Hvor meget et det lige man kan nå fra kl. 15 til 23?
Jo, jeg tror i hvert fald, vi satte ny rekord i går:
Kl. 15 ankommer svoger og svigerinde fra Århus med sønnen Samuel.
Det er godt, at man ikke kan straffes for at slå fluer og myrer ihjel. I så fald stod jeg foran en dom på flere gange livstid. I disse dage er jeg ikke kun insektmorder af første grad. Vi oplever en invasion i varmen, som tvinger mig ud i et serieforløb af tennistræning - blot med en fluesmækker i hånden. Fru Ministeren kom her til aften ned efter at have puttet hr. Mads og troede, at jeg var gået i gang med en sømpistol ...
Så vidt er det ikke kommet endnu, men hvis spyfluerne bliver meget større, så er det næste våben på listen!
Flueensemplet her i huset synger:
Jeg er fluen. Jeg har vinger på. Derfor gider jeg *** ikke gå. Jeg er ikkeIkke mere summen fra den kant!
skabt til noget stort. Derfor sætter jeg mig på en l... KLASK SLAM BAM!
Et spændende TdF er ved at nå sin afslutning. Det har været dejligt med nyt blod i stedet for den evigt kontrollerende Armstrong. Det har til tider været meget spændende at følge rytterne over bjerge og gennem dale. Det skulle man ikke have troet, da den store spanske cykelskandale tog fart, og cykelsporten helt forståeligt tog sine forholdsregler.
Set i det lys er jeg blevet inspireret til at lave en lille lommeordbog for den cykelinteresserede. Med den i baglommen kan man snildt lave sin egen palør:
Familien er just hjemkommet fra tre dages ferie på Fanø. Det er slet ikke et tosset sted at tilbringe nogle dage. Her kommer opholdets opture:
Det er gået rigtig fint i dag med at sætte loftet op. Den mindste smukke muse har leget fint med hr. Mads. Det har givet den ekstra tid, som vi har brug for til at smække nogle brædder på. Dagens eneste irriterende indslag var, da vi blev invaderet af gnavpander. Tordenfluer kaldes de også. Kært barn har mange navne. De generende monstre, som næsten er usynlige for det blå(tte) øje gav sig straks til at overfimse vores nye loft. Og så vil de, som altid, se om glasset på vores billeder er ordentlig pudsede. De tjekker fra indersiden ... med det resultat, at vi efter en sådan invasion altid har 50-100 af de små, sorte, slanke, 'man-kan-ikke-se-hvad-der-er-for-og-bag' dyr til at sidde mellem glasset og selve billedet. Skal man havde dem ud, så fedter man altid glasset til ...
Men det er trods alt ikke en katastrofe. Men nu, mens jeg skriver, kravler der to af monstrene rundt på min computerskærm. På indersiden. Hvordan sørensen er de kommet derind? Jeg troede, sådan en skærm var lukket! Så var det alligevel bedre med pausefiskene i gamle dage.
Intet kan sætte Fru Ministerens og mit ægteskab på prøve, som det at skulle udføre et stykke arbejde sammen.
Jeg gør i disse situationer alt korrekt og Fru Ministeren synes ikke at kunne forudse, hvor jeg har brug for en hjælpende hånd ... som jeg ser det.
Jeg har overdreven megen tiltro til egne evner og burde uddele kvajelemonade hvert 5. minut og Fru Ministeren holder sig klogeligt tilbage for at afvente situationernes udvikling ... som Fru Ministeren ser det.
I hvert fald er vi lige nu ved at hjælpes ad med at sætte loft op i stuen. Det kræver sit at få fjer og not til at passe sammen, når det er et loftpanel på ca 5 meter, vi kæmper med. I går nåede vi en tredjedel og lige om lidt fortsætter kampen.
Anphiff!
Fru Ministeren har taget de fire lobbyister med til Vendsyssels fantatastiske "vi-ligger-i-læ-bag-de-norske-fjelde-sommervejr". Jeg er blevet hjemme, da jeg gerne skulle have noget fra hånden. Planen er, at der skal isoleres og sættes loft op i garagen og så skal loftet pilles ned i stuen og et nyt og dér også. Fru Ministeren tror ikke på, at jeg kommer langt. Diverse sportsfinaler taler imod, men en uomtvistelig selvdisceplin skulle gerne bære mig et godt stykke.
I dag har jeg forkælet mig selv med en ny cd, 2 magasiner og en lille pose chips for at fejre, at jeg nåede mit første delmål på slankekuren: Under 105 inden vejning mandag morgen. Her til morgen viste vægten 104,7. Målet er stadig 95 kg og i det her tempo, så skulle det ikke være helt umuligt, at jeg inden arbejdet begynder efter ferien, i hvert fald er ude af Klub 100. Det bliver helt mærkeligt. Her har jeg ellers oparbejdet en anseelig ancinitet ...
Mens vi venter på, at Fru Ministeren får ferie, så vi for alvor kan nyde sommeren, så må vi glæde os over de små, men dejlige optrin de næste dage ... og over, at Mads har fået sin forbinding af og igen frit kan plaske i vand og lege i sandkasse. Det tager lidt af opsynspresset af.
Ellers skal Broen II snart påbegyndes. De fleste bidrag er indsendt og jeg venter kun spændt på nogle enkelte.
Og sidst men ikke mindst er det anmeldelses-tid. Jeg er anmelder på hjemmesiden Film og Tro og mangler at anmelde følgende 4 film, inden jeg er færdig: Bruce Almighty, A walk to remember, Bænken og Shadowlands. 
Jeg har anmeldt døde poeter Klub ...
14 dage uden opdatering - tiden flyder!
Men det er ikke fordi der er sket det helt store i Korning. Ingen nævneværdige store eller skæve tanker, ingen nævneværdige humoristiske situationer eller noget som kunne berettige en særskilt plads på siden.
Siden sidste opdatering har vi på Grejsdalen sagt farvel til dette skoleårs elevhold, vi har her i hjemmet sagt goddag til vores israelske ven og vi har været med Mads Motor ved lægen. Fingeren ser "fin" ud og heler godt. Sidst på ugen forventes det, at han får en mindre forbinding på.
I dag begynder fru Ministeren en ca 14 dages periode med arbejde på Bøgballe. Så for mig står den på børnepasning.
Og så venter vi ellers bare på en afklaring med bank og ejendomsmægler på vurdering af vores hus, så vi evt. kan få noget friværdi til at lave nye ting på huset.
PS: Og så har jeg tilmeldt mig en slankeklub for lemonadevommens udrydelse!
Lillefinger, lillefinger, hvor er du?
Her er jeg, her er jeg.
Goddag, goddag, goddag!
Sikke en afslappende pinseferie. Computerspil, oprydning, stilretning og så ikke forfærdelig meget mere. Skønt!
Vi har sikkert alle vores soft spots i forhold til film. Selv kan jeg fx ikke stå for:
Jim Carrey, Morgan Freeman, Sylvester Stallone, engelske krimier og et godt følelsesladet dramaepos. Film skal for mig ikke bare underholde, men også tjene et formål eller formidle et budskab - gerne af den subtile slags.
Fru Ministeren er mere til romantiske komedier (a la Notting Hill og hvad Hugh Grant ellers har lavet), danske serier (som krøniken og Matador), engelske krimier og Anne fra Grønnebakken. I dag har hun set en hvad-der-siden-skete-med-Anne-fra-Grønnebakken-film og sædvanen tro fik ordet 'tårekanel' en ny betydning: Den kanal, som tårerne fulgte ned ad kinderne.
Hvad er dine soft spots?
I dag er det kirkens fødselsdag. Hu-jah hu-jah hujah ... og så det lange: hujaaaaaaaaaaaaaaaaaah!
Det må have været en speciel oplevelse at være i Jerusalem, da apostlene pludselig talte en masse nye sprog. Og hvor må menigheden have været omstillingsparat, da der den første dag kom 3000 nye mennesker med i flokken.
Et andet tillykke skal lyde til den mindste smukke muse, som i dag har smidt støttehjulene og modig har kastet sig ud i livet på to hjul.
Et tredje tillykke skal lyde til mig selv. Tillykke med, at du har fået en søn, der deler din passion for bolde. Han kan ikke se noget rundt uden at sparke til det. I dag gik det ud over noget opvask til opvaskemaskinen. I går legede han med tennisketcheren. Der er begrundet håb om, at han kommer til at tjene millionerne her i huset.
I øjeblikket kører tilbudskampagnerne og fødselsdagstilbud. SPar op til 90% på dagligdagsvarer - sko, mad, tøj, osv osv.
Det er bare ikke alle, der hopper på tilbudsvognen.
Her i pausen mellem Danmark og Frankring kan man undre sig over, at dommeren er så fornærmende ringe. Er han hyret for at være venner med de franske værter eller er han ansat til at dømme en fodboldkamp, hvor man fløjter for de forseelser, der begås og giver kort for de slemme.
Pt. er Danmark blevet snydt for et straffespark og franskmændene er sluppet for minimum to gule kort. Hvorfor har FIFA ikke en dommer på udskiftningsbænken, så de kan sætte ham ind, hvis kvaliteten er for ringe hos den man har sat på.
PS: Lad os lige få en ny højreback og Søren Larsen. Ud med Graversen og Priske.
Lige nu er jeg på vej mod toppen af Everest. Det er en udfordring og en præstation i sig selv. Luften bliver tyndere og skridtene tungere. Men jeg vil klare den - der er ikke så lang vej igen. Torsdag skulle jeg gerne være fremme.
Indtil videre har turen varet ca. 10 dage og har budt på oplevelser, udfordringer og forhindringer. Viljen til sejr og overlevelse skal trække det sidste læs. Det skal nok gå.
I et sammensurium af dekaden af dage lyder summen af oplevelser, udfordringer og forhindringer (den hellige treklang) som følger:
Nu vil jeg for tredje gang i træk som overskrift citere en sangtekst. Denne gang er det Madonnas coverversion af et gammelt hit. Jeg vil dog tage mig den frihed at ændre lidt i teksten.
The day the Eurovision died!
Det lader altså til, at den megen snak om bar hud ikke betyder nogetHer i huset holdt vi i går naturligvis med Danmark, men også Norge, Bosnien og Armenien lå højt på vores interne liste.
alligevel.
Den mindste smukke muse, Emma Sofie, er en pige med mange sjove kommentarer på repertoiret. I øjeblikket er hun meget optaget af, hvem der bestemmer. Forleden stod vi ude i garagen og vi diskuterede et eller andet. Jeg hævdede, at jeg bestemmer. Her følger ordskiftet:
ES: Hvorfor?
RB: Fordi jeg er din far.
ES: Bestemmer jeg, når jeg flytter hjemmefra?
RB: Ja ... Hvornår flytter du hjemmefra?
ES: Det ved jeg ikke ... måske når jeg bliver 80!
Efter min halvrundt fødselsdag, så nåede vi i dag til en fuldmåne. For 10 år siden måtte vi afbryde midt i Braveheart, jeg måtte tømme vasken for bræk på Århus Fødselsstiftelse og Fru Ministeren skulle have skiftet drop, da hendes hånd hævede til dobbelt størrelse, før Ida Marie, vores første smukke muse, så eftermiddagens lys. Selv mener hun, at hun nu har overstået sine 10 dårlige år, så nu venter der 10 gode.
Hun har haft besøg af sin kusine Natasja efter kusina Malies konfirmation i fredags. 
Hun bliver senere i dag hentet + der kommer besøg fra Horsens.
I øvrigt har lillesøster Anna fået ørenringe og knejser stolt med en mariehøne i hvert øre. Den kan udskiftes med en sommerfugl.
I denne weekend har østrogenbomber og -aspiranter lagt vejen forbi vort domicil i Gammelbyen. Det blev et hyggeligt gensyn med rundbold og fodbold mod Bøgballe Friskoles 8. klasse, bålhygge til langt ud på natten, søndagsfejring plus det løse.
Jeg må nok engang beundre min kone for at rumme alle de mennesker, som mit arbejde på Grejsdalen fører med sig - kom ikke og sig, at jeg ikke er meget godt gift!
Hvem i min aldersgruppe husker ikke slutsalutten fra den overordnede i Hill Street Blues, inden betjentene skulle ud til dagens dont: Be careful out there!
Sådan tænker jeg nogle gange, når mine gamle elever med stolthed i blik og stemme fortæller, at de har fået kørekort.
Samme følelse ramte mig i går. Mads Motor tog de første skridt ud i det frie rum. Han er meget stolt og er ikke til at stoppe, når han har fundet ud af, at han er sprunget ud i noget nyt. I forvejen kravler han meget stærkt, så hvordan skal det ikke gå, når han skruer op for blusset og sig "mik mik" og suser derudaf. Det skal nok blive sjovt!
