Hvor uheldig har man lov at være?

I går morgen skulle jeg møde kl. 7 og have morgentjansen på efterskolen. For en gangs skyld mindede min vej til skolen ikke om en træningsrunde på Monza, for jeg var kommet af sted i god tid. Hvad var så straffen for det.

1. På vej ned gennem skoven i Grejsdalen kører jeg helt ude ved kanten til skrænten. En stor kassevogn mener, at den har ret til at køre midt på vejen og slam! Venstre sidespejl smadret! 2 andre gange har det været udsat, men der er ikke sket det store, men denne gang stod det ikke distancen.
2. 200 længere nede af bakken møder jeg endnu en modkørende, der hvirvler en sten op - en af de større - og bam! Stenslag lige midt i synsfeltet i forruden!

Er der nogen, som kan slå den?

Hvad byder du uventede gæster?

Alle odds var imod:
AGF var igen igen bagud i første division - hvad sker der lige?!
Hjemmet lignede en bombet garage
Forberedelsen til morgendagens arbejde var godt igang
Alligevel blev det meget hyggeligt, da en nuværende og to tidligere elever overraskende dukkede op på vores bopæl søndag eftermiddag. Kath I, Statsminister Kristensen og Rune I havde lige klemt et fransk visit ind før det skulle se 'Venner'.

Og svaret på overskriftens spørgsmål: Jeg bød en toffeefee.

Politisk korrekt

Forleden hørte jeg i morgennyhederne, at kommunerne bruger alle de penge, de har fået til ældrepleje, på ældrepolitiske cykelstier ...
Hvad vil det sige?
Er det stier med god plads til en motoriseret rolator? Eller cykelstier med gelænder, som de har noget at holde ved? Eller cykelstier med medvind og ned ad bakke (det går først opad efter plejehjemmet ...)? Eller hvad er det?

Toget kører

Jeg skal undlade at grinagtiggøre DSB (De Sinker Bare). Det klarer de så fint selv. Nej dette indlæg skal handle om vores skolestart i går.

Det var en fantastisk dag. Først gensynet med de 27 2., 3. og sågar en 4. års elev og dernæst invasionen af 70 sprit-nye elever. De smilede. Forældrene virkede glade. I det hele taget var der bare en dejlig, forventningsfuld og positiv atmosfære, som bare animerer til at komme i gang med dette skoleår.

97 elever. Det højeste antal i 10 år - og andre står på venteliste. Det er en dejlig og ny situation for Grejsdalens Efterskole - og vi glæder os over det!

Klare forbedringer

I dag har jeg igen været ude at golfe. Denne gang i blæst og regn. For en uges tid siden købte jeg mit eget golfsæt. Jeg er venstrehåndet og rimelig høj, så jeg fik en tommes forlængelse, en bag og en vogn med i prisen. Siden har jeg så øvet. Man kan roligt sige, at der var plads til forbedringer. 81 slag brugte jeg på de første 9 huller.

I dag var jeg så af sted igen efter at have øvet i haven. Det gik meget bedre. 54 slag! Så godt har jeg aldrig gået rundt før - og der var sjuskefejl at fjerne og så drillede hul 6 som sædvanlig. Roughen virker som en Bermudatrekant på mine bolde på det hul. Der er efterhånden kommet en psykologisk barriere! Men nu vandt jeg over JP. Fryd!

Haveproblemer

I mange situationer får man valget mellem pest og kolera. I andre situationer får man uforvarende både smidt pest og kolera i hovedet!
Det gør vi i haven i øjeblikket.

Dræbersneglene har I hør om før. Der er ikke så mange som tidligere år - så det er bedre end ventet. Men nu har vi fået besøg af en eller flere muldvarpe! Come on! Vores have er hævet i forhold til de andre i kvarteret og haven har ikke set en muldvarp så længe man kan huske tilbage. Så fis af lille kryp. I aften sætter jeg fælder for dig!

Hulemandssport

Golf må være den ældste danske sportsgren, når man ser bort fra spydkast og bueskydning. Mænd, der går rundt med en kølle for at ramme et mål. Egentlig burde kvinder formenes adgang til denne sport, for er der noget, som er en herresport, så er det da golf.

I dag var jeg igen ude at få smæk af Vicesheriffen, som brillerede med et hul i par og en fantastisk afslutning på 18. hul med et indspil over en bunker direkte i hul. Jeg bukker mig i respekt!

Undervejs rundt i det strålende solskin kunne jeg undre mig over, at granvoksne mænd, med tatoveringer, øreringe og veltrimmede biceps, uden at rødme kan sige til hinanden:

Nå, skal vi lige puttetræne?

Og så endda fortjene respekt for den bemærkning!

Ugens Ministerkommentar

Så skete det! Fru Ministeren er på banen igen.
Hr. Mads har været en rigtig bølle de sidste par nætter. Han har astmatisk bronkitis og sover i et tre timers træk, hvorefte rhan vågner og skriger. Vi har deltes om opgaven, men Fru Ministeren er i dag mest træt.
Hr. Mads traskede kl. 14.30 rundt med en pakke rugbrød (STORT vink med en vognpark) og jeg krævede min ret til at forberede mit arbejde i næste uge, så jeg mente, at Fru Ministeren skulle ordne maden til sønneke. Hun derimod holder siesta - uden at have fået lov ... Jeg spørger ydmygt, diskret og tilbageholdende (som jeg efterhånden har lært, at hun skal have det), hvad hun laver, hvortil kommentaren er:

Jeg forsøger at få mine hjerneceller til at arbejde sammen. De løber
skrigende væk hver gang de ser hinanden ...

Se - det forklarer jo en del!

Ferien er ved at være ovre

Lige nu kunne jeg godt tænke mig lidt længere ferie. Jeg mener: Jeg har jo kun haft ferie siden sidst i juni ...
Men der er nogle projekter, som jeg ikke helt er færdig med endnu - eller rettere, som jeg ikke har nået at få begyndt på. Så er det jo godt, at jeg har fri i uge 42, 43 og 46 - mon ikke jeg kan nå lidt der!

De smukke muser har haft ferie, så det batter! 29 feriedage uden for huset. Det er alligevel noget. Det har jeg vist aldrig selv prøvet.
Men inden det er helt slut og vi skal have 4 børn passet uden for hjemmet, så skal det blive til en fisketur, minimum en golftur + det løse!