Siden jeg er begyndt at handle hos macca.dk, så er min dvd-samling udvidet bare en lille smule. Her er en lille up-date:
Denne feature har ligget stille et stykke tid, men i forbindelse med min aftenvagt har endnu en elev gjort sig fortjent til at blive fremhævet: Rebekka Donslund. Siger følgende, da jeg vil genne hende til lektielæsning. Følgende ordskifte:
Rebekka, du skal gå til lektielæsning ...Tøhø.
Ja, men jeg skal lige hen og lugte til GG!
I går var jeg et smut i Viborg for at besøge min far. De døjer lidt med at slå hans feber ned, men ellers han det efter omstændighederne godt.
På vej hjem ville Anna gerne helt om bagi i det nye dollargrin, så vi holdt ind på en tankstation på vejen. I kiosken solgte de bagervarer - bla. romerkugler i forskellige størrelser. Den største på størrelse med en håndbold. Vægt 1,5 kilo! hmmm
Navnet på en selv-fed schweisisk dommer, der lefler for en tidligere fodboldstormagt i vanskeligheder. Typisk, at det danske fodboldlandshold bliver nægtet adgang til de gode resultater, fordi en dommer har behov for at sætte sig i respekt! Collina gjorde det i Ukraine. Sofus Krølben gjorde det i tyverne og ham den engelske anden-rangsdommer gjorde det i Parken.
Fodbold er en uretfærdig sport, hvor et forkert dommerskøn kan ødelægge en fodboldkamp. Så er håndbold trods alt mere lige ud ad landevejen. Her bliver holdet ikke straffet på samme måde for en spillers personlige fejl
Øv. Gylle og 0-2 i Spanien. Aldrig før har det været så vigtigt at tage tyren ved hornene! Kom så Leon og vis, hvad det ægte hviee kan udrette!
Langt om længe er jeg ved at få taget mig sammen til at lave en rigtig hjemmeside, hvor der også er mulighed for at uploade stort set alt, hvad hjertet begærer, til.
Du kan følge de små skidt for mennesket Brorson og de mikroskopiske skridt for menneskeheden på www.ramlovbrorson.dk
Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et par hjemmesider:
1. www.macca.dk - muligheden for at gøre en rigtig god handel på forskellige auktioner
2. www.natfilm.sweetlemon.dk - for en filmnørd som mig er det en meget morsom filmquiz med mulighed for at tryne både sjællændere og fynboer.
God fornøjelse!
I går var jeg på besøg hos min far på intensivafdelingen på Viborg Sygehus. Vi har en lang periode kørt på de høje nagler herhjemme, så det er faktisk første besøg siden sidst i vinterferien. Men hold da op en forandring.
Far er vågen, smiler, forsøger at tale og så må vi mundaflæse, da respiratorslangen forhindrer lyde. Det var et rigtig dejligt besøg, som sluttede af med et andagtsstykke og fadervor, som far tydeligt bad med på. Far var træt, men nærværende.
Han skal blive liggende en rum tid, men er begyndt på fysioterapeutens genoptræning og er oppe at sidde i en stol i dagens løb.
På vej hjem fra Viborg fik jeg en sms, som fortalte, at vores reserve-bedste, min mors moster, i går døde. Hun har været meget omkring os i tidens løb og var en dejlig kvinde, som fulgte med i vores liv og behandlede os, som sine egne børnebørn (hun levede som single og havde ikke sine egne). Hun skal sikkert begraves i næste uge - men lur mig om det ikke bliver en fest. Der er i hvert fald hos mig ikke et sekunds tvivl om, at hun lige nu er til fest i det fjerne, hvor David har gang i sin harpe og Samson tumler omkring med den stærkeste løve.
Æret være Moster Sines minde!
Forleden var vi igen et smut på vores fremtidige arbejdsplads på Thyholm og igen var det en positiv oplevelse. Dejlige mennesker, som snart skal være vores kollegaer, fælles visioner, stor varme for efterskolesagen, omstillingsparate.
Vi glæder os til at skifte og samtidig glæder vi os over, at der er et stykke tid til. Men den første følelse bliver efterhånden mere dominerende. Først og fremmest fordi vi efterhånden er godt engagerede i planlægningen af næste skoleår. Det er dejligt, at kunne være med til at planlægge, men det tærer også lidt på kræfterne, når vi begge er indstillede på, at levere max på vores nuværende arbejdspladser. Foreløbigt går det godt begge steder.
Lige nu glæder vi os meget over, at det ser ud til, at elevtallet fortsat ligger et pænt stykke over de sidste par års elevtal. Og vil glæder os også over, at vi i medarbejderstaben er enige om, at Projekt 10X gerne må skydes igang. 10X minder en del om projekt 10+ på Grejsdalen, som jeg for et års tid siden fik idéen til. Den har været ind indholdsmæssig succes på Grejsdalen og lader til også næste år at have det rigtige elevtal.
På Søndbjerg ønsker lærerne at satse lidt mere på projektet. Fx vil man gerne have eleverne koblet på et indsamlingsprojekt, hvor de som afslutning tager afsted for at overlevere de indsamlede midler det pågældende sted og samtidig får en social, diakonal og personlig oplevelse ud af det. Desuden skal der planlægges lidt mere brobygning til klassen og gerne et uges ophold i klostret ved Ringkøbing Fjord. Jeg er spændt på, hvad bestyrelsen siger til det - opbakningen er der i hvert fald i lærerrådet.
I min søgen efter relevante billeder kommer jeg forbi en del totalt ligegyldige hjemmesider. Der er dog også nogle, som er ret sjove - også selvom de ikke lige bidrager med noget som helst til Broen. Prøv for eksempel at følge dette link - det er satire med skarp pen.
Ved midnatstide i går troppede venner, familier og kollegaer op og skabte en fantastisk ramme for de første timer af Fru Ministerens og mit kobberbryllup. Tænk at vores lille hjem kan hus 50 gæster i en sen nattetime. Tak til alle jer, der troppede op. Det var bare rigtig, rigtig hyggeligt og dejligt!
Helt utroligt, at Helle og jeg i dag har kunnet fejre så mange års ægteskab. Har jeg nogensinde truffet en god beslutning, så var det, da jeg i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring for 12½ år siden sagde ja til den smukke brud, som gik den storflæbende gavflab i møde. I årene, der er fulgt, har hun været strømmen til min computer og luften i min fodbold - den vigtigste årsag til, at jeg har kunnet have et liv og en karriere, som jeg indtil nu har haft. Fantastisk kvinde! Fantastisk kone! Fantastisk mor! Godt hun er min.
... men her kommer alligevel nogle stykker
I et vejr, der burde give snefri, er der under alle omstændigheder muligheder for lige at opfatere bloggen.
Min far har det bedre. Han er trappet ned på stort set al den medicin, han får. Desuden er han nu frisk nok til at få foretaget en operation, der flytter respirationen fra munden, hvor han har haft en slange i 14 dage, til et hul i halsen. Det er alt sammen meget fint. Så der er stadig fremskridt og al mulig grund til optimisme.
Ellers går tiden herhjemme med de forskellige arbejdsopgaver omkring pr, undervisning, Broen og rådgivning. Om 5 dage skal vi til første reelle planlægningsmøde på Søndbjerg mhp næste skoleår. Vi er utrolig spændte på at opleve stemning, arbejdsklimaet og omstillingsparatheden. Det bliver bare godt at få sat noget konkret på en masse abstrakte tanker.
Nu er vinterferien ved at være passé. Og den er ikke gået stille af.
Fredag måtte jeg tjuhej afbryde mit arbejde på GE, da jeg blev kaldt til intensiv afdeling på Viborg Sygehus. Min far var blevet indlagt om formiddagen og hans tilstand blev stadig mere kritisk. Jeg nåede at komme derop inden plejepersonalet lagde ham til at sove. De var meget i tvivl om, hvad han fejlede og øsede en masse penicillin og antibiotika på ham.
Kort efter skulle han have hjælp til vejrtrækningen af en respirator.
Jeg tog hjem deroppefra, hvilket kun kunne lade sig gøre pga venligt udlån af bil fra Stidsens, omkring midnat. Kort tid efter hjemkomsten ringede min bror og sagde, at lægerne mente, at vi skulle komme igen, da de ikke kunne garantere, at far ville overleve natten. Igen trådte Stidsens til. Annegrethe kom hen og sov ved børnene og Fru Ministeren og jeg daffede til Viborg, hvor der dog ikke skete mere i nattens løb.
Næste formiddag kaldte vi dog på en lokal præst, som forestod et par sange og en bøn for far, inden vi kunne tage afsted. Han skulle på operationsbordet, da hans ben var blevet grimmere. Lægerne var i tvivl om, hvorvidt han ville klare turen på OP.
Det gjorde han gudskelov. Han hang stadig i en tynd tråd og vi fik stillet 5% overlevelsesmuligheder i udsigt.
Dagene falder lidt sammen. I korte træk kan vi sige, at far har fået sat venstre ben af lige over knæet pga en meget agressiv hæmolytisk streptokok - altså en helt almindelig streptokok, der er gået i blodet og der har spredt giftstoffer, der ødelagde huden. Han har fået kæmpe mængde medicin for at holde blodtrykket oppe og fået tilført ca 50 l væske.
Nu siger lægerne, at der er al mulig grund til optimisme. Tidligere sagde de, at der skulle et mirakel til - og det tror vi på, vi har været vidner til. Gud er stor - og det har omsorgen for min mor og resterende familie også været. Tak til jer, der har været i forbøn!
Far har været meget uheldig. 70-80% af dem, der kommer så langt ud som far, dør. Tilstanden er meget sjælden. I USA er der på 100 år registreret 500 tilfælde. Nu lader det til, at far klarer den. I hvert fald har det fremragende personale på intensiv afdeling på Viborg Sygehus skruet ned for stort set alle apperater og via dialysen er de begyndt at lede noget af den kæmpe mængde væste ud igen. Vi følger det fortsat spændt og intenst.
Oven på denne oplevelse virker en maveinfluenza som en latterlig lille ting. Det er det også. Men den forårsagede under alle omstændigheder lidt samtale i den store telefon i går og udsætter arbejdet med i mindst 1 dag.
På positivsiden kan jeg sige, at vi har været på Søndbjerg Efterskole og har dér haft mulighed for at komme rundt og se vores fremtidige hjem og arbejdsplads. Det var dejligt. I samme omgang fik vi også sat et læsfuld bagage fra, så vores hjem i Korning er knapt så proppet.
Ugen, der nu er gået, har været en af de mærkeligere af slagsen. Mads har været syg hele ugen. Øjenbetændelse og feber. Da vi ikke er så heldige at have bedsteforældre i nærheden, så har Fru Ministeren mingeleret med sine arbejdstider og taget nogle afspadseringsdage. Selv har jeg taget en omsorgsdag og torsdag havde jeg 10+ i Korning, hvor deres undervisning var henlagt hele dagen. Vi sluttede af med en stemningsfyldt oplevelse sammen med håndboldherrerne. Desværre med et polsk antiklimaks til sidst.
Fredag havde jeg så selv hovedpine hele eftermiddagen, så jeg måtte melde pas på skolefest på Bøgballe, hvor den ældste smukke muse skulle spille bas.
Kvaliteten af Melodi Grand Prixets anden semifinale var klart bedre end første. Det lover godt for finalen i Horsens. Jeg skal sammen med et par Friis'er og de 2 ældste smukke muser ind og se generalprøven på fredag. Det glæder mig, at Stig Rossen og James Sampson er videre. Dem glæder jeg mig til at opleve live.
Og så er det jo i dag, at der kun er en måned til kobberbryllup i Korning. Vi mangler stadig at finde ud af, hvad vi skal lave den weekend. Typisk os.
Overskriften er ikke en partipolitisk hensigtserklæring. Derimod er det en online filmudlejer med efternavnet .com.
Jeg har benyttet mig af servicen et par gange.
Først lejede jeg en film, der hedder "When will I be loved?" Jeg håbede på en film, som turde sætte næstekærlighed, egoisme osv. på dagsordnen. Det var ikke tilfældet. Derimod er filmen en intrigistisk langsommelig affære med skuespillere af tvivlsom karakter.
Den får 1 ud af 5 jerngreb.
Den anden film hedder "Shadow of the Sword". Hovedrolleindehaveren er dansk og hedder Nicolai Coster Waldau. Og han gør det glimrende. Filmen foregår i 1600-tallets mørke tid med religionstågerne tungt hvilende over landskabet. Waldaus figur vender tilbage til barndomsbyen efter endt tjeneste i kejserens hær og bliver udnævnt til byen, og kirkens, bøddel. Barndommens ven er blevet kirkens mand og befinder sig som en lus mellem to negle. Pavens håndlangere på den ene side og den spirende protestantisme på den anden. Det kommer der en rigtig seværdig film ud af. Meget vedkommende for teologer og andre med hang til kirkehistorie.
Den får 4 ud af 5 jerngreb.
Sidst óg mindst har jeg været i gang med Bille Augusts "Return to sender" med Connie Nielsen i hovedrollen. Handler om en svindlers kamp for en kvinde på dødsgangen og de lig, som hun har i lasten ... Om det skyldtes det sene tidspunkt for oplevelsen eller filmens langsomme fortælletempo ved jeg ikke. I søvn faldt jeg i hvert fald.
Slutningen kan naturligvis spille afgørende ind på karakteren, men her og nu fortjener den ikke mere end 2 ud af 5 jerngreb.
Nogle danskere er nærmest synonyme med succes. Alt, hvad de giver sig i kast med, bliver bemærket og det, de laver, eller dem, de har med at gøre, har fremgang. Det kunne være:
Har jeg glemt nogen?
I dag har den mindste smukke muse fået brev. Hun bliver altid så glad, når der er brev til hende. I dag indeholdt brevet til den 5-årige et tilbud om at optage forskellige lånetyper, så hun kan indfri sin dyre klatgæld gennem Dantax-finans. Hvad sker der for dem? At sende den slags breve til børn er vel på grænsen til det ulovlige! Usmageligt!
Var der ikke noget med en kroatisk mafia i forbindelse med fodbolddommerskandalen i Tyskland? Jeg mener: Kroatisk mafia og østeuropæisk dommerpar ... Det ligner en tanke!
Under alle omstændigheder er det utroligt, hvor ringe en dommerpræstation i håndboldkampen i går. Flere gange gik det begge veje, men i de tætte situationer virkede det som om, de bevidst undlod at dømme til Danmark.
Det bliver spændende mod spaniolerne i dag!
Når håndbold bliver spillet på det niveau, med den intensitet, de kommentatorer, de tilskuere, den tænding og man kunne sikkert fremhæve flere elementer, ja så er der i mine øjne ingen sportsgrene, der når dette dansk-opfundne spil til sokkeholderne. Jeg begynder at forstå, hvorfor englænderne altid i fodbold regner sig selv blandt favoritterne. De har jo opfundet spillet. Vi gør det samme i håndbold.
Der er virkelig meget positivt at fremhæve i aften: Oechsler med højreøksen, Wilbek med de wilde eksperimenter og modet til at bruge dem i praksis, Jern-Henriksen med feberredningerne og Leegaards eksplosioner.
Nu har Wilbek chancen for at skifte to spillere. Claus Møller Madsen er blevet lovet den ene på bekostning af Jesper Jensen - og dog lød det ikke til, at Jesper Jensen skulle væk. De to, som jeg umiddelbart helst ville bytte, er Spellerberg og Nøddesbo - men er Nøddesbo ude, så skal der indkaldes en ny streg og når nu Jørgen Gluver stoppede for mange år siden, så er der ikke umiddelbart nogen, der stikker snotten frem. Umiddelbart kunne jeg også tænke mig en ny højreback. Søndergaard har ikke imponeret og Leegaard så lettere skadet ud - men hvem er lige substitutten. Wilbek melder ud i morgen og jeg venter spændt.
Det var slutningen på mit indlæg nr. 500!
