Forleden havde Vicesheriffen og jeg en meget morsom samtale på msn efter midnat. Fru Ministeren var ikke gået til køjs endnu og deltog i samtalen sådan lidt på sidelinjen. På et tidspunkt udbryder hun, at Vice og jeg er de sjoveste eksempler, hun kender, på mænd. Vicesheriffen pointerede, at vi var arketyper.
Derpå siger Fru Ministeren:
Hvis I er arketyper, så må Gud godt nok have haft det sjovt, da han skabte
mennesket. Ikke noget at sige til, at han skabte en kvinde.
Er der en komisk figur, som jeg husker fra mine yngre dage, så er det runvæsnet fra Planeten Melmac - Gordon Shumway - alias Alf. Jeg sad bænket til skærmen, når han kom vraltende henover gulvet, når han bøvsede, når han hylede hele familien Tanner ud af den eller når han med et hårdt slag i bordet udbrød: HA!
Ingen tvivl om den sag. Alf sad lige i øjet - og i går sad han der igen. Hos mine svigerforældre tonede han frem på skærmen og jeg nød gensynet! Heldigvis har jeg båndet en 5-7 afsnit med ham, så jeg kan få stillet længslen, hvis den opstår.
Man kan også kigge forbi på hans hjemmeside - her er linket.
Ud over Alf så jeg:
Jeg er stadig med i forhold til min egen tidsplan mht oversættelsen af The Last Star. Nu kommer første nødråb - altså nogle ord, vendinger eller faktuelle ting, som jeg gerne vil have lidt hjælp til, hvis nogen derude skulle være i stand til at byde ind:
Forleden kunne fans af Fru Ministeren frygte klummens videre udviking, eftersom hun ikke selv mener sig i stand til at bidrage med humoristiske kommentarer i øjeblikket. Men som du vil finde ud af om lidt, så er krisen afblæst:
Sådan er det med humoristiske personer: Engang imellem må de vende blikket indad
i jagten efter sandheden om jeg'et ...
Jeg sad og vred mit hovede. Jeg kunne ikke komme på noget sjovt, absurdt, underligt, filisofisk, mærkeligt eller noget helt sjete, som Fru Ministeren skulle have sagt. Det sagde jeg til hende. Hun svarer:
Det er fordi jeg ikke har været sjov siden jul. Har du lagt mærke til
det?
Ugens elevkommentar går igen til om ikke Helen of Troy så i hvert fald Helena fra Lolland.
Under idrætstimen i tirsdags udbryder Helena pludselig:
Nej Brorson, nu er jeg vist ved at være træt. Jeg har lige kaldt dig 'mor' ...
Jeg var for første gang i flere år ved frisøren. For første gang nogen sinde ved frisør i Grejsdalen. Normalt er det Fru Ministeren, som sørger for, at jeg ikke ligner en hippie.
Da frisøren lige vil notere mit navn i sin kalender, så spørger hun:
Hvad er det nu lige du hedder?Som om hun burde vide det? Som om hun skulle have set mig før? Nogen gange er det til at blive kvalm af den oppustede venlighed og imødekommenhed.
Morgan Freeman kan sit kram. Om han skal spille muslim i Robin Hood, Gud i Bruce Almighty eller hvad som helst andet, så er han bare ikke til at skyde igennem. Suveræn!
Det er han også i 'Along came a spider', hvor han spiller politimand med evner udi profiltegning. I løbet af filmen har han et par filosofiske betragtninger, som man derude kan reflektere lidt over:
Det eneste et menneske ikke kan, er at tilgive
Og det andet - som fungerer bedst, som det blev sagt:
sig selv.
You do what you are.
Globetrotter! Is that you? How well do you know every little place on the face of the earth?
If you would like to test yourself (and maybe increase the score of your country ...) then follow this link
Endelig!
I dag dumpede bekræftelsen ind med posten. Jeg skal på kursus - og jeg kan næsten ikke vente.
Dansklærerforeningen afholder sammen med Magasinet Ekko en kursusdag for dansklærere i Dansk Filminstituts lokaler ... og jeg skal med.
Om formiddagen skal Kim Fupz Aakeson, forfatter til et hav af bøger, filmmanus (bl.a. 'Den eneste ene' og tegneserier, holde oplæg omkring det, at fortælle en historie. Det bliver spændende.
Det bliver ikke mindre spændende på den anden side af frokosten, hvor oscarvinderen for Novellefilmen "Der er en yndig mand", Martin Strange Hansen, i en workshop skal inspirere til arbejdet med kortfilm.
10. februar, København, Gothersgade 55 (hvordan er det med parkering der?) - here I come
Okay - så rakte kræfterne ikke længere.
10 ø havde deltaget lokalt i konkurrencen "Skriv til Avisen" over emner "Tro" - og vundet, 1500 kr.
Dermed var de med i puljen af aviser/klasser, der kunne vinde landskonkurrencen - men det lykkedes ikke. Det blev en skole fra Fyn. Tillyke til dem.
Tilbage sidder jeg så bare med et lille bitte ønske om at kunne få en ca.-slutplacering at vide. Det kunne være interessant at vide om klassens Ø's tro-gen skrabte bunden, eller var med lige til det sidste - eller et sted ind midt imellem. For selvom vi alle har ment, at det var lidt useriøst at tro, at klassen kunne vinde, så har vi vel alle håbet på, at miraklet kunne ske igen. Men nej!
Men processen var god!
Jeg sidder her med en af de mærkeligste, og dermed mest udfordrende, noveller i hånden, som jeg nogensinde har læst. Den hedder 'På Dagen' og er skrevet af Jesper Wung-Sung - forfatter til den meget populære ungdomsroman ¨'En, to, tre - NU".
Om ca. 9 timer bliver den afleveret til alle elever i 10.ø - som manuskriptoplæg til en kortfilm, som de egenhændigt skal producere.
Naturligvis skal vi først have snakket novellen igennem. Det kan også være sin sag. Jeg mener, min kollega og jeg måtte for ca 3 år siden kontakte forfatteren, så han kunne bilægge en diskussion, som vi havde kørende om tema og deslige. Jeg er total-spændt på, hvad det ender med, men jeg håber og tror, at eleverne vil bidrage positivt, konstruktivt og arbejdsomt til projektet. Gør de det, så bliver det rigtig godt - og så skal Jesper Wung-Sung se sin novelle udsat for 10.klasseselever på Grejsdalens Ungdomsskole ...
I denne uge er hændelserne, der har fået tiden til at stå stille og gjort det muligt kun at leve i nuet, følgende:
I denne uge er det bare et lille, men yderst effektfuldt ord.
Nej!Jeg blev i dag opfordret til at sige ja til en meget spændende opgave. Eneste problem er deadlinen. Den er i forhold til min kalender ret umulig.
Nogle elevkommentarer er sjove, andre alvorlige - denne her hører til kategorien af dem, der varmer.
Eleverne i 10. klasse skal snart lave en opgave om deres fremtidige erhvervsvalg. En del af dem aner ikke, hvad de skal give sig i kast med. Så er det naturlige spørgsmål jo, hvad deres dansklærer ville være, da han var ung yngre.
Jeg fortalte Miriam, som spurgte, og Lea og Hanna, som var med på en lytter, at jeg gerne ville være bibliotikar.
Hanna sidder lidt og kigger, hvorefter hun siger:
Brorson, jeg er glad for, at du ikke blev bibliotikar!Ærgerligt, at jeg havde givet karakterer ...
Sidst i november var jeg fuld af lovord - med rette - overfor Rygcentret i Ringe. Siden vil jeg nok mene, at kvaliteten nærmer sig navnet.
