Murphys lov

Murphy lov er en såkaldt selvopfyldende lov. Den lyder i modificeret udgave;Alt, der kan gå galt, går galt (den rigtige ugave kan bl.a. ses her). Lige nu er det som om, selvopfyldelseskraften har slået til i mit lille univers.
Operationen for en uge siden gik ikke helt som den skulle - men oveni er der nu med stor sandsynlighed stødt en ny infektion til, så jeg nu kan kalde mig "Brorson - nu med infektion på balancnerven".

eg forsøgte mig med at møde op på arbejdet i går, men det var måske ikke så smart, for jeg havde ikke andet end lige taget plads i lænestolen før min egen miniudgave af rn karusseltur begyndte. Det er så fortsat, sådan at hver gang jeg ændrer position, så snurrer verden rundt ... gad vist hvor længe det skal stå på.

Teenage-tendencer melder sig hurtigt

Den billedskønne, men hovedløse, Fru Minister-orkan´, som ikke længere kan ses i cyberspace (med mindre man klikke på følgende link) spørger vores yngste datter på 3 år, som snart har fødselsdag, hvad hun ønsker sig, når dagen kommer ...

En computer ... noget mere tøj ... blade ... en cd

... lyder svaret.
Hvor er ønskerne om Barbie, påklædningsdukker, tuscher og tingeltangel blevet af? Forsvundet i kapitalismens vugge? Ja, jeg spørger bare ...

Orkaner

Når en person opdager en ny planet eller en komet, så opkaldes himmelfænomenet som regel efter opdageren. Men hvor får orkaner deres navne fra - og hvorfor er det, så vidt jeg husker, altid pigenavne? Her kommer 5 gode forslag til, hvorfor orkaner har pigenavne:

1. En orkan forbipasserer aldrig i ubemærkethed
2. En orkan er kold luft, der tager til i styrke, når den møder varme, for derefter at endevende alt inden den falder til ro
3. Man taler om 'orkanens øje' - ikke 'øjne'. Den kan altså kun se tingene fra en synsvinkel
4. En orkan får store økonomiske konsekvenser
5. En orkan efterlader sig altid kaos i farvandet

hmm - sådan skulle det ikke være

Jeg skrev i mit sidste indlæg om den forestående operation. Nu er den passé. Men det gik ikke helt efter planen.

Udsigten var et døgn på sygehuset efterfulgt af en dejlig masse arbejde.
Den nye udsigt er en uges sygemelding med kateder, antibiotika og afbud til de ting, som jeg havde set frem til. Ærgerligt - men bare slutresultatet bliver godt ...!

Hul igennem

Indlægget har ikke noget at gøre med telefoni eller AGF's forsvarsspil i kampen mod GAaB. Derimod er det manglen på samme, som i morgen kl. 8 sender mig under kniven på Horsens Sygehus.

I 1990 blev jeg i Herning opereret for indsnævret urinrør, men nu er den gal igen. Dengang lød årsagen til skavanken: Fald på cyklens tværstang kan have forårsaget problemet ... og nu skal der så blokkes ud igen.

Det giver et 2-dages ophold på sygehuset, men forhåbentlig kommer jeg hurtigt på benene til at de ting, som skal ske i næste uge:

• IT10 på skolen skla have prøveresultat tilbage på onsdag ... jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde?!
• Forældrebesøg på skolen lørdag
• Indlæg om unge og bibellæsning lørdag formiddag for repræsentantskab og bestyrelse i Bibellæser-Ring Danmark (tak de flere end 130, som har været behjælpelige ved at besvare et spørgeskema (linket er øverst i højrespalten))
• Søndag er der efterskolernes dag med et hav af spændende tiltag på Grejsdalens.

Så det er bare med at komme ud af fjerene igen.

Ugens elevkommentar

Elevkommentarer tager afsæt i dette billede - eller noget som gik forud for ...

Undertegnede er på vej op ad banken til venstre - Rasmus B til højre. Det er Rasmus' andet forsøg, og i sit første forsøg var han nået ca. lige så langt ... da han mistede fodfæstet. Siddende på sine knæ og febrilsk gribende ud efter et græsstrå at klynge sig til, mumlede han panisk:

No ... no ... no ...

Så der fik vi lige lidt at grine af på vores ganske udmærkede tur til Døbbøl Banke.

Test nationen

Jeg så ganske lidt af showet i går og syntes egentlig, at det virkede lidt popmart og uinteressant. Her til morgen har jeg dog prøvet testen selv og havde middelstore forventninger. Men det gik godt. Testen viser, at jeg skulle have en IQ på 150 - over forventning. Men da jge så så resultatet af testen fra i går, så kunne jeg jo have sagt mig selv, at jeg ville få et godt resultat.

• Jeg er AGF-fan
• Jeg kører Citroen
• Jeg har fået en P-bøde
• Jge er mand
• Jeg er ikke tatoveret
• Jeg bruger briller

Disse kategorier har i landsgennemsnittet højeste score ... Det undrer mig dog, at venstrehåndede ikke er klogere end alle andre - det er vi ellers mange venstrehåndede, der mener ...

Vandhunde

I går var vi med de elever, som har valgt at blive på skolen i weekenden, et smut ved Andkær Vig. Sander leverede speedbåden og Yamaha wavebreakeren og så var det ellers bare om at holde ved for de elever, der havde lyst til en tur i bølgen blå. Det blev til mange dramatiske, sjove, spændende, men frem for alt, våde ture - men de fleste nød det. Der var dog en, som mente, at det godt nok var vildere end alle Tivolis attraktioner - og det siger vel ikke så lidt.

Bisgaards fornemmelse for det ekstraterrastrielle

Hørt i SkyRadio på et spørgsmål til Hans Otto Bisgaard, om hvorvidt han havde haft nogle overnaturlige oplevelser:

Hvis jeg stod ved siden af en flyvende tallerken, så ville jeg vaske den
op!

Ugens Ministerkommentar: Diktaturlignende tilstande

Fru Ministeren har hidtil været meget overbærende med denne cyperadresse. Hun har ladet nåde gå for ret og fundet sig i lidt af hvert. Men efter en samtale med en lokalpolitiker i går, så er det slut. Nu viser Fru Ministeren sine sande diktatoriske tendenser, som leder tankerne henimod the spanish inquisition og mediestyring ...

Jeg vil ikke have mit ansigt vist for hele verden

Så hermed er alle billeder af Fru Ministeren pillet af dette site og jeg skal forsøge at holde mig i skindet med at bringe flere, da jeg ellers er godt og grundigt i fedtefadet ...

Måske reaktionen blev lidt tilspidset af, at jeg i en mail, sendt rundt til forskellige kristne lokalafdelinger, var kommet til (aner ikke hvordan) at vedhæfte et billede af Fru Ministeren ...

11 år og still going strong

På dette tidspunkt, hvor jeg skriver dette indlæg, er det 11 år siden jeg havde store sommerfugle i maven. Der var dengang kun et par timer til, at jeg skulle modtage min udkårne ved alteret i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring - en stor dag. Vi var unge og, som Fru Ministeren bemærker ved det indsatte billede (som efterfølgende er blevet fjernet af den ministerielle inkvisition), meget uslidte. Der er da også løbet meget vand i åen siden da ... og diverse bildæk, grå hår, gode og dårlige erfaringer, sjove og mindre sjove oplevelserog meget andet.

De elleve år har bragt os vidt omkring - fra Åbyhøj i nord, over Beder til Korning - ikke alt har været godt, da det skete, men vi tror på, at vi gennem det, der er sket, er blevet bedre fasttømret og har lært noget.

For elleve år siden gav jeg det næstbedste ja, jeg nogensinde har givet - et ja til at ville elske og ære Helle Ramlov Pedersen i medgang og modgang. Ja til at ville elske og ære den kvinde, som mere end nogen anden ser igennem alt det, som jeg puster mig op med og som jeg indeholder, og ser mig som jeg er - og elsker mig alligevel.

Jeg bliver glad, stolt, rørt, overrasket, men fremfor alt utrolig taknemmelig, når jeg kigger 11 år tilbage, hvor jeg fik lov til at blive Fru Ministerens mand ... så i dag er det stålbryllup!

Hvad sker der lige?

Er vi danskere et folkefærd, som kun forstår tingenes alvor, hvis vi blæser tingene helt ud af proportion?

• Den iberiske skovsnegl er en dræbersnegl.
• Kalkskjolder på glassene er glaspest.
• At tabe til Tyrkiet er en katastrofe.
• Meget stikkende bier er dræberbier.
• Afdankede fodboldstjerner kan blive eksperter og studieværter overalt i den danske medieverden.
• Alle, som kan sige ja til præsteløftet, men i øvrigt er ligeglade med Bibelen, kan blive præster.
• Børnetv viser, hvordan man løser konflikter med vold.

Med fare for at blive kaldt en god socialdemokrat, så vil jeg spørge: Kan vi ikke gøre det lidt bedre ...?

Den gode vits

Der er ikke noget som en god vittighed. Jeg kan desværre ikke så mange - og når jeg sætter mig ned og læser i fx de gode gamle pille-bøger, så glemmer jeg alt for hurtigt vittighederne igen. Der er kun én, som har bidt sig fast:

Den handler om Brian, som er Brøndby-fan. Han er en eftermiddag i december ude at køre i sin bil og ser en lastbil foran, som bekymrer ham lidt. Han kører op på siden af lastbilen og får chaufføren til at rulle vinduet ned. Så råber han: Jeg hedder Brian, jeg er brøndby-fan. Du taber din last!
Chaufføren kigger måbende på ham, ruller vinduet op og sætter farten op.
Brian bliver lidt irriteret, kører igen op på siden af lastbilen og får manden bag rattet til at rulle vinduet ned.
Jeg "Jeg hedder Brian, jeg er brøndbyfan. Du taber din last!" råber han irriteret.
Chaufføren kiggen igen måbende, ryster på hovedet og sætter farten yderligere i vejret.
Brian er sur nu. Han vil jo bare hjælpe. Stædig er han også, så han kører igen op på siden af lastbilen og kommer i kontakt med chaufføren, som kører med vinduet rullet ned.
Hidsigt råber Brian: Jeg hedder Brian, jeg er brøndbyfan. Du taber din last!
Chaufføren kigger på Brian og siger: Jeg hedder Benny. Jeg kører med vejsalt ...

Har du en vittighed, som er god i en snæver vendning, så fyr løs ...

The Prince and me

I går så vi i mangel af bedre, hvilket egentlig er for latterligt, 'The Prince and me'. Det er i bund og grund en temmelig forudsigelig og pladderromantisk film, som handler om den danske kronprins, der tager til USA for at møde søde piger, men finder sit livs kærlighed. Men midt i alt det ligegyldige kunne man alligevel få et lille boost til nationalfølelsen. Det var sjovt at se, hvordan en amerikansk instruktør portræterede Danmark og monarkiet. Særligt én scene var ret morsom:
Kronprinsen er inviteret med sin udkårne, Paige, hjem til Thanksgiving. Ved middagsbordet er brødrene interesserede i at vide, hvor mange danskere Paige har kendt - for der må da være noget mellem hende og Kronprinsen. Hun kan ikkke rigtigt komme på andre, og Kronprinsen må træde hjælpende til. Han siger ...

Kierkegaard, Niels Bohr, Hans Christian
Andersen

Brødrene kigger spørgende på hinanden og mumler "Hans Christian Andersen".
Kronprinsen fortsætter:

Lars Ulrich - trommeslager i
Metallica?

Brødrene lyser op.

Helena Christensen ...?

Brødrene er nu fyr og flamme og udbryder ...

Wauw ... I er jo en supermagt ...

Tankespind: Den gule fare

'Den Gule Fare' får ikke i første omgang fodboldklokkerne til at ringe hos mig. Derimod ser og lugter jeg tydeligt 4-måneder-gamle Mads Motors brugte bleer ... Se det er en gul fare!

Og så kan jeg konstatere, at jeg kun har delt sommerbeskæftigelse med 33% af læserne på denne blog, nemlig dem, der har set Touren (24%), arbejdet på huset (3%), eller haven (3%) og spillet computer (3%).

Jeg har slet ikke læst bøger (22%), taget solbad (14%), været ved stranden (19%) eller besøgt en sommerforlystelse (10%). De tre sidste muligheder interesserer mig slet ikke!

58 har afgivet en stemme ...

Hvem satte ild på Rom?

Jeg så i går en meget interessant udsendelse på Viasat History med ovennævnte titel. Programmets hensigt var at give et bud på, hvem der i 64 eventuelt stod bag den store og langvarige brand i Rom. Der er flere muligheder:

• Ilden kan være opstået ved en tilfældighed (der kunne være op til 100 brænde i Rom på en dag)
• Ilden kan være opstået ved en tilfældighed, men holdt i live og genstartet af kejser Nero
• Nero startede branden for at få has på ariostokratiet og få plads til byfornyelse og så muligheden for at give den nye religiøse sekt, de kristne, skylden.
• Branden er startet af utilfredse romere
• Branden er startet af profetihungerende jødiske kristne.

I denne rækkefølge blev mulighederne fremlagt. Der var forskellige forskere og arkæologer, som gav deres besyv med. Desuden havde man en øjenvidneskildring fra Tacitus, en romersk historiker. Han skrev blandt andet, at ilden blev næret af bander, som løb rundt og skulle have sagt, de var bestilt til at gøre jobbet. Det udelukker mulighed et.
Arkæologen var meget sikker på, at Nero var den skyldige, da han efterfølgende kunne realisere alle sine by- og byggemæssige drømme. Nero var i forvejen kendt for at være skånselsløs og uhyre magtsyg.
Men den, der fik det sidste ord, var en tysk forsker, som havde udarbejdet en teori, som gik ud på, at det var et nøje planlagt indgreb fra de kristne, som skulle være alt andet end pacifistiske. Tværtimod ville de gøre alt for at fremskynde profetierne. Da datoen for branden, 19. juli, passede med en ægyptisk eskatologisk profeti, benyttede de muligheden.

Den hopper jeg dog ikke på. Jeg tror simpelthen ikke, at de kristne har gjort det. Der er godt nok i historien løb sket mange uhyrligheder i Jesu navn, men den her er for langt ude. Tyskeren mener godt nok, at det skulle være en ekstremist, men nej. Den er for langt ude.

Nu ligger tyskeren sig jo ikke direkte ud mod Tacitus, men ellers synes jeg, der er en uheldig tendens til, at forskere på 2000 års afstand af begivenhederne sætter sig over øjenvidneskildringer og gør sig utrolig kloge på, hvad der rent faktisk kunne være sket. Jeg synes, det er hovent, bedrevidende og ufattelig usympatisk - det er som om, man har glemt alt om Ockhams ragekniv ...

Ordet frit - slankekure

Da jeg i sin tid debuterede i cyberspace, havde jeg en intention om at have et "ugens hadeord". Det idé blev af forskellige grunde droppet. Nu er der dog et begreb, som presser sig på. Slankekur. Ikke at slankekure kan være nødvendige for nogle - at man simpelthen er kommet vægtmæssigt så langt op, at vægttabet skal sættes i system med tal, opskrifter, kalorietabeller, motion og så videre. Jeg er dog af den opfattelse, at bruger man sin sunde fornuft og spiser det, som man ved er sund og nærende kost og skærer ned på det, der indeholder for meget fedt og for mange kalorier - og derudover holder sig aktiv og i bevægelse - så bliver ens bmi forholdsvist naturligt inden for de rette rammer.

Da jeg boede i Århus kunne jeg spise en del mere usundt end jeg kan i dag, fordi jeg cyklede meget mere rundt. Med firehjul, der er drevet frem af et hoben heste forholder det sig anderledes. Men jeg ved det jo godt - det er selvdisciplin, det handler om.

Som forælder ser jeg også en risiko omkring slankekure, nemlig at børn delagtiggøres i tanker omkring vægt, udseende, fedme, sygdomme med relation til fejlernæring osv - tanker, som de som børn overhovedet ikke burde konfronteres med. Det kan tids nok komme. Børn bør lære af deres forældres eksempel, og hvis det eksempel, der sættes, er, at man spiser sund og nærende kost og holder sig aktiv, så har man givet sine børn et godt afsæt. Så kan de, når de er modne og parate til bevæggrundene for den leve- og koststandard, der har været norm i hjemmet, høre om dem - men heller ikke før!

Jeg siger ikke, at slankekure udelukkende er en givtig pengemaskine for de diætister, som er guruer på det emne. Jeg siger heller ikke, at slankekure er unødvendige - jeg siger bare, at man kan komme langt med almindelig sund fornuft ... hvis man gider!

Skuffelser i flere kategorier

I kirken i dag talte præsten om forskellige former for skuffelser. Han delte dem op i tre lag:

1. De banale
2. De personlige
3. De åndelige

Som med så meget andet har manden fat i noget. Jeg kunne i hvert fald let genkende nogle af eksemplerne fra mit eget lille liv.
Til de banale hører, at jeg er skuffet over ...

• manglen på orden på mit kontor - og i særdeleshed mit skrivebord
• at jeg aldrig kommer til at opleve glæden ved at have sparet op til en længe ønsket genstand
• at jeg ikke får færdiggjort mit projekt 'katalogiser mine bøger'

Til de personlige hører ...

• at jeg gang på gang overrasker mig selv i disciplinen overspringshandlinger
• at min generthed kommer til udtryk i afvisende attituder
• at jeg ikke er bedre til at sige fra og nej
• at jeg ikke i højere grad giver udtryk for min taknemmelighed over mine venner af nyere og specielt ældre dato
• at jeg ikke formår at leve op til det optimale i mine mangeartede roller som far, ægtemand, søn og bror - og kollega

Til de åndelige hører ...

• at jeg ikke formår at skabe ordnede forhold omkring mit andagtsliv
• at jeg ikke er bedre til at være smittende kristen
• at jeg ikke tager større ansvar i menighedslivet

Præstens pointe var, at vi formår alt i Ham, som giver os kraft. Vi kan ikke finde kraften til bestige alle disse bjerge i os selv, da vi alt for ofte kommer til kort af forskellige årsager - den hyppigste den, at vi er mennersker i bund og grund med alt, hvad det indebærer. Men vi skal kæmpe i og med Ham!

PS: Lidt skuffet er man vel også over, at GF igen smed point(s) væk! Denne skuffelse hører under kategorien "de uforståelige" ...

Ugens ministerkommentar

Fru Ministeren kan ikke vente til Folketingets åbning en tirsdag i oktober. Hun tager ordet nu ...

Jeg har fået en muskel ... jeg holder øje med den
hver dag!

Mads Motor tilhører ikke ligefrem letvægtsklassen for babyer og det mener fruen sætter sine spor.

Pastor Brorson

Just hjemkommet fra en lang køretur over bælterne til Djævleøen, hvor min lillebror i dag blev indsat som præst ved Vigerslev Kirke i København. En festlig dag.

Man kan ikke sige, at det lå i kortene for bare 7-8 år siden. Da var det mig, som læste teologi og brormand var vel omtrent lige begyndt at læse statskundskab. Siden er meget vand løbet i åerne og i tirsdags blev Henri ordineret og i dag så indsat ved en festlig og velbesøgt gudstjeneste i Valby.

Lillebror skulle prædike og det gjorde han meget godt - jeg var ellers lidt spændt, for vi har i årenes løb haft mange diskutioner, hvor den lille ofte har taget det modsatte standpunkt af mig for diskutionens skyld - åbenbart!

Ved meddelelserne bagefter var den nyudnævnte sognepræst på slap line. Bla. skulle han introduceres motetten efter prædiken. Det gjorde han sådan:

Nu skal vi høre en motet af en fyr ved navn Mendelsohn. Han kommer og synger ...
øh ... den synges efter ...

Det morede mig meget! En dejlig dag - ærgerligt, at det er så langt væk!

Carpe Diem-kvintetten

Her på den sidste dag, der smager bare lidt af ferie, vil jeg lige lave en oversigt over sommerens hændelser, hvor der har været flow, momentum - eller bare øjeblikke, som har prentet sig fast i hukommelsens kringelkroge:

• Projekt indkørsel og have blev en realitet med god hjælp fra gode venner og meget arbejde
• Pigerne har nydt deres ferieophold rundt om i landet
• Der er blevet tid til en masse tenniskampe og et enkelt slag golf
• Jeg har koblet helt fra mit normale arbejde - det har været helt fantastisk
• Vi har haft en sommer uden psykosomatiske og reelle sygdomstilfælde
• Vi har set en masse venner, som vi normalt ikke ser så ofte

Negativsiden vil vi ikke ofre så meget fokus. Den kunne ellers se sådan ud:

• Sønneke er særdeles morglad og kan næsten kun opholde sig på hendes arme og gerne have flere daglige, hysteriske skrigeture - naturligvis præget af den megen østrogen, som er her i hytten
• Jeg skulle have oversat en masse sider i The Last Star. Det blev ikke tilfældet
• Jeg tabte i golf
• Garagen og vinduerne er der ikke sket noget med (godt der snart er musicaluge, praktikuge, udlandstur for hele skolen og IT10, barselsuge, praktikantophold (?) + de ferier, som der i skoleverdenen er så FÅ af ...

Alt i alt har det været en fantastisk sommer, hvor vi herhjemme har nydt hinanden og friheden til at lave det, som vi gerne ville. Vi har ikke været på ferieophold - den tager vi en uge, hvor det er billigt at leje et sommerhus - og så tager jeg den sidste uge af mine 14 dages barsel.

Indkørsel med mere

Og lidt mere - der er også sket ting og sager i haven ...

Indkørsel - final edition

Der er nogen, som har udtrykt ønske om at se hvordan det lige ser ud med ny indkørsel - så vær så god. Der er lidt før og efter; ikke som det så ud med de gamle fliser, men som det så ud, da vi lige havde fået gravet ud.

Brormand præst

I går blev min lillebror ordineret. Han har søgt embede et stykke tid og har været til mange prøveprædikener her i Jylland - men embedet blev på Djævleøen - nærmere bestemt ved Vigerslev Kirke. Tillykke med det!

På søndag skal han indsættes og hele familien drager over broerne. Det bliver spændende at være med til den store dag ... og høre bror præst prædike.

Arbejdet kalder

Så er ferien forbi! Jeg tror aldrig, at jeg har holdt så meget ferie før - forstået på den måde, at jeg har koblet helt fra arbejdet. Jeg har ikke tænkt tanker om undervisning, pr, tillidsarbejde osv - ikke bevidst i hvert fald. Det har været utrolig dejligt - og der er jo også kommet en del arbejde ud af det herhjemme ...

Men nu er det så slut med det hårde fysiske arbejde, som faktisk har givet mig hård hud på hænderne - det er mange år siden jeg sidst har haft det. Det bliver lidt underligt at skulle vænne sig til at sidde stille, lytte, snakke og slet ikke få brugt noget rå muskelkraft. Godt der er en uges omstillingstid inden eleverne kommer på tirsdag.

I dag tager vi så ud i Torn Trines Hus i sted omkring Vejle, hvor vi har lærermøde, overnatning og så kommer der et par stykker fra DGI i morgen, som har arrangeret nogle teambuildingsøvelser for os. Det bliver spændende ...

Godtroende

Fru Ministeren har længe talt om, at hun gerne ville have et nyt tæppe til stuen, og da det i går regnede i lårfede stråler, så jeg alligevel ikke kunne komme videre med mit nye haveprojekt, som inkluderer fliser, blomsterkasser, stenbed og gyngestativer, så skulle det være.

Vi kørte i Idémøbler og fandt hurtigt et tæppe med 50%'s rabat og stillede os i køen. Tæppet var lidt tungt, så vi spurgte en fortravlet ekspedient, om jeg måtte gå ud i bilen med tæppet. Fru Ministeren havde jo prisskiltet, som havde siddet på tæppet ... Jeg slentrede ud til bilen i regnvejret og på vejen tænkte jeg, at nogle butikker gør det lidt for nemt, hvis man ikke er ærlig, har beskidt mel i posen og bare gerne vil stjæle ... Vi kunne nemt have undgået at betale for tæppet, for ekspedienten kunne ikke huske, at jeg var gået med et tæppe og det kunne jeg også have glemt i mellemtiden. Men naturligvis betalte vi! Og Fru Ministeren fik sit tæppe.

Men kan det passe, at himlen er blå nu?! Så må jeg vist hellere komme i gang!

Hvor er det ulækkert!

Ferdinand blev i øvrigt igen svinet til af en gruppe engelske fans under hele
opgøret, fordi han som nævnt stadig ikke har forlænget sin aftale, på trods af
at han er blevet lovet en ugeløn så stor, at det vil tage en engelsk
gennemsnitsarbejder 19 år at tjene det samme beløb...

Sådan står at læse på Onside. Hvad kan man sige? Ufatteligt!

Sportslig nedtur

Sikke et brag, da jeg i tennisregi landede på en grusbane påfaldende tæt på det sted, hvor kragerne havner, hvis de glemmer at dreje af der, hvor de plejer at vende. Jeg tabte til Rådhusmanden, som i bedste offentlige stil ikke kunne nøjes med at give mig et nederlag. Nej, han mente åbenbart, mit kolestoroltal var for lavt - så et æg skulle jeg have. Jeg rejste mig dog og vandt andet sæt i tiebreak - men i 3. sæt blev det 5-7. Så det ...

I går stod den på golf med Vicesheriffen. Det var heller ikke for godt. På femte hul syntes jeg, Vicesheriffen blev lidt for brovtende, så mit 6. hul blev spillet med en god del vrede og meget lidt koncentration ... og 16 slag!
Da vi havde spillet de første ni huller fandt jeg ud af, jeg holdt omvendt på køllen - altså ikke sådan at jeg slog med håndtaget ... mine hænder var ikke placeret rigtigt. Da det blev rettet til de sidste 9, så blev det lidt bedre. Men absolut stadig plads til forbedringer. Dog kan jeg glæde mig over, at jeg denne gang ikke sendte mit første skud i en gylletank!

Fra 2 til 35

Jeg har meget længe irriteret mig over at være afhængig af min stueantenne. Det er der flere grunde til:

• Dårligt vejr = dårligt tekst-tv på TV2
• Irritation over teaserne for de gode film på DR2, som jeg betaler for, men ikke kan se
• De elendige fodboldreportager fra SAS-ligaen på de landsdækkende kanaler
• De fagligt relevante udsendelser på DR2, som jeg ikke har kunnet se
• Landskampe på TV3, som jeg ikke har kunnet se
• Championsleague er vokset sig stor og jeg har ikke kunnet se barnet vokse
• At bo i en lille flække uden udsigt til kabel-tv

Så nu har jeg taget en beslutning. Parabol er løsningen.
Hos Viasat kan man for 99 kroner i måneden få adgang til DR2, TV3 og TV3+. Det vil jeg gerne have.
Så jeg ringede til TV-manden. Han kunne fortælle, at det første år er det næsten billigere at bestille deres guld-abonnement med 35 kanaler, da jeg ved den abonnementstype får parabolreceiveren med i købet. Så det har jeg gjort. Han kommer i dag og installerer hele svineriet - så i aften tager det lidt mere end et nannosekund at zappe mellem de tilgængelige kanaler. Det tager vel et minuts tid at komme gennem de 35.

Det er alt for mange kanaler og helt sikkert er der en masse af dem, der er komplet overflødige, så det nødvendiggør helt sikkert en tv-politik, så børnene ikke spilder hele deres liv foran Disneychannel og Cartoon Network. Det skulle jo nødigt gå, som beskrevet i denne artikel i BT ...

Råstof

På min stille og rolige vej tilbage til Korning Gammelby fra drømmeland, tog jeg 'Go' Morgen Danmark' på sofaen i stuen.

En af morgenens programpunkter var besøget af Frank Høj og Jens Veggerby i studiet på Hovedbanegården. Henriette Honoré spørger Jens Veggerby, hvilket råstof Lance Armstrong er lavet af, siden han kan vinde syv successive Tour De Frances. Hertil svarer Høj

Spørg NASA!

Veggerby kunne i øvrigt fortælle, at Kyllingen havde haft nogle kontrakter til at ligge før Touren, som han med is i maven lod ligge i forventning om, at de ville være mere værd efter Touren. Og det er vel ikke helt forkert ...

Det er lige før man har hele ingrediensen i Shubiduas gamle sang: Kylling og softice ... nu mangler vi bare at finde ud af, hvor pølserne kommer ind henne.

Fødselsdag

Nu har Anna Louise så de sidste 3 år henlagt sin
fødselsdag nordenfjords og vi må nøjes med på afstand at kippe med flaget.Og det
gør vi så ... Tillykke Anna Louise!

Sådan kunne man se det på min weblog for et år og to dage siden. Og det holder sådan set stadig vand - bort set fra, at de 3 år skal ændres til 4, da den mellemste smukke muse igen i år er med sine kusiner, fætre og sin mormor på Sæby Bibelcamping på hendes fødselsdag, og at Anna Louise i årets løb har besluttet sig for kun at ville kaldes Anna. Men i dag skal hun og de to andre hentes hjem - så bliver der gang i hytten igen.

Men Anna var ikke den eneste, som kunnefejre fødselsdag forleden. Det kunne min cyber-baby også. Min weblog. Gennem det sidste år er mit lille websted ca 10000 tonet frem på diverse skærme verden over - mere eller mindre tilsigtet. Og det vil det forhåbentlig blive ved med.

Hvis jeg skulle fremsætte en målsætning for det næste år blog-tid, så må det være, at jeg ud over de sædvanlige skriblerier om fast og mest løst, tænker lidt større tanker om livet og har ørelapperne slået lidt mere aktivt ud for at fange de udtalelser med mere, som er værd at fundere over, græmmes over, meditere over eller bare springe over. Og så skal Fru Ministeren naturligvis have sine spøjse kommentarer offentliggjort - også selv om det ikke er et valgår.

9 ton plus det løse

Hvorfor gå i fittnesscenter, når man kan lægge en indkørsel?

I hvert fald kom Vicesheriffen og jeg lidt længere med indkørslen ved vores hus - da vi var færdige og havde klargjort afretningsskinnerne til i dag, regnede vi ud dels hvor mange sten, vi havde flyttet - 2 gange - og hvor mange kilo det gav. Resultatet var ca. 9,5 ton. De fleste af dem må Vicesheriffens biceps bøde for ...

Lige på trapperne

... eller i hvert fald hen til trapperne. I går knoklede vicesheriffen og jeg med at rette af og lægge fliser. Det er hårdt for fingre, hvor den eneste hårde hud sidder på fingerspidserne af pegefingeren (tastefingeren ...). Men vi fik lagt ca 20 m2 og det ser bare godt ud.

Jeg har af entreprenøren lånt en pladevibrator på 350 kg. Den er tung, larmer og ryster helt vildt. Forleden skete der dog et uheld, som jeg dog først erfarede i går - gaskablet knækkede. Resultatet af det er, at maskinen ikke kan slukkes. Så der kunne man se Rambro vade rundt i sin indkørsel med en 350 kg-tung pladevibrator og køre i ring og ring - i håb om, at tingesten løb tør for diesel. Det gjorde den ikke. Så da vicesheriffen kom og jeg havde vibreret i en time, løb jeg over til bagboen, som reddede det halve af Korning by, så der igen kunne høres fuglefløjt!

Tennissæsonen fortsætter

Forleden var vi på et superhyggeligt besøg hos Porsche-ejeren Donslund og hans dejlige familie. Den stod både på grillmad, strandtur og hygge. Sidste punkt på dagsordenen var en tenniskamp mellem hr. Dons og jeg.
Nu er jeg ikke længere ubesejret. Med fremmed ketcher og fremmede sko blev det til et nederlag på 3-6 1-6. Det var skidt!

I aften har vi så haft besøg af Vicesheriffen og hans minister og sheriffaspiranterne. Programmet var tennis og snak. Tenniskampen var dejlig på en god bane og jeg vi relanceret sommertogtet med en overbevisende sejr. 6-3 6-0 6-0. Det er første gang, at jeg har delt æg ud ...

Premiere

I den kommende uge er der premiere på et fænomen, som aldrig har set sin mage i det brorsonske hjem - vi er flere mænd end kvinder i huset! Vi har lige parkeret vores tre døtre på Sæby Bibelcamping for den næste uge, så her vil Mads og jeg være i flertal!

På vej hjem holdt vi ind omkring Burger King og man kan sige meget om fast food-kæderne, men når det kommer til kvaliteten af deres burgere, så er Burger Kings klart at foretrække frem for Mc Donalds. Der er klart mere substans i bøfferne Burger King ...

Så sker der noget ...

Det her billede rummer mange oplysninger. Nu tænker jeg ikke på de banale så som, at vi bor i et gult hus, har kat osv - men:

1. Vi har fået leveret en masse sand - sikkert alt for meget, men det vil næste uge give svar på ...
2. Stabilgrus er blevet spredt og vibreret i "indkørslen"
3. Muren er med kyndig hjælp fra hr. Sandberg blevet rejst i dag - det var hårdt arbejde med tunge sten, men resultatet er meget tilfredsstillende.
4. Stakittet blev rejst i går - og her med god hjælp fra en af vennerne - vicesheriffen fra Grønholt. Og som ingeniøren og tømreren Sandberg i dag sagde: "Utroligt, at 2 lærere kan sætte et stakit op, der ser så godt ud.
5. Og sidst, men ikke mindst, så ligger der i trailen nogle dæk, som min svigerfar har købt - nu skal de bare leveres.

Så i næste uge går vi i krig med at lægge fliserne foran og ved siden af huset ... bare det ikke bliver en tre-års-krig.

Mere galt

Så er entreprenøren her. Og han er en klog mand - desværre så klog, at vi er nødt til at lave om på planerne for indkørslen. Der kan ikke graves den mængde jord af, som vi havde håbet på, da vi så ville komme for tæt på vandledningen og dermed sandsynligvis få frosne vandrør til vinter. Det vil vi ikke, så det lader sig ikke gøre. Men godt, at vi er omstillingsparate ... En ny plan har taget form, så nu skal der bare graves!

Hvor er det lige, det er gået galt

Så er fliserne landet ... Dejligt at se de 11 paller i forhaven. Nu skal der bare graves ud. Det sker i morgen kl. 8. Endelig!

Men. Ved nærmere efterregning har jeg fundet ud af, at vi har bestilt for få fliser. Sådan noget pubæ! Der manger ca. 6 m2 og fliserne måler 20x13x6, hvilket er et mål, som de færreste forhandler, så det tyder på, at vi skal have fat i firmaet, der levere sidst, igen. Det kommer dog til at koste i fragt, da vi skal have under 40 m2. ØV!

Så kan jeg jo glæde mig over en vellykket debut som dør-isætter!

Tragedie

kilde TV2's hjemmeside

De sidste par dage er gået med at lægge trægulv i en del af huset, mens vi stadig venter på entreprenøren ... Mens jeg knoklede i de lumre lokaler, så svedet drev, hørte jeg TV2's optakt til gårsdagens etape i Tour de France. Og nogle gange mister sportsjournalister fuldstændigt jordforbindelsen. I går indledte studieværten med at sige følgende:

Årets første tragedie har ramt Touren ...

Hallo mand! Det er fuldstændigt ude i hampen. Det har da ikke det fjerneste med en tragedie at gøre, at David Zabriskie styrter og mister den gule trøje 1200 meter før mål og 200 meter før styrtet ikke ville have haft nogle tidsmæssige konsekvenser. Det er superærgerligt og et kæmpe uheld. Men en tragedie. Nej. Under ingen omstændigheder.

Det var en tragedie, da Casartelli i 1995 styrtede og senere døde af sine kvæstelser. Det er en tragedie, at Afrika sulter. Det er en tragedie, når mennesker mister deres kære. Men det er ikke en tragedie at styrte i Tour de France - det er en del af gamet ...

Afstemningslir

Nu er det tid at skifte afstemning. Nu vil jeg vide lidt om, hvad mine gæster gerne vil foretage sig en dejlig, varm, solrig sommerdag ...

Resultatet af den tidligere afstemning - hvem man helst ville se i næste mulige udgave af "Vild med dans" - blev, at 78 stemte. 15% af de afgivne stemner stemte på andre end de foreslåede.
26 personer stemte på en mand. Af disse stemmer tilfaldt:

• 50% Mads Mikkelsen (13 stemmer)
• 23% Viggo Mortensen (6 stemmer)
• 15% John Faxe (4 stemmer)

Og 0 stemmer til Klaus Riskær!

37 personer stemte på en kvinde. Af disse stemmer tilfaldt:

• 43% Sofie Lassen-Kahlke (16 stemmer)
• 24% Rikke Hørlykke (9 stemmer)
• 16% Lene Espersen (6 stemmer)

Ros den, der roses bør

Der er to, som fortjener ros:

1. Cyber City - nu har jeg igen fået opgraderet min forbindelse uden ekstra omkostninger. Nu er den oppe i 2048/512 - det er da meget godt!
2. DELL - jeg bestilte min nye computer i mandags og fik at vide, at der ville gå 7-10 hverdage inden levering. Men der gik 5! Det er god service!

Hvad skal man sige ...

Man kan vist roligt sige, at sommernedsmeltningen er over os - vi laver ikke ret meget.

• De ældste smukke muser er på ferie hos deres farmor og farfar til på lørdag, hvor vi i forbindelse med afhentningen skal have noget mere brænde med hjem og lægge noget laminat på mine forældres køkkengulv.
• Vi venter på entreprenøren, så vi kan komme i gang med indkørslen.
• Jeg venter på min nye pc - den skulle have forventet ankomst i morgen.
• Og så afventer vi besøg fra vores gode ven hr Olsen, som er på sommerferie i landet efter at have arbejdet i Israel i nogle måneder - det ser vi frem til!

Nogen der har nogle forslag til, hvad man skal bruge ventetiden til ...

Bærbar eller stationær

Jeg har længe ønsket mig en ny laptop - den jeg har nu (Zepto) er ikke, hvad den har været, hvis den nogen sinde har været noget. Pr. 1. august har vi igen muligheden for at afskrive en pc via arbejdet og det skal udnyttes. Dog er jeg kommet meget i tvivl - lige nu er jeg mest til en desktop. Det virker som om, at jeg får mest for pengene ved at købe en sådan: Mere arbejdskraft, bedre skærm - ja lidt mere af det hele. Så i løbet af formiddagen ringer jeg til DELL og hører, hvad de kan præstere - og så håber jeg bare, at deres leveringstid ikke er regnes i uger ...

Still undefeated

Jeg var igen i aften ovre at spille tennis ... mod en rutineret ræv, som jeg kun tidligere har tabt til.

I aften kom jeg også skidt fra land. 1-6 i første sæt og nede 2-5 i andet sæt. Jeg holdt min serv til 3-5, men var så nede 0-40 i modstanderens serv. Men pludselig vendte sættet og jeg vandt det 7-5 - yiihaa!

Tredje sæt var næsten en tro kopi - denne gang nede 3-5 og 0-30, men igen: 7-5. Så jeg er stadig ubesejret i denne sæson ... Men jeg har jo heller ikke mødt vicesheriffen og Jürgensen aus Aros ... endnu!

Men de kan bare komme an - selvtilliden er høj og førsteserverne bliver bedre og bedre.

Så kører det

Der er sket 3 herlige ting inden for de seneste par dage:

1. Jeg har været ude at fiske. Sammen med Vicesheriffens fra Grønholt var vi taget i put'n take. Sidste gang var der gevinst - denne gang var det kun børnene, som fik gevinst ud af anstrengelserne - de badede i søkanten - måske er der en sammenhæng mellem det faktum og det, at Vicesheriffen og jeg ikke fik landet nogle fisk ... Men hyggeligt var det og det blv ikke mindre, da vi efterfølgende kunne sidde på terrassen frem til 1.40 ... Det er råhygge!
2. Jeg er kommet i gang med at tale layout til den bibellæseplan, som jeg er redaktør for, med min layouter - hr. Friis. Det var et par konstruktive timer, som vi fik brugt - spændende at se, hvad han kommer op med.
3. Efterfølgende spiste vi aftenmad med vores respektive familier og tog et godt slag tennis på grusbanen ´her i Korning. 6-4, 6-1, 6-2 i mit favør, så det ...

Det havde jeg glemt

Forleden var jeg en tur på Teencamp. Det har jeg været så mange gange før. Jeg har været leder derude 9 gange og har besøgt stedet 3 gange, så man skulle mene, at jeg ved, hvordan man gebærder sig derude midt i den jyske skov. Men nej!

Jeg var inviteret på aftensmad af et par elever og var af ledelsen på lejren blvet lovet, at jeg måtte komme ud og høre koncerten med Jan Honningdal uden beregning som tak for at have skrevet årets lejrsang (som kan se et sted her på siden i højrespalten og snart høres på TeenCamps hjemmeside). Maden var god, koncerten fremragende, men hvad jeg havde glemt, var de dyr, der altid kommer frem efter kl. 19 - myggene og fluerne. Jeg ligner et månelandskab på mine ben. Jeg klør og klør og det er SÅ irriterende ... men det går vel over!

Ellers går dagene med projekter i haven (hækken er klippet ned det ene sted og der er røget 50 cm af det andet - vi har ca 75 meter hæk, så der er nok at tage fat på), oversætte bogen The Last Star (den fænger mere og mere) og så ellers så småt begynde at gøre klar til at vi kan få lavet indkørsel m.m. Og så er det jo i dag, at der med posten kommer en Adobe Creative Suite med InDesign, Photo Shop og Illustrator. Det glæder jeg mig til.

Men først skal der fejres Sankt Hans med Vicesheriffens fra Vejle. Den står på fisketur, grill og masser af hygge.

Afskedens time

Så skete det. Skoleåret sluttede og det blev sommerferie ... Men før vi kom så vidt, så skulle elevholdet en tur ud i det naturskønne område omkring Rodbjerggaard ved Egtved. Lækre omgivelser og gode oplevelser. Jeg stødte til truppen i torsdags, hvor vi alle sammen skulle en tur i Tivoli Friheden i Århus. Nu er jeg overhovedet ikke det store tivolimenneske - jeg gider ikke den slags ting - men vovede mig dog ud i en par radiobiler og gik tre runder på minigolfbanen. Desuden forcerede jeg hele Tarzanbanen og prøvede herretoilettet en 4-5 gange. Men det var en hyggelig tur med gode samtaler og mange smil.

Da vi kom retur til Rodbjerggaard stod den på underholdning. De 4 tenarer skulle synge en sang, som vel bedst kan kaldes en lejlighedsvise, eleverne havde lavet fremragende lærerparodier, vi uddelte forskellige priser og sidst skulle den største nar, undertegnede, synge en adskedssalut til den klasse, som har givet så mange gode oplevelser og minder i årets løb - 10.Ø. Sangen kan ses ved at klikke på et link ude i højrespalten ...

Derefter årsvideo og masser af mindebøger og hjemtur kl. 5. 12 timer senere samledes hele flokken i gymnastiksalen. Mine musers herlige barnepige havde forinden fået overrakt en lille video, som jeg havde lavet ... Den faldt vist i god, våd, jord. Som sædvanligt slutter skoleåret med afskedsrundkredsen, hvor der bliver fældet et kildevæld af tårer. Det ER meget trist - heldigvis! For det viser jo bare, at det har været et super-år. Tak til jer alle! Personligt vil jeg gerne takke 10.Ø og min kontaktgruppe! I har været fantastiske!

Sidste vagt for kaptajnen

I går havde jeg min sidste vagt - en af dem, som jeg aldrig glemmer!
Jeg kom lidt hurtigt ud af døren og mødte faktisk 5 minutter for sent, så jeg skulle skynde mig ind og sætte middagen i gang ... da jeg fandt ud af, at jeg havde vendt mine bukser forkert - lynlås m.v. sad bagpå. Det gav da vist nok lige et par elever et billigt grin!
Der var et hav af meddelelser, men pludselig stiller 2 piger fra 10.Ø sig op på deres stol og da der bliver ro, så siger de: "Captain, my captain ..." Og straks, som perler på en snor, rejser resten af 10.Ø sig op på deres stole og gentager sætningen. Jeg var rørt og det varmer utrolig meget!

Til de af jer, der ikke måtte vide, hvor citatet kommer fra, så kan jeg oplyse, at det er slutscenen i "Døde Poeters Klub", hvor en del af Robin Williams' klasse rejser sig, og ved at stå på stolene viser ham, at de godt kan se tingene i et andet perspektiv. Med alle de medbetydninger, som 10.Ø's handling har fra filmen, så gør det mig ekstra glad. En dejlig gestus fra en dejlig klasse.

Ud over optrinnet, i dobbelt forstand, så fik jeg et kort med alle fra klassens autografer, en t-shirt med et billede af klassen og teksten "min super seje 10.Ø" og den nye cd med Shu*bi*dua. Gaver, der rammer plet!

Så hvad skal man sige - i denne sammenhæng virker TAK som et fattigt ord. Men ind til videre: TAK!

Hektiske dage

De seneste dage har egentlig været lidt hektiske:
Lørdag var dagen derpå efter censorat og bowling med 10.Ø - så der blev fladet ud - big time! Om aftenen kom mine svigerforældre for at overnatte hos os på deres vej mod Vordingborg Kaserne, hvor de lige nu er i færd med at modtage militær grundtræning inden de til august sætter kursen med Kosovo for at være soldaterhjemsledere på soldaterhjemmet dernede. Respekt for det! Hvor mange mennesker på den anden side af 60 kaster sig ud i den udfordring?! Korttræning, skydetræning, førstehjælp, gasmasketræning osv. Jo, jo - det er mine svigerforældre!

Da de var kørt søndag eftermiddag stod den på sponsorcykelløb for børn i Kipili i Afrika - Korning Sogns venskabskirke. Mine ældste muser cyklede og vi andre kiggede mere eller mindre på. Kl. 17.45 kom jeg pludselig i tanker om, at jeg havde en aftale med min kontaktgruppe. De skulle hjem og spise hos os og afhentes kl. 17.30 - UPS! Men de blev hentet og det blev en rigtig hyggelig aften med bowling, fodbold på Korning Stadion og forskellige humoristiske klip med bl.a. Dirch Passer. Dagens sjoveste hændelse var dog, da Nick ikke mente, at et par sortbrogede "køer" kunne være tyrekalve, for tyre er da brune ...

I går havde jeg ansvaret for, at 8. klasse havde noget at tage sig til - det blev en formiddag med dansk og sekvenstællinger i "Daddy Day Care" og om eftermiddagen blev det til bowling - igen igen. Så nu puster jeg igen lidt ud - om et par dage står den på afslutningstur og en sikkert tårevædet afsked med elevholdet anno i år!

Ta' med ud og ... bowl

Sådan lød beskeden fra 10.Ø(nskeklasse). Og jeg valgte naturligvis at tage imod invitationen og muligheden for at give de tre østrogenaspiranter en lille sportslig øretæve. Og som sagt så gjort!

Vi hyggede os big time - god stemning, glade smil og en dejlig fornemmelse af samhørighed - de har det bare godt sammen, hvilket også kom til udtryk i deres evaluering af klassefællesskabet: ca. 3,80 ud af 4 i gennemsnitligkarakter. Så tre i timer i godt selskab med bowling og pizza er ikke at foragte.

Navneskift

Nu skal det være muligt at skifte efternavn. Det vil sige, at man kan få lige præcis det efternavn, man måtte ønske. Eneste regel er, at navnet i forvejen skal være brugt 2000 gange. Og her må jeg desværre skuffe alle jer, der uden tvivl gerne ville hedder Brorson - det lader sig ikke gøre. Vi er nemlig kun 72 stk i Danmark med det navn.

Vil du vide, hvor mange, der hedder det samme som dig, så klik på dette link ...

Mads' anden, men vigtigste, fødselsdag

Den 5. juni er for os ikke længere kun Grundlovsdag og Fars dag - nu er den også Mads' dåbsdag - dagen, hvor Mads blev et Guds barn - omsluttet af hans kærlighed og velsignet med et herligt væld af gaver. Som man kan se på billedet til højre, så glæder Mads sig fuldt ud.

Det var nu også en dejlig dag - herlige rammer, herlige gæster, herligt køkkenpersonale og en dejlig gudstjeneste. Hovedretten var bestilt udefra, så det gav lidt ro over forberedelserne, så vi kunne nøjes med at koncentrere os om at gøre klar på Bøgballe Friskole, hvor festen skulle stå. Undervejs i festen var der rig mulighed for at brænde indtagne kalorier af i hallen - og det var vi nogle som benyttede os af - fodbold og hockey giver en god forbrænding!

Vi har altid haft venner til at stå faddere. Begrundelsen for at vælge venner i stedet for familien er, at vi gerne vil have flere, som beder for vores børn (vi regner med, at familien gør det i forvejen ...). Mads har den udsøgte fornøjelse, at have familien Donslund og familien Friis som faddere.

Afstemningen slut

Nu må tiden vist være inde for at stoppe afstemningen om bedste film i mit filmbibliotek.Resultatet blev som følger:
"Best movie - bedste film ..."
Dead Poets Society -34 stemmer
Finding Forrester - 29 stemmer
Bruce the Almighty - 18 stemmer
The Shawshank Redemption (En verden udenfor) - 15 stemmer
Green Mile - 11 stemmer
Gladiator - 11 stemmer
Frøken Nitouche - 9 stemmer
Cast Away - 8 stemmer
Big Fish - 7 stemmer
The Usual Suspects - 6 stemmer
The Name of the Rose - 6 stemmer
ET - 5 stemmer
The Patriot - 4 stemmer
Robin Hood - 3 stemmer
Dances with Wolves - 3 stemmer
Eternal Sunshin of the Spotless mind - 2 stemmer

Filmene i top 5 er superfilm med store temaer - omvendt så må konklusionen på de nederste ved være, at det store filmepos ikke lige falder i mine læseres smag - det undrer mig lidt, at Danser med Ulve ikke har større appel - The Patriot lige så ... At Eternal Sunshine får så få stemmer MÅ skyldes, at man ikke har set filmen - det kan ikke være fordi man ikke kan lide Jim Carrey. Og så synes jeg, at det er lidt sjovt, at Frøken Nitouche ligger så højt.

Den næste afstemning, som kommer vil være en liste med navne på kändisser blandt hvilke man kan stemme på, hvem man gerne så i en ny serie af Vild med Dans ...

Godt gået

Så er det overstået for 10.Ø's vedkommende. Dansk i Folkeskolen er en saga blot. Men hvilken afslutning. Klassen scorede et gennemsnit på ikke mindre end 9,05 for de 22 elever. 6 11-taller og 3 10-taller er toppen af kransekagen, men det vigtigste er, at alle ydede deres maksimale i den genre, som nu engang faldt i deres lod.

Jeg må indrømme, at jeg er stolt af deres præstationer og glad på deres vegne. Og så har jeg endnu engang lært, at jeg ikke med den klasse skal kaste mig ud i væddemål - det kostede en omgang flødeboller!

Afgørelsens time

Nu nærmer tiden sig for at få årets arbejdsindsats kombineret med faglige evner underkastet en samlet bedømmelse. I morgen er dag 1 ud af 2, hvor min klasse på Grejsdalens Ungdomsskole skal til mundtlig danskeksamen. Det er meget spændende for såvel lærer som elever. Sommerfuglene begynder at melde deres ankomst. Er eleverne klar? Har jeg gjort dem klar? Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Og masser af andre spørgsmål og anfægtelser - og eleverne har sikkert endnu flere ting at tumle med.

De ved, at de skal forberede sig grundigt på de genrer, som vi i årets løb har arbejdet med: Noveller (epik), digte (lyrik), tekster fra og om virkelighedens verden (sagprosa), billeder og kortfilm. Der er mange elementer og et fagsprog til hver genre, som vil være godt at kunne - og det knokles der med. I dag har de spørgetime og kan få klarhed over det, som evt. stadig halter lidt.

Det skal dog nok gå - jeg har på klassens vegne store forventninger - faktisk har jeg fortalt dem, at et gennemsnit for de 22 elever omkring de 9 slet ikke er uopnåeligt. De er kloge, engagerede, vidende og gode analytikere. Så hvis ikke nerverne spiller dem et puds, så er der ingen kreaturer på isen ...

Amok

Så så eventuelle forbipasserende lige Rambro gå totalt amok i sin indkørsel. Først blev perlegrus, som lå ved siden af fliserne kørt væk - derefter blev der i løbet af tre timer flyttet ca. 3 ton fliser, som i morgen forhåbentlig bliver kørt væk. Så nu skal hjernen lægges i blød af Fru Ministeren, så hun kan bestemme sig for, hvilken indkørsel hun vil have - nu er der i hvert fald ingen vej tilbage ...

VIld med dans

Endnu en fantastisk aften med dans på TV2 er overstået. For mig har showet ikke tabt i værdi nu da Skibby er ude - og hold da op, hvor ville det være grinagtigt, hvis han og Julia var blandt de sidste 3. Men respekt til Skibby for at tage "nederlaget" med oprejst pande ...

Mia Lyhne og Thomas Poulsen er mine personlige favoritter. De klæder hinanden, de er sjove og så er det morsomt at opleve dem sammen før, under og efter dansen. Man kan se, at de nyder hinandens selskab og det er bare fedt, når Thomas, som fx i aftes, udbryder: Jeg er bare pavestolt af Mia. Hans smil siger det i forvejen - ordene bekræfter det bare. Spændende om der kommer et 10-tal på næste lørdag. Mon ikke?!

Sidste skoledag

Vi havde sidste skoledag på Grejsdalen i går. I år havde elevrådet arrangeret begivenhederne, men inden det kom så vidt, så skulle eleverne overstå 3 undervisningstimer. Jeg havde mine sidste timer i 10.Ø med kristendom og dansk. Det blev til en god snak om eksamen, is, sodavand og den for mig traditionelle evaluering. Jeg synes det er rart, at få respons fra eleverne - gerne konstruktiv kritik.
Efter evalueringerne at dømme, så er tilfredsheden med undervisningen, teksterne, lektiemængden ok og eleverne føler generelt, at de i år fagligt har bevæget sig fremad. Så det er dejligt.

Da elevrådet tog over betød det middag på terassen, fodbold mellem lærerne og de 3 klassetrin (1-1 mod 8., 0-0 mod 9. og 1-0 mod 10.). Det kan vi vist kun være tilfredse med eftersom vi spillede 8 lærere mod 15-20 elever. Derefter var jeg nødt til at smutte hjem, da Fru Ministeren skulle til 5. ugers undersøgelse med Junior. Så desværre (?!) gik jeg glip af vandkampen ...

Ugens Ministerkommentar

Fru Ministeren er også ved at være i fuld vigør igen.Smågutten Mads, som slet ikke er så lille endda, har det med at ligge og skutte sig og lyde som om, at han skal presse den største prut frem til offentlig skue - og nogle gange lykkes det endda. Fru Ministeren har dog en anden forklaring:

Jeg trøster mig selv med, at han siger de lyde så tit, når han
vokser 3 centimeter på 2 timer ...

Ugens Elevkommentar

Det er egentlig længe siden, at en elev er skejet ud med noget, der berettiger til en plads her, men søndag eftermiddag kom Ulrik så på banen.
Bente sidder og fortæller, at undersøgelser har vist, at man har mindre allergi, når man er vokset op i nærheden af heste. Ulrik må dog have taget en koger i solen og siger:

Man kan da ikke vokse op inde i en hest ...

Carpe Diem-kvintetten

• Hyggelige sammenkomster omkring melodonte grand prixet i både Korning og Vejle
• Generelt en rigtig hyggelig weekendvagt
• Min kontaktgruppe på skolen - det er bare monster hyggeligt at slænge sig i deres selskab - nogle komplet skøre eksistenser
• Kristendomstimen i går, hvor vi egentlig bare skulle snakke 5 minutter om Lutherfilmen, men klassens interesse var til mere, så det blev en hel time med snak om Luther, Da Vinci-mysteriet, reformation i Danmark m.m.
• Hjemkomsten i familiens skød efter 3 dage på skolen - de smukke muser når at opleve en masse, som de gerne vil vise deres far og smågutten var meget smilende

Så kan du lære det ...!

Barn- og ungdommens mantra. Javel ja. Men det lader til, at jeg er temmelig tungnem. Jeg burde have lært af historien og ikke begive mig ud i en konkurrence, hvor indsatsen var, om jeg skulle synge noget eller ej. Det er dog ikke tilfælde.
Forleden tabte jeg, da Danmark vandt retten til at synge i Melodi Grand Prixets finale. Så jeg måtte synge for hele 10.Ø. I går aftes havde jeg forberedt en MGP-Jeopardy med otte kategorier MGP-historiske sange og spørgsmål. Eleverne insisterede på, at jeg kunne nøjes med at synge, hvis jeg sammenlagt vandt (hvis de ikke kunne besvare spørgsmålet, så fik jeg pointene), men hvis jeg tabte, så skulle jeg indspille sangen om, at jeg tænder på dansk. Og det skal jeg så. Jeg fik rockerbank. Der var nogen med en temmelig levende MGP-viden og jeg blev fejet af banen. Det eneste, som jeg efterhånden kan glæde mig over i forhold til det her er, at jeg ikke skal lave en musikvideo ...

Og så kan jeg de næste mange dage more mig kongeligt over Thomas og Dannys, ja lad os bare kalde det, ynkelige forsøg på at være mine dansere ... Det var sjovt!

Grand Prix

Jeg var i totalt grand prix-mood i går. Hele vejen til arbejde skrålede jeg i vilden sky på diverse grand prix-slagere. Undervisningen i 10.ø blev præget af dårlige vittigheder a la Peter Mygind-boom-boom og for at det ikke skal være løgn, så lovede jeg i min kådhed, at hvis Danmark gik videre til finalen i morgen, så ville jeg synge en special-version af nummeret på dansk ... Så det var med absolut ambivalente følelser, at jeg så Danmarks navn blive trukket frem af kuverten.

Egentlig synes jeg ikke hr. Sveistrup og co gjorde det særlig godt - i hvert fald ikke lige så godt som i det danske grand prix. Koreografien var håbløs og manden bragede ikke igennem på skærmen - synes jeg og mine Korning-grand-prix-fæller. Men vi tog fejl. Og jeg skulle synge. Så sidst i anden time i dag stod den på Brorson-solo foran hele 10.ø ... uha da da:
Teksten lyder som følger:
Blev pluds'lig sendt til tælling med et slag
Hvor var det jeg kom fra?
Hvor er jeg på vej hen?
Et enkelt fag og jeg var sat til vægs.
Jeg smed mine våben
mit hjerte var åbent:
Jeg kæmper for mit fag
og husker at I sag':

Vi tænder på dansk inden i
tænder på sproget, lyrik og maleri
Vi drømmer om dansk dag og nat
Drømmer om kortfilm - vor's sjæl er som besat
Kan sagtens finde ord
De fylder op vor's tænketank
hænder står på spring …

Prøver på at lære unge dansk
Alt under kontrol, tjah …
men vi er et hold, yeah
Og lig' meget hvad jeg gør
gi'r faget, gi'r dansk jer godt humør …

I tænder på dansk inden i
tænder på sproget, lyrik og maleri
I drømmer om dansk dag og nat
Drømmer om kortfilm - jer's sjæl er som besat
Kan sagtens finde ord
De fylder op jer's tænketank
til hjernen går i sort …

Ytringsfrihed

Her gik jeg og troede, at vi levede i et land, hvor man kunne ytre sig frit om hvad man måtte have lyst til. Men det holder altså ikke helt i retten.Træ i Danmark må ikke have lov til at kalde på Flügger. De må kun råbe på Gori ... Den lille sko er blevet endnu mindre.

Minimalt i forhold til hvad?

Jeg har lige overlevet endnu en dejlig vagt på skolen - det er nu et kvalitetsjob med alle de skønne, unge mennesker ...
Nu sidder jeg så og holder 3. halvleg med lidt Pepsi Max, Kims Minimal med havsalt og lidt godt og blandet - sådan som en 3. halvleg skal være. Man skulle jo nødig falde ud af Klub 100.
På Kimspakken står der Minimal og "35% mindre fedt". Og det er såmænd fint nok - men 35% mindre end hvad? En margarine? Smør? eller ...

På bagsiden står der, at der er 22 gr. fedt i - og hvis de 35% ... argh - det går lige op for mig, at det jo nok skal passe, hvis der er omkring de 35 gr fedt i en normal pose ... Så det er bare fjong - jeg tager en håndfuld mere!

YES!!

Det er da helt fantastisk, som det lige flasker sig lige nu:

1. I går røg Jesper Skibby ud af Vild med dans - og det endda efter hans hidtil flotteste præstation
2. Århus GF gjorde det umulige og tog første stik mod Kolding IF - i Kolding
3. West Bromwich Albion - mit yndlingshold fra England - red stormen af og overlevede helt utroligt i Premier League
4. DR genudsender i aften Good Will Hunting - den så jeg ikke sidst og til min egen overraskelse har jeg den heller ikke i videosamlingen - det var i stedet The talented mr. Ripley.

Det lægger næsten op til, at AGF i morgen måske kan vinde ...

I kamp for sandheden

Min tidligere gode kollega og nuværende gode ven, Morten Meiner, er præst i Skarrild ved Herning. Efter sigende gør han et godt job - og har mange jern i ilden og sætter mange nye skibe i vandet. Nu er Morten så også i offentlighedens søgelys, hvilket kan ses i, at der i Ekstra Bladets netavis i dag er en artikel med Morten som hovedfigur. Sagen handler om, at Morten har startet en indsamling for at sende stand-upperen Uffe Holm på opdragelsesrejse til Israel. Uffe Holm har i et ungdomsprogram i DR fortalt en blasfemisk vittighed om Jesus, hvilket har fået Morten til at starte indsamlingen. Skulle man ønske at støtte indsamlingen, så finde kontonummeret på EB's hjemmeside.

Ida Marie

I går var det den ældste smukke muses fødselsdag. 9 år! Det er ikke til at fatte, at det er så længe siden, at hun så dagens lys. Det er ikke til at fatte, at tiden er gået så hurtigt. Dagen - eller rettere - dagene omkring hendes fødsel står stadig mejslet ind i vores hukommelse. Elementer som maden fra Bøf og vin på Silkeborgvej i Århus, der først kom ned og senere på natten op igen, Braveheart i flere etaper, droppet, der ikke sad i Fru Ministerens blodåre, men havde ramt ved siden af, så hånden svulmede op, det skønne vejr og mange flere detaljer. Men klarest i erindringen står det øjeblik, da Ida Marie kiggede ud og tog os alle med storm.

Det er nu alt sammen 9 år og mange dejlige oplevelser siden. Tillykke min store pige!

BA Teologi

Så dukkede det langt om længe op - med et års forsinkelse godt og vel. Det endegyldige bevis på, at jeg nu kan kalde mig BA Teologi! Som Fru Ministeren sagde:

Tillykke - nu kan du kalde dig noget. Du har gjort en uddannelse færdig!

Det er helt rart at stå med beviset i hånden og kunne kigge ned over listen med beståede eksaminer - alle i første hug og aldrig med karakter under 8 ... Jo, jeg vil tillade mig i dag at være temmelig udansk og være stolt over min bedrift!

Lige ved og næsten

Det var vist rimelig tæt på. Jeg var ved at forberede mig til arbejde i morgen og syntes måske nok, at det begyndte at lugte lidt brændt. Et stykke tid forventede jeg, at det kom udefra - her på landet kan alt jo brænde. Lidt senere spørger jeg Fru Ministeren, om hun har glemt at slukke for et eller andet. Det har hun ikke. De smukke muser begynder at gå på jagt efter lugten og i soveværelset er den rimelig stærk. Jeg skynder mig derind og lokaliserer hurtigt en lampe i en kasse med strømper, undertøj m.m. Den er glohed og det ryger fra tøj og halstørklæder. Jeg tør slet ikke tænke tanken til ende: Hvad hvis jeg, som planlagt, var taget i byen og døren indtil soveværelse/kontor havde været lukket ...

Vildledende reklame

Det kan irritere mig temmelig meget, når jeg ser reklamer for Viasat Sport og alle deres forskellige fodboldkampe. Måske er irritationen størst, fordi jeg ikke kan se noget af det. Men ud over det, så synes jeg, at de vildleder kunderne. I reklamen siger de:

Få Viasat for 199 kr. om måneden
Spar 1200 kroner.

Det, som de glemmer at informere om, når manden speaker, er, at den ene pris selvfølgelig er pr. måned - det siger han jo ligesom, - men den anden pris er pr. år. Det står der godt nok på skærmen, men hvor lang tid er det lige det taget også at sige det ...?!

Det virker lidt mærkeligt

Jeg har været fan af AGF gennem efterhånden 13 år. De første glade år med Martin Jørgensen, Håvard Flo, Tøffedrengen, pokaltitler og topkampe - og de sidste mange år med middelmådige resultater og bundgysere.

Lige nu er AGF så igen i medierne pga andet end fodbold - det er jo også set før. Nu handler det om 7 spillere, som efter en rigtig dårlig kamp i Aalborg, festede forskellige steder i landet. De syv spillere har alle fået 5000 kr. i bøde mede den besked, at hvis de ikke betaler, så har de ikke nogen fremtid i klubben. Desuden har de 6 af spillerne fået en spilledags karantæne. Den eneste, som er sluppet er Steffen Rasmussen, pt klubbens førstemålmand. Begrundelsen er, at andenmålmanden, Rune P, også var i byen og ved at give begge målmændene karantæne, frygter man at skade den uge tredjemålmands karriere.

I dag forlyder det så i aviserne, at Rune P gik tidligt hjem fra det værtshus i Randers, hvor nogle af spillerne var, mens Steffen R, Morten R og Søren P blev, kom i skænderi med de lokale og slutteligt blev smidt ud fra værtshuset. Det, der undrer mig, er, Rune P, som forlader festen tidligt med sin kæreste, får karantæne, mens Steffen R, som bliver og ender med at blive smidt ud, får lov til at spille. I mit hovede burde det da være anderledes (hvis man vil beskytte sin 3.-målmand).

Brorsons mærkelige fornemmelse for underlighed

I dag er jeg begyndt på arbejde igen efter barselperiodens første (og i denne omgang eneste) uge. Det er dejligt. Der venter nu ca en måneds arbejde før det, igen, er ferie og fri - men der skal nås en del på de uger: Som informationsmedarbejder, skal jeg udarbejde GU-Nyt og annoncer; som tillidsmand skal jeg forhandle med ledelsen om næste års tjenestetid og ny løn-aftale og som lærer skal jeg have min klasse til danskeksamen og selv ud og censurere.

Faktisk sidder jeg med en lidt underlig fornemmelse - en fornemmelse af, at dette skoleår har været lidt mærkeligt. Vi havde en supergod optakt og det kørte fint frem mod efterårsferie - så skulle jeg have en praktikant. Det gav et opbrud på et par måneder. Og nu igen i forbindelse med Mads' fødsel og udlandstur - igen en måneds opbrud. Desuden har jeg ikke været med eleverne i København og var heller ikke med omkring skolens musical. Så jeg har haft mange pauser i løbet af året og det gør det lidt svært at have en helhedsfornemmelse af det arbejde, som er udført - men det er måske bare mig ...

Det er en skandaløs fejl!

Jeg er målløs! Det er en skandale. I "Vild med dans" bruger værterne meget tid på at forklare reglerne for pointgivningen. Dommernes stemmer og bla bla bla. Seernes stemmer og bla bla bla. I går stemte dommerne således ifølge TV2's hjemmeside:
29 point: Mia Lyhne / Thomas E. Poulsen
24 point: Klaus Bondam / Soffie Dalsgaard
24 point: Stine Stengade / Lars Christensen
23 point: Erik Peitersen / Marianne Eihilt
11 point: Jesper Skibby / Julia Petrovic

Seerne stemte parrene ind på følgende måde:
1. plads: Mia Lyhne / Thomas E. Poulsen
2. plads: Erik Peitersen / Marianne Eihilt
3. plads: Jesper Skibby / Julia Petrovic
4. plads: Klaus Bondam / Soffie Dalsgaard
5. plads: Stine Stengade / Lars Christensen

Det giver følgende resultat - siger TV2:
1. Mia Lyhne / Thomas E. Poulsen
2. Erik Peitersen / Marianne Eihilt
3. Klaus Bondam / Soffie Dalsgaard
4. Jesper Skibby / Julia Petrovic
5. Stine Stengade / Lars Christensen

Men det er en fejl! Stengade/Christensen skulle ikke have været ude! De får en delt 2. plads af dommerne (altså 2 point) og en 5. plads af seerne (5 point). Det giver tværsummen 3,5. Skibby/Julia får en 5. plads af dommerne (5) og en 3. plads af seerne (3). Det giver tværsummen 4. Altså skulle de hjem! Man kan kun sende Stengade-parret hjem, hvis de ikke medregnes den delte 2. plads, men derimod en 3. plads, som pointene slet ikke giver hjemmel for. Så indrøm det TV2! I har lavet en pinlig fejl!

Made in Denmark

In a couple of weeks I'm having my class to the final exam. And I need a little help to a brainstorm: What is Denmark known for worldwide. It can be connected to sports, persons, buildings, art, artists, events, places - you name it - sole criteria: You know, that "the thing" is connected to Denmark. Go ahead, start the storm - throw a comment ...

I forbindelse med den nært forestående eksamen, hvor jeg skal have 10.ø op og præstere max, har jeg brug for lidt hjælp til en brainstorm. Det drejer sig om det, som Danmark er verdenskendt for. Det kan både være sport, personer, bygninger, kunstværker, kunstnere, begivenheder, steder - you name it. Eneste kriterium: Du ved, at "tingen" har forbindelse til Danmark. Så fyr løs - lad stormen bryde løs i dit hovede ...

Sådan noget "#¤*#*~%

"Vild med dans" lagde godt ud. Direkte fjernsyn. Ærligt fjernsyn. Men de sidste to lørdage har det været latterligt - ikke programmet men afstemningen. Det kan ikke passe, at Skibby skal blive ved med at gå videre - come on alle jer der stemmer ham ind på 1. eller 2. pladsen lørdag efter lørdag! Det er på bekostning af hårdtarbejdende dansere, at han går videre.
Nu er det sådan set ikke Skibbys skyld - derimod TV2's. Hvordan kan det ikke aflæses i resultatet, at Skibby får 12 point færre end nr. næstsidst. Man kan da ikke bare tage summen af placeringen og halvere det - det er for uretfærdigt.
Så TV2 - det her skal laves om:

• Pointtallene bør indregnes
• Dommernes stemmer bør ved stemmelighed være afgørende

Carpe Diem-kvintetten + 2

Uha, der kunne være rigtig mange punkter på denne liste, men jeg skal forsøge at komprimere ...

1. Mads Brorson - tænk at blive velsignet med endnu en fantastisk skabning ... og som bonus var det denne gang en søn
2. Mads' første smil, første ble, første skrål osv osv osv
3. Fru Ministeren, som i mine øjne bliver smukkere og smukkere for hver dag, der går. Den perfekte mor, som er kommet sig rigtig hurtigt ovenpå kejsersnittet
4. Et dejligt gensyn med 10.ø efter nogle ugers afsavn - og en god time med repitition af skriftlige færdigheder
5. En herlig barselsperiode på en uges tid, hvor der rigtig er blevet tid til, at få bragt orden ude og inde
6. Dejlige besøg af familie og venner til middag, kaffe, dart, scenen er din og meget mere
7. Fik jeg nævnt Fru Ministeren ;-)

Amazing Maze

Jeg havde sat vækkeuret til kl. 7. Jeg skulle se bordtennis. Maze i en kvartfinale ved verdensmesterskaberne i Kina.
Efter de første 3 sæt var jeg klar til at gå ind på bloggen og skrige min skuffelse ud. Maze var tung, ineffektiv, stresset og handlingslammet. Når han havde chancerne, greb han dem ikke.
Men så i 4. sæt overvandt han 3 matchbolde til Hao. Den ene af dem vandt han endda siddende. Og så vendte kampen. Sikken et drama. Pludselig var der ikke kinesiske verbale udbrud efter hver vunden kinesisk bold. De kinesiske holdkammerater sprang ikke op af sædet som lynkinesere, når kammeraten vandt. Maze tog over. Servede godt og satte sig på kampen. Fuldt fokus.
Sikke et comeback. Jeg håber de sender semifinalen på DR.

Figure of speach

I går i nyhederne så jeg et indslag om kartoflens vilkår i Danmark. Den er ikke så heldig endda. For på trods af, at et hotel i Horsens betaler 1000 kr. kiloet for de første kartofler, så har kartoffelavlerforeningen holdt krisemøde, hvor man skulle diskuetere, hvordan kartoflen får det bedre.

En pr-mand var ikke så negativ - som han sagde:

Man skal ikke hænge med hovedet, når man står i lort til halsen ...

Hvad man dog får tiden til at gå med

Det er egentlig begrænset, hvad man får tiden til at gå med, når man har barselsorlov og opholder sig i Korning - der er ingen parken, ingen indkøbsmuligheder, ingen gågade ... ingenting.
I dag holdt jeg en times frivillig peptalk for 10.ø inden de kl. 13.30 skulle til skriftlig eksamen i dansk - en lille afpudsning af de færdigheder, som de gerne skulle kunne. Alle mødte op - og det var endda frivilligt. Godt gået - det er nogle stræbsomme hoveder, som opholder sig der. Og faktisk var det lidt af en sensation, for de første tre elever i klassen var aspiranter - drengene. Det er aldrig sket før og vil nok næppe nogensinde gentage sig.

Fra Vejle gik turen hjem (jeg fik mig lige købt et elektronisk dartspil på vejen hjem - nu skal Fru Ministeren have nogle dart-bank) og sundhedsplejersken lagde vejen forbi. Det er helt normalt, hvis et nyfødt barn taber 10% af sin fødselsvægt inden for de første 2 uger. Men det er Mads kold overfor. Han vejede 4800 gram - altså 220 gram MERE end fødselsvægten - så gang i ham! Pigernes barnepige - den skøre færing Oddbjørg - havde været så sød at købe Mads den første fodbold (i babystørrelse forstås) og en rigtig drengebamse. Dem er der ikke for mange af her i huset ...

Irritationsmomenter

Jeg har i dag været i haven - slået græs og gjort køkkenhaven sommerklar - men jeg har også haft tid til at sidde og se lidt fjernsyn.
Først så jeg Slagelses håndboldkvinder slå Ikast ud i ´semifinalen - det gør mig egentlig ikke noget, for så er jeg fri for at blive belært af min familie i Ikast, om ALLE byens fortræffeligheder ... Men to ting - kvinder - generer mig voldsomt i løbet af sådan en håndboldkamp.

1. Bojana Popovic - hvorfor skal hun skabe sig? Hvorfor skal hun stritte med sin langemand? Dårligt sportsmanship! Ingen tvivl om hendes kvaliteter som spiller, men det ville aftvinge respekt, hvis hun også ville gebærde sig som en stor sportskvinde!
2. Ausra Fridarikas - sportsverdenen har ikke set større skuespiller før eller siden. Hverken Rivaldo eller Thomas Andie når hende til sokkeholderne. Hun giver den gerne lidt ekstra for at få smidt andre ud. Heller ingen tvivl om hendes spillemæssige kvaliteter. Snart 40 år og still going strong - men fair play, tak!

Senere på aftenen så vi igen "Vild med dans" - TV, når det er bedst. Det er ærlig fjernsyn. Ingen af kompetanterne kan gemme sig - deres evner bliver udstillet. Men hvordan kan man stemme Florman og makker ud - det hører ingen steder hjemme. Skibby er sjov og underholdende, men han kan ikke danse! Det ville være en fiasko af dimensioner, hvis det ender med, at cykelrytteren og handymanden kommer i finalen - det er Stengade, Mia ... og Flormann for gode til!
Så om igen TV2 - find på et nyt afstemningssystem!