The day the music died!

Nu vil jeg for tredje gang i træk som overskrift citere en sangtekst. Denne gang er det Madonnas coverversion af et gammelt hit. Jeg vil dog tage mig den frihed at ændre lidt i teksten.

The day the Eurovision died!

Det var en sorgens dag i går. Melodi Grand Prixet mistede sin sidste rest af uskyld ved at kåre det finske monsterhit som vinder. Vi så MGP med vores venner fra Korning. Vi deler en fælles passion for dette udstyrsstykke af en årligt tilbagevendende begivenhed. Og i går aftes delte vi den samme sorg over grand prixets skæbne. Det, der før var et familieanliggende, hvor de små kunne se med og have det sjovt med det, er ovre. Nu skal man sidde og forklare, hvorfor tøjstilen bliver mere og mere minimalistisk og hvorfor mænd, klædt ud som taget ud af en omgang Dungeons and Dragons-rollespil, kan få så mange points.
Eneste forsonenede element var de danske speakere, som var de bedste i årevis - og Mads Vangsøes kommentar, da Finlands sejr var hjemme, hører til blandt de bedre i grand prixets historie.

Det lader altså til, at den megen snak om bar hud ikke betyder noget
alligevel.

Her i huset holdt vi i går naturligvis med Danmark, men også Norge, Bosnien og Armenien lå højt på vores interne liste.