1. undersøgelse d. 30. november supergodt og efterfølgende skal der tages nogle blodprøver.
Jeg venter tålmodigt, hvilket absolut ikke er min stærkes side. Men intet sker.
Først i det nye år ringer jeg for at få klarhed over tidsperspektivet. Men, øh ... Jeg er vist smuttet ud af systemet ved en fejltagelse.
Det beklager de - med rette - og jeg får en ny tid til i morgen.
Nu er jeg så lige blevet ringet op fordi overlægen skal til konference og derfor må tiden aflyses. Han kan kun tirsdage og torsdage, så næste tid kan blive d. 27 januar. Jeg synes det er skod - jeg mener, der er jo en grund til, at jeg har en tid. Det er ikke for at se deres kunst, drikke deres kakao eller læse deres aviser. Det er fordi jeg skal have løst mine rygproblemer. Glemsomhed og udskydelser gavner jo ikke ligefrem dem ...
Har du også prøvet at blive syltet i systemet?
Ved en søgning på overskriften i google, kan man få mange spændende ting frem.
En af dem, som jeg faldt over, var Løndal Managements hjemmeside. Her er der mulighed for at tage flere forskellige tests. Fx. netafhængigheds-, arbejdslivs-, følelsesmæssig IQ-, læsehastigheds-, selvtillids-, stresstest og en del flere.
Sådan en test giver nok ikke hele sandheden, men den er omfattende og giver en pejling. Fx kunne jeg lære, at ...
I går var jeg til næstsidste afdeling af KPI's kursus for forkyndere. I går var BUDSKABET i fokus.
Essensen af de 4 timer var:
Fru Ministeren har ikke holdt juleferie - det har hendes underdanige sekretær. Fru Ministeren er i topform og begynder så småt at se frem mod den ikke alt for fjerne orlov. Som hun sagde forleden
Jeg bliver sindsyg, hvis jeg ikke har nogle projekter at gå i gang med.Af projekter kunne i flæng laves: Høj rejsning på carporten, nyt bryggers, udvidelse af huset, ny terrasse, ombygning af huset, nye vinduer, ny maling osv. Hun vil meget, men økonomien tillader ikke de store eskapader ...
Vi har ikke det
valg! ... Nå! ... Ja, det er
godt med jer! ... Åhr, de bli'r ved!
I denne uge må elevkommentaren være:
Vær så god
Det var vores udsendte fra Harboøre, som i hallens boldrum overrakte undertegnede en sirligt indpakket, forsinket julegave.
Hvad var der så i gaven? På æsken stod der "Til dig der har alt" - når man åbner så har man lyst til at ændre påskriften til "Til teenagepigen med for korte bluser, der har alt".
I pakken lå der ... en navlevarmer ... en strikket, lille og lyserød navlevarme.
Det har så sendt mig på opdagelse i stakken af bildæk i et "Hvor er Holger?"-projekt!
En af mine elever sendte mig en lille quiz, som hun selv havde lavet ... om sig selv.
Jeg har taget tråden op (for det kan man nemlig godt uden at være særlig interesseret i håndarbejde) og har også lavet en lille quiz om mig selv ... så hvor godt tror du måske du kender mig? Tjah ... Du bliver ikke meget klogere af de 10 spørgsmål, men måske lidt.
Følg dette link.
Hvis du synes, at radio- og tv-bøffer er skægge. Hvis du hader det, der nu heldigvis er afblæst, men som før hed, "Det nye komma". Hvis du har hang til engelske undersættelser. Så har jeg fundet siden til dig, som du aldrig bliver færdig med ...
http://www.titlevision.dk/boeuf.htm
Her skulle være lidt motion til lattermusklerne ...
Man kan bl.a. findes sideviste lille plakat ...
Som den opmærksomme læser vil have bemærket, så har jeg oprettet en ny af stemning i højrespalten gående på nytårsforsætter. Det synes jeg er lidt interessant.
Den tidligere afstemning gik på Kyllings, fra "Bamse og Kylling", køn. Resultatet lyder som så:
Kylling er intetkøn - altså den.
Lego er en dejlig ting. Da jeg var lille, havde vi en sort sæk med Lego, som vi havde fået af min mors kusines mand. Og hold da op, hvor kunne vi fordrive tiden med at lave huse og alt muligt andet.
Nu viser det sig, at lego kan bruges til meget andet. Via et indlæg på forkyndelse.dk fandt jeg en hjemmeside, som faktisk har illustreret stort set alle bibelske beretninger ved hjælp af legofigurer. Meget underholdende, illustrativt og fornøjeligt!
Kære alle derude: Godt nytår!
Vi kom godt ind i 2005 her i Korning, hvor vi fejrede nytår med vores gode venner, Friis'erne! Der var lækker mad, hyggeligt besøg og nytårsraketter - det var rigtig hyggeligt!
Men nytåret er jo også normalt tiden, hvor man tager sit liv op til revision i de såkaldte nytårsforsætter. Det er ikke blevet til de store forkromede overvejelse og da jeg af simple grunde ikke kan hoste op med de traditionelle (mindre røg og mindre sprut), så er det blevet til nogen andre:
Vi har i december måned været lidt for tæt på dødsfald i trafikken.
Først kørte vi forbi en ulykke, som lige var sket og som senere viste sig at være en dobbelt dødsulykke. Det var lidt uhyggeligt.
Dernæst døde en far til et par elever på Fru Ministerens arbejdsplads - også ved en trafikulykke.
Da vi så i går var på vej hjem fra familiefræs i Ringkøbing og skulle gennem en lidt skarpt sving, så mistede dækkene grebet om vejen og bilen begyndte langsomt, men sikkert, at kure ud mod grøften. Heldigvis fik dækkene greb om tingene igen og vi kom helskindet hjem.
Det får dog ordet 'vinterdæk' til at blinke for vores indre blik. Vi kører på, i værste fald, sommerdæk - i bedste fald helårsdæk, men det lader altså ikke til at være nok, når der bare er en lille smule rimglat.
Så vi er nok nødt til at investere i nogle vinterdæk til at supplere de 4 andre + de dæk med de tilhørende alluminiumsfælge, som vi ikke aner, om de passer til bilen. Men nu har vi da i det mindste fået de rigtige centreringsringe.
En af mine elever - Dronningen - har set "Sofies Verden" i fjernsynet. Jeg har bogen på reolen, men har aldrig fået mig taget sammen til at læse den. Den handler så vidt jeg ved om filosofiens verden, spørgsmål og udvikling. Regina havde hæftet sig ved Descartes udsagn om at man er til, når man tænker (cogito sum).
Vi kom til at diskutere det på messenger og samtalen førte mig tilbage til lektionerne på universitetet (jeg var til eksamen i Descartes) og gymnasiets latintimer med Albeck. For:
Hvad i alverden er det nu der skal stå foran 'sunt' i 3. prs. flertal, hvis der skal stå 'ego' foran 'sum' osv ned gennem rækkerne.
HJÆLP!
Glædelig Jul og et velsignet godt Nytår til alle, som måtte komme forbi på denne adresse ...
Merry Christmas and a Happy New Year to all visitors!
Herhjemme har vi nydt julen og optakten til selve juleaften. Luften har dirret af spænding - og til sidst har det været lige ved at tage overhånd for både de store små og den lille mindste. Helt "galt" gik det, da gaverne blev lagt under træet ...
Her et lille uddrag fra et par runder om træet - vi lader den mindste smukke muse - Emma Sofie - få ordet:
Et barn er født i Bethlehem, Bethle... står
Men de klarede dem - og da gaverne blev givet fri blev der gået til den. Men de nød det og blev glade ... og julefreden sænkede sig over hjerter og hjem!
der Emma Sofie på den? Jerusalem. Halleluja. Halleluja.
En fattig jomfru sad i løn ... Hvem er den der
til?
It is perfect in almost every conceivable way,
Jeg er helt enig i ovennævnte citat hentet fra den hjemmeside, som jeg linker til om lidt. Jeg skal ikke løbe fra, at jeg er Jim Carrey-fan - og derfor skal film med ham på rollelisten naturligvis ses. Seneste skud (mig bekendt) er ovennævnte film. En meget atypisk Carrey-film!
and anyone who complains that it is not original must be joking -- in my entire
lifetime, this is one of the most unique film experiences I have ever
had."Eternal Sunshine of the Spotless Mind" is a beautiful movie, eloquently
voiced by Gondry, firmly constructed and rooted in an eerie nightmarish fantasy
land where anything is possible. It's beautiful, it's bizarre, it's exceptional,
it's funny, it's lovely, it's touching, it's witty, and it's one of the best
movies I have ever seen. 5/5 stars.- John Ulmer
Normalt er han ret latterlig - på den fede måde. Ventura-filmene er ikke super-duper. Dum Dummere er meget skæg. Jeg har tidligere omtalt The Truman Show og Bruce Almighty, som meget gode film. I disse er han ikke kun latterlig, men rummer en mere alvorlig side. I Eternal Sunshine of The Spotless Mind er han kun alvorlig - filmen er i det hele taget ret alvorlig.
Den handler kort fortalt om, at der er kommet en opfindelse, som kan slette minder ved at lokalisere deres placering i hjernen. Det gøres ved at tegne et kort over hjernen og derefter sætte en maskine til at slette de minder, som man gerne vil have væk. Den tur skal Jim Carrey selvfølgelig igennem, da han vil have slettet en person fra sit liv.
Jeg så filmen i går, men den spøger stadig - jeg kan simpelthen ikke blive færdig med den. Den udfordrer mig - såvel på indholdssiden som den tekniske side. Komposotorisk har jeg meget svært ved helt at gennemskue, hvornår der er tale om minder, fortid eller nutid ... Det er udfordrende!
Teknisk er filmen på et højtplan - effektfolkene har haft travlt!
Jeg tror, at filmen vil vinde endnu mere ved et andet gennemsyn, så det må jeg hellere få gjort. Men en underfundig, filosofisk, dybsindig og udfordrende perle ...
Se den før din nabo og overrask vedkommende med at du har set en alvorlig Carrey-film!
Jeg ved, at jeg er lidt tidligt ude med dette indlæg, men hva' ...
Det nye år tegner til at skulle blive et spændende af slagsen - bare lige 4 korte stikord, som sikkert, når tiden kommer, bliver uddybet:
Hvis man kigger efter her på siden, så kan man se, at jeg har et lille forfattergen, som meget gerne vil ud. Hvem ved - måske han en dag får lov.
Under alle omstændighed, så har jeg sagt ja til en opgave, som nok er større i omfang, end jeg umiddelbart sådan lige regner med. Jeg har sagt ja til at oversætte en bog, som hedder "The Last Star" (William Proctor, 2000). Det er en ret spændende opgave, som jeg dog kun lige er begyndt på.
Den handler om en hold videnskabsmænd, som har set et underligt fænomen på himlen og nu har besluttet sig for at rejse til Israel for at undersøge fænomenet.
Jeg mener selv, at jeg har et ok ordforråd i engelsk og som sproglig student mener jeg også at have et godt sprogøre - men alligevel kommer jeg nok til kort visse steder. Derfor regner jeg med at benytte dette forum til at lægge vendinger og ord ud, som jeg umiddelbart ikke kan finde en passende oversættelse på.
Oversættelse skal være Lohse i hænde sommeren 2006, så de 269 sider skal nok få ben at gå på ...
Nu hvor ferien for alvor er over os og familiebesøg og henslængthed for en stund er suspenderet, så er det vist blevet tid for en opdatering.
Jeg har jo afprøvet min selvopfundne, autentiske juleafslutning. Nisser havde været på spil og fjerne bogstavet l fra anfabetet og erstattet dem med n - som innustration er resten af indnægget skrevet på nissemaner.
Knassen var dent i 3 grupper nedt af en junemand (en østrogenaspirant). Hver gruppe skunne finde 6 nisser med forskennige opgaver.
Jeg tror egentlig ikke, at jeg er særlig nem at definere rent politisk. Jeg plejer at stemme på Kristeligt Folkeparti ved kommunale og amtslige valg + Folketingsvalg. I forholdet til EU plejer jeg at stemme SF - men jeg har egentlig ikke sat mig ind i alle detaljer af deres politiske dagsorden.
Derfor var det med en vis nysgerrighed, at jeg deltog i følgende lille test, som kunne vise, hvilke politikere, jeg er mest enig med i forskellige spørgsmål.
Resultatatet var ikke som jeg havde ventet - jeg var mest enig med venstrefolk og mindst enig med SF'ere ...
Derfor er jeg glad for slutsalutten: Testen kan ikke bruges som retningslinie for din stemmeafgivelse. Brug din sunde fornuft i stedet!
Trænger du til en stor griner, så har de også på DR's hjemmeside ca 10 års samling af radiobøffer i forbindelse med radionyhederne. Det er vildt skægt! Nyd dem her!
Jeg har et quizkompleks!
Her kommer næste udfordring til alle de Kloge-Åger, der sidder derude og griner hoverende og fjoget!
Jeg har givet jer en chance i denne juleqiuz - I skal bare gætte 13 af de 24 spørgsmål ... Det skulle vel ikke være så svært. Men husk: Det er første forsøg, der tæller - og ikke noget med at læse baggrundsteksten!
På fredag skal dansklærerne afslutte med deres respektive klasser inden juleferien sætter ind.
Jeg har fordøjelsen af 10.ø og er i den anledning ved at udvikle et juleafslutningskoncept, som godt kan gå hen og blive rigtig morsomt, hvis eleverne er med på det.
Idet en del af dem måske kigger forbi her, så kan jeg ikke røbe så meget lige nu - kun lige et par enkelte stikord:
Scenen er som følger:
Fru Ministeren havde længe glædet sig til at se 'Julehilsen fra Grønland' på DR1 forleden aften. Det var bare sammenfaldende med 'Pyrus', som børnene følger med i. Og det fik som sædvanligt fortrin. Da det begynder at lakke mod enden udbryder Fru Ministeren for Atlantiske Mellemværender:
Kan I ikke snart slå over på 1'eren igen - det
er der vi er ved at lære grønlandsk ...!
En her på bloggen unavngiven elev deltog i følgende ordveksling:
Elev: Det der Ringe, hvor KG ligger, hvor ligger det?
Moi: Ringe? KG ligger i Ringkøbing.
Elev: Nå, men så Ringkøbing. Hvor ligger Ringkøbing?
Moi: Det ligger helt ude ved Vestkysten!
Elev: Men det er i Jylland ikke også ...?
Egentlig er det lidt vemodigt. Men alligevel festligt. Vores lille husalf, som han er blevet døbt af Vicesheriffen i Vejle, lagde vejen forbi Korning her søndag/mandag. Det er altid hyggeligt, når han kommer - det nyder både store og små. På billedet nyder gudbarnet Orakulus' spæde røst inden hun og søsteren skal til soveland.
Forud for hyggen med oplæsning var gået et sandt festmåltid, som lå lige lovlig tungt i maverne bagefter. Jeg citerer med løbende tænder:
Andebryst, Brune, kogte og flødekartofler, Brun sovs, Chips, Rødvin og Rødkål
Mums! Det havde Fru Ministeren gjort godt!
Sædvanen tro så så vi også lidt fjernsyn - Olsen har de seneste måneder overrasket ved at have vakt et ellers slumrende romantisk gen til live. Det giver sig udslag i, at han, hvis han keder sig ved sit eget selskab, sætter 'Notting Hill' på videoen (han kan den udenad ...). Han ser film med Julia Roberts, Hugh Grant, Meg Ryan, Cameron Diaz - og alt i den genre, som de nu repræsenterer. Derfor var et af aftenens programpunkter også gennemsyn af 'Love actually' - da den var set, tyggede Wolle også lige bonusmaterialet igennem ...
Manden så det færdigt uden at mellemlande i Slumstrup, som han (eller en af os andre) har for vane at gøre.
Så alt i alt var det som det plejer at være - og det var godt!
Dagen efter, mandag, tog vores gode ven fra Korning med bus - og næste gang vi ser ham, står han solbrun og annoncerer, at han har hjembragt et stk. østrogenhærget kosmopolit, så drømme kan blive til virkelighed ...
God tur, velsignet arbejdslyst og ... god jagt - vi vil savne dine hyppige besøg!
Nu er der faktisk gået 7 uger + det løse. Det vil sige, at jeg ikke længere har fri har praktikant mere. Inge Marie stoppe i fredags et meget succesrigt praktikophold, hvor hun fra begyndelsen tog 10.ø med storm, hvilket aftvang en helt fortjent respekt. Bedst udtrykt, da Ida efter et dramaoptrin, hvor Inge Marie havde narret det halve af klassen til at tro, at hun var nervøs, sagde: Hvis du havde været sådan fra starten, så havde jeg været efter dig!
Det var hun ikke. Inge Marie underviste eleverne i kommunikation og billedgenren. På forhånd stillede jeg her på bloggen følgende spørgsmål:
1. Hvordan vil jeg klare at være sat på sidelinjen?
2. Hvordan godt vil samarbejdet med praktikanten blive?
3. Hvor god er jeg til at supervisere?
4. Hvor godt tager 10.ø'erne imod praktikanten?
Hermed kommer svarene:
Ad. 1: Jeg havde det egentlig fint - jeg synes det var spændende at skulle lytte med henblik på at vejlede (rådgive, give konstruktiv kritik, rose og opmuntre). Nu var det en smal sag at være på sidelinjen, når nu undervisningen var så kvalificeret, som den var - det havde nok været temmelig meget svære, hvis eleverne hele tiden var kommet rendende for at brokke sig over niveauet. Så godt og lærerigt - hvad jeg selv havde lært om pædagogik, didaktik og metoder skulle lige hives frem igen. Det tror jeg er sundt.
Ad. 2: Samarbejdet var rigtig godt og præget og båret at en gensidig respekt.
Ad. 3: Supervision var vist ikke det rigtige ord, men ifølge Inge Marie var jeg en ok vejleder.
Ad. 4: 10.ø tog rigtig godt imod Inge Marie og det var dejligt at opleve. Så nu håber jeg ikke de flæsker mig, når jeg for alvor tager over og svinger pisken igen efter jul!
På billedet ser man praktikanterne, Bente og Inge Marie, overrække et par gaver til elevholdet repræsenteret af regentparret (østrogenbomben og østrogenaspiranten) Regina og Rex.
Det har været meget oppe i medierne med disciplinen i skolen - eller måske manglen på samme. Og at denne disciplin ødelægger elevernes muligheder for at modtage undervisning. Der er sikkert noget om snakken - 17%! 17% lyver i hvert fald ikke - altså det, at hver 6. forlader skolen uden at kunne læse tilfredsstillende. Det er skræmmende - og så er jeg egentlig lidt ligeglad med hvilken placering Danmark har i diverse undersøgelser. At så mange ikke kan læse ordentligt - det skal der gøre noget ved.
Om dette er årsagen til, at de historiestuderende ved Århus Universitet klarede sig så forholdsvist dårligt i en lille test, melder historien ikke noget om - men ved at følge følgende link, så kan du selv afprøve prøve og teste, om du er klogere eller dummere end flertallet. Testen findes nederst i højrespalten.
Jeg udfordrede Fru Ministeren ... og det skulle jeg aldrig have gjort. 21-18 i hendes favør! Så tilbage til studenterkammeret med mig - jeg kan ikke klare at tabe til hende!
I dag var der en journalist og en fotograf fra Vejle Amts Folkeblad for at snakke med 10.Ø på Grejsdalens Ungdomsskole - min klasse ...
Det har, som jeg skrev i går, vundet førstepræmien i en konkurrence, hvor man skulle lave en 4 A3 sider lang avis over emnet "tro".
Nu er der lidt flere detaljer. De blev nr. 1 i konkurrence med 28 andre 8.-10.-klasser - godt gået!
De vandt 1500 kroner, som skal bruges på et klassearrangement - paintball, Tysklandstur og andre mere eller mindre seriøse bud har været nævnt!
Dommernes bedømmelse lyder som følger:
Fin forside med godt layout. Fint portræt af Mette. I har fokus på mange
forskellige vinkler af emnet "at tro". Mathias Hansen-interviewet er flot og
modigt. Fornem og gedigen avis. I har vundet "Skriv til avisen"-konkurrencen for
ældste gruppe!
Denne uges elevkommentar bliver på ingen måde ydet retdærighed ved at blive skrevet ned. Den skulle opleves.
Situationen er en dansktime i 10.ø, hvor Inge Marie, den dygtige erhverspraktikant, gennemgår et billede med klassen, som hedder 'Udslidt'. Helena skal kommentere noget på billedet og siger bl.a.
Da maleriet blev til var jeg jo ikke så gammel. Jeg
var vel ikke mere en 6-7 år.
Hvad Helena ikke lige have bidt så tydeligt mærke i, var, at der med småt stod 1889 og ikke, som hun troede, 1989. Så Helena blev kunstnerens, Brendekilde, samtidige - så udslidt var ikke en helt forkert titel på et maleri til en 115-årig.
Andre kandidater til titlen kunne være: Nena for at tale i en telefon, mens den stadig ringer, Miriam for at have så brændende et ønske om at danse på bordene, at hun glemte at tjekke, at det var slået ordentligt op ... og sikkert mange flere!
Halli hallo og lige et øjeblik.
10. ø på Grejsdalens Ungdomsskole har vundet konkurrencen for sin aldersgruppe blandt de skoler, der indsendte deres bidrag til Vejle Amts Folkeblad!
HURRA og stort tillykke til klassen, der for en del vedkommende knoklede for et fejende flot eksemplar af avisen Østrogen - eller rettere: Ø's tro-gen!
I morgen kommer der et par stykker fra VAF og skal tage billeder, så det bliver rigtig sjovt for klassen og en god oplevelse af gå på juleferie med.ø
Hvad de har vægtet siden 10.ø skulle løbe af med sejren, melder historien endnu ikke noget om - men vi er måske alle meget klogere i løbet af i morgen.
Jeg haavde fredagsvagt i ... nå ja ... fredags! Det var rigtig godt.
GU's regentpar - Regina (Kathrine er den første regina i GU's historie, som indtil i år har været super patriakalsk!) og Rex - havde arrangeret en storslået gallafest med alt hvad hjertet begærer af godt til øjet, ganen og ørerne! Rejecocktail, mørbradsbøffer og florentinerbunde med hjemmelavet kanelis - så fås det vist ikke bedre!
Først skulle alle elever marchere ind parvis og få kommenteret roberne af 10.ø's skøre hofrapportere. Dernæst middag og taler. Efter middagen stod den på lancier i gymnastiksalen - et fejende flot syn, der første over i en boogie woogie rundt på skolen! Festligt og fornøjeligt! Herligt, når der fra elle leder og kanter er 100% opbakning til et arrangement, som der er lagt kræfter og idérigdom bag!
Lørdag middag troppede forældre, bedsteforældre og søskende op til en omgang adventshygge på skolen. Hyggen bestod i god mad, julesange ved kor, duetter og solister, julefortælling og andagt. Alt i alt en hyggelig dag.
Jeg havde julefortællingen og i anledning af det snarlige H.C. Andersen-jubilæum, så valgte jeg at læse et HCA-eventyr. "Snemanden" - kender du det? Det tror jeg ikke, at der var mange, der gjorde. Som du kan se nederst i højrespalten, så er mit seneste cd-køb hele 15 cd'er med berømte skuespillere, som læser eventyr op. Jeg havde lyttet til Karl Steggers oplæsning af 'Snemanden' - meget inspirerende og jeg kunne høre, at jeg var nødt til at agere som han - altså lave stemmerne om ved de forskellige figurer - ellers ikke noget, jeg bryder mig specielt meget om foran en forsamling. Men jeg gjorde det med et hæst stemmebånd til følge!
Egentlig synes jeg ikke, der er så meget at skrive om i forhold til dette års udbud af julekalendere. Det var noget helt andet i gamle dage. Dengang kunne man lave julekalendere. Jeg havde en lille "fejde" med en af vores venner omkring antallet af genudsendelser - altså hvilken julekalender er blevet genudsendt flest gange.
Ovennævnte ven - Jacob - er et omvandrende årstal- og titelleksikon. Derfor var det heller ikke den store opgave for ham at snævre feltet af julekalendere, som er blevet genudsendt flest gange, ned til "Jul på Slottet", "Jullerup Færgeby", Jul i Gammelby" og "Nissebanden".
På denne hjemmeside kan man se en kronologisk rækkefølge over alle de julekalendere, som er sendt og med den i hånden er det slet ikke noget problem at finde frem til, at Jullerup Færgeby er sendt fire gange - de andre tre.
Men i stedet for at sende den småbørnsfjendske "Jul på Kronborg", så kunne man sende "Jul i Gammelby". Den er faktisk ikke sendt siden 1994. Der gå mange børn i alle børnealdre, som ikke aner, hvad verdens bedste julekalender handler om!
Eller er der en anden, som er verdens bedste?
Der er kun 1 - puha. Vi troede ellers seriøst, at der ville være et hold tvillinger i Fru Ministerens byggeplads. Men der er en - og hvilken en!
Man må sige, at scanningsteknikken har forbedret sig målbart siden vi første gang så Ida Marie (vores ældste). Da kunne man se konturerne af et barn og at det havde 2 arme, 2 ben, en rygsølje, et hoved og et hjerte.
Nu kan der zoomes, man kan se om barnet skulle have hareskår (man kunne se, at barnet gaber), man kan se blære, mavesæk, nyrer, 4 hjertekamre, 2 symmetriske hjernehalvdele, lårbensmuskel, næsebor og nærmest hvert led i rygsøjlen. Det er helt fantastisk og alt er heldigvis som det skal være - ud fra, hvad der kan ses på scanningen.
Så vi glæder os til omkring d. 20. april og håber, at virkelighed ser mindst lige så godt ud som det førstehåndsindtryk, som vi nu har fået.
Og til de af jer, som muligvis vil mene at kunne se på det ene af billederne, at det er en dreng, til jer vil jeg sige (som sygeplejersken måtte sige til os): Øv - det er bare et ben!
Jeg er dansklærer! Med stort D. Jeg nyder, elsker og inspireres af mit fag og vil gerne blive bedre til det ...
Men det kan give lidt bagside engang imellem. Grammatiske fejl springer i øjnene (derfor har jeg fået briller), stavefejl bemærkes, barrikaden (hvor alle nationalsproglige nørder, befinder sig) har min fulde opbakning og udbredelsen af budskabet om, at dansk er et flot og nuanceret sprog, der fortjener indlevelse og fordybelse, er højt placeret på min dagsorden.
Derfor er rider følgende problemstilling mig som en mare ... (og hvad betyder den metafor egentlig?): Hvordan udtaler man ord som radiator, elevartor, traktor, respirator, junior, monitor og andre ord, som ender på -or.
Ingen tvivl om, at de staves radiatorer, elevatorer osv. Men så snart de skal udtales melder problemet sig.
Selv mener jeg, at man skal udtale dem, som de staver - altså med tydelig udtale af -orer - men det vækken ingen genklang og falder absolut ikke i god jord hos særlig mange. Næ nej - så lyder man højrøvet, snobbet og bedrevidende. Disse ignoranter, sproglige amøber og medlemmer i FSF (Foreningen til Sproglig Forfladigelse) mener i stedet, at ordene skal udtales: Traktåååår, elevatåååår osv.
Men hvad med dig - er du sprogligt korrekt eller en sproglig amøbe (hvis du ikke ved, hvad en amøbe er, så bare brug ordet 'dværg' - ikke helt dækkende, men ...)
Ugens elevkommentar er egentlig mere et scenarium, som du skal forestille dig:
Forestil dig en elev bag en skærm, hvorpå FIFA et eller andet kører og afspiller kampen mellem Brøndby og Liverpool - vi taler om playstation ...
Aktørerne på banen styres af to alfahanner - eleven (lad os bare kalde ham 'Ulrik') og undertegnede. Jeg var inden kampen begyndte blevet hånet, ydmyget og nedgjort og var egentlig blevet stillet øretæver i udsigt ... MEN!
Forestil dig nu et jubelbrøl fra den voksne undertegnede og samtidigt skal du se et joystick flyve gennem luften, et forholdsvist stort korpus af en 10. klasses østrogenaspirant i stor hast på vej bagover, fødderne på himmelflugt samtidigt med at han meget højlydt beklager sig. Kampen er tabt ... men desværre var der tid til at vinde tre nye
I morgen skal vi på Horsens Sygehus for at få Fru Ministerens Ekspansionsområde scannet. Det bliver interessant.
Og helt i overensstemmelse med de faktiske forhold, er Fru Ministeren gået helt i barndom og er begyndt at synge børnesange.
Der var en, der var to, der var tre, der var fir', der var fem ...
Mens jeg havde noget ventetid på Ringe Sygehus læste jeg lidt videre i den danskfaglige bog, som jeg har gang i. Den hedder "Danskfagets håndbog" og er skrevet af Martin Jørgensen og Else Waitz Mosegaard. Den er meget god og brugbar.
Det jeg læste, handlede om sproget og dets opbygning fra tekst, sætninger, ord, morfemer og bogstaver. I den sammenhæng stod der noget om prototyper og her kommer testen ind i billedet:
Du skal nu tænke på et stykke værktøj!
Gå ikke videre før du har bestemt dig for et stykke værktøj ...
Dernæst skal du bestemme dig for en farve til dette stykke værktøj!
Forfatterne har undersøgt svarene og det viser sig, at du er normal, hvis du ligenu sidder og tænker på en rød hammer ...
Er du normal?
... var det med stor sandsynlighed ikke.
I dag var ventetiden opbrugt og tiden for et besøg på Ringe Sygehus var inde. Og sygehuset lever slet ikke op til sit bynavn! Sikke en behandling - UG med kryds, bolle og slange. Utrolig venlig og kompetent læge og kiropraktor + kontorpersonale, som gav penge til cacao i min ventetid!
Konklusionen er:
Af forskellige årsager skal jeg kun møde på arbejde på fredag i denne uge. Og hvad er så bedre end en slagplan for, hvad der skal laves i hytten, når tiden er der til det. Og der er nok at se til - ikke så underligt, at toppen af listen forsvinder i mørket, for den er virkelig lang ...
I dag stod den mindste smukke muse op af middagsluren med et ansigt, der ligner det her ved siden af. Hun var sur. Sagen var den, at hun var faldet i søvn med sin bogkasse i sengen og af frygt for, at hun ville banke hovedet i den, hvade jeg flyttet den over i Fru Ministerens og min seng. Men det passe åbenbart ikke ministeraspiranten. Hun sagde - med strittende pegefinger:
Nu skal jeg sige dig noget: Jeg vil ikke have, at du flytter min bogkasse.Jeg forklarede sammenhængen, men det var ikke nok for den 3-årige.
Nu skal jeg sige dig noget. Du skal ikke sætte den over i jeres seng. Det vil jeg ikke have.Igen forsøgte jeg at gyde lidt olie på de oprørte vande, men forgæves.
Dit navn er Dum!Ak ja - sådan kan det gå, når man skal høre sandheden fra bl.a. børn.
Fru Ministeren hører til de mennesker, som er rigtig god til at huske mærkedage. Hun husker venners, venners børns, søskendes, søskendes børns og min families fødselsdage og mærkedage - og hun er god til at gratulere på dagen.
Det er jeg ikke - der er nogle enkelte datoer, som sidder fast: Mine børns, Fru Ministerens og gamle venners mærkedage + voers egen bryllupsdag (som sjovt nok har lidt svært ved at fæstne sig i Fru Ministerens hukommelsesdatabase ...). Af sammer årsag har jeg heller ikke de store forventninger til at blive husket på fx min fødselsdag med opringninger og deslige.
Jeg kunne så ønske mig, at det forholdt sig anderledes med Fru Ministerens fødselsdag - at hun fik lidt tilbage af den opmærksomhed, som hun tildeler andre. Selv er hun heldigvis ikke så nøjeregnende. Men når fx hendes forældre ikke husker dagen og hendes svigerinde taler tre kvarter i telefon med hende uden at gratulere, så bemærkes det trods alt ... Som hun siger: "Det er lidt sjovt."
I går aftes var jeg afsted til mit første - og kursets anden - kursusaften. Et pædagogisk kursus for forkyndere arrangeret af Kristent Pædagogisk Institut i samarbejde med de 3 missionsforeninger. Aftenens foredragsholder var Jens Ole Christensen (JOC). Og hold da op, hvor var det inspirerende! Den gejst, livsglæde og erfaring, som JOC, formidler med, er i allerhøjeste grad smittefarlig.
Temaet for aftenen var forkynderen - ikke så meget hans åndelige ve og vel, men mere det håndværk, som han skal kunne, nemlig at formidle. Så der var fokus på, hvad forkyndelse er og hvordan man bedst muligt får det formidlet det glade budskab. Vi så bl.a. 7 kyskhedsløfter for prædikanter, som JOC har forfattet og talte om dem. De er, som han udtrykker det, et middel mod kunstige stimulanser i forkyndelsen - et middel mod, at den maske, som man som forkynder til en vis grad bærer, ikke bliver falsk.
Afslutningsvis havde vi en meget interessant diskussion om floskler, som blev defineret som døde ord, der er blevet kolde. Vi var enige om, at vi skál ud og generobre flosklerne - vi skal have fundet varmen i ordene igen. De kraftsudtryk, som vi bruger rundt omkring i missionshuse skal vi passe på med. Hvorfor kalde en aften for en velsignet aften, når den "bare" har været god? Vi er vænnet til at bruge så store ord, at de faktisk er gået hen og blevet floskler, der har mistet deres reelle indhold og ikke længere gør noget ved os, fordi de er blevet indholdsløse. Så vi skal ud og generobre flosklerne - ud og gøre dem nærværende, varme og meningsfulde igen.
Andre spørgsmål, som står åbne efter i går kunne være:
Der er flere om buddet i denne uge - og det endda med den samme kommentar.
Av - jeg har ondt i min krop - mest min mave
Pigerne i 9. og 10. + drengene på mit fodboldhold har haft cirkeltræning, som i al sin enkelthed går ud på, at de skal lave forskellige øvelser for ryg-, mave-, arm- og benmuskulartur. 13 øvelser enten på tid eller som maksimaløvelse, hvor man skal lave så mange gentagelser som muligt på tid. Det giver en dejlig fornemmelse på dagen, men knapt så dejlig de følgende dage.
...
Følgende ømme stakler kan nævnes: Anders, Dorthe, Joan, Diana, Martin (som lagde sig syg dagen derpå ...) og sikkert flere.
Egentlig var kommentaren i denne uge ikke tænkt som endnu en sjov, spidsfindig eller på anden måde kvalificeret kommentar fra multiministeren. Det var mere tænkt som en hyldest. Hun havde nemlig fødselsdag i går og blev ... ældre.
I den anledning skulle der ikke ske noget. Hun er med i noget projektarbejde på sit arbejde og har derfor en længere arbejdsuge end normalt og om onsdagen møder hun klokken bæ. Så derfor skulle vi bare have noget godt at spise og så ellers slappe af. Men nej ...
Jeg har tidligere forsøgt mig med surprisearrangementer med Fru Ministeren - med større eller mindre held. I går var det med held. Jeg havde fået lov til at bestemme menuen og den var sat sådan sammen at jeg godt kunne lave ekstra uden at det virkede mærkeligt, så det gjorde jeg - hun undrede sig over de mange grøntsager, men det var hvad det var.
Kl. 19.30 dukker vores gode venner fra Århus - Teen-Jørgensen med frue og sønneke - til pandekager med fyld af forskellig slags. Fru Jørgensen er vegetar - derfor grøntsagerne. Men besøget var altså til Helles store overraskelse en realitet - og det var dejligt.
Så som hun sagde ...
Du har da rigtig haft travlt!
Pausen i indlæg her på bloggen kunne nærmest minde om en skriveblokering. Hele 4 dage uden opdateringer ...
Jeg har haft fri. Helt og aldelies fri! Altså lige med undtagelse af nye ministerresolutioner, som krævede mig i noget, der minder om tvangsarbejde - fra rengøring til at hente juletingeltangel på loftet, hvor der var minusvarmt (det hjælper heller ikke på det, at jeg var i shorts ...).
Men så tog jeg hævn ... Har ikke lavet det, der ligner siden lørdag eftermiddag. Nothing. Keines. Rien! Jeg købte et pc-spil, da vi var ude at handle (Football Manager 5) og det har lagt beslag på mange timer siden da. Men det er sjovt og lidt mere realistisk end Championship Manager - og så er spillerne opdateret, så man kan spille med hele det fantastiske AGF-hold, som i går gav BIF en julegave på forskud.
Så er den gal igen!
Vi kan bare ikke med frysende dyr hjemme hos os. En sort kat har den seneste uge ligget ude på kaninburet for at få en smule varme - og i går blev det så for meget for Fru Ministeren og de små ministeraspiranter. Dyret blev lukket ind.
Og den så ud til at nyde det. Fik noget at spise. Lå og slangede sig i varmen og lød og så i det hele taget meget veltilfreds ud.
Kort efter aftenmad begyndte den så at mjave temmelig kraftigt og blev lukket ud ... og så har vi ikke set den siden.
Jeg ved ikke, hvad det er med os og dyr. Den sidste løse kat, vi tog ind skred også ret hurtigt igen.
Har du nogen erfaring på området? Gør katte bare sådan eller hvad?
Fru Ministeren møder kl. meget tidligt om onsdagen - og nogle daeg kommer hun lige hjem i et par mellemtimer. Sådan en dag er det i dag.
Da hun skal afsted igen, siger den mindste smuke muse til hende, at hun snart skal komme hjem igen.
Dertil siger Fru Ministeren for interne anliggender:
Jeg kommer hjem, når I har ryddet op - hvis jeg da
ikke har født inden ...
Hvad skal man sige: Her kommer fatter med kost og spand på sine ellers skattede fridage - men ordet skemafridag har fået en ekstra dimension.
Helena, der før har manet til at tage det roligt og tage en dag en dag af gangen, har i denne uge givet masser af stof til dette indlæg. Hun er en sjov fætter!
Som fx da hun i går skulle have hjælp til tysk på lektierunden. Lektien bestod i at bøje ord af forskelligt køn og efter hvert ord står kønnet beskrevet i en parentes, som fx (m) for maskulinum og (f) for femininum. Helena spørger:
Det m der, mand. Står det for mandkøn? Og står f for flerkøn?Lidt senere siger hun:
Jeg har bare så ondt i mit knæ, mand. Det er så varmt, at jeg kan stege et
spejlæg på det ...
Hvert lærermøde på Grejsdalens Ungdomsskole begynder med et DRYP af en eller anden slags. I går havde Vicesheriffen dryppet, der var en gennemgang af forskellige kompetencer, som vil lette en lærers lærerliv.
En af kompetencerne er kompetencen til at kunne tage kritik til sig uden at tage den på sig - altså forholde sig til kritikken, så den evt., hvis kritikken er konstruktiv, kan forbedre dele af undervisningen eller pædagogikken, uden at man lader sig personligt påvirke af kritikken og lader den få indflydelse på ens selvværd.
Jeg kan godt se, at det er en god kompetence, og føler mig egentlig som en lyttende lærer, der meget gerne vil lytte til elevernes indspark, så vi sammen kan bevæge os mod nye faglige mål.
Mens Vicesheriffen talte, kom jeg til at tænke på noget andet - det gør jeg ofte og jeg havde læst hans indlæg på hans blog om emnet. For en ting er, at man skal lære at tage kritik til sig uden at tage den på sig. Men hvordan er det med ros? Der er det vel egentlig omvendt. Rosen må man gerne tage både til sig og på sig. Dog tror jeg, at alt for mange har det med ros som med kritik. De tager den til sig, men ikke på sig.
Det giver sig udslag i, at mange har svært ved at sige tak, når de bliver rost for ting, handlinger, frembringelser eller noget helt fjerde. Man nøjes med at konstatere, at det gik godt denne gang.
Tag rosen på dig. Lad den ros, som du får, få positiv indflydelse på din dag, dit liv og din selvopfattelse. Og hvis det er ros til dig som person, så tro på det og lad det få indflydelse på dit selvværd!
Jeg har alt for længe haft ovennævnte film til at ligge. Jeg har lånt den af Vicesheriffen fra Grønholt og han er fuld af lovord for filmen.
Men det er jeg ikke. Jeg har aldrig rigtig kunnet se, hvad en film, som har som primære sigte at vise vold, har som berettigelse.
Filmteknisk kan jeg da godt se, at den har nogle kvaliteter. Fotografer, instruktør og klippere er absolut ikke uefne, men plottet giver jeg ikke meget for. Jeg mener: man kan vel godt lave film, som handler om mennesker, der er i splid med sig selv - og både har en mørk og en lys side - uden at skulle dyrke blod og splat. Det har Tom og Jerry og Anders And haft succes med i mange år ...
Filmens budskaber om, at mennesker vil føle næste morgen som den smukkeste i livet, hvis de er blevet truet på eksistensen eller at hvis mennesker brændende ønsker noget, så skal man bare møde dem med negative udsagn om dem selv, så skal de nok være motiverede for at ændre på tingenes tilstand, virker også helt absurde på mig.
Ja, jeg overvejede faktisk at slukke halvvejs, men i respekt for udlåneren blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte se filmen til ende, for det kunne jo være ...
Men nej.
Jeg giver filmen
Jeg er lige et smut ved overfladen inden jeg dykker ned igen - i søvnen ...
Det har været en lang arbejdsdag. Fra lørdag kl. 18 til mandag kl. 17.30. Første nat tilbragt på gulvet på et kontor med 5 timers søvn - næste nat på vagtværelsets herlige madras med samme antal timer - dels pga. stile der skulle rettes og elever, som stod alt for tidligt op!
Men det var en god weekend:
Men hjemme igen gik luften af ballonen ... men jeg kæmpede mig igennem Fight Club - anmeldelse følger.
Så skete det Hæve/sænkebordet er ankommet og stillet op - det er dejligt og allerede nu føler jeg en lindring i muskulaturen med udsigt til muligheden for at variere arbejdsstillingerne. Det er bare guld! Det har dog også givet en del rod i huset, da hele kontoret var nødt til at rotere for at bordet kunne være der.
I dag er så dagen, hvor der skal rettes stile fra 10.ø og hvor undertegnede skal være mødeleder til familieaften i missionshuset før den i morgen står på weekendvagt ...
God weekend derude!
Denne uges elevkommentar er venligst genfortalt af Kath ..., som havde taget Moulin Rouge med ned på skolen.
Jakob fra 9. spørger Kath, hvad det er for noget, hvortil Kath'en svarer: Det er en musical.
Dertil siger Jakob:
Det var da et underligt navn til en kat ...
Så er den gal igen. Og jeg som troede forbrugsfesten var aflyst og udsat på ubestemt tid ...
Men Fru Ministeren har igen trukket økonomiministerdresset på og kom forleden med den særdeles overraskende proklamation:
Vi skal have nye sofaer!
Jeg har lige tjekket listen over de 50 nominerede fodboldspillere til at modtage kåringen "Den Gyldne Bold" - en journalistkåring.
Som altid, når der skal kåres et eller andet, så kan der være delte meninger om dem, der er på listen, og dem, der glimrer med deres fravær. Her synes jeg de går hånd i hånd. Fx:
Hvad i alverden laver Snotti på listen - en lama af hans kaliber burde har diskvalificeret sig selv - både når han gør sådan og sådan. En mand, der burde være en rollemodel, men som gang på gang kommer i medierne pga. sine tåbeligheder frem for sit fodboldspil, bør ikke være på denne liste - ikke i år i hvert fald.
Barthez - kunne ikke bruges i Manchester Unied og har egentlig ikke vist noget, der er værd at skrive hjem om ...
Men hvor er Jon Dahl, som efter EM-slutrunden var på all-star-holdet? Hvor er Ballack, som er ene om at vise styrke på Tysklands hold? Og sikkert mange flere.
Kigger man ned over listen, så synes jeg mest af alt, at listen rummer alle kändisser - spillere, som har været på toppen længe, men som ikke nødvendigvis er det mere. Men de er stadig populære og har et navn i branchen. Men det havde Laudrup også - og han fik den aldrig.
Jeg er enig med hans tidligere holdkammerat i Barcelona - Guardiola - som sagde, at da Laudrup ikke fik prisen midt i 90'erne, så havde den for altid mistet hans respekt!
Så er elever og nogle af lærerne og alle 4 praktikanter i gang med at stable årets musical på benene. Skuespillere, mediearbejdere, musikere og sangere har været i gang i et stykke tid - ligesom diverse tekstforfattere har været det. Nu skal det hele sættes sammen og der skal tænkes store tanker om kulisser, sminke og kustumer. Vi spiller tre gange: Til elevstævnet på lørdag, i Hinnerup på næste torsdag og i Fredericia næste fredag.
Musicalen handler om en bibelsmugler, der ved et tilfælde kommer til at røbe nogle kristne i det tidligere Sovjet. Herefter følger vi konsekvenserne af den brøler og konsekvenserne for den hårde og meget statstro overkommisær, der jagter alt der lugter lidt af fisk ...
Mød op og få en oplevelse!
I går aftes morede vores tre smukke muser sig kongeligt over børnetimen - som i øvrigt kun er halv ...
Undervejs siger Fru Ministeren om Kylling, at hun er sjov. Hun?! Jeg har altid ment, at Kylling er en dreng - men hvorfor egnetlig? Er der nogen, som kan argumentere for det ene eller det andet?
Om ikke andet så kan man stemme i højrespalten ...
Resultatet af de forrige afstemninger:
Hvis vi får endnu en pige i 4. hug, så skal hun, hvis I derude skal bestemme hedde Eva, som første navn (Eva 16, Erla 14, Thyra 7 --> i alt 54 stemmer)
Men resultatet af den anden afstemning synes at signalere, at der slet ikke bliver brug for pigenavne - tværtimod. Af de 83 afgivne stemmer mener de 47, at vi får en dreng. Noget helt andet er så, at muligheden for tvillinger slet ikke var med i mulighederne (og det er bestemt ikke urealistisk ...). Hvad nu hvis vi får 2 piger? Puha! Jeg tror jeg går ind for et langt pigenavn. Jeg mener ... jeg roder jo allerede rundt i de 3 navne, som vi har givet vores 3 ældste.
Sælg ikke skindet før bjørnen er skudt, løverne nedlagt og plæneklipperen er slukket.
Disse livssandheder beviste De hvide fra Fredensvang i går den eviggyldige sandhed i! Fantastisk comeback. Fantastisk moral. Så gælder det Horsens på onsdag - jeg ville give næsten alt for at kunne være med der. Lige i baghaven. Men jeg skal holde alfakursus om evangelisation - og skulle jeg ikke det, så ville jeg sidde, af alle steder, netop i Århus til ordinationsgudstjeneste af min mangeårige ven og TC-mester i hammerkast, Olsen - i øvrigt ledes gudstjenesten af en anden GF'er - Baatz.
Og så er det OB på søndag - og Brøndby ugen efter. De gode kampe vil ingen ende tage ... Og det vil pointhøsten forhåbentlig heller ikke.
Dette indlæg er egentlig bare til dem, der mener, at jeg fylder min blog med en masse bæ. Nu skulle der være hold i anklagerne.
Denne omgang indvortes tarmindhold er det udvortes resultat af den mindste smukke muses eftermiddagslur. Undertøj og tøj smurt ind - og soveværelset lugtede som en forårsmorgen i april - af gylle.
Det fik minderne om en meget tidlig morgen frem, hvor jeg i mørke famlede mig fra badeværelse til soveværelse i vort tidligere hjem - i bare tæer, og der jokkede i en ordentlig gang tynds***, som vores hund havde lagt for fodenden ...
Er det en skrøne eller er følgende lille historie fra det virkelige liv bare et bevis på, at vi er utroligt behagesyge ...?
Jeg er af min læge sendt videre til en gigtlæge, som skal undersøge min skulder. Jeg ringer og får besked om, at lægen først tager stilling til, hvornår jeg skal for ugen efter. Jeg ringer ugen efter og får besked om, at der er en ventetid på 9 (!!!!!) måneder for en tid. Hallo mand, som en af mine elever ville sige. Det er da helt hen i vejret. Sekretæren siger til mig, at det er muligt, at der i Horsens er kortere ventetid fordi de er flere af disse speciellæger.
Jeg ringer derfor til egen læge, som kan oplyse, at ventetiden i Horsens er 6 måneder. Heller ikke acceptabelt. Lægen beder mig ringe til Patientvejledningen for at høre, om der er steder med kortere ventetid.
3 timer senere har jeg en tid i Svendborg, hvor der godt nok er langt at køre, men hvor der kun er op til 4 UGERS ventetid.
Jeg fatter ikke, at man vil vente så længe på at komme til, hvis man går og har ondt. Både i Gråsten, Åbenrå og altså Svendborg er det uger vi taler.
Gad vist, hvad deres pasningsgaranti lyder ...
Jeg har fulgt en del med i valget i USA. Det har været spændende og jeg må vel bare, som så mange andre, acceptere, at Bush vandt en suveræn sejr. Flere stemmer end nogen anden siddende præsident taler vel sit tydelige sprog. Om det er godt for verden, ja det må Bush jo selv give svaret på i de kommende måneder ...
På en anden blog faldt jeg over en meget sjov "musikvideo". Den tager sikkert lidt tid at downloade, hvis man ikke har en 2064 mb-forbindelse, men den der venter på noget godt, kan aldrig vente længe nok, som Bjørn Tiidemann sang engang før han slog sig ind på små sommerfugle.
Se den her.
Denne uge er der egentlig ikke en specielt kommentar, der har skilt sig ud, så jeg har overvejet om den skulle her på siden. Men der har været et par episoder eller flere med eleverne, som var meget morsomme.
For at den første er morsom, så skal man være ret vild med Mr. Bean og kunne huske hans tur i indkøbscenteret, hvor kan kravlende må forcere parfumeafdelingen for ikke at dø af iltmangel og unaturlige dufte. Sådan en oplevelse havde jeg i går aftes på vagt, da jeg var på lektierunde og skulle ind på et pigeværelse. Kun ved hjælp af den teknik, som soldater kommer under pigtrådsnet med kom jeg frem og kunne tilbyde min lektiehjælp. Men den var uønsket. De vaskede op.
Samme aften på samme runde fik jeg syn for sagn om, at selv om man er blevet konfirmeret, så kan man være barnlig - og heldigvis for det. Hvad skulle vi dog gøre, hvis ikke vores indre børnehavebarn engang imellem havde lyst til at titte frem ...?
Fru Ministeren har været ramt af halsproblemer af anseeligt omfang. Fredag i sidste uge måtte hun melde sig syn - og flere gange har jeg overvejet, om vi skulle have fået husdyr igen - i hvert fald har det lydt som om en sælhund havde forvildet sig inden for dørene. Men det er altså bare Fru Minsteren som nok en gang tog kvælertag på den gigantiske tudse, som havde forskanset sig mellem drøbel og kraveben.
Efter endnu en brydekamp med tudsen - med en bakterieudladning, som ville gøre flere mellemøstlige bakterieeksperter misundelige, til følge, udbrød Fru Ministeren:
Det er utroligt, at jeg ikke har hostet mine indvolde op endnu ...
I går var det lillepigens fødselsdag - og af alle dage har Fru Ministeren og hendes tro undersåt, undertegnede, en travl dag, hvor ingen af os kan være hjemme før spisetid om aftenen.
Heldigvis var de vestjyske bedsteforældre klar i kulissen og henter alle tre smukker muser på skolen og gør maden klar derhjemme, så Fru Ministeren og jeg egentlig bare skal komme hjem og sætte os til bordet. Det var bare dejligt og total uundværligt!
At lillepigen også bliver beæret med telefonopkald fra morgenen og flere besøg i løbet af dagen er ikke ringere. Sjovt nok var den nu 3-årige helt med på, at hun var dagens hovedperson - og nød det i fulde drag - i hvert fald indtil hun helt udkørt skulle i seng ...
Og så er det jo i dag, at amerikanerne går til valg. Go Kerry!
