Hus til salg

Står du lige og mangler et hus, så har jeg et til salg. Det kan findes via dette link. Vis det gerne til andre, som kunne tænke sig at bo i et smørhul med kort afstand til motorvejen.

Støtten er røget

Så smed den mindste smukke muse langt om længe støttehjulene! Og det går bare godt!

Ud af lederskabet

Jeg er lige blevet færdig med min første bog om ledelse. Den er kort, letlæst og meget god!

Bogen hedder "Ud af lederskabet" og er udgivet på Børsens Forlag.

Forfatteren er Per Thygesen Poulsen og han har fået selskab af Claus Seidel, der har lavet nogle fantastiske illustrationer.

Man kan næppe sige, at bogen er en dybsindig dykken ned i lederrollen - snarere en humoristsk betragtning over forskellige sider af samme. På den ene side sidder jeg med en naturlig fornemmelse af at være en novice på det område - samtidig har jeg stor lyst og vilje til at kaste mig ud i udfordringerne.

Bogen byder på mange guldkorn i form af defnitioner af story-telling, branding, ledelse osv og formuleringer, som jeg sagtens synes jeg kan finde anvendelse for i det daglige. Smag fx lige på denne sætning:

Viljen til at ville, skaber evnen til at
kunne.

Køb bogen og få en på opleveren!

Hvad er jeg da gået glip af?

Jeg scannede i dag dr's programoversigt for at se, om der måske skulle komme noget, man bare måtte følge med i.
Her faldt mine øjne på følgende

Horton-sagaen (2486)

Det ville næsten være ærgerligt at se dette afsnit. Tænk hvis man fandt ud af, at serien var helt i top! De 2485 andre afsnit af 50 minutter varighed ville kræve et par videonætter at fortære - eller helt præcist 124250 minutter. Det er næsten 2071 timer, som næsten er 87 døgn, som næsten er 3 måneder. Men man kunne måske også bare hoppe på her. Der er trods alt 8074 afsnit tilbage!
Men måske var det værd at ofre på en serie, der har kørt siden 1965 og har vundet 148 tv-priser og været nomineret til 175 andre ...

Altså 10559 afsnit af 50 minutter = 527950 minutter = ca 8799 timer = ca 367 døgn = ca 1 år! Sikke en udholdenhed!

10X

Så skal vi på den igen.

Sidste år gjaldt det 10+ på Grejsdalen. I år gælder det 10X på Søndbjerg.

Efter sommerferien håber vi at lancere 10X på Søndbjerg Efterskole. Det kræver ikke, at der kommer voldsomt mangle elever til klassen. Vi er faktisk tilfredse med 3. Men de elever, der kommer bliver forkælet med bl.a. en ekstra udlandsrejse. Her kan du se forsiden til den folder, som vi om en uges tid regner med at sende ud til udvalgte, potentielle kunder. Spred rygtet - og man kan også gå i 11. klasse i 10X.

DVD-amok 2

Siden jeg er begyndt at handle hos macca.dk, så er min dvd-samling udvidet bare en lille smule. Her er en lille up-date:

• Kicking and screaming
• Eternal Sunshine of a spotless mind
• Pride and Prejudice
• Classics from the silver screen - 5xdvd-boks m bl.a. Bster Keaton
• Charlie Chaplin 5xdvd-boks
• Shadow of the sword
• M:i:III
• Dances with wolves
• En god dag at dø
• De nådesløse
• Casino Royale
• The Godfather box
• Indiana Jones box

Så godt jeg snart har ... Ja, hvornår i alverden skal jeg få tid til at se dem? Men det er vel bedre end at leje end film til stort set samme pris og så ikke have tid til at se den alligevel!?

Ugens elevkommentar

Denne feature har ligget stille et stykke tid, men i forbindelse med min aftenvagt har endnu en elev gjort sig fortjent til at blive fremhævet: Rebekka Donslund. Siger følgende, da jeg vil genne hende til lektielæsning. Følgende ordskifte:

Rebekka, du skal gå til lektielæsning ...
Ja, men jeg skal lige hen og lugte til GG!

Tøhø.

Bvdr!

I går var jeg et smut i Viborg for at besøge min far. De døjer lidt med at slå hans feber ned, men ellers han det efter omstændighederne godt.

På vej hjem ville Anna gerne helt om bagi i det nye dollargrin, så vi holdt ind på en tankstation på vejen. I kiosken solgte de bagervarer - bla. romerkugler i forskellige størrelser. Den største på størrelse med en håndbold. Vægt 1,5 kilo! hmmm

Det er bare ikke det man gider at høre ...

Navnet på en selv-fed schweisisk dommer, der lefler for en tidligere fodboldstormagt i vanskeligheder. Typisk, at det danske fodboldlandshold bliver nægtet adgang til de gode resultater, fordi en dommer har behov for at sætte sig i respekt! Collina gjorde det i Ukraine. Sofus Krølben gjorde det i tyverne og ham den engelske anden-rangsdommer gjorde det i Parken.

Fodbold er en uretfærdig sport, hvor et forkert dommerskøn kan ødelægge en fodboldkamp. Så er håndbold trods alt mere lige ud ad landevejen. Her bliver holdet ikke straffet på samme måde for en spillers personlige fejl

Øv. Gylle og 0-2 i Spanien. Aldrig før har det været så vigtigt at tage tyren ved hornene! Kom så Leon og vis, hvad det ægte hviee kan udrette!

Det er vist lidt nørdet

Langt om længe er jeg ved at få taget mig sammen til at lave en rigtig hjemmeside, hvor der også er mulighed for at uploade stort set alt, hvad hjertet begærer, til.
Du kan følge de små skidt for mennesket Brorson og de mikroskopiske skridt for menneskeheden på www.ramlovbrorson.dk

Et par idéer

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et par hjemmesider:
1. www.macca.dk - muligheden for at gøre en rigtig god handel på forskellige auktioner
2. www.natfilm.sweetlemon.dk - for en filmnørd som mig er det en meget morsom filmquiz med mulighed for at tryne både sjællændere og fynboer.

God fornøjelse!

Viborg Update

I går var jeg på besøg hos min far på intensivafdelingen på Viborg Sygehus. Vi har en lang periode kørt på de høje nagler herhjemme, så det er faktisk første besøg siden sidst i vinterferien. Men hold da op en forandring.
Far er vågen, smiler, forsøger at tale og så må vi mundaflæse, da respiratorslangen forhindrer lyde. Det var et rigtig dejligt besøg, som sluttede af med et andagtsstykke og fadervor, som far tydeligt bad med på. Far var træt, men nærværende.

Han skal blive liggende en rum tid, men er begyndt på fysioterapeutens genoptræning og er oppe at sidde i en stol i dagens løb.

På vej hjem fra Viborg fik jeg en sms, som fortalte, at vores reserve-bedste, min mors moster, i går døde. Hun har været meget omkring os i tidens løb og var en dejlig kvinde, som fulgte med i vores liv og behandlede os, som sine egne børnebørn (hun levede som single og havde ikke sine egne). Hun skal sikkert begraves i næste uge - men lur mig om det ikke bliver en fest. Der er i hvert fald hos mig ikke et sekunds tvivl om, at hun lige nu er til fest i det fjerne, hvor David har gang i sin harpe og Samson tumler omkring med den stærkeste løve.
Æret være Moster Sines minde!

Det tager form

Forleden var vi igen et smut på vores fremtidige arbejdsplads på Thyholm og igen var det en positiv oplevelse. Dejlige mennesker, som snart skal være vores kollegaer, fælles visioner, stor varme for efterskolesagen, omstillingsparate.

Vi glæder os til at skifte og samtidig glæder vi os over, at der er et stykke tid til. Men den første følelse bliver efterhånden mere dominerende. Først og fremmest fordi vi efterhånden er godt engagerede i planlægningen af næste skoleår. Det er dejligt, at kunne være med til at planlægge, men det tærer også lidt på kræfterne, når vi begge er indstillede på, at levere max på vores nuværende arbejdspladser. Foreløbigt går det godt begge steder.

Lige nu glæder vi os meget over, at det ser ud til, at elevtallet fortsat ligger et pænt stykke over de sidste par års elevtal. Og vil glæder os også over, at vi i medarbejderstaben er enige om, at Projekt 10X gerne må skydes igang. 10X minder en del om projekt 10+ på Grejsdalen, som jeg for et års tid siden fik idéen til. Den har været ind indholdsmæssig succes på Grejsdalen og lader til også næste år at have det rigtige elevtal.
På Søndbjerg ønsker lærerne at satse lidt mere på projektet. Fx vil man gerne have eleverne koblet på et indsamlingsprojekt, hvor de som afslutning tager afsted for at overlevere de indsamlede midler det pågældende sted og samtidig får en social, diakonal og personlig oplevelse ud af det. Desuden skal der planlægges lidt mere brobygning til klassen og gerne et uges ophold i klostret ved Ringkøbing Fjord. Jeg er spændt på, hvad bestyrelsen siger til det - opbakningen er der i hvert fald i lærerrådet.

Ganske morsom satire

I min søgen efter relevante billeder kommer jeg forbi en del totalt ligegyldige hjemmesider. Der er dog også nogle, som er ret sjove - også selvom de ikke lige bidrager med noget som helst til Broen. Prøv for eksempel at følge dette link - det er satire med skarp pen.

Hygsom weekend

Weekenden har stået i fejringens tegn. Lørdag skulle vi lige sove ud. Den sidste gæst gik kl. 5.15, hvorefter jeg ryddere op og satte i opvaskemaskinen. Lørdag aften var vi på Korning Kro. En blandet oplevelse. Maden var ok, men børnene valgte en forkert ret, så de kunne ikke spise op - dyr middag med halvtomme maver som resultat.

Søndag tog vi til et solskinsramt Odense. Zoologisk have var målet for turen og det var alle penge værd. De to mindste har ikke før været af sted og særligt Mads Motor var helt oppe at ringe. Særligt da hans helte-film dyr tårnede sig op foran ham: Fartstribers zebra, pelikan, ged og hest. Det var stort.

Omkring aftensmadstid dukkede vores venner fra Horsens op og en aftale om Dolly Parton-koncert blev truffet. TC-Torben gad ikke rigtig af sted, så Fru Ministeren tager med derind og han passer alle 6 børn ... Gute Vergnügung til alle!

Kobberbryllup

Ved midnatstide i går troppede venner, familier og kollegaer op og skabte en fantastisk ramme for de første timer af Fru Ministerens og mit kobberbryllup. Tænk at vores lille hjem kan hus 50 gæster i en sen nattetime. Tak til alle jer, der troppede op. Det var bare rigtig, rigtig hyggeligt og dejligt!
Helt utroligt, at Helle og jeg i dag har kunnet fejre så mange års ægteskab. Har jeg nogensinde truffet en god beslutning, så var det, da jeg i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring for 12½ år siden sagde ja til den smukke brud, som gik den storflæbende gavflab i møde. I årene, der er fulgt, har hun været strømmen til min computer og luften i min fodbold - den vigtigste årsag til, at jeg har kunnet have et liv og en karriere, som jeg indtil nu har haft. Fantastisk kvinde! Fantastisk kone! Fantastisk mor! Godt hun er min.

I kobberbryllupsgave havde Fru Ministeren købt et smukt kors og jeg gav hende et armbåndslignende ur.

Nu er jeg jo ikke til tal ...

... men her kommer alligevel nogle stykker

• ca 300 - tallet her henviser til en omtrentlig opmåling af vores fremtidige hjem nordenfjords. Det er dejlig meget plads at boltre sig på - for både børn og voksne.
• 12 er antallet af elever, som ved udgangen af februar overstiger sidste års antal på samme tidspunkt sidste år - altså mhp næste skoleår
• 10 er antallet af lærere på Søndbjerg, som vi i går havde et planlægningsmøde med. Der kunne helt sikkert siges en masse om dem. Vores umiddelbare indtryk er: Humor, klart fokus, utrolig kompetente, fantastisk sammenhold, søde og venlige. Dejligt, for det lyder jo som mine nuværende kollegaer.
• 1 er tallet på min fantastiske kone, som om et døgns tid har haft mig under pædagogisk opsyn gennem 12½ år. Utroligt!

Og som om det ikke er nok med tal, så er jeg så småt begyndt en genoplivningsproces af de ganske få hjerneceller, som engang for mange år siden satte mig i stand til at klare mig gennem folkeskolens matematiktimer med udmærkede resultater. Det bliver der brug for. Skema, arbejdstidsaftaler, regnskab osv bliver en del af hverdagen om ikke så længe. Spændende.

Daddy Update

I et vejr, der burde give snefri, er der under alle omstændigheder muligheder for lige at opfatere bloggen.
Min far har det bedre. Han er trappet ned på stort set al den medicin, han får. Desuden er han nu frisk nok til at få foretaget en operation, der flytter respirationen fra munden, hvor han har haft en slange i 14 dage, til et hul i halsen. Det er alt sammen meget fint. Så der er stadig fremskridt og al mulig grund til optimisme.

Ellers går tiden herhjemme med de forskellige arbejdsopgaver omkring pr, undervisning, Broen og rådgivning. Om 5 dage skal vi til første reelle planlægningsmøde på Søndbjerg mhp næste skoleår. Vi er utrolig spændte på at opleve stemning, arbejdsklimaet og omstillingsparatheden. Det bliver bare godt at få sat noget konkret på en masse abstrakte tanker.

Hektisk vinterferie

Nu er vinterferien ved at være passé. Og den er ikke gået stille af.
Fredag måtte jeg tjuhej afbryde mit arbejde på GE, da jeg blev kaldt til intensiv afdeling på Viborg Sygehus. Min far var blevet indlagt om formiddagen og hans tilstand blev stadig mere kritisk. Jeg nåede at komme derop inden plejepersonalet lagde ham til at sove. De var meget i tvivl om, hvad han fejlede og øsede en masse penicillin og antibiotika på ham.
Kort efter skulle han have hjælp til vejrtrækningen af en respirator.
Jeg tog hjem deroppefra, hvilket kun kunne lade sig gøre pga venligt udlån af bil fra Stidsens, omkring midnat. Kort tid efter hjemkomsten ringede min bror og sagde, at lægerne mente, at vi skulle komme igen, da de ikke kunne garantere, at far ville overleve natten. Igen trådte Stidsens til. Annegrethe kom hen og sov ved børnene og Fru Ministeren og jeg daffede til Viborg, hvor der dog ikke skete mere i nattens løb.
Næste formiddag kaldte vi dog på en lokal præst, som forestod et par sange og en bøn for far, inden vi kunne tage afsted. Han skulle på operationsbordet, da hans ben var blevet grimmere. Lægerne var i tvivl om, hvorvidt han ville klare turen på OP.
Det gjorde han gudskelov. Han hang stadig i en tynd tråd og vi fik stillet 5% overlevelsesmuligheder i udsigt.
Dagene falder lidt sammen. I korte træk kan vi sige, at far har fået sat venstre ben af lige over knæet pga en meget agressiv hæmolytisk streptokok - altså en helt almindelig streptokok, der er gået i blodet og der har spredt giftstoffer, der ødelagde huden. Han har fået kæmpe mængde medicin for at holde blodtrykket oppe og fået tilført ca 50 l væske.

Nu siger lægerne, at der er al mulig grund til optimisme. Tidligere sagde de, at der skulle et mirakel til - og det tror vi på, vi har været vidner til. Gud er stor - og det har omsorgen for min mor og resterende familie også været. Tak til jer, der har været i forbøn!

Far har været meget uheldig. 70-80% af dem, der kommer så langt ud som far, dør. Tilstanden er meget sjælden. I USA er der på 100 år registreret 500 tilfælde. Nu lader det til, at far klarer den. I hvert fald har det fremragende personale på intensiv afdeling på Viborg Sygehus skruet ned for stort set alle apperater og via dialysen er de begyndt at lede noget af den kæmpe mængde væste ud igen. Vi følger det fortsat spændt og intenst.

Oven på denne oplevelse virker en maveinfluenza som en latterlig lille ting. Det er det også. Men den forårsagede under alle omstændigheder lidt samtale i den store telefon i går og udsætter arbejdet med i mindst 1 dag.

På positivsiden kan jeg sige, at vi har været på Søndbjerg Efterskole og har dér haft mulighed for at komme rundt og se vores fremtidige hjem og arbejdsplads. Det var dejligt. I samme omgang fik vi også sat et læsfuld bagage fra, så vores hjem i Korning er knapt så proppet.

Interessant uge

Ugen, der nu er gået, har været en af de mærkeligere af slagsen. Mads har været syg hele ugen. Øjenbetændelse og feber. Da vi ikke er så heldige at have bedsteforældre i nærheden, så har Fru Ministeren mingeleret med sine arbejdstider og taget nogle afspadseringsdage. Selv har jeg taget en omsorgsdag og torsdag havde jeg 10+ i Korning, hvor deres undervisning var henlagt hele dagen. Vi sluttede af med en stemningsfyldt oplevelse sammen med håndboldherrerne. Desværre med et polsk antiklimaks til sidst.

Fredag havde jeg så selv hovedpine hele eftermiddagen, så jeg måtte melde pas på skolefest på Bøgballe, hvor den ældste smukke muse skulle spille bas.

Kvaliteten af Melodi Grand Prixets anden semifinale var klart bedre end første. Det lover godt for finalen i Horsens. Jeg skal sammen med et par Friis'er og de 2 ældste smukke muser ind og se generalprøven på fredag. Det glæder mig, at Stig Rossen og James Sampson er videre. Dem glæder jeg mig til at opleve live.

Og så er det jo i dag, at der kun er en måned til kobberbryllup i Korning. Vi mangler stadig at finde ud af, hvad vi skal lave den weekend. Typisk os.