Hvor uheldig har man lov at være?

I går morgen skulle jeg møde kl. 7 og have morgentjansen på efterskolen. For en gangs skyld mindede min vej til skolen ikke om en træningsrunde på Monza, for jeg var kommet af sted i god tid. Hvad var så straffen for det.

1. På vej ned gennem skoven i Grejsdalen kører jeg helt ude ved kanten til skrænten. En stor kassevogn mener, at den har ret til at køre midt på vejen og slam! Venstre sidespejl smadret! 2 andre gange har det været udsat, men der er ikke sket det store, men denne gang stod det ikke distancen.
2. 200 længere nede af bakken møder jeg endnu en modkørende, der hvirvler en sten op - en af de større - og bam! Stenslag lige midt i synsfeltet i forruden!

Er der nogen, som kan slå den?

Hvad byder du uventede gæster?

Alle odds var imod:
AGF var igen igen bagud i første division - hvad sker der lige?!
Hjemmet lignede en bombet garage
Forberedelsen til morgendagens arbejde var godt igang
Alligevel blev det meget hyggeligt, da en nuværende og to tidligere elever overraskende dukkede op på vores bopæl søndag eftermiddag. Kath I, Statsminister Kristensen og Rune I havde lige klemt et fransk visit ind før det skulle se 'Venner'.

Og svaret på overskriftens spørgsmål: Jeg bød en toffeefee.

Politisk korrekt

Forleden hørte jeg i morgennyhederne, at kommunerne bruger alle de penge, de har fået til ældrepleje, på ældrepolitiske cykelstier ...
Hvad vil det sige?
Er det stier med god plads til en motoriseret rolator? Eller cykelstier med gelænder, som de har noget at holde ved? Eller cykelstier med medvind og ned ad bakke (det går først opad efter plejehjemmet ...)? Eller hvad er det?

Toget kører

Jeg skal undlade at grinagtiggøre DSB (De Sinker Bare). Det klarer de så fint selv. Nej dette indlæg skal handle om vores skolestart i går.

Det var en fantastisk dag. Først gensynet med de 27 2., 3. og sågar en 4. års elev og dernæst invasionen af 70 sprit-nye elever. De smilede. Forældrene virkede glade. I det hele taget var der bare en dejlig, forventningsfuld og positiv atmosfære, som bare animerer til at komme i gang med dette skoleår.

97 elever. Det højeste antal i 10 år - og andre står på venteliste. Det er en dejlig og ny situation for Grejsdalens Efterskole - og vi glæder os over det!

Klare forbedringer

I dag har jeg igen været ude at golfe. Denne gang i blæst og regn. For en uges tid siden købte jeg mit eget golfsæt. Jeg er venstrehåndet og rimelig høj, så jeg fik en tommes forlængelse, en bag og en vogn med i prisen. Siden har jeg så øvet. Man kan roligt sige, at der var plads til forbedringer. 81 slag brugte jeg på de første 9 huller.

I dag var jeg så af sted igen efter at have øvet i haven. Det gik meget bedre. 54 slag! Så godt har jeg aldrig gået rundt før - og der var sjuskefejl at fjerne og så drillede hul 6 som sædvanlig. Roughen virker som en Bermudatrekant på mine bolde på det hul. Der er efterhånden kommet en psykologisk barriere! Men nu vandt jeg over JP. Fryd!

Haveproblemer

I mange situationer får man valget mellem pest og kolera. I andre situationer får man uforvarende både smidt pest og kolera i hovedet!
Det gør vi i haven i øjeblikket.

Dræbersneglene har I hør om før. Der er ikke så mange som tidligere år - så det er bedre end ventet. Men nu har vi fået besøg af en eller flere muldvarpe! Come on! Vores have er hævet i forhold til de andre i kvarteret og haven har ikke set en muldvarp så længe man kan huske tilbage. Så fis af lille kryp. I aften sætter jeg fælder for dig!

Hulemandssport

Golf må være den ældste danske sportsgren, når man ser bort fra spydkast og bueskydning. Mænd, der går rundt med en kølle for at ramme et mål. Egentlig burde kvinder formenes adgang til denne sport, for er der noget, som er en herresport, så er det da golf.

I dag var jeg igen ude at få smæk af Vicesheriffen, som brillerede med et hul i par og en fantastisk afslutning på 18. hul med et indspil over en bunker direkte i hul. Jeg bukker mig i respekt!

Undervejs rundt i det strålende solskin kunne jeg undre mig over, at granvoksne mænd, med tatoveringer, øreringe og veltrimmede biceps, uden at rødme kan sige til hinanden:

Nå, skal vi lige puttetræne?

Og så endda fortjene respekt for den bemærkning!

Ugens Ministerkommentar

Så skete det! Fru Ministeren er på banen igen.
Hr. Mads har været en rigtig bølle de sidste par nætter. Han har astmatisk bronkitis og sover i et tre timers træk, hvorefte rhan vågner og skriger. Vi har deltes om opgaven, men Fru Ministeren er i dag mest træt.
Hr. Mads traskede kl. 14.30 rundt med en pakke rugbrød (STORT vink med en vognpark) og jeg krævede min ret til at forberede mit arbejde i næste uge, så jeg mente, at Fru Ministeren skulle ordne maden til sønneke. Hun derimod holder siesta - uden at have fået lov ... Jeg spørger ydmygt, diskret og tilbageholdende (som jeg efterhånden har lært, at hun skal have det), hvad hun laver, hvortil kommentaren er:

Jeg forsøger at få mine hjerneceller til at arbejde sammen. De løber
skrigende væk hver gang de ser hinanden ...

Se - det forklarer jo en del!

Ferien er ved at være ovre

Lige nu kunne jeg godt tænke mig lidt længere ferie. Jeg mener: Jeg har jo kun haft ferie siden sidst i juni ...
Men der er nogle projekter, som jeg ikke helt er færdig med endnu - eller rettere, som jeg ikke har nået at få begyndt på. Så er det jo godt, at jeg har fri i uge 42, 43 og 46 - mon ikke jeg kan nå lidt der!

De smukke muser har haft ferie, så det batter! 29 feriedage uden for huset. Det er alligevel noget. Det har jeg vist aldrig selv prøvet.
Men inden det er helt slut og vi skal have 4 børn passet uden for hjemmet, så skal det blive til en fisketur, minimum en golftur + det løse!

Hvor meget kan man nå?

Hvor meget et det lige man kan nå fra kl. 15 til 23?
Jo, jeg tror i hvert fald, vi satte ny rekord i går:
Kl. 15 ankommer svoger og svigerinde fra Århus med sønnen Samuel.

• Kaffe og anti-fedtfattig føde indtages
• Tennis
• Aftensmad
• Daugaard Strand
• Kaffe
• Fodbold i flimmerkassen
• Hyggelig snak

Det var i hvert fald ikke en om'er, men kalder på en gentagelse.

Dødsdømt

Det er godt, at man ikke kan straffes for at slå fluer og myrer ihjel. I så fald stod jeg foran en dom på flere gange livstid. I disse dage er jeg ikke kun insektmorder af første grad. Vi oplever en invasion i varmen, som tvinger mig ud i et serieforløb af tennistræning - blot med en fluesmækker i hånden. Fru Ministeren kom her til aften ned efter at have puttet hr. Mads og troede, at jeg var gået i gang med en sømpistol ...
Så vidt er det ikke kommet endnu, men hvis spyfluerne bliver meget større, så er det næste våben på listen!
Flueensemplet her i huset synger:

Jeg er fluen. Jeg har vinger på. Derfor gider jeg *** ikke gå. Jeg er ikke
skabt til noget stort. Derfor sætter jeg mig på en l... KLASK SLAM BAM!

Ikke mere summen fra den kant!

En cykelrytters ordbog

Et spændende TdF er ved at nå sin afslutning. Det har været dejligt med nyt blod i stedet for den evigt kontrollerende Armstrong. Det har til tider været meget spændende at følge rytterne over bjerge og gennem dale. Det skulle man ikke have troet, da den store spanske cykelskandale tog fart, og cykelsporten helt forståeligt tog sine forholdsregler.
Set i det lys er jeg blevet inspireret til at lave en lille lommeordbog for den cykelinteresserede. Med den i baglommen kan man snildt lave sin egen palør:

• Holdkammerater = Blodbrødre
• Løn = Blodpenge
• Teammøde = Blodansamling
• Medicinskab = Blodbank
• Det jagtende felt = Blodhunde
• Styrt = Blodsudgydelse
• Spurt =Blodtryk
• Manden, der i et udbrud ikke laver noget som helst = Blodsuger

Ferie er en dejlig ting

Familien er just hjemkommet fra tre dages ferie på Fanø. Det er slet ikke et tosset sted at tilbringe nogle dage. Her kommer opholdets opture:

• Dejligt værelse med mulighed for at se Tour'en
• De ældste muser er blevet så selvstændige, at de selv har været 10 gange i badeland
• Badeland inkluderet i prisen - en sikker vinder
• Lækker badestrand
• Gode priser i tøjbutikker
• Dejligt at fejre Anna på hendes fødselsdag. Det er første gang i fem år, at hun har været hjemme på den.

Ferien bød dog også på enkelte nedture:

• Total hede på Fanø. 33 grader i skyggen! PUha
• Nabobiksen holdt natparty med levende musik til klokken 2
• Angreb af flyvende myrer, da vi ville spille lidt minigolf!

I eftermiddags var der besøg af nogle gode venner og her til aften var vi på Korning Kro. Det kan absolut også anbefales. Lige fra pommes frites, fisk, burger over grillstegt kylling til engelsk bøf var det en kulinarisk oplevelse til en ok pris. Nu bliver det ikke til så meget ferie mere. Fru Ministeren skal snart begynde at arbejde igen og jeg skal snart til at forberede næste skoleår, hvor vi på GE har venteliste! Dejligt.

Pigerne skal dog med Momsemor Kisser og kusinerne på Sæby Bibelcamping og på tre dages ophold hos Famsemor og Famsefar.

Pausefisk

Det er gået rigtig fint i dag med at sætte loftet op. Den mindste smukke muse har leget fint med hr. Mads. Det har givet den ekstra tid, som vi har brug for til at smække nogle brædder på. Dagens eneste irriterende indslag var, da vi blev invaderet af gnavpander. Tordenfluer kaldes de også. Kært barn har mange navne. De generende monstre, som næsten er usynlige for det blå(tte) øje gav sig straks til at overfimse vores nye loft. Og så vil de, som altid, se om glasset på vores billeder er ordentlig pudsede. De tjekker fra indersiden ... med det resultat, at vi efter en sådan invasion altid har 50-100 af de små, sorte, slanke, 'man-kan-ikke-se-hvad-der-er-for-og-bag' dyr til at sidde mellem glasset og selve billedet. Skal man havde dem ud, så fedter man altid glasset til ...
Men det er trods alt ikke en katastrofe. Men nu, mens jeg skriver, kravler der to af monstrene rundt på min computerskærm. På indersiden. Hvordan sørensen er de kommet derind? Jeg troede, sådan en skærm var lukket! Så var det alligevel bedre med pausefiskene i gamle dage.

Ægteskabelig prøvelse

Intet kan sætte Fru Ministerens og mit ægteskab på prøve, som det at skulle udføre et stykke arbejde sammen.
Jeg gør i disse situationer alt korrekt og Fru Ministeren synes ikke at kunne forudse, hvor jeg har brug for en hjælpende hånd ... som jeg ser det.
Jeg har overdreven megen tiltro til egne evner og burde uddele kvajelemonade hvert 5. minut og Fru Ministeren holder sig klogeligt tilbage for at afvente situationernes udvikling ... som Fru Ministeren ser det.
I hvert fald er vi lige nu ved at hjælpes ad med at sætte loft op i stuen. Det kræver sit at få fjer og not til at passe sammen, når det er et loftpanel på ca 5 meter, vi kæmper med. I går nåede vi en tredjedel og lige om lidt fortsætter kampen.
Anphiff!

Når katten er ude

Fru Ministeren har taget de fire lobbyister med til Vendsyssels fantatastiske "vi-ligger-i-læ-bag-de-norske-fjelde-sommervejr". Jeg er blevet hjemme, da jeg gerne skulle have noget fra hånden. Planen er, at der skal isoleres og sættes loft op i garagen og så skal loftet pilles ned i stuen og et nyt og dér også. Fru Ministeren tror ikke på, at jeg kommer langt. Diverse sportsfinaler taler imod, men en uomtvistelig selvdisceplin skulle gerne bære mig et godt stykke.

I dag har jeg forkælet mig selv med en ny cd, 2 magasiner og en lille pose chips for at fejre, at jeg nåede mit første delmål på slankekuren: Under 105 inden vejning mandag morgen. Her til morgen viste vægten 104,7. Målet er stadig 95 kg og i det her tempo, så skulle det ikke være helt umuligt, at jeg inden arbejdet begynder efter ferien, i hvert fald er ude af Klub 100. Det bliver helt mærkeligt. Her har jeg ellers oparbejdet en anseelig ancinitet ...

En dræbernegl

Mens vi venter på, at Fru Ministeren får ferie, så vi for alvor kan nyde sommeren, så må vi glæde os over de små, men dejlige optrin de næste dage ... og over, at Mads har fået sin forbinding af og igen frit kan plaske i vand og lege i sandkasse. Det tager lidt af opsynspresset af.

Ellers skal Broen II snart påbegyndes. De fleste bidrag er indsendt og jeg venter kun spændt på nogle enkelte.

Og sidst men ikke mindst er det anmeldelses-tid. Jeg er anmelder på hjemmesiden Film og Tro og mangler at anmelde følgende 4 film, inden jeg er færdig: Bruce Almighty, A walk to remember, Bænken og Shadowlands. Jeg har anmeldt døde poeter Klub ...

Opsummering

14 dage uden opdatering - tiden flyder!
Men det er ikke fordi der er sket det helt store i Korning. Ingen nævneværdige store eller skæve tanker, ingen nævneværdige humoristiske situationer eller noget som kunne berettige en særskilt plads på siden.
Siden sidste opdatering har vi på Grejsdalen sagt farvel til dette skoleårs elevhold, vi har her i hjemmet sagt goddag til vores israelske ven og vi har været med Mads Motor ved lægen. Fingeren ser "fin" ud og heler godt. Sidst på ugen forventes det, at han får en mindre forbinding på.
I dag begynder fru Ministeren en ca 14 dages periode med arbejde på Bøgballe. Så for mig står den på børnepasning.
Og så venter vi ellers bare på en afklaring med bank og ejendomsmægler på vurdering af vores hus, så vi evt. kan få noget friværdi til at lave nye ting på huset.

PS: Og så har jeg tilmeldt mig en slankeklub for lemonadevommens udrydelse!

En børnesang

Lillefinger, lillefinger, hvor er du?
Her er jeg, her er jeg.
Goddag, goddag, goddag!

Sådan lyder den kendte børnesang - som i går fik en helt anden betydning. Mads Motor fik sin lillefinger i klemme i terrassedøren og græd meget højt. Fru Ministeren tog affære og råbte pludselig, at spidsen af fingeren var væk. Jeg måtte ud og lede efter den. Den sad stadig i døren. Føj. Blod, skrig og skrål. Og meget hurtig kørsel med katastrofeblink mod Horsens.

Drengen tager det meget pænt og snittet var rent og uden knogle involveret, så lægen mente, at fingeren næsten bliver uden mén. Men han skal have bandage på i minimum 10 dage. Den må ikke blive våd og beskidt. Hmm - svært med en nysgerrig 1 årig!
Han vågnede så i nattens løb med smerter - forståeligt. Vi andre ville nok ikke lade os aflede af en vanilleis, en hospitalslampe og lidt røntgenstråler, hvis det var os, der havde mistet en centimeter af fingeren!

Intermezzo midt i Football Manager-sæsonen

Sikke en afslappende pinseferie. Computerspil, oprydning, stilretning og så ikke forfærdelig meget mere. Skønt!

Vi har sikkert alle vores soft spots i forhold til film. Selv kan jeg fx ikke stå for:
Jim Carrey, Morgan Freeman, Sylvester Stallone, engelske krimier og et godt følelsesladet dramaepos. Film skal for mig ikke bare underholde, men også tjene et formål eller formidle et budskab - gerne af den subtile slags.

Fru Ministeren er mere til romantiske komedier (a la Notting Hill og hvad Hugh Grant ellers har lavet), danske serier (som krøniken og Matador), engelske krimier og Anne fra Grønnebakken. I dag har hun set en hvad-der-siden-skete-med-Anne-fra-Grønnebakken-film og sædvanen tro fik ordet 'tårekanel' en ny betydning: Den kanal, som tårerne fulgte ned ad kinderne.

Hvad er dine soft spots?