Viborg Update

I går var jeg på besøg hos min far på intensivafdelingen på Viborg Sygehus. Vi har en lang periode kørt på de høje nagler herhjemme, så det er faktisk første besøg siden sidst i vinterferien. Men hold da op en forandring.
Far er vågen, smiler, forsøger at tale og så må vi mundaflæse, da respiratorslangen forhindrer lyde. Det var et rigtig dejligt besøg, som sluttede af med et andagtsstykke og fadervor, som far tydeligt bad med på. Far var træt, men nærværende.

Han skal blive liggende en rum tid, men er begyndt på fysioterapeutens genoptræning og er oppe at sidde i en stol i dagens løb.

På vej hjem fra Viborg fik jeg en sms, som fortalte, at vores reserve-bedste, min mors moster, i går døde. Hun har været meget omkring os i tidens løb og var en dejlig kvinde, som fulgte med i vores liv og behandlede os, som sine egne børnebørn (hun levede som single og havde ikke sine egne). Hun skal sikkert begraves i næste uge - men lur mig om det ikke bliver en fest. Der er i hvert fald hos mig ikke et sekunds tvivl om, at hun lige nu er til fest i det fjerne, hvor David har gang i sin harpe og Samson tumler omkring med den stærkeste løve.
Æret være Moster Sines minde!