I et andet bed ligger elevbladet og venter på at blive plukket.
Og for at det ikke skal være løgn, så er jeg nærmest lige blevet udfordret i et slag rigtig golf - det eneste golf jeg før har prøvet er min svogers firhjulede og så en til pc'en - så det skal da nok blive sjovt.
Så jeg mangler bare lige en hushjælp til at tage den værste oprydning oven på værelsesbytningen ...

Championship Manager

Åh nej ... Jeg er faldet i - igen!
Championship Manager er bare for sejt et spil. Også selv om man rykker ned! Og også selvom det er sæson 01/02, jeg spiller. 03/04 gik alt for langsomt efter min smag og jeg har ikke fået købt den nyeste udgave.
Tænk at man kan sidde og være spændt på om ens hold vinder, blive irriteret over, at man ikke kan finde den rigtigge opstilling og nærmest være ude af stand til at føre en telefonsamtale, fordi årets vigtigste kamp skal spilles - som i øvrigt tabes pga endnu en udvisning og en skade efter udskiftningerne er opbrugt!
Kender du også til at være fanget af et spil - i så fald hvilket?

Bush' ordkløveri

Der hersker vel ikke den store uenighed om, at tabloidaviser ofte er morsomme at læse. Omnibusaviser forholder sig til sagforhold - tabloidaviserne inddrager gerne - måske alt for gerne - følelserne.
I dag i BT er der absolut en griner. Det er underholdende og man må undre sig - og forskrækkes - lidt over, at verdens mest magtfulde man kan tage ord, som disse i sin mund:

»Jeg håber, at I vil gå herfra i dag, gå udenfor og sige: Hvad sagde han?«

Vælgermøde i Oregon 13. august 2004

»Jeg er beæret over at trykke hånd med en modig irakisk borger, som Saddam
Hussein har hugget hånden af.«

Tale i Washington 25. maj 2004
Og det er bare en appetitvækker. Vil man sse hele menuen, så følg følgende link

Carpe Diem-kvintetten

• Omflytning på 5 værelser med dejlig hjælp fra alle tre glade prinsesser, der lader til at nyde at være en del af processen
• Rigtigt hyggeligt besøg af gode venner, hvor vi bl.a. fik støbt fundamentet til en ny andagtsbog for 18-25-årige
• Event i Herning med dejlige gensyn
• 10.ø lader til at have forstået begrebet intertekstualitet
• Richard Raskin (kortfilmguruen) har givet respons på Henriks og min danskopgave

Så flytter vi

... om!
Indretningsministeren har - igen - slået sig i tøjret. Der skal flyttes om. Denne gang er det ikke bare sofagruppen eller spisebordet, der skal rykkes - hvilket sker med samme frekvens, som vi andre fylder benzin på bilen.
Næ nej. Denne gang er det hele fem - 5! - værelser, der skal holde flyttedag. Inkl. kontor, 2 klædeskabe, 4 senge, 5 reoler, 5 borde og et hav af bøger. Her til aften har vi flyttet det meste af kontoret ud og det ene klædeskab ligger og flyder i gangen.
Ud over en gigantisk splint i fingeren hos undertegnede er ingen kommet alvorlig til skade - faktisk har aftenens største problem været fraværet af 5 sutter. Et kaos det kan skabe!
En krise, som blev afværget var, da fru Ministeren mente, at der måtte kunne tyndes ud i bøgerne - mine bøger. Hallo! Sådan noget siger man ikke - man end ikke overvejer at sige det. Bøger skal ikke smides ud! Eller hva'?!

Event 2004

I går var jeg på Event 2004. Det var en god oplevelse.
Jeg skulle holde et seminar, som hed "Idoler, idealer og idioti". Der var ca. 15 unge mennesker til stede. Hvad de synes om det, ja det ved jeg ikke meget om - men de overlevede og ingen af dem sov åbenlyst. Hvis nogen af dem læser med, så kan de da lige komme med en evaluering ...
Jeg gav seminardeltagerne en opgave, en udfordring, som jeg også gerne vil give dig for den kommende uge. Jeg havde et afsnit om selvværd og selvtillid og opgaven lød i al sin besværlighed - for det er en besværlig opgave - som så:
Prøv i næste uge, når du skal rose nogen, at rose eller komplimentere dem for noget som de er (sød, venlige, pæne, flinke, betydningsfulde m.m), fremfor at rose dem for noget, de gør. Og prøv at lægge mærke til hvilken effekt det har.
Når man roser på den måde, så opbygger det selvværdet - og det er meget bedre end at opbygge selvtilliden - den skal nok følge med. Det er ikke nødvendigvis tilfældet den anden vej rundt.
Er du enig?Er du med?

Patriotisme

I går var jeg på en længe ventet og med spænding imødeset ekskurtion med navnkundige 10.ø. Som et led i undervisningen - vi har i disse uger om patriotisme, nationalromantik og nationalisme - tog vi fra Vejle kl. 8 med kurs direkte mod Dybbøl Historiske Center. Kl. 10 ankom vi - og sikke en oplevelse, der ventede de næste 4 timer - rundvisning på centret, hvor bla. et par elever blev klædt ud som soldater, og derefter til den nærliggende skansegården, hvor vi spiste. Efter maden var spist skulle 4 af eleverne, som imellemtiden var blevet udnævnt til kommandant, styre deres gruppe og udføre en ordre. Telegrafisterne skulle under Kommandant Mette lave en forbindelse mellem 2 telegrafer, så der kunne sendes morsekode. Forplejningsgruppen skulle under chefkok Ulrik lave Byggrød og pandekager efter Madam et-eller-andets kogebog fra 1864 over levende ild. Skansegruppen skulle under kommandant Lea lave pilekurve, så jorden på skanserne ikke styrtede sammen og sidst men ikke mindst skulle arbdejsgruppen under kommandant Sune fremstille 2 palisadepæle af et træ, som de selv fældede. At fælde et træ skaber lys til et nyt - med mindre Sune og Jens lægger træet ned - for så lander det præcis oven i det nye!
Posterne gik godt, maden smagte og besøget på skansegården rundedes af med at naturvejlederen gav hver enkelt håndtryk og mindede om, at håndtrykket er en god tradition, hvor man viser imødekommenhed og at man ikke har våben i hånden.
Derfra gik turen til grænsekiosken, hvor sodavand i stride strømme blev læsset ombord på den fine bus og så kunne vi ellers komme nordpå igen. Fredericia var næste station. Vi lånte missionshuset til at spise aftensmad i og så skulle vi ellers på voldene og en stedkendt elev fik os på en ordentlig tur, så vi fornemmede lidt at det store bygningsværk, som voldene er.
Sidst, men absolut ikke mindst, skulle vi i Sct. Michaelis Kirke, hvor sogne- og garnisionspræst Peter Jeacobsen, min gamle ven og rumbo fra Århustiden, skulle fortælle om kirkens placering i krigene i 1848-50 og igen 1864. Det var meget underholdene og ind i det hele flettede Peter den perfekte afrunding med en sammenkobling mellem det blod som flød i de sønderjyske krige og det blod som flød fra Jesus på korset og som i kirken er symboliseret med en rød løber.
Alt i alt en helt perfekt dag med fremragende vejr og positive, rare, søde og lærelystne elever. Det må da blive en tradition.

Ugens Ministerkommentar

Luftforurening, 2. del:Jeg skal en tur ind på vores soveværelse, hvor Fru Ministeren ligger og slapper af og kobler fra efter en hård dag på jobbet. Med alle hendes kasketter er der jo mange beslutninger, der skal træffes.Her i sommer har vores hus fungeret som konferencehotel for alle de sammenkomster, som områdets fluer, bier og gnavpander har skullet holde. Yndlingskonferencerummene har været lampeledningerne i stuen eller soveværelset omkring midnat. Da jeg åbnede døren var det første der slog mig: Her er ingen fluer! Men straks forstod jeg hvorfor ...Jeg er åbenbart ikke den eneste, som i slumrende tilstand har svært ved at få tarmsystemet på standby. Det tillader jeg mig at kommentere, hvortil Fru Ministeren, som ellers er undskyldt, da hun kommer ud af en familie med kronisk utrolig svag ringmuskel - med flere uheldige episoder og ødelagte underbukser til følge - svarer:

Jamen, jeg får også kvalme af mine egne
prutter

Carpe Diem-kvintetten

• Høstfest i Korning Missionshus - dejligt!
• Hyggelig fødselsdagseftermiddag hos gode venner i Korning
• Super positive og medlevende elever i forbindelse med efterskolernes dag - og hyggeligt afterparty!
• AGF vandt 3-1 over FCM(uh) og ligger nr. 4!
• Her til morgen virkede vores tre prinsesser glade og velafbalancerede og der var slet ingen skrig og skrål, selvom det var faderen, der skulle smøre madpakken m.m.

Ugens elevkommentar

Den er helt uden konkurrence i denne uge. I forbindelse med efterskolernes dag i søndags skulle jeg stå ved indgangen og byde eventuelle gæster velkommen. Omkring mig står de elever, som skal vise gæsterne rundt på skolen - heriblandt Helena fra 10.ø.
Vi står og pjatter i en ledig stund, humøret er højt - åbenbart for højt for Helena. Hun siger:

Nu slapper du af. Vi tager den her dag en dag
ad gangen!

Truman og de døde poeter

Sikke en aha-oplevelse!
Jeg fulgte det ganske glimrende link, som lå i en kommentar forleden fra Mikael, som godt kan tænke tanker i kategorier, som jeg kan være med på. Han var så væmlig at henvise mig til en side for filmfreaks, hvor man kan se, læse alt om film, som man har set og synes om eller synes minus om. Man kan cigar deltage i debatter om disse films.
Hvor er min aha-oplevelse? Jo, den ligger i det simple faktum, at jeg for ikke så længe siden havde en afstemning, hvor jeg spurgte efter bedømmelsen af film, som jeg overvejer at bruge i undervisningen, heriblandt Døde Poeters Klub og The Truman Show. Og AHA! Begge film er instrueret af Peter Weir!
Lad mig finde ud af, hvilke andre film han har lavet - for den mand kan da sit kram!
Sherlock says: Moskitokysten (1986 - Harrison Ford), Green Card (1990 - Gerard Depardieux) og Master and Commander (2003 - Russell Crowe) er dem, jeg har set fra listen.

Fra overdrevets overdrev

Jeg har et indlæg - det er ellers ikke noget, som jeg gerne vil prale af. Jeg mener - det er som regel medlemmer af det svage køn, som går rundt med indlæg (det lunede at skrive "svage køn" - lige indtil amazonerne i 10.ø eller Fru Ministeren ser det, så er det først højre kind og dernæst venstre kind (når jeg har vendt den til ...), der bliver lun).Så jeg har ikke et indlæg alligevel. Et udlæg tror jeg heller ikke min bankmand ville mene, at jeg ville kunne klare - eller også ville Fru Ministeren slå bremserne i.
Så hvad har jeg så? Noget på hjerte ... hmmm. Måske?!I dag har jeg nemlig underholdt 10.ø med forskellen mellem at læse en tekst og tilegne sig en tekst.Umiddelbart lader det til, at de oftest læser deres lektier - og kun hvis de bliver nødet godt og grundigt tilegner de sig det. Hvad er forskellen?Jo, hvis man læser en tekst, så staver man sig bare igennem ordene fra a til z (æ, ø og å) og så lægger man teksten til side uden at forholde sig til, hvad den tekst eventuelt havde at bidrage med ind i ens liv, tilværelse, nuværende situation.
Tilegner man sig derimod stoffet, så holder man teksten op som et spejl og forsøger at spejle sit eget liv på teksten (evt. også en analysemodel) og ser, hvor den evt. bidrager med en nytænkning eller på en anden må adskiller sig fra den opfattelse, man har af tilværelsen.
I dag havde 10.ø en prøve i sagprosa. De havde læst på lektien, javel. Men til på fredag skal de tilegne sig stoffet ...

Den mindste smukke muse

Den sidste fredag i september blev altså dagen, hvor den mindste smukke muse fik sin debut på fire hjul. Godt nok er de to af dem "kun" støttepædagoger - men jeg har hørt, at det også skulle være godt nok at være det ...
Emma Sofie nød i fulde drag turene henover asfalten og det kunne næsten ikke gå stærkt nok. "Far jeg vil cykle stærkt", lød det flere gange.
At få sin debut på så stor en cykel allerede inden man er fyldt 3, ja det synes den meget objektive og stolte far er godt gået!

Big Fish

Nu har jeg set Big Fish! Utroligt, at jeg kunne falde i søvn til den i første omgang ...
Når man har set en god film, så er det som regel en af de bedste, men nogensinde har set - i hvert fald lige efter man har set den. Sådan har jeg det lidt med Big Fish.
Den er tankevækkende, sjov, alvorlig, løssluppen og på et filmteknisk udfordrende plan. Hvad genre angår, så er den lidt svær at placere.
Jeg kan utrolig godt lide den. Ewan McGregor spiller som altid godt - Jessica Lange er også sædvanen tro god. Tim Burton har igen (tidligere bl.a. 'Planet of the Apes', 'Edward Scissorhands' og 'Batman') skabt en superfilm!
Filmen handler om sønnen, der gennem 3 år ikke har talt med sin far. Tidligere har faderen glimret med sit fravær, så sønnen føler, at han ikke kender sin far. Nu er han nødt til at komme hjem, da faderen ligger på dødslejet. Han er syg af kræft. Sønnen vil gerne inden faderen dør lære faderen ordentlig at kende, så han kan fortælle hans historie videre til sine børn - og naturligvis for hans egen skyld: lære sin far at kende ... bedre sent end aldrig. Derfra følger man faderens ungdom og videre i voksen livet - mange af hans fantastiske oplevelser ... men tør sønneke tro dem?
Filmen skal have alle 5 filmruller
Efterfølgende sidder jeg tilbage med tankerne:
* Kender jeg mine forældre så godt, at jeg kan fortælle deres historie videre?
* Kender mine prinsesser mig så godt og er jeg så god en far, at de kan og vil fortælle min historie videre?

Ugens Ministerkommentar

I disse tider, hvor rygere må frygte diverse ministres indgreb i forhold til rygning på offentlige steder, hvilket får mig til at tænke på, at jeg aldrig har forstået, hvorfor man skal ryge dér: Det svarer vel til at sadomasochisten siger: Jeg elsker at pine mig selv ... men du skal også lige have et par slag! - men i disse tider, frygter jeg Fru miljøministerens indgreb for at få renset luften.
Fru Ministeren beklager sig over, at min dyne, grundet luftudbrud, blafrer en del om natten. Om hun kan registrere det via et for mig skjult diafanometer eller om det skyldes eventuelle høje lyde i forbindelse med udbrudene, ved jeg ikke. I hvert fald gav det sig udslag i følgende kommentar:

Du slog tre prutter og så fik jeg kvalme
...!

Det er ikke fordi jeg har aerofobi, men siden hvornår er det blevet forbudt at ventilere sine tarme. Jeg kan da ikke gøre for, at det ikke er alle mine kropsfunktioner, der går på standby, når jeg sover ...

Carpe Diem-kvintetten

• Dejlig weekendvagt, hvor lovsangstræf i Billund var højdepunkt. Dejligt at møde gamle elever til den slags arrangementer.
• Jeg har indhentet knaldtilbud på annoncering i Kristeligt Dagblad og Herning Folkeblad - håber det giver en effekt på Efterskolernes Dag på søndag.
• Jeg fornemmer en gejst hos mig selv til at gå i gang med de ventende opgaver
• I går kl. 11 kunne jeg sige: God weekend!
• Udsigt til 4 aftner i familiens skød

Ugens elevkommentar

I denne uge kunne der være en del at vælge imellem - og man kunne godt have østrogenbomben in spe, Jens Rex-i, mistænkt for simpelthen at tænke i offentliggørelse af mærkelige udsagn. De to første har hans mund produceret:
Den skræmmende:

Dovenskab er en livsstil!

Ak og VB - nogle i 10.(sl)ø(v) har brug for en livsstilsekspert ...

Den filosofiske:

Forskellen er den samme.

Tænk liiige lidt over den.

At GU Kongen, Rex, igen har et par kommentarer, kan så give Miriam lov til atter at udbryde:

Jeg vil også have en
elevkommentar!

To be booked og not to be booked

I morgen drager alle skolens elever - østrogenbomber, aspiranterne - altså hele 10.(b)ø(vl) (sløv, bøv, sød, bøvs osv - kært barn har mange navne ...) af sted til Kjøwenhavnstrup. DSB betaler turen - skolen gildet! Det skal nok blive en god tur for såvel elever som personale, der skal med. I år ligger mine arbejdsopgaver andre steder, så jeg har i princippet 3 fridage. Sådan kunne det i hvert fald se ud!
Men! Sådan spiller klaveret slet ikke. Seminar til IMU's Event, en tale til Høstfest i Kragelund Missionshus næste tirsdag over Salme 51, en artikel til IMT, sange til vores musical (Din ånd - min ånd), plakat til musicalen, rette stile og sidst men ikke mindst forberede mig til næste horror-mandag. Så fridag - næ nej! Man skal være kreativ, aktiv og fremfor alt koncentreret, så den ophobede arbejdsmængde ikke går ud over familien.
Jeg har forresten lige fundet en sjov side på DR's hjemmeside. Her kan man teste hvilken type man er, hvilken type medarbejder man er, om man dur som iværksætter, de 10 trin mod stress, en guide til lønforhandling, en guide mod mobning, om man står lige for at blive fyret med mere - ikke dårligt!
I går skød jeg Gud i skoen, at han var ved at teste sin syndflodssprinkler - i dag fik jeg svar på tiltale. Da jeg skulle hjem fra arbejde stod den mest strålende og tydelige regnbue på himlen over Vejle - og da jeg senere købte ind med prinsesserne, så var den der igen. Som ville Han sige: Bare rolig; løftet til dig og alle andre gælder stadig! Og det er jo skønt! Heldigvis er det ikke kun løftet om passende mængder regn, der gælder, men også løftet om en stadig rindende strøm af kærlighed, omsorg og tilgivelse